1986 BTB 52 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REFORM AF STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR B 52 1986-87, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet forslaget til folketingsbeslutning i nogle

møder og har herunder stillet spørgsmål til

undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Danmarks Lærerforening,

Danske Studerendes Fællesråd,

Sammenslutningen af Tværpolitiske Studenterorganisationer og

Socialpædagogstuderendes Landsorganisation.

Der er af et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

forslaget til VEDTAGELSE med de stillede ændringsforslag).

Flertallet bemærker i øvrigt

Til beslutningsforslagets nr. 1. Lånene med rentesikring skal ydes af

en selvejende institution kaldet Danmarks Uddannelsesstøtte (DU),

hvortil Statens Uddannelsesstøtte omdannes.

DU skal tilvejebringe sine midler ved optagelse af lån på penge- og

kapitalmarkedet med Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning som forretningsfører.

Staten skal gennem bevillinger på de årlige finanslove dække de med

DU forbundne udgifter, DUs eventuelle tab på de ydede lån, DUs

udgifter til stipendier og forskellen imellem den rente på 4 pct.,

som pålignes studielånene, og den rente, som DU må betale for de

lån, Hypotekbanken har skaffet DU.

Efter studiets ophør forrentes studielånene med diskontoen plus 1

pct.

DU opkræver rente og afdrag på studielånene.

Til beslutningsforslagets nr. 2. Boligtillægget til udeboende

studerende bør fastsættes til 14.000 kr. årligt.

Til beslutningsforslagets nr. 3. Den samlede uddannelsesstøtte for en

udeboende studerende skal årligt være

Stipendium 36.000 kr. (heraf boligtillæg 14.000 kr.) Lån til 4 pct. rente 16.000 kr. Samlede støttebeløb 52.000 kr.

Til beslutningsforslagets nr. 5. Det forudsættes, at der sker en

tilpasning af de normerede studietider og studiekravene, så det

bliver realistisk at gennemføre studierne inden for den normerede

tid. Det understreges, at der ikke med denne ændring af

kriterierne for studiestøtteperiodens længde tilstræbes nogen

ændring af studietidernes længde, men alene en administrativ

reform.

Dispensationsmulighederne skal i hvert fald omfatte omprøver i et for

de pågældende studier sædvanligt omfang, tidlige studieskift,

studenterrådsarbejde og arbejde i de styrende organer,

sygeperioder og barselorlov. Ved udarbejdelsen af lovforslaget

skal der foretages en vurdering af, om fordelene ved at fjerne det

automatisk givne år til fordel for en udvidet dispensationsadgang

er store nok til at begrunde den øgede administration.

Til beslutningsforslagets nr. 6. Fribeløbet for egenindtægter, dvs.

eksklusive såvel stipendium som rentelettede studielån, skal være

34.000 kr. Over denne grænse aftrappes såvel stipendium som

studielån.

Et MINDRETAL (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller beslutningsforslaget til FORKASTELSE.

Mindretallet henviser til regeringens eget forslags kraftige

forbedringer for de studerende, se forslag til lov om Statens

Uddannelsesstøtte. (Indførelse af ny støttestruktur, afskaffelse

af statslån, øgede satser, slutstipendier og låneloft for

statsgaranterede studielån) (L 133). Disse forbedringer andrager

ca. 15 pct. i forhold til i dag.

Man henviser endvidere til, at regeringens lovforslag indeholdt en

reform, som efter anbefaling fra det såkaldte Knud Larsen-udvalg

kunne effektivisere de faktiske studietider og give de

uddannelsessøgende et stærkt incitament til at bringe uddannelsen

til afslutning og derved overgå til arbejdsmarkedet i en yngre

alder. Man beklager, at denne tilskyndelse ved Det Radikale

Venstres beslutningsforslag er svækket.

Man beklager, at de 3 forligspartier (flertallet) meget tidligt låste

sig fast til hinanden, og at den fleksibilitet, som oprindelig lå

i Det Radikale Venstres forslag, især for så vidt angår den

gradvise ikrafttrædelse af en reform, nu er borte.

Mindretallet er imod etablering af et nyt statsligt

finansieringsinstitut og ville have foretrukket at benytte

rentetilskuddet til at skærpe konkurrencen mellem

pengeinstitutterne om at give de bedste lånetilbud. Det kunne have

givet de studerende den samme rentelettelse uden opbygning af et

nyt apparat.

Mindretallet deler ønsket om en fortsat gradvis nedtrapning af

forældreafhængigheden. Nu til sommer (1. august 1987) nedsættes

forældreafhængigheden således fra 22 til 20 år.

I betragtning af, at Socialdemokratiet så sent som sidste år

fremsatte et forslag, som det hævdede måtte være udgiftsneutralt

(under henvisning til, at »tiden for udgiftskrævende reformer er

forbi«), må især Socialdemokratiets holdning siges at være

ejendommelig og præget af angst for at stå tilbage for

Socialistisk Folkeparti. Der henvises til Folketingstidende

1985-86, forhandlingerne sp. 1924, 3249 og 1056 samt tillæg A sp.

1559 og tillæg B spalte 1455.

Mindretallet beklager, at det trods gentagne forespørgsler ikke er

lykkedes at få Socialdemokratiet til at fortælle, hvor pengene

skal komme fra, jf. partiets øvrige udgiftskrævende forslag til i

alt 12-17 mia. kr.

Udvalget er bekendt med, at Venstresocialisterne, der ikke har

medlemmer i udvalget, deler flertallets indstilling til

beslutningsforslaget.

Ændringsforslag

Af et FLERTAL (S, SF og RV)

Til teksten

1) Efter ordet »principper« indsættes

»og samtidig igangsætte de nødvendige administrative

foranstaltninger, således at reformen kan træde i kraft fra 1.

august 1988«.

2) I NR. 4 udgår ordet »gradvis«, og tallet »18« ændres til: »19«.

3) I NR. 8 udgår ordet »snarest«.

4) Efter nr. 8 indsættes som nye numre

»9. Der indføres et klippekortsystem, som kan smidiggøre

anvendelsen af uddannelsesstøtten. Der henvises herom til forslag

til lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte.

(Indførelse af ny støttestruktur, afskaffelse af statslån, øgede

satser, slutstipendier og låneloft for statsgaranterede studielån)

(L 133).

10. Der indføres en befordringsgodtgørelse efter de i det under nr.

9 omtalte lovforslag skitserede retningslinier.

11. Formuegrænsen for oppebærelse af fuld studiestøtte hæves til

100.000 kr.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 2

Det er flertallets principielle opfattelse, at aldersgrænsen for

støttens afhængighed af forældreindkomsten bør nedsættes til 18

år, så snart der samfundsøkonomisk er mulighed for det.

I det omfang stipendierne reduceres for de 18-årige på grund af

forældreindtægten, øges deres muligheder for at optage

rentelettede studielån tilsvarende.

Til nr. 3

Adgangen til at optage statsgaranterede banklån afskaffes ved lovens

ikrafttræden.

Til nr. 4

Ad nr. 9.

Et rigtigt udformet klippekortsystem kan bidrage til at smidiggøre

uddannelsesstøtten, men det må ikke blive bureaukratisk i sin

administration.

Ad nr. 10

De 18-19-årige i de videregående uddannelser bør på linie med unge i

ungdomsuddannelserne have en særlig befordringsgodtgørelse.

Ad nr. 11

Den nuværende formuegrænse kan indebære, at studerende ikke kan

beholde en andelslejlighed, hvis de vil være SU-berettigede.

EVA MØLLER (KF) fmd. KIRKEGAARD (KF) KAREN HØJTE JENSEN (KF)

CONNIE HEDEGAARD (KF) POVL BRØNDSTED (V) HELGE SANDER (V)

BENTE JUNCKER (CD) nfmd. STEFFENSEN (KRF) JYTTE ANDERSEN (S)

J. K. HANSEN (S) SØGAARD (S) LYKKETOFT (S) NØRGAARD-SØRENSEN

(S) ERLING OLSEN (S) HANNE THANNING JACOBSEN (SF) STILLINGER

(SF) ESTRUP (RV)

Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 52

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om reform af Statens Uddannelsesstøtte

Nr B 52 1986-87, 1. samling

Afgivet af uddannelsesudvalget

Afgivet: 19870409