1986 BTB 64 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN FOR FOLKETINGET NR B 64 1986-87, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet forslaget til folketingsbeslutning i to møder.
Der er af et mindretal stillet et ændringsforslag, hvorom henvises
til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et FLERTAL (Socialdemokratiets, Det Konservative
Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres,
Centrum-Demokraternes, Kristeligt Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) forslaget til
VEDTAGELSE UÆNDRET.
Et MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller forslaget til VEDTAGELSE med det af mindretallet
stillede ændringsforslag.
ÆNDRINGSFORSLAG
Af et MINDRETAL (SF)
1) I det under NR. 1 foreslåede nye § 19, STK. 6, udgår SIDSTE
PUNKTUM, og i stedet indsættes
»Efter forhandlingen i Tinget, hvorunder der ikke vil kunne fattes
beslutning, afgør Tinget, til hvilket udvalg forslaget skal
henvises. Det pågældende udvalg afslutter behandlingen af
forslaget inden for 3 måneder og udarbejder en beretning, der
oversendes til markedsudvalget.«
Bemærkninger
Der henvises til mindretalsudtalelsen fra Socialistisk Folkeparti med
tilslutning fra Venstresocialisterne i markedsudvalgets beretning
af 14. november 1986 vedrørende procedure i forbindelse med
gennemførelsen af Europæisk Fælles Akt.
SVEND JAKOBSEN (S) fmd. KNUD ØSTERGAARD (KF) nfmd. IVAR HANSEN
(V) LILLI GYLDENKILDE (SF) OLE VIG JENSEN (RV) TORBEN LUND
(S) J. K. HANSEN (S) ANKER JØRGENSEN (S) SØREN B. JØRGENSEN
(S) NØRGAARD-SØRENSEN (S) AGERSCHOU (SF) EBBA STRANGE (SF)
LONE DYBKJØR (RV) ANNELISE GOTFREDSEN (KF) HAGEN HAGENSEN (KF) KAREN THURØE HANSEN (KF) BJØRN ELMQUIST (V) BOLLMANN (CD)
DOHRMANN (FP) STEFFENSEN (KRF)
Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTB 64
Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget
Nr B 64 1986-87, 1. samling
Afgivet af udvalget for forretningsordenen
Afgivet: 19861210