1986 BTB 103 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEGRÆNSNING AF ELFORBRUGET NR B 103 1986-87, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder. I
forbindelse hermed har energiministeren skriftligt besvaret en
række spørgsmål fra udvalget.
Et »mindretal§ (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller beslutningsforslaget til »forkastelse§ ved 2.
(sidste) behandling og udtaler, at en del af dette er overflødigt,
idet forslagets intentioner om initiativer til besparelser i
elsektoren allerede praktiseres eller er under iværksættelse.
I øvrigt finder mindretallet, at forslaget indeholder helt
uantagelige bestemmelser om restriktioner for forbrugere og
erhvervsliv, og henviser desuden til mindretallets udtalelse i
beretning over forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov
om varmeforsyning (B 70), afgivet af det energipolitiske udvalg
den 22. maj 1987.
Et »andet mindretal§ (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget) vil undlade at stemme ved 2. (sidste)
behandling af beslutningsforslaget og henviser til den ovenfor
nævnte beretning, hvori et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Venstresocialisternes medlemmer af udvalget) opfordrer
energiministeren til i begyndelsen af næste folketingsår at
fremlægge forslag med det udgangspunkt, at elvarme medmindre
særlige samfundsøkonomiske forhold taler imod - kun tillades i
områder, hvor det er klargjort, at der ikke er grundlag for
kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme, kraftvarme m.v.
eller naturgas.
Efter mindretallets opfattelse er spørgsmålet om elvarme hermed bragt
ind i en positiv udvikling til en politisk løsning.
Et »flertal inden for dette mindretal§ (Socialdemokratiets medlemmer
af udvalget) udtaler desuden, at da elvarmespørgsmålet efter
Socialdemokratiets opfattelse var det væsentligste, som partiet
gerne så fremmet i dette beslutningsforslag, og da de øvrige
forslag til begrænsning af elforbruget i dette beslutningsforslag
i det væsentligste omfattes af Socialdemokratiets aftale med
regeringen om udbygning med decentral kraftvarme og mere
vidtgående elbesparelser, finder Socialdemokratiet det også af
disse grunde rigtigst at undlade at stemme ved 2. behandling.
Socialdemokratiet ønsker således fortsat at arbejde videre med de
forskellige initiativer og forslag til elbesparelser, der er
indeholdt i beslutningsforslaget, og vil tilstræbe, at dette kan
ske på grundlag af brede politiske drøftelser.
Et »tredje mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller beslutningsforslaget til »vedtagelse uændret§.
Mindretallet beklager, at der ikke vil kunne vedtages principper for
ændringer af eltarifpolitikken, herunder en afskaffelse af 4.000
kW-grænsen, men hilser det dog velkommen, at der i tilknytning til
den ovenfor nævnte beretning tages initiativ til at gribe ind over
for elvarmens udbredelse i områder, som er udlagt til kollektiv
varmeforsyning, og som har gunstige muligheder for at blive
varmeforsynet gennem indenlandske energikilder og vedvarende
energi.
Et »fjerde mindretal§ (Venstresocialisternes medlem af udvalget) vil
redegøre nærmere for sin stilling ved beslutningsforslagets 2.
(sidste) behandling.
Annelise Gotfredsen (KF) Ahlmann-Ohlsen (KF) Kent Kirk (KF)
Helge Adam Møller (KF) Niels Anker Kofoed (V) Tørnæs (V)
Birgith Mogensen (CD) Steffensen (KrF) Mette Groes (S) Søren
Hansen (S) Hans Hækkerup (S) Helge Mortensen (S) Poul
Nielson (S) Løvig Simonsen (S) Riishøj (SF) nfmd. Tinning
(VS) Lone Dybkjær (RV) fmd.
Partiet FP havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTB 103
Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af elforbruget
Nr B 103 1986-87, 1. samling
Afgivet af det energipolitiske udvalg
Afgivet: 19870522