Legislator Case Law & Legislation
19861DA00125 DK

1986 BTB 125 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM MÆGLING I ARBEJDSSTRIDIGHEDER NR B 125 1986-87, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1986 125 Valid

Udvalget har behandlet forslaget i to møder, og herefter indstiller

et FLERTAL (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og

Venstresocialisternes medlemmer) forslaget til FORKASTELSE.

Et MINDRETAL INDEN FOR FLERTALLET (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) tager afstand fra fremgangsmåden ved

beslutningsforslaget og kan derfor ikke støtte forslagets

gennemførelse.

Socialdemokratiet mener, modsat Socialistisk Folkeparti, at forhold,

som berører arbejdsmarkedets parter, først bør ændres efter et

forudgående udvalgsarbejde, hvor arbejdsmarkedets parter enten er

initiativtagere eller inddrages aktivt.

Socialdemokratiet har fortsat tillid til, at arbejdsmarkedets parter

er i stand til at håndtere denne opgave, endda bedre end

tilfældige folketingspartier og mulige folketingsflertal.

Vi ønsker ikke at handle hen over hovedet på parterne og afviser

derfor beslutningsforslaget.

Et MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis og Venstresocialisternes

medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til VEDTAGELSE

UÆNDRET.

Et MINDRETAL INDEN FOR MINDRETALLET (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) udtaler følgende

Socialistisk Folkeparti finder principielt, at fagbevægelsen bør

inddrages ved ændringer af det fagretlige system, men på den

anden side er det partiets opfattelse, at der siden afstemningerne

om overenskomsterne har været en bred og åben debat i

offentligheden og i organisationskredse om forligsmandslovens

udemokratiske indhold.

Under denne debat har fremtrædende organisationsfolk erkendt, at de

nuværende bestemmelser blokerer for lønmodtagernes ret til at

afgøre deres løn- og arbejdsvilkår på demokratisk vis.

Det er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at en vedtagelse af dette

forslag vil sikre denne ret.

BO KRISTENSEN (KF) fmd. HENNING ANDERSEN (KF) HOUE (KF) JETTE

THOMSEN (KF) JENS PETER JENSEN (V) TØRNÆS (V) BOLLMANN (CD)

KOFOD-SVENDSEN (KRF) JYTTE ANDERSEN (S) BAKHOLT (S) OLE VAGN

CHRISTENSEN (S) HELLE DEGN (S) KAJ POULSEN (S) LILLI

GYLDENKILDE (SF) OLE HENRIKSEN (SF) ELISABETH BRUUN OLESEN

(VS) ESTRUP (RV)

Partiet FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over beslutningsforslag 1986 125 Valid

Nr BTB 125

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om mægling i arbejdsstridigheder

Nr B 125 1986-87, 1. samling

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19870422

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →