1986 BTB 158 BETÆNKNING OVER DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1984 NR B 158 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 745

Bilag

MINISTERIET FOR OFF. ARBEJDER

1. april 1987

Folketingets finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Finansudvalget har i brev af 12. marts 1987 (BIL.NR. 16.68) i

forbindelse med gennemgangen af statsrevisorernes endelige

betænkning over statsregnskabet for finansåret 1984 og diverse

beretninger vedrørende samme regnskabsår stillet mig følgende fire

spørgsmål

SPØRGSMÅL 1

»Hvilke initiativer har rigsrevisors udtalelse om, at løn- og

ansættelsesvilkår inden for alle områder af P & T snarest bør

bringes i overensstemmelse med gældende retningslinjer og senest

fra udløbet af den gældende overenskomstperiode, givet anledning

til (rigsrevisors notat af 7. april 1986, pkt. 2)?»

SVAR

P & T har i tiden siden statsrevisorernes beretning nr. 9, 1984, om

Post- og Telegrafvæsenets bureautjeneste (jernbanepostkontorerne)

på en række områder gennemført forandringer, som har bragt løn- og

ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende retningslinjer.

I februar 1986 blev samtlige tjenestesteder i P & T anmodet om at

opsige uhjemlede aftaler og kutymer, der var indgået lokalt. Der

blev samtidig udsendt en vejledning om de lokale chefers

kompetence til at indgå aftaler.

I marts 1987 er der sket en opfølgning over for tjenestestederne, som

viser, at lokale aftaler og kutymer alle er ophørt i indeværende

aftaleperiode og senest med udgangen af marts måned 1987.

Tilsvarende gælder generelle kutymer.

Enkelte aftaler/protokollater, der er indgået af generaldirektoratet

uden bemyndigelse af Finansministeriet, drøftes for tiden med

berørte personaleorganisationer forinden forelæggelse for

Finansministeriet. Disse aftaler ønskes videreført, men med ændret

indhold.

For så vidt angår de uhjemlede særaftaler i bureautjenesten har

generaldirektoratet og Dansk Postforbund i mere end et år ført

forhandlinger om et aftaleudkast til forelæggelse for

Finansministeriet, uden at det er lykkedes at nå til enighed.

Som følge heraf har P & T netop anmodet Finansministeriet om at

videreføre sagen med henblik på, at særaftalerne bringes til

ophør. Det kan i den forbindelse oplyses, at der i resultatet af

aftaleforhandlingerne pr. 1. april 1987 mellem finansministeren og

tjenestemændenes centralorganisationer indgår, at der i

aftaleperioden kan optages forhandlinger om ændring af de

specielle arbejdstidsregler i bureautjenesten. I tilfælde af

uenighed følges tjenstemandslovens § 47.

SPØRGSMÅL 2

»I skrivelse af 5. marts 1986 fra ministeren for offentlige arbejder,

jf. den endelige betænkning, s. 123, forventedes indgået ny

overenskomst mellem DSB og P & T om befordring af posten.

Er en sådan overenskomst indgået?

I bekræftende fald: i hvilken udstrækning afspejler taksterne DSBs

faktiske omkostninger ved befordringen af posten?»

SVAR

Der er med virkning fra 1. juni 1986 indgået en ny overenskomst

mellem DSB og P & T om postens befordring med jernbane.

Betalingsprincippet i den tidligere overenskomst var baseret på en

vognakselkilometerpris.

Under forhandlingerne lagde P & T vægt på at få et mere

differentieret system, der bedre er tilpasset DSBs omkostninger

for de enkelte produkter.

Dette synspunkt accepterede DSB, idet det samtidig blev fastslået, at

prisfastsættelsen under alle omstændigheder skulle give fuld

omkostningsdækning.

Betalingsprincipperne i den nye og nugældende overenskomst er

splittet op for de forskellige produkter. Første del af betalingen

er et administrativt beløb, der skal dække DSBs omkostninger ved

tilrettelæggelse og administration af postvæsenets transporter med

DSB.

For den befordring, der foregår i de særlige postvogne, som DSB har

anskaffet alene til brug for P & T, er betalingen delt op i tre

elementer.

1. Et årligt beløb til dækning af forrentning og afskrivning af den

kapital, DSB har investeret i postvognene.

Begrundelsen herfor er, at DSB alene har investeret i postvogne af

hensyn til P & T, og med den specialindretning vognene har, kan de

kun anvendes af postvæsenet.

Det årlige beløb sikrer DSB fuld afskrivning af den investerede

kapital.

2. Et årligt beløb til dækning af vedligeholdelsesomkostningerne for

postvognene.

3. En kilometerbetaling for kørsel med postvognene. Betalingen pr.

km, der i forhold til den tidligere aftale er væsentlig lavere,

betales for alle kørte kilometre, uanset om postvognen er læsset

eller tom.

For pakkebefordringen, der foregår i almindelige godsvogne,

ligestilles P & T med andre store kunder, der benytter DSBs

godsvognsmateriel.

Priserne for disse godsvogne er for hver relation fastsat på grundlag

af DSBs normale priser i den pågældende relation.

I de relationer, hvor P & T bruger ældre knap så efterspurgte

godsvogne, ydes der herudover en mindre rabat.

For alle småtransporter som f.eks. befordring af enkelte postsække,

der udveksles af DSB-personale, eller for brevkassetømning,

betaler P & T en ydelse, der er afstemt efter omkostningerne for

disse ekstraarbejder.

Set under eet giver taksterne DSB en indtægt, der modsvarer DSBs

faktiske udgifter.

SPØRGSMÅL 3

»Udføres der hos P & T i dag postbefordring pr. bil, som det for

staten ville kunne betale sig at lade udføre hos DSB, hvis

taksterne for DSBs befordring kun skulle dække DSBs omkostninger

ved befordringen?»

SVAR

En omlægning af postbefordringen fra befordring med bil hos P & T til

befordring med bane vil ikke være mere fordelagtig end den

nuværende befordring. Som nævnt i svaret på spørgsmål 2 er der

ikke grundlag for en nedsættelse af DSBs takster for

postbefordring.

SPØRGSMÅL 4

»I beretningen pkt. 32 oplyses, at der er opnået en besparelse på 1,1

mill. kr. ved nedlæggelse af et bureau. Det ønskes oplyst, om den

angivne besparelse er baseret på en befordringstakst hos DSB, der

netop dækker DSBs omkostninger.«

SVAR

Den opnåede besparelse på 1,1 mill. kr. ved nedlægning af et af

bureauerne på strækningen København-Ålborg er sammensat således

Overførsel af sorteringsopgaver fra bureauet til faste postkontorer

165.000 kr.

Omlægning af bureautransport til biltransport og anden togtransport

984.000 kr.

Som hovedregel forelægges P & Ts planer og beregninger for DSB, inden

der træffes beslutning om gennemførelse af transportomlægninger,

hvilket også er sket forud for den foreliggende omlægning.

Ved omlægningen blev det muligt for DSB at reducere køreplanen med

det pågældende dagtog fra København til Ålborg, hvorved DSBs tab

af fragtindtægter blev kompenseret af besparelser.

Med venlig hilsen

FRODE NØR CHRISTENSEN

Bilag

MINISTERIET FOR OFF. ARBEJDER

1. april 1987

Folketingets finansudvalg

Christiansborg

1281 København K

Hermed fremsender jeg svar på et spørgsmål, stillet af Folketingets

finansudvalg den 12. marts 1987, BIL.NR. 16.69.

SPØRGSMÅL

I forbindelse med behandlingen af statsrevisorernes beretning nr. 10

1984 om sikkerhed i forbindelse med teletransmission af økonomiske

data er i statsrevisorernes endelige betænkning side 187 oplyst,

at en arbejdsgruppe har udarbejdet krav til en

kryptograferingstjeneste og var ved at overveje forskellige

modeller for etablering af en sådan tjeneste. Samtidig oplyses, at

overvejelserne forventes afsluttet 1. juni 1986.

Det ønskes oplyst, hvilke initiativer der er taget for at fremme

sikkerheden i forbindelse med teletransmission af økonomiske data.

SVAR

I 1984 blev der nedsat en (styre)gruppe vedrørende datasikkerhed

under P & Ts formandskab og med deltagelse af Rigspolitiet, I/S

Datacentralen af 1959, telefonselskaberne og P & T. Senere

indtrådte også Rigsrevisionen og Registertilsynet i gruppen.

Gruppen havde til formål at revurdere mulighederne for at beskytte

datasystemer, der har forbindelse med telenettet, mod aflytning,

manipulation og elektronisk sabotage (f.eks. gennem uautoriseret

sletning af programmer).

Det blev først undersøgt, om man kunne beskytte telenettet rent

fysisk. Gruppen måtte dog erkende, at det ikke er praktisk muligt

at hindre uautoriserede i at tiltvinge sig adgang til lokalnettet.

Herefter blev det konkluderet, at den eneste realistiske måde at

beskytte data på under deres transmission er ved kryptografering.

Kryptografering foretages i dag på abonnentens eget initiativ og

ansvar, således som det f.eks. er tilfældet for Forsvaret.

Kryptograferingssystemets sikkerhed afhænger af, hvor svært det er at

afsløre kryptograferingsnøglerne. Kryptograferingsnøgler skal

derfor udskiftes hyppigt, hvilket følgelig giver anledning til en

del administration.

Flere af (styre)gruppens medlemmer ønskede derfor, at

kryptograferingen blev indlagt som en facilitet i telenettet.

Som følge af dette ønske er en arbejdsgruppe med repræsentanter for

telefonselskaberne og P & T nu i gang med at undersøge, om det er

teknisk/økonomisk muligt at udbygge telenettet med et

kryptograferingssystem, der har en automatisk administration af

kryptograferingsnøglerne placeret centralt i nettet. Hermed menes,

at det undersøges, om der findes et tilstrækkeligt kundemæssigt og

økonomisk grundlag, samt om de tekniske muligheder for passende

kryptograferingsniveauer findes, idet den interne sikkerhed og

håndterbarhed skal tages i betragtning. Endelig skal også de

juridiske og ansvarsmæssige aspekter vurderes.

Såfremt undersøgelsen giver til resultat, at der ikke er økonomisk,

teknisk eller kundemæssigt grundlag for at oprette en offentlig

tjeneste med kryptografering, må abonnenterne også i fremtiden

selv sørge for kryptografering, hvis de ønsker en sådan.

Den igangværende undersøgelse forventes at resultere i en rapport med

en systembeskrivelse i løbet af maj 1987, og såfremt det herefter

besluttes at gå videre med projektet, påregnes en teknisk

beskrivelse at være klar medio 1988.

Det må forudses, at den nuværende tidsplan kan blive påvirket af en

eventuel beslutning om, at projektet skal koordineres med andre

EF-landes.

FRODE NØR CHRISTENSEN

Bilag

LANDBRUGSMINISTERIET

21. april 1987

Finansudvalget

I skrivelse af 8. april 1987 har finansudvalget anmodet om min

besvarelse af følgende spørgsmål

»Vedrørende statsrevisorernes beretning nr. 3 1984 om dispositioner i

Landbrugsministeriets Vildtforvaltning ønskes oplyst, hvilke

overvejelser og eventuelt hvilke ændrede forretningsgange den af

statsrevisorerne, jf. den endelige betænkning s. 146, givne skarpe

påtale har givet anledning til.«

SVAR

Landbrugsministeriet har i skrivelse af 30. december 1986 til

samtlige ministeriers institutioner bl.a. indskærpet, at der i

forbindelse med enhver afgørelse, der træffes om aflønnings- og

ansættelsesforhold, herunder afsked, skal gives medarbejdere

skriftlig underretning. Denne indskærpelse er gentaget i en ny

personalevejledning, som netop er udsendt til ministeriets

institutioner.

Britta Schall Holberg

/Majken S. Schmidt

Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne afgivne endelige

betænkning over statsregnskabet for finansåret 1984 samt de af

statsrevisorerne afgivne beretninger.

I forbindelse med gennemgangen af dette materiale har udvalget

stillet spørgsmål til ministrene for at få belyst en række forhold

nærmere. Ministrenes besvarelser er optrykt som bilag til

nærværende betænkning.

Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig generelt samtlige

kritiske udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i betænkningen

og beretningerne, og udvalget forudsætter, at den rejste kritik

allerede har givet de berørte ministerier og styrelser anledning

til dybtgående overvejelser om en forbedring af budgetlægningen og

regnskabsaflæggelsen på de punkter, som omfattes af kritikken.

Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med statsrevisorerne

følgende

FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING I HENHOLD TIL GRUNDLOVENS § 47 MED

HENSYN TIL STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1984.

Statsregnskabet for finansåret 1984 godkendes.

COLLET (KF) HENNING ANDERSEN (KF) ANNELISE GOTFREDSEN (KF) BO

KRISTENSEN (KF) IVAR HANSEN (V) fmd. FOGH RASMUSSEN (V) ARNE

MELCHIOR (CD) KOFOD-SVENDSEN (KRF) BAADSGAARD (S) CAMRE (S)

nfmd. HELLE DEGN (S) ERENBJERG (S) NØRGAARD-SØRENSEN (S)

ERLING OLSEN (S) INGERLISE KOEFOED (SF) JES LUNDE (SF)

BILGRAV-NIELSEN (RV)

Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 158

Betænkning over den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1984

Nr B 158 1986-87, 1. samling Blad nr 745

Afgivet af finansudvalget

Afgivet: 19870422