Legislator Case Law & Legislation
19861DA00087 DK

1986 BTB 87 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF TILSKUD TIL FORFATTERFORMIDLING FOR SÆSON 1985-86 (ARTE) NR B 87 1986-87, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1986 87 Valid

Udvalget har behandlet forslaget til folketingsbeslutning i nogle

møder og har herunder stillet spørgsmål til finansministeren, som

denne har besvaret i samråd. Udvalget har tillige stillet

spørgsmål til ministeren for kulturelle anliggender, som denne har

besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse ved 2.

(sidste) behandling.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret, idet mindretallet samtidig beklager, at

ministeren for kulturelle anliggender og Det Radikale Venstre ikke

har kunnet medvirke til at efterregulere det manglende beløb til

den non-profit forfatterformidling, som ARTE udøver til stor glæde

både for danske forfattere og deres publikum.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste)

behandling med følgende begrundelse

Det er da glimrende, at forfatterne kommer ud og holder foredrag, men

hvorfor ARTE skal bringes ind i sagen, står mindretallet

uforstående over for.

ARTE var jo fra starten en organisation til formidling af

teaterbilletter, men udviklingen går i den retning, at man

efterhånden sætter sig på mere og mere formidling af kulturlivet.

Vi har en masse private foredragsforeninger og andre, der kunne

formidle kontakten til forfattere og andre foredragsholdere, men i

dag er det ikke nemt at konkurrere med det skatteyderfinansierede

ARTE, og foredragsholdere m.v. er faktisk nødt til at tilmelde sig

ARTE, for det er jo hertil, man henvender sig, hvis man skal have

en eller anden til at holde foredrag.

Som nævnt kan Fremskridtspartiet ikke se, hvad forfatterformidling

kommer ARTE ved.

Annelise Gotfredsen (KF) Connie Hedegaard (KF) Flemming Jensen

(KF) Per Stig Møller (KF) Helge Sander (V) Hanne Severinsen

(V) nfmd. Poulsgaard (FP) Inger Stilling Pedersen (KrF) Poul

Nielson (S) Søren Hansen (S) Jytte Hilden (S) Qvist Jørgensen

(S) Jimmy Stahr (S) Tastesen (S) Birthe Hansen (SF)

Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne CD, og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over beslutningsforslag 1986 87 Valid

Nr BTB 87

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sikring af tilskud til forfatterformidling for sæson 1985-86 (ARTE)

Nr B 87 1986-87, 1. samling

Afgivet af kulturudvalget

Afgivet: 19870429

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →