DK
1986 BTB 100 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF INDIVIDUALPRINCIPPET PÅ DET FAMILIE- OG SOCIALPOLITISKE OMRÅDE NR B 100 1986-87, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmål 2
Med henvisning til svaret på spørgsmål 1 ønskes oplyst, om regeringen
har planer om at tage hensyn til individualprincippet i L 119
(samspilsproblemerne) for så vidt angår de personlige tillæg til
pensionister.
Svar
Personlige tillæg ydes som engangsbeløb eller løbende hjælp til
pensionister, hvis forhold er ganske særlig vanskelige. Der er i
loven ikke begrænsning af, til hvilke formål tillægget kan ydes.
Ved vurderingen af behovet for hjælpen tages en eventuel ægtefælles
forhold i betragtning. Hvis ægtefællen har midler, hvoraf behovet
kan dækkes, ydes der ikke hjælp.
Trier-udvalget har i forbindelse med en indførelse af
individualprincippet opstillet nogle principper for, hvorledes
dette kan ske gradvis.
De sociale ydelser er blevet delt op i grundydelser og særydelser,
alt efter formålet og hensigten med ydelserne.
Der lægges således vægt på, om ydelsen varigt erstatter en
erhvervsindtægt og har en sådan størrelse, at den kan udgøre det
egentlige eller det væsentligste forsørgelsesgrundlag. I så fald
betegnes ydelsen som en grundydelse.
Når der er et behov for opfyldelsen af et bestemt formål,
karakteriseres ydelsen som en særydelse.
De personlige tillæg beskrives derfor som særydelser, der kan være
personlige, eller ydelser, der gives til fælles formål.
Det siges i betænkning nr. 1087, side 151, at individualprincippet i
sin yderste konsekvens må medføre, at visse personlige
særydelser, der gives som en midlertidig hjælp, ydes uafhængigt af
ægtefællens indtægter. Som eksempel angives personlige tillæg. Det
siges samtidig, side 61, at det, som led i en gradvis indførelse
af individualprincippet, kunne forsvares at lade disse særydelser
vente, indtil individualprincippet var indført for grundydelserne.
De personlige særydelser som f.eks. personligt tillæg er derfor
prioriteret sidst.
Hvis særydelsen skal dække familiens eller en husstands behov, vil
der være en selvstændig begrundelse for at opretholde et
husstandsprincip.
Som eksempel kan nævnes boligstøtten, der ydes efter et
husstandsprincip, fordi støtten gives til boligen. Varmehjælp ydes
som personligt tillæg efter et husstandsprincip, fordi alle i
boligen har gavn af hjælpen.
Et husstandsprincip må i givet fald ikke alene gælde for ægtefæller,
men også for andre samlivsformer.
Socialministeriet er enig i de grundsynspunkter, der ligger bag
Trier-udvalgets overvejelser.
Socialministeriet er derfor indstillet på at lade udvalgets forslag
indgå i overvejelserne ved alle fremtidige regelændringer.
Udvalget har behandlet forslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret
dels skriftligt, dels i samråd.
Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen.
Under udvalgsbehandlingen har socialministeren oplyst, at regeringen
er indstillet på at inddrage Trier-udvalgets forslag om
individualprincippet i fremtidige overvejelser om regelændringer,
men alene i sammenhæng med de andre social- og fordelingspolitiske
mål, og begrunde, hvorfor det i givet fald har været nødvendigt at
fravige princippet.
Herefter indstiller »udvalget§ forslaget til »vedtagelse uændret§.
Agnete Laustsen (KF) fmd. Karen Højte Jensen (KF) Lizzie
Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Birthe Rønn Hornbech (V)
Hanne Severinsen (V) Birgith Mogensen (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Hanne Andersen (S) Jytte Andersen (S) Mette Groes (S)
Joanna Rønn (S) Erik B. Smith (S) nfmd. Taanquist (S)
Agerschou (SF) Birthe Hansen (SF) Aase Olesen (RV)
Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTB 100
Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af individualprincippet på det familie- og socialpolitiske område
Nr B 100 1986-87, 1. samling
Afgivet af socialudvalget
Afgivet: 19870507