1986 BTB 111 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KVINDEREPRÆSENTATION I VISSE BESTYRELSER, FONDE OG LIGNENDE NR B 111 1986-87, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til statsministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Herefter indstiller »udvalget§ beslutningsforslaget til »vedtagelse
uændret§.
Udvalget skal med hensyn til sammensætningen af det i
beslutningsforslaget omhandlede udvalg opfordre statsministeren
til ud over de relevante ministerier, som ministeren selv peger på
i sit svar til udvalget som relevante ministerier for udvalgets
arbejde, også at medtage Industriministeriet på grund af hele
teknologiudviklingen, og fordi lovgivningen om banker, sparekasser
og fonde ressortmæssigt hører til dette ministerium, Ministeriet
for Offentlige Arbejder, som under sit arbejdsområde har de store
samfundsmæssige investeringer i infrastrukturforhold, samt
Finansministeriet som ministerium med reference til økonomisk
planlægning og finansiering.
Udvalget ønsker med en sådan sammensætning af udvalget at opfordre
til ud over Statsministeriet og Ligestillingsrådet at gøre
kvindegræsrodsrepræsentationen så bredt dækkende som muligt,
herunder med repræsentation fra erhvervskvinders organisationer
samt Danske Kvinders Nationalråd, kvinder fra
Forvaltningshøjskolen, kvinder, som har forsket i kvinders
manglende repræsentation i beslutningsprocesserne i det danske
samfund, og Kvindeligt Arbejderforbund.
Med hensyn til arbejdets omfang ønsker udvalget at pointere, at en
nærmere gennemgang af, i hvilket omfang det er forbundet med
juridisk og/ eller økonomisk ansvar at være medlem af
bestyrelserne, er uafhængig af hovedsigtet med
beslutningsforslaget, som er at øge kvinderepræsentationen i visse
bestyrelser, fonde og lign.
Udvalget ønsker derudover gennemgang, oversigt og forslag til
revision af lovgivning og bestemmelser, som kan øge kvinders
reelle adgang til ligelig repræsentation. Her tænkes på
bestyrelser med et generelt samfundsmæssigt ansvar, bestyrelser
for statsejede aktieselskaber, delvist statslige selskaber eller
private aktieselskaber med betydelige statsmidler. Endvidere
ønskes en afsøgning af fonde og styrelser, som helt eller delvis
modtager statslige midler.
Udvalget mener, at det vil være hensigtsmæssigt med en tidsfrist for
arbejdets afslutning, f.eks. så vidt muligt inden 1. februar 1988.
Et »mindretal inden for flertallet§ (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) ønsker som forslagsstillerne at understrege
nødvendigheden af at sætte skub i ligestillingen mellem kvinder og
mænd overalt i samfundet. Danmark har brug for kvinders deltagelse
i alle beslutningsprocesser. Enhver bestyrelse, stor som lille,
som disponerer over samfundsmæssige økonomiske ressourcer,
disponerer over arbejdspladser og over vor hverdag. Derfor skal
kvinders interesser også tilgodeses.
I det danske landbrugssamfund var man i særlig grad fælles om og tæt
ved beslutninger af betydning for dagligdagen. Industrialiseringen
gav kun kvinder muligheden for at få den ene fod indenfor på
arbejdsmarkedet og i beslutningsprocessen. De beslutninger, som i
disse år tages mange steder med henblik på at omstille dansk
erhvervs- og samfundsliv til det højteknologiske samfund, må mere
beslutsomt inddrage den kvindelige del af befolkningen.
Disse beslutninger træffes af bestyrelser for banker, broer, boliger,
medier og erhvervsområder med langsigtede beskæftigelsesmæssige
perspektiver. Beskæftigelse, forsørgelse, sociale forpligtelser er
noget, som angår kvinder på samme måde, som vi hidtil har set det
gælde for mænd. De to køn vil hver på sin måde kunne bidrage til
vor fælles fremtid.
Stetter (KF) Collet (KF) nfmd. Ole Bernt Henriksen (KF) Grethe
Fenger Møller (KF) Povl Brøndsted (V) Ivar Hansen (V)
Bollmann (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Svend Auken (S) Ritt
Bjerregaard (S) Anker Jørgensen (S) Ivar Nørgaard (S) fmd.
Kaj Poulsen (S) Helle Degn (S) Rahbæk Møller (SF) Gert
Petersen (SF) Estrup (RV)
Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTB 111
Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kvinderepræsentation i visse bestyrelser, fonde og lignende
Nr B 111 1986-87, 1. samling
Afgivet af det politisk-økonomiske udvalg
Afgivet: 19870519