1986 BTB 57 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFBØDNING AF PRISSTIGNINGERNE PÅ OLIE, BENZIN, EL M.V. NR B 57 1986-87, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet forslaget til folketingsbeslutning i en række

møder og har herunder stillet et spørgsmål til ministeren for

skatter og afgifter, som denne har besvaret skriftligt.

Ministerens besvarelse heraf samt ministerens besvarelse af

spørgsmål nr. S 788 er optrykt som bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et »flertal§ (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer)

beslutningsforslaget til »forkastelse§ ved 2. (sidste) behandling.

Et »mindretal inden for flertallet§ (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) er tilhænger af, at der i en situation med faldende

energipriser målt i danske kroner sker en forhøjelse af

energiafgifterne, således at tilskyndelsen til at foretage

energibesparende investeringer fastholdes.

Imidlertid har de forhøjelser af afgifterne, som regeringen har

gennemført, betydet, at forbrugerpriserne det sidste års tid har

ligget over niveauet fra marts 1985, den hidtidige Danmarksrekord.

Afgiftsforhøjelsen i oktober 1986 har medført, at de sammenvejede

priser på energi ifølge de nyeste oplysninger, udvalget har kunnet

få, ligger 10,7 pct. over marts 1985-niveauet.

Regeringen har aftalt en reguleringsmekanisme med Det Radikale

Venstre, således at der sker en regulering pr. 15. maj, hvis

energipriserne beregnet som et gennemsnit af de offentliggjorte

energipriser i februar og marts måned afviger 10 pct. fra en

notering, der er beregnet på grundlag af en råoliepris på 17,5

dollars pr. tønde og en dollars-kurs på 8,50 kr.

Socialdemokratiet finder, at denne reguleringsmekanisme er

utilstrækkelig, og at det ville være mere rimeligt at sammenligne

med forbrugerpriserne i marts 1985.

Ikke desto mindre har regeringen ikke villet yde sociale

kompensationer til de svagest stillede grupper og har gang på gang

afvist de forslag, Socialdemokratiet har fremsat om at forhøje de

sociale pensioner, dagpenge, efterløn og Statens

Uddannelsesstøtte.

Et »mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved dettes 2.

(sidste) behandling.

Et »andet mindretal§ (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

instiller beslutningsforslaget til »vedtagelse uændret.§

»Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Stetter (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove Jensen (FP)

Kofod-Svendsen (KRF)§ nfmd. »Jytte Hilden (S) Hans Hækkerup (S)

Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) »fmd.§ Tastesen (S) Ruth

Olsen (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

ÝBilag

Skatte- og afgiftsministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 1

samt besvarelsen af spørgsmål nr. S 788¨

»Spørgsmål 1:§

Der ønskes en ajourført oversigt over forbrugerpriserne på

energiprodukter inkl. moms, jf. betænkningen over lovforslag nr. L

18, s. 12, samt en ajourføring af Bilag B til alm. del, bilag 109.

»Svar:§

I følgende oversigt er angivet forbrugerpriserne på en række

energiprodukter inklusive moms pr. 16. marts 1987.

98 oktan blyholdig........... benzin 657 øre/l 92 oktan blyholdig benzin.... 95 oktan blyfri benzin....... 619 øre/l 92 oktan blyfri benzin....... 611 øre/l 96 oktan blylet benzin....... 638 øre/l Dieselolie................... 426 øre/l Autogas...................... 370 øre/l Flaskegas (11 kg flaske)..... 116,45 kr./flaske(* 1) Petroleum i tank............. 4.435 kr./1.000 l Petroleum i dunk (10 l)...... ca. 34 kr./10 l Fyringsolie.................. 3.930 kr./1.000 l Elvarme...................... 75 øre/kWh(* 2)(* 3) Anden el..................... 91 øre/kWh(* 2)(* 3) Koks......................... ca. 160 kr./hl(* 1) Fuel 1 pct. svovl............ 3.672 kr./t(* 4)

De ønskede oplysninger om udvikling i forbrugerprisindekset er givet

i bilag B.

Det bemærkes vedrørende benzin, at prisen på blyfri benzin og

blandinger af blyfri og blyholdig benzin fra november 1986 indgår

i beregning af forbrugerprisindekset. Den blyfri benzin betragtes

imidlertid som en ny vare, og det fald, bilisten oplever i prisen

for blyfri benzin og blylet benzin i forhold til prisen på de

oprindelige 92 oktan og 95-96 oktan blyholdig benzin, giver sig

ikke udslag i lavere indeks. Ligeledes er den anførte udvikling i

elektricitetsprisen baseret på oplysninger om prisen ved et

forbrug på 3.000 kWh. Den lavere sats for forbrug af elektricitet

ud over 4.000 kWh i elopvarmede boliger indgår således ikke i

forbrugerprisindekset.

For så vidt angår prisudviklingen for elektricitet og fjernvarme

bemærkes, at prisen uden afgift fastsættes for en længere periode

på baggrund af budgetter over omkostninger. I budgetterne kan

indgå reguleringer for tidligere perioders over- eller

underdækning. Variationerne i de bagved liggende energipriser

kommer således ikke til udtryk samtidigt i forbrugerpriserne på

fjernvarme og elektricitet, men først med nogen forsinkelse.

Derimod vil afgiftsforhøjelser slå igennem i forbrugerpriserne med

det samme.

Det skal bemærkes, at der siden januar 1987 er sket væsentlige

prisfald på olieprodukter.

»Isi Foighel§

/Hans Larsen

Ý(Bilag B)

Oversigt over udviklingen i forbrugerpriserne (forbrugerprisindeks

for visse energiprodukter¨

1980 = 100

A = Benzin(* 5)

B = Flydende brændsel til opvarmning

C = Fjernvarme(* 6)

D = El

E = Gas(* 7)

F = Forbrugerpriser i alt

G = Energipriser i alt(* 8)

--------------------------------------------------------------- A B C D E F G --------------------------------------------------------------- »1985§ Januar...... 131 149 185 140 136 143,5 147,6 Februar..... 131 154 185 140 137 144,4 141,2 Marts....... 137 165 187 140 137 145,4 154,9 April....... 139 163 187 140 137 146,0 154,9 Maj......... 142 154 187 140 137 147,0 153,0 Juni........ 141 144 147 140 137 147,0 144,4 Juli........ 139 144 189 140 137 147,4 148,8 August...... 134 141 189 141 137 146,2 146,8 September... 130 142 189 141 137 147,0 145,9 Oktober..... 129 148 190 141 137 147,4 147,7 November.... 129 149 190 140 136 148,0 147,8 December.... 127 149 190 140 135 147,9 147,2 »1986§ Januar...... 127 141 193 143 136 147,5 145,7 Februar..... 118 128 193 143 133 147,4 138,0 Marts....... 120 126 192 143 125 148,0 138,3 April....... 142 166 197 165 133 151,8 162,9 Maj......... 144 164 198 164 133 152,9 162,8 Juni........ 143 146 203 164 131 152,7 157,5 Juli........ 140 134 205 164 127 151,7 153,0 August...... 141 142 204 164 123 152,5 155,6 September... 146 145 201 164 125 153,7 157,7 Oktober..... 142 156 200 154 124 154,0 157,9 November.... 141 158 202 159 129 154,4 159,6 December.... 141 159 203 159 128 154,3 160,1 »1987§ Januar...... 142 175 208 157 127 154,6 166,0 -----------------------------------------------------------------

ÝSkriftlig besvarelse af spørgsmål nr. S 788¨

Til »ministeren for skatter og afgifter§ 6/3 87) af

Stavad (S)

Kan ministeren bekræfte, at energiafgifterne sættes ned til april

1987 som lovet af Det Konserative Folkepartis folketingsmedlem,

Niels Ahlmann-Ohlsen, på et møde i Fjerritslev den 24. februar

1987?

Besvarelse

Regeringspartierne og de Radikale har indgået aftale om at tage

spørgsmålet om eventuel regulering af energiafgifter op hver 6.

måned, næste gang i april 1987, under forudsætning af, at

råolieprisen i danske kr. for februar og marts 1987 afviger mere

end 10 pct. fra grundlaget bag seneste regulering

(kartoffelkuren).

Da der endnu ikke foreligger oplysninger om udviklingen i priserne

for hele perioden februar-marts 1987, er det for tidligt at

afgøre, om betingelserne for at indlede drøftelse med de Radikale

om eventuel regulering vil være opfyldt.

Jeg kan dog oplyse, at gennemsnittet for februar 1987 med en snæver

margen ikke oversteg grundlaget for kartoffelkuren med 10 pct.

»Isi Foighel§

/Hans Larsen

(* 1) forbrugerpriser januar 1987

(* 2) forbrugerpriser fra 1. januar 1987

(* 3) gennemsnitlig kWh-pris for forbruger-elmarme ved 20.000 kWh,

anden el ved 3.000 kWh. Fast abonnemenstbetaling er indregnet i

gennemsnitsprisen. For elvarme lav afgift af første 4.000 kWh -

høj afgift af resten.

(* 4) hos BP. Øvrige olieselskaber typisk ca. 180 kr. højere pr. t,

men ved rabatter reelt samme pris som for BP.

(* 5) Benzin og olietransport.

(* 6) Kul m.v., fuel og fyringstjære afsættes ikke direkte til

forbrugerne. Afgifterne belaster fjernvarme- og kraftværkers

varmeleverancer efter brændselsforbrug.

(* 7) Naturgas, bygas og LPG.

(* 8) Udregnet med vægtfordeling april 1984.

Nr BTB 57

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afbødning af prisstigningerne på olie, benzin, el m.v.

Nr B 57 1986-87, 1. samling

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19870320