Legislator Case Law & Legislation
19861DA00075 DK

1986 BTB 75 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOREBYGGELSE AF UHELD I FORBINDELSE MED TRANSPORT AF FARLIGT GODS M.V. NR B 75 1986-87, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1986 75 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser

fra Lisa Schweder, København Ø, og Vagner Vinther, Frederiksberg.

Justitsministeren nedsatte den 19. december 1986 en arbejdsgruppe med

følgende kommissorium

Arbejdsgruppen skal overveje, hvilke initiativer der er nødvendige

for at sikre den fornødne koordinering af reglerne og

sikkerhedskravene ved transport af farligt gods, herunder den

administrative opdeling, uddannelseskrav, indsatsberedskab,

tvangsruter, beredskabsplaner samt informationssystemer.

Arbejdsgruppen skal tilstræbe at afslutte sit arbejde inden udgangen

af 1987.

Et FLERTAL (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ser med tilfredshed på,

at arbejdsgruppen er nedsat. Arbejdsgruppens kommissorium dækker i

nogen grad de forslag om forbedret sikkerhed i forbindelse med

transport af farlige stoffer, der er indeholdt i dette

beslutningsforslag. Kommissoriet dækker dog ikke fuldt ud, idet

det udelukkende omhandler initiativer til sikring af koordinering

af reglerne og af sikkerhedskravene.

Flertallet finder, at følgende punkter (ud over dem som allerede er

omfattet af beslutningsforslaget) må indgå i arbejdsgruppens

arbejde med henblik på en stillingtagen

- autorisationsordning for lastbil-, tog- og skibsførere, herunder

spørgsmålet, om autorisationen også skal gælde for transporterede

mængder under 3.000 liter,

- løbende efteruddannelse af personer beskæftiget med transport af

farlige stoffer samt af personer beskæftiget med beredskabet i

forbindelse med uheld,

- kontrol af, om beredskabsplanerne har den fornødne kvalitet,

- intensiveret stikprøvekontrol, herunder stikprøvekontrol uden for

grænsestationerne, samt bedre muligheder for at foretage kemiske

analyser i forbindelse med stikprøvekontrol og

- udarbejdelse af en landsdækkende statistik over mængder og arter af

farlige stoffer, der transporteres i Danmark.

Flertallet forventer, at resultaterne af arbejdsgruppens arbejde

forelægges Folketingets miljø- og planlægningsudvalg.

Herefter indstiller flertallet beslutningsforslaget til VEDTAGELSE

UÆNDRET.

Et MINDRETAL (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget

til FORKASTELSE, idet mindretallet finder, at

beslutningsforslagets enkelte punkter er indeholdt i kommissoriet

for det udvalg, justitsministeren har nedsat. Der bør ikke på

nuværende tidspunkt inddrages yderligere omfattende spørgsmål i

dette arbejde. Mindretallet finder derfor, at en eventuel

vedtagelse af forslaget bør afvente arbejdsgruppens rapport, som

justitsministeren anmodes om at fremsende til udvalget.

AHLMANN-OHLSEN (KF) FISCHER (KF) OLE BERNT HENRIKSEN (KF) SVEND

ÅGE PETERSEN (KF) BENTE NIELSEN (V) SØNDERBY (V) MAISTED (V) STEFFENSEN (KRF) fmd. JYTTE HILDEN (S) CAMRE (S) ERIK HOLST

(S) TOVE LINDBO LARSEN (S) HENNING NIELSEN (S) LØVIG SIMONSEN

(S) MARGRETE AUKEN (SF) nfmd. ANNE GRETE HOLMSGÅRD (SF) LONE

DYBKJæR (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over beslutningsforslag 1986 75 Valid

Nr BTB 75

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse af uheld i forbindelse med transport af farligt gods m.v.

Nr B 75 1986-87, 1. samling

Afgivet af miljø- og planlægningsudvalget

Afgivet: 19870506

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →