1986 BTB 48 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF KLORPRODUKTIONEN PÅ DANSK SOJAKAGEFABRIK NR B 48 1986-87, 1. SAMLING

Bilag

MILJØANKENÆVNET

Den 25. februar 1987

Den 25. februar 1987 har Miljøankenævnet truffet følgende

AFGØRELSE

i henhold til kapitel 4 og kapitel 5, § 44, stk. 1, jf. § 2, stk. 2,

i lov nr. 372 af

13. juni 1973 om miljøbeskyttelse med senere ændringer

Sag nr. 166/ 49-3/ 1985, Risiko- og forureningsforholdene ved Dansk

Sojakagefabriks (DS') kloralkalianlæg.

Afgørelsen er truffet af cand. jur. J. F. Simony (formand) samt

professor, dr. phil. Arne Jensen, arbejdsmiljøkonsulent, cand.

scient. Steen Mejlby, lektor, civilingeniør H. Styhr Petersen og

professor, dr. techn. Knud Østergaard (beskikkede medlemmer).

Sagen er indbragt for Miljøankenævnet ved skrivelser af 19. maj og 1.

juni 1985 fra Beboerforeningen Bryggegrupperne, Islands Brygge,

med påklage af den af Miljøstyrelsen i skrivelse af 22. april 1985

meddelte afgørelse i sagen.

Beskrivelse af virksomheden

Dansk Sojakagefabriks (DS') kloralkalianlæg fremstiller klor,

natriumhydroxid (natronlud) og hydrogen (brint) ved elektrokemisk

spaltning af natriumklorid (kogsalt). Fremstillingen sker ved en

koblet proces i amalgamceller (kviksølvceller).

Anlægget blev etableret i 1935 i et industriområde isoleret fra den

øvrige del af Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge af Axel

Heides Gade og i øvrigt afgrænset af Artillerivej, Drechselsgade

og Islands Brygge.

Anlægget blev løbende moderniseret og bestod til slut af 54

amalgamceller med en kapacitet på ca. 6.000 tons klor/år.

I årene fra 1965 til 1975 projekteredes og gennemførtes et helt nyt

anlæg, således at anlægget i 1975 fremstod i sin nuværende

skikkelse.

Anlægget har en kapacitet på 26 celler med elektrolysestrøm 105.000

amp., svarende til en teoretisk årskapacitet på 31.500 t klor.

Der er 10 klorlagertanke, 5 tanke a 20 t og 5 a 27 t, hvoraf eön tank

altid er tom. Lagertankene er placeret i en kælder under

klortappehallen.

De fornødne tilladelser fra Sundhedskommissionen i København,

Arbejdstilsynet, Københavns Brandvæsen og Justitsministeriet er

ifølge DS løbende blevet indhentet.

Produktionstilladelsen er på 29.000 t årligt. Produktionen andrager

21.000-23.000 t klor årligt.

Ca. 16.000 t klor sælges årligt som flydende klor i trykbeholdere

(klortromler) a 2 t, 1 t og 1/2 t, i flasker a 50 kg og i

jernbanetankvogne a 27 t.

Ifølge DS fremstilles de øvrige produkter fra anlægget i følgende

mængder

Natriumhydroxid (natronlud) ca. 22.000-24.000 t/år, svarende til ca.

45 pct. af landets forbrug. Saltsyre ca. 5.000-10.000 t/år

svarende til ca. 30 pct. af landets forbrug.

Natriumhypoklorit ca. 15.000 t/år, svarende til ca. 75 pct. af

landets forbrug.

Hydrogen (brint) ca. 6 mill. Norm. m3/år, der hovedsagelig anvendes

internt på virksomheden.

I anlægget er beskæftiget ca. 100 medarbejdere.

Ifølge DS er anlægget vidtgående integreret i den øvrige virksomhed

som intern leverandør af natronlud, saltsyre, svovlsyre og

hydrogen og som aftager af internt produceret el.

Anlægget beskæftiger godt 20 pct. af den samlede fabriks

medarbejderstab, og anlæggets salgsværdier udgør ca. 10 pct. af

fabrikkens omsætning.

Værdien af anlæggets samlede årsproduktion andrager ifølge DS ca. 85

mill. kr.

Tidligere afgørelser

Den 8. januar 1980 traf Københavns Magistrats 5. afdeling afgørelse

vedrørende klor- og kviksølvforurening samt risiko i forbindelse

med fabrikation af klor på virksomheden Dansk Sojakagefabrik ApS,

beliggende Islands Brygge 24, København.

For så vidt angår risiko i forbindelse med klorproduktionen henviste

magistraten til, at kommunen først ville træffe en endelig

afgørelse, når resultatet af en risikovurdering forelå.

For så vidt angår emissionen af kviksølv med spildevandet henviste

magistraten til, at virksomheden i forbindelse med

Sundhedskommissionens tilladelse af 21. november 1973 til

klorproduktion fik tilladelse til afledning af 50.000 m3/år

processpildevand med en maksimumkoncentration på 0,5 g/m3

kviksølv, svarende til en maksimal årlig udledning på 25 kg. Efter

foretagne ændringer på virksomheden konstaterede Københavns

Kommunes afløbskontor ved målinger af kviksølvmængden i

spildevandet fra Drechselsgades pumpestation et så kraftigt fald i

kviksølvudledningen, at Miljøkontrollen derefter forventede, at

virksomheden kunne overholde Sundhedskommissionens krav.

For så vidt angår kviksølvemissionen til luften henviste magistraten

til, at Miljøstyrelsen i en afgørelse af 22. juni 1976 havde

fastsat krav om, at den samlede kviksølvemission med brinten fra

cellehal og specialværksted ikke efter udgangen af 1976 på noget

tidspunkt må overstige en mængde svarende til 30 kg på årsbasis.

Dette krav blev stadfæstet af Miljøankenævnet den 18. marts 1977.

Af undersøgelser foretaget af Miljøkontrollen i Københavns Kommune

i 1979 fremgår, at virksomhedens udledte kviksølvmængde til luften

har været under 30 kg/år i både 1977 og 1978, og at den i første

halvdel af 1979 har været under 15 kg.

På grundlag af ovenstående blev der af Københavns Magistrats 5.

afdeling meddelt selskabet påbud om at gennemføre foranstaltninger

til at overholde de af Sundhedskommissionen stillede krav om

udsendelse af klor og klorbrinte, og magistraten udtalte

yderligere, at man forventede, at virksomhedens samlede udledning

af kviksølv med spildevandet med en igangværende forbedring på

virksomheden ville medføre, at Sundhedskommissionens krav

overholdes.

Man udtalte endvidere, at man anså kravet om den maksimale udsendelse

af kviksølv med luften for overholdt.

Ved skrivelse af 5. februar 1980 ankede Beboerforeningen

Bryggegrupperne, Islands Brygge, magistratens afgørelse af 8.

januar 1980 til Miljøstyrelsen.

Den 29. oktober 1981 vedtog Københavns Borgerrepræsentation følgende

beslutning med hensyn til risikoforholdene

»at Borgerrepræsentationen finder det begrundet, at

klorproduktionen på Islands Brygge på længere sigt søges

afviklet. Med dette for øje bemyndiges magistraten til at optage

forhandlinger med Dansk Sojakagefabrik og de faglige

organisationer.«

Forhandlingerne førte ikke til noget, og 11. maj 1982 udsendte

virksomhedens ledelse og de faglige organisationer følgende fælles

pressemeddelelse

»Repræsentanter for samtlige faglige organisationer, som har

medarbejdere på Dansk Sojakagefabrik, har ved et møde den 11. maj

med miljøborgmester Charlotte Ammundsen ligesom Dansk

Sojakagefabriks ledelse enstemmigt tilkendegivet, at man ikke,

hverken på kortere eller på længere sigt, ønsker klorproduktionen

på Islands Brygge afviklet.«

12. maj 1982 udstedte magistratens 5. afdeling påbud om standsning af

klorproduktionen med en frist på 2 år fra Borgerrepræsentationens

beslutning.

3. juni 1982 pålagde Københavns Borgerrepræsentation magistraten at

trække påbudet tilbage.

Denne afgørelse blev af Bryggegrupperne anket til Miljøstyrelsen, som

ved skrivelse af 22. november 1982 anmodede Københavns Kommune om

at træffe en afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 44 i

spørgsmålet om kloranlæggets nedlæggelse eller forbliven på

Islands Brygge.

Den 17. marts 1983 forkastede Borgerrepræsentationen et forslag fra

magistratens 5. afdeling om at pålægge Dansk Sojakagefabrik inden

for en frist af 3 måneder at udarbejde en plan for afvikling af

klorproduktionen på Islands Brygge, og ved skrivelse af 13. april

1983 traf magistratens 5. afdeling afgørelse om, at der ikke

nedlægges påbud i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 44 om

afvikling af klorproduktionen på Dansk Sojakagefabrik.

Ved skrivelser af henholdsvis 6. og 15. maj 1983 ankede Julian

Thomsen og Bryggegrupperne Københavns Kommunes afgørelse af 13.

april 1983 til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen traf afgørelse i klagesagen den 22. april 1985.

Miljøstyrelsen var af den opfattelse, at den af

Borgerrepræsentationen trufne beslutning af 17. marts 1983 må

forstås således, at klagen for så vidt angår risikoforholdene er

afvist. Miljøstyrelsen traf i øvrigt sålydende afgørelse

»Vedrørende kviksølvemissionen til luften

På baggrund af de i redegørelsen (Miljøstyrelsens redegørelse af 22.

april 1985, der medfulgte styrelsens afgørelse) anførte

bemærkninger samt sagens akter i øvrigt påbydes det virksomheden i

medfør af miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, at udføre

nedennævnte yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger

1. Det eksisterende valg af målested for udtagning af prøver til

kontrol af kviksølvemissionen fra cellehallens ventilationsluft

skal ændres således, at samtlige filtre skal nummereres og

målestedet løbende bestemmes af tilsynsmyndigheden Københavns

Kommune.

2. Ud over de under 1 nævnte kontrolmålinger skal virksomheden

løbende udføre målinger på et filter i til- og afgang. Disse

målinger skal alene bestemme de kriterier, der har indflydelse på

filtrenes virkningsgrad. Der skal således ud over

kviksølvkoncentrationsmålinger i til- og afgang måles den

emitterede luftmængde.

Resultaterne af målingerne skal indføres i journal, og filterets

virkningsgrad skal indtegnes på kurveblad.

Når kriterierne er fastlagt, skal tilsynsmyndigheden Københavns

Kommune træffe afgørelse om de driftsbetingelser, der fremover

skal gælde for filtrenes anvendelse.

3. Ud over det tidligere meddelte påbud om, at »den samlede

kviksølvemission til luften med brinten og fra cellehal og

specialværksted må ikke overstige 30 kg pr. år«, må virksomheden

over en 6 måneders periode maksimalt udlede 15 kg + 20 pct. = 18

kg kviksølv med brinten og fra cellehal og specialværksted. Denne

grænse er midlertidig og kan skærpes, når kriterierne for filtrene

er fastlagt, jf. vilkår 2.

Vedrørende udledning af kviksølv med spildevandet

På baggrund af de i redegørelsen anførte vurderinger, herunder, at

udledning af kviksølv bør begrænses mest muligt, og at man i EF

med tiltræden fra Danmark har udstedt direktiv om grænseværdier og

kvalitetsmålsætninger for udledninger af kviksølv fra elektrolyse

af alkaliske klorider (82/176/EØF), skal Miljøstyrelsen i medfør

af bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 påbyde

virksomheden at overholde de i direktivet fastsatte krav, som kan

udmøntes i følgende tilladelse til afledning af spildevand til

Lynetten.

4. Spildevand fra kloralkalianlæggets produktionsanlæg må maksimalt

udgøre 50.000 m3/ år. Der må med spildevandet maksimalt udledes

14,5 kg kviksølv pr. år målt som det månedlige gennemsnit, det vil

sige, at i måneder med 30 dage må der maksimalt udledes 1.192 g.

Den daglige udledte mængde må maksimalt udgøre det firdobbelte af

den gennemsnitlige månedlige grænseværdi, det vil sige maksimalt

159 g/døgn.

5. Der må maksimalt med anlægsområdets samlede spildevandsudledninger

udledes 43,5 kg/år - 3.575 g/30 dage - 477 g/døgn kviksølv. Disse

grænseværdier skal pr. 1. juli 1986 yderligere reduceres til 29

kg/år - 2.384 g/30 dage - 318 g/døgn.

6. Med henblik på at kontrollere, at kloralkalianlæggets

processpildevand ikke overstiger den fastsatte emissionsgrænse,

skal virksomheden udtage løbende vandføringsvægtede

spildevandsprøver i udløbet fra renseanlægget. Prøveperioden skal

være 24 timer, og kviksølvkoncentrationen skal bestemmes i den

nævnte prøve.

Der skal endvidere foretages målinger af den inden for døgnet

afledte spildevandsmængde med en nøjagtighed på 20 pct.

Resultaterne af målingerne skal indføres i journal og angives i

virksomhedens årsrapport til tilsynsmyndigheden København Kommune.

7. Med henblik på at kontrollere, at der med anlægsområdets samlede

spildevandsudledninger ikke sker overskridelse af de fastsatte

emissionsgrænser, skal virksomheden udtage løbende

vandføringsvægtede spildevandsprøver i Drechselsgades

pumpestation, medmindre virksomheden beslutter at indrette en

målebrønd, hvorfra virksomhedens samlede spildevandsmængde

bestemmes.

Prøveperioden skal være 24 timer, og kviksølvkoncentrationen skal

bestemmes i den nævnte prøve.

Der skal endvidere foretages målinger af den inden for døgnet afledte

spildevandsmængde, der gerne må bestemmes ud fra elforbruget, så

længe målingerne udføres på Drechselsgades pumpestation.

Resultaterne af målingerne skal indføres i en journal og medtages

i virksomhedens årsrapport til tilsynsmyndigheden Københavns

Kommune.

8. Analysemetoden til bestemmelse af kviksølvindholdet i spildevandet

skal være flammeløs atomabsorption-spektrofotometri efter passende

forbehandling af prøven under hensyn til navnlig den forudgående

iltning af kviksølvet og den efterfølgende reduktion af

kviksølvionerne til Hg.

Detektionsgrænsen skal være sådan, at kviksølvkoncentrationen kan

måles med en rigtighed på +- 30 pct. og nøjagtighed på +- 30 pct.

ved koncentrationer på en tiendedel af den tilladte maksimale

kviksølvkoncentration. Det bemærkes, at den med kølevandet

eventuelt afledte kviksølvmængde indgår i de i påbud 5 maksimalt

afledte kviksølvmængder, dog således, at detektionsgrænsen for

måleudstyret til bestemmelse heraf ikke nødvendigvis skal

overholde de ovenfor anførte krav.

9. Der skal til Københavns Kommune indsendes ansøgning om afledning

af spildevand hvert 4. år, første gang i 1988.

Til brug for en vurdering af fordele og ulemper ved anvendelse af

anden rensningsmetode, jf. redegørelsens side 43, skal

virksomheden med ansøgningen i 1988 til Københavns Kommune

fremsende en teknisk/ økonomisk redegørelse for en anden

rensningsmetode - f.eks. en rensningsmetode baseret på ionbytning.

Det skal af denne redegørelse blandt andet fremgå, til hvilken

koncentration der skal renses, samt de dermed forbundne anlægs- og

driftsomkostninger.

Vedrørende klorudslip/risiko

På baggrund af den af Risø udarbejdede risikovurdering, den af

Miljøkontrollen udarbejdede redegørelse herom, Risøs vurderinger

af oktober 1984 samt sagens akter i øvrigt, herunder principperne

i bekendtgørelse nr. 204 af 1. maj 1984 om risikoen for større

uheld i forbindelse med en række industrielle aktiviteter, påbydes

virksomheden i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, jf.

hermed tillige § 2, stk. 2, følgende forurenings- og

risikobegrænsende foranstaltninger

10. Der skal opstilles så mange klordetektorer udendørs, at ethvert

tænkeligt klorudslip vil aktivere mindst eön detektor.

11. Der skal installeres klordetektor i klortappehal for tromler og

flasker.

12. Fyldestation for tankvogne skal være af så tæt konstruktion, at

der kan fastholdes et undertryk ved afsugning til anlæg til

uskadeliggørelse af eventuelle klorudslip, f.eks.

nødhypokloritanlæg. Anlæg til uskadeliggørelse af eventuelle

klorudslip skal ud over manuel opstart opstartes automatisk,

såfremt den i hallen opstillede klordetektor giver udslag.

Tappehallens konstruktion skal godkendes af tilsynsmyndigheden

Københavns Kommune og Arbejdstilsynet.

13. Ved tilkørsel af tankvogne uden indbyggede rørbrudsventiler i

tanken skal der direkte på tankens aftapningsventil påmonteres en

udvendig rørbrudsventil, forinden kloraftapning foretages.

14. Det skal af den betjeningsinstruktion, der findes i

cellehallens manøvrerum, klart fremgå, at såfremt en

fjernbetjeningsventil på rør til kloraftapning angiver at være

åben efter normal arbejdstids ophør, skal årsagen hertil

klarlægges og den pågældende ventil lukkes, såfremt der ikke sker

kloraftapning.

15. Der skal opstilles klordetektorer udendørs ved

tappehaller/kondensatorer, der lukker samtlige

fjernbetjeningsventiler på klortankens afgangsrør ved udendørs

klorkoncentrationer på ca. 5 ppm.

16. Rørsystemet, der jf. Risøs risikoanalyse kan udgøre en risiko

for klorudslip ved rørbrud, skal underkastes systematisk kontrol

mindst 1 gang årligt. Kontrollen skal udføres af en uvildig

instans og omfatte stikprøver, der skal underkastes nærmere

undersøgelser, f.eks. måling af godstykkelsen ved hjælp af

ultralyd eller gennemlysning med radiografi.

Undersøgelsesprogrammet skal sikre, at alle trykledningers

bøjninger og forgreninger underkastes radiografi eller tilsvarende

metode mindst hvert 3. år.

17. Der skal mindst 2 gange årligt afholdes sikkerhedsinstruktioner

for betjeningspersonalet. Sikkerhedsinstruktionerne skal på

forhånd meddeles tilsynsmyndigheden Københavns Kommune.

Det bemærkes vedrørende vilkår 12, at vilkåret skal gennemføres,

såfremt fyldestationen bibeholdes, som den nu forefindes, uanset

om der aftappes klor eller ej. En forudsætning for, at vilkåret

kan bortfalde, er en afblænding af tappesystemet ved lagertankene.

Afblændingen må i så fald først fjernes, når tilladelse hertil

foreligger fra tilsynsmyndigheden Københavns Kommune.

Ovennævnte påbud skal være udført i overensstemmelse med nedennævnte

tidsterminer

1 og 2: 1. august 1985.

3: 1. juni 1985.

4, 5, 6, 7 og 8: Dags dato, dog kræves først udtag af daglige

spildevandsprøver i Drechselsgades pumpestation fra den 1. juni

1985.

9: i 1988.

10, 11 og 12: 1. august 1986.

13: Inden der tilgår tankvogne uden rørbrudsventiler.

14: 1. august 1985.

15: 1. januar 1986.

Opmærksomheden henledes på, at der er mulighed for at få tildelt

støtte i medfør af lov nr. 606 af 23. december 1980 om miljøstøtte

til investeringer, der gennemføres efter påbud og lignende fra

miljømyndigheden. Ansøgningsskema kan rekvireres hos Københavns

Kommune.'

Klagen til Miljøankenævnet

Den 9. maj 1985 forkastede Københavns Borgerrepræsentation et forslag

til beslutning om, at »Magistraten bemyndiges til at få afviklet

kloranlægget på Islands Brygge, idet det forudsættes, at

magistraten straks optager forhandlinger med virksomheden med

henblik på afviklingen.«

På samme møde forkastedes forslag om, »at Borgerrepræsentationen

bemyndiger magistraten til at anke Miljøstyrelsens afgørelse af

22. april i år vedrørende kloranlægget på DS til Miljøankenævnet«.

Ved skrivelser af 19. maj og 1. juni 1985 påklager Beboerforeningen

Bryggegrupperne, Islands Brygge, Miljøstyrelsens afgørelse af 22.

april 1985.

Beboerforeningen fastholder hovedkravet om forbud mod fortsat drift

af kloralkalianlægget i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 44,

stk. 2, da risikoen for en klorkatastrofe ikke kan afhjælpes.

Indtil et sådant forbud kan træde i kraft, »må der - ud fra en

samlet bedømmelse af risiko- og forureningsforholdene omkring

virksomheden - gennemføres skærpede afhjælpende foranstaltninger

samt indføres skærpede og sammenhængende emissions- og

immissionskrav for såvel mængder som koncentrationer af

kviksølvudledninger.«

Beboerforeningen mener ikke, at Københavns Borgerrepræsentations

afgørelse af 17. marts 1983 »må forstås således, at

(beboerforeningens) klager for så vidt angår risikoforholdene

omkring kloranlægget er afvist.« Man henviser til, »at magistraten

og et flertal i såvel Borgerrepræsentationen som miljøudvalget

finder udtrykkeligt kloranlæggets nuværende placering miljømæssigt

uforsvarlig og ønsker anlægget afviklet.«

Beboerforeningen anfører, at trods dette »påbyder Miljøstyrelsen med

afgørelsen blot DS at gennemføre nogle få, helt utilstrækkelige

sikkerhedsforanstaltninger i medfør af miljøbeskyttelseslovens §

44, stk. 1, og tager end ikke stilling til anvendelsen af § 44,

stk. 2.«

Efter en nøje gennemgang af Risøs og Københavns Miljøkontrols

risikovurderinger og de beregnede virkninger for omegnen af udslip

af klor fra virksomheden konkluderer beboerforeningen, at der på

det faktisk foreliggende videngrundlag »ikke er basis for at

tillade en fortsættelse af klorproduktionen på Islands Brygge,

hvorfor der straks bør meddeles et forbud mod fortsat drift med

påbud om fjernelse af kloranlægget i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 2, jf. også § 2, stk. 2.«

Indtil en lukning af kloranlægget kan træde i kraft, kræver

Beboerforeningen Bryggegrupperne som et minimum varslings- og

beredskabsforholdene forbedret.

Man kræver varslingen forbedret ved, at tryklufthornet aktiveres

allerede ved klorkoncentrationer i virksomhedens skel på 1 ppm, og

varslingspligten udvidet til at omfatte samtlige naboer. Den

manuelle varsling skal suppleres med automatisk varsling ved hjælp

af klordetektorer.

Foreningen kræver, at instruks opslås på trappegange, samt at der

etableres tvangsruter ved vejtransport af klor fra DS, og

etablering af automatiske jernbanebomme, hvor jernbanesporet,

hvorpå kloren transporteres, krydser henholdsvis Islands Brygge og

Kalvebod Brygge.

Endvidere kræver foreningen, at den ikke udnyttede del af

Sundhedskommissionens tilladelse af 21. november 1973 til

produktionsudvidelse tilbagekaldes i form af et påbud efter

miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, som maksimumsgrænse for den

årlige klorproduktion, indtil kloranlægget fjernes.

Foreningen fremhæver, at de nævnte krav alle drejer sig om

midlertidige foranstaltninger, som skal opretholdes, indtil et

forbud mod fortsat drift af kloranlægget på DS kan træde i kraft.

Med hensyn til kviksølvforurening af atmosfæren stiller

Beboerforeningen Bryggegrupperne krav om, at DS påbydes at

installere dobbeltfiltre i cellehallen i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1.

Endvidere stilles krav om, at der i medfør af § 44, stk. 1,

fastsættes en maksimumsgrænse for den samlede årlige

kviksølvemission til atmosfæren med brinten og fra cellehal og

specialværksted på 5 kg, hvoraf emissionen med brinten maksimalt

må udgøre 1 kg.

Det kræves, at målinger foretages på samtlige filtre, i

overensstemmelse med »vores krav om, at emissionerne skal måles,

ikke beregnes.«

Endelig kræves, at der fastsættes en kontrollerbar immissionsgrænse,

således at kviksølvindholdet i grøntsager i fabrikkens nærhed ikke

må overstige 0,03 mg/kg friskvægt.

Med hensyn til kviksølvforurening med spildevandet påpeger

Beboerforeningen Bryggegrupperne, at DS hvert eneste år har

overtrådt vilkårene for spildevandsudledningen, såvel med hensyn

til kviksølvkoncentrationen som spildevandsmængden.

Beboerforeningen Bryggegrupperne argumenterer imod Miljøstyrelsens

vilkår for spildevandsudledningen og kviksølvindholdet i

spildevandet og mener, at »der er tale om en voldsom forringelse i

forhold til selv de hidtil gældende vilkår . . .«.

Beboerforeningen Bryggegrupperne »skal på denne baggrund forlange, at

kloranlæggets produktionstilladelse af 21. november 1973 straks

tilbagekaldes.

Subsidiært vil der blive forlangt, at virksomhedens kviksølvudledning

med spildevandet bringes til ophør ved, at virksomheden pålægges

at etablere et lukket spildevandssystem med fuldstændig

recirkulation af spildevandet i medfør af miljøbeskyttelseslovens

§ 44, stk. 1, hvilket eventuelt kan ske trinvis, således at der

fastsættes passende korte tidsfrister for de successive

reduktioner af spildevandsmængden.«

Foreningen anfører endvidere blandt andet følgende

»Vi skal endvidere kræve det meddelt som vilkår i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, at kviksølvforurening med

urenset spildevand under ingen omstændigheder må forekomme.

Med henblik på vilkårenes overholdelse skal vi forlange, at de

midlertidige udledningstilladelser gøres så begrænsede - i alt

maksimalt 1.000 m3/ år, svarende til en maksimal årlig

kviksølvudledning på 10 g - og at der føres så nøje kontrol med

virksomhedens vandforbrug, at virksomheden ikke kan nedbringe for

høje koncentrationer ved at øge tilførslen af rent vand.

Endelig skal vi (jf. påbud 7) forlange, at der etableres separate

målebrønde til bestemmelse af kviksølvkoncentration og vandmængde

i kloranlæggets respektive vandudledninger.«

I afslutningen gentager Beboerforeningen Bryggegrupperne, »at de

foran opregnede krav vedrørende risiko- og forureningsbegrænsende

foranstaltninger m.v. er midlertidige krav, som vi under alle

omstændigheder kræver overholdt, indtil vort hovedkrav om et

forbud mod fortsat drift af kloranlægget kan efterkommes.«

Endelig anmoder foreningen Miljøankenævnet om, at der foretages en

samlet bedømmelse af risiko- og forureningsforholdene omkring

kloranlægget.

Yderligere oplysninger modtaget under nævnets behandling af sagen

I skrivelse af 30. maj 1985 til Miljøankenævnet fremsætter Dansk

Sojakagefabrik forslag til etablering af yderligere 3

klordetektorer og anmoder Miljøankenævnet om at godkende dette

forslag som en tilfredsstillende opfyldelse af Miljøstyrelsens

vilkår 10: »Der skal opstilles så mange klordetektorer udendørs,

at ethvert tænkeligt klorudslip vil aktivere mindst eön detektor«,

og vilkår 11: »Der skal installeres klordetektor i klortappehal

for tromler og flasker«.

I Københavns Magistrats 5. afdelings kommentar af 28. juni 1985 til

Beboerforeningen Bryggegruppernes klage over Miljøstyrelsens

afgørelse udtaler magistratens 5. afdeling med hensyn til risikoen

for omgivelserne ved klorudslip, at man finder, at de konsekvenser

af forskellige kloruheld, som der her er peget på, er uacceptable

i et bysamfund som Københavns Kommune, og at man derfor er enig

med beboerforeningen i, at der - i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 2 - bør meddeles Dansk

Sojakagefabrik forbud mod fortsat drift af kloralkalianlægget på

Islands Brygge.

Magistraten påpeger, hvad man betegner som grundlæggende fejl i

Miljøstyrelsens redegørelse om klorkoncentrationer og dødelighed.

Magistraten henviser til, at Miljøstyrelsen i redegørelsen, der

ligger til grund for Miljøstyrelsens afgørelse af 22. april 1985 -

i spørgsmålet om konsekvenser af et eventuelt rørbrud på en

ledning med flydende klor - går ud fra følgende

»Som anført i Miljøkontrollens redegørelse side 6 vil en

klorkoncentration på 100 ppm være dødelig ved 1-2 timers ophold.«

Hertil anfører magistraten

»Det er imidlertid ikke det, der står i (Miljøkontrollens)

redegørelsen. Ifølge Miljøkontrollens redegørelse vil en

klorkoncentration på 100 ppm (= ca. 300 milligram pr. kubikmeter)

være dødelig allerede ved 10 minutters ophold.

Miljøstyrelsen har tilsyneladende byttet om på to forskellige

koncentrationsbetegnelser, og dette forhold får betydning for

styrelsens vurdering af skadevirkningen af forskellige

klorkoncentrationer på folk, som opholder sig omkring anlægget ved

et eventuelt klorudslip.

Miljøstyrelsen konkluderer på side 47

»Den maksimale klorkoncentration, der kan optræde i området

Sturlasgade/ Kigkurren er ifølge det ovenstående ca. 100 ppm.

Denne koncentration kan jævnfør ovenstående være dødelig ved 1-2

timers eksponering.«

Denne konklusion anses af magistraten for at være fejlagtig.

Styrelsens forveksling af koncentrationsbetegnelserne ppm og mg/

m3 har således resulteret i, at dødelige klorkoncentrationer ved

rørbrud antages først at kunne optræde i det pågældende område ved

1-2 timers eksponering, mens den korrekte angivelse ville være ved

10 minutters ophold.'

Med hensyn til kviksølvudsendelsen til luft fra kloralkalianlægget

finder magistraten, at emissionen bør bringes så langt ned som

muligt. Magistraten finder derfor ikke, at der er grund til at

fastsætte kravet til den maksimalt tilladelige årlige emission

højere end den rent faktiske emission fra kloralkalianlægget, der

er betydelig lavere end den tilladte.

Med hensyn til kviksølvudsendelsen med spildevand fra

kloralkalianlægget finder magistraten, at kravene til udledningen

af kviksølv med spildevandet bør skærpes, blandt andet fordi den

samlede afledning af kviksølv fra Dansk Sojakagefabrik skønnes at

være væsentligt lavere end de grænser, der er angivet i påbud 5 i

Miljøstyrelsens afgørelse. Magistraten finder, at mulighederne for

anvendelse af mere effektive rensningsmetoder på Dansk

Sojakagefabrik bør undersøges.

Med hensyn til uheldsforebyggende og risikobegrænsende

foranstaltninger er magistratens 5. afdeling enig med

Bryggegrupperne i, at der med det foreliggende videngrundlag er

basis for at påbyde Dansk Sojakagefabrik yderligere

risikobegrænsende foranstaltninger på kloralkalianlægget, indtil

den nødvendige flytning af anlægget kan finde sted.

Dansk Sojakagefabrik fremsætter i skrivelse af 9. august 1985 bl.a.

følgende kommentar til de i Miljøstyrelsens afgørelse af 22. april

1985 fastsatte vilkår, jf. ovenfor side 5 ff.

ad 1

Da filtrene hele tiden har været nummereret, foreslås følgende

formulering

»at tilsynsmyndigheden for eöt år ad gangen ved randomisering

fastlægger rækkefølgen af målesteder«.

ad 2

Kravet ønskes stadfæstet, men således, at afgørelse om de

driftsbetingelser, der fremover skal gælde for filtrenes

anvendelse, ikke henlægges til tilsynsmyndigheden, idet kun

virksomheden har det fornødne grundlag for at fastsætte

driftsbetingelser.

ad 3

Virksomheden er indforstået med, at kravet stadfæstes, men mener

ikke, at den fastsatte grænse skal gøres midlertidig.

ad 4, 5, 6, 7, 8 og 9

Disse vilkår ønskes stadfæstet.

ad 10 og 11

Med henvisning til virksomhedens forslag i skrivelse af 30. maj 1985

til etablering af yderligere 3 klordetektorer, jf. ovenfor,

henstiller virksomheden, at disse to vilkår ændres til følgende

vilkår

»At anlægget indrettes med de på tegning DS 24013 viste 3 nye

klorgasdetektorer, mærket pos. 7-8-9 i beskrivelse af 29. maj 1985

(bilag 4-5)».

ad 12

Sidste sætning i vilkåret ønskes ændret til

»At de påbudte foranstaltninger udføres i samarbejde med miljøkontrol

og eventuelt arbejdstilsyn«.

ad 13

Vilkåret ønskes stadfæstet.

ad 14

Vilkåret foreslås stadfæstet.

ad 15

Virksomheden henviser til, at en sådan detektor allerede forefindes,

og at detektorerne reagerer allerede ved ca. 1 ppm koncentration.

Virksomheden mener derfor, at vilkåret bør udgå.

ad 16

Virksomheden henleder opmærksomheden på, at rørledninger under tryk

henhører under Arbejdsministeriets lovgivning, hvorfor

virksomheden betvivler, at miljømyndigheder kan fastsætte et

vilkår som vilkår 16.

Miljøstyrelsen kommenterer i skrivelse af 18. november 1985

Bryggegruppernes klageskrivelse af 1. juni 1985 og Københavns

Magistrats 5. afdelings bemærkninger af 28. juni 1985. Yderligere

kommenterer Miljøstyrelsen skrivelse af 9. august 1985 fra Dansk

Sojakagefabrik.

Med hensyn til risiko for klorudslip redegør Miljøstyrelsen nærmere

for klordetektorernes funktion.

Miljøstyrelsen henviser til, at miljøministeren i et svar på et

spørgsmål fra folketingsmedlem Ebba Strange har henvist til, at

den forkerte beregning af påvirkningstiden i Miljøstyrelsens

redegørelse for følgerne af et klorudslip (10 min. i stedet for

1-2 timer ved et angivet udslip) ikke har været bestemmende for

Miljøstyrelsens afgørelse, og at Miljøstyrelsen fortsat mener at

kunne acceptere den risiko for større uheld, som følger af Risøs

og Miljøkontrollens vurderinger.

Af forhold, der er indgået i Miljøstyrelsens vurderinger af

klorkoncentrationen ved et udslip, nævnes og kommenteres

a. Topografiske forhold, herunder bebyggelsen i området.

b. Meteorologiske forhold, herunder stabilitetsklasse, vindhastighed

og luftfugtighed.

c. Udslipsmængde og fordampningshastighed.

d. Udslipssandsynlighed.

Angående b. Meteorologiske forhold, henvises til en vedlagt rapport

af januar 1981 fra Risø om meteorologiske og atmosfæriske forhold

af betydning for spredningen af tunge gasser.

Som konklusion på a-d anføres

»Sammenholdes de ovenfor anførte vurderinger for et guillotinerørbrud

på tappeledning for klorlager til tappehal, vil en

klorkoncentration på ca. 100 ppm i området Sturlasgade/Kigkurren

kun kunne forekomme under de værst tænkelige forhold, og

sandsynligheden herfor er tilmed meget lille (1 gang pr. 5

milliarder år).

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at sandsynligheden for udslip ved

rørbrud er så lille, at den kan betragtes som værende uden

praktisk betydning.«

Miljøstyrelsen henviser til, at Risøs risikovurdering af april 1980

og Miljøkontrollens redegørelse om risiko af 9. oktober 1980 samt

Risøs vurderinger i 1984 har ligget til grund for Miljøstyrelsens

afgørelse, og at man fandt, at den deri anførte risiko var

acceptabel, særligt når hensyn også tages til det af

Miljøkontrollen anførte om en kraftig overvurdering af den

faktiske risiko.

Miljøstyrelsen tilføjer, at virksomheden ifølge Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 204 af 1. maj 1984 om risikoen for større uheld

i forbindelse med en række industrielle aktiviteter

(risikobekendtgørelsen) regelmæssigt skal ajourføre sin anmeldelse

- herunder risikovurderingen.

Med hensyn til kviksølvudsendelsen til luft fra kloralkalianlægget

erklærer Miljøstyrelsen sig enig i, at emissionen skal begrænses

mest muligt, men finder, at de igangværende forsøg med filtrene

bør afsluttes, inden der tages stilling til, hvorvidt påbud om

lavere emissionsgrænser bør meddeles.

Med hensyn til kviksølvudledningen med spildevand fra

kloralkalianlægget henleder Miljøstyrelsen opmærksomheden på, at

vilkårene 4-9 i Miljøstyrelsens afgørelse er i overensstemmelse

med EF-direktiv om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for

udledning af kviksølv fra elektrolyse af alkaliske klorider, og

det er Miljøstyrelsens opfattelse, at der er tale om en væsentlig

skærpelse af de krav til afledning af spildevand fra virksomheden

i forhold til de krav, der tidligere var gældende.

Med hensyn til virksomhedens kviksølvforbrug henviser Miljøstyrelsen

til en vedlagt kviksølvbalance for 1983 og 1984.

Med hensyn til uheld og risikobegrænsende foranstaltninger påpeger

Miljøstyrelsen, at antallet af klordetektorer, der bør opstilles

på virksomhedens område, ifølge påbud 10 bør fastsættes ved

besigtigelse af anlægget.

Med hensyn til, om klordetektorerne bør tilsluttes en alarm til

advarsel for de omboende, er dette et spørgsmål, der henhører

under beredskabsplanen, der henhører under Københavns Politi.

Afprøvning af klordetektorerne m.v. henhører under

tilsynsmyndigheden - Københavns Kommune.

Miljøstyrelsen kommenterer DS' skrivelse af 9. august 1985 vedrørende

de i Miljøstyrelsens afgørelse fastsatte vilkår. Med hensyn til

vilkår 16 og Miljøstyrelsens hjemmel til at meddele et sådant

påbud henviser Miljøstyrelsen til, at der i bekendtgørelse nr. 204

af 1. maj 1984 om risikoen for større uheld i forbindelse med en

række industrielle aktiviteter er hjemmel til at påbyde

virksomheden at træffe foranstaltninger med henblik på at

forebygge større uheld og at begrænse virkningerne for mennesker

og miljø af sådanne uheld.

Beboerforeningen Bryggegrupperne, Islands Brygge, kommenterer i

skrivelse af 24. januar 1986 Miljøstyrelsens bemærkninger til

foreningens anke af 1. juni 1985.

Beboerforeningen kommenterer de fejlagtige konsekvensberegninger af

et klorudslip og kritiserer de af Miljøstyrelsen foretagne

vurderinger af forholdene ved et udslip. Beboerforeningen mener,

at konsekvenserne af et udslip vil være langt alvorligere end

skønnet af Miljøstyrelsen.

Det anføres, at Miljøstyrelsens sandsynlighedsberegning for

udslipssandsynlighed alene vedrører eön bestemt type rørbrud, og

at sandsynlighedsberegningen hviler på et forkert grundlag.

Beboerforeningen fastholder sin kritik af Miljøstyrelsens afgørelse

og mener ikke, at Miljøstyrelsens kommentarer til dens

ankeskrivelse er relevante. Foreningen opfordrer Miljøankenævnet

til at træffe en afgørelse gående ud på den snarest mulige

afvikling af klorproduktionen på Islands Brygge.

Redegørelse af 17. juli 1986 fra Cremer and Warner Limited

I det omfattende sagsmateriale er der betydelige afvigelser mellem

udsagn om konsekvenserne ved udslip, både når det gælder

koncentrationer og klors toksicitet.

Miljøankenævnet fandt det nødvendigt at indhente udenlandsk

ekspertise. Det ville herved også blive muligt at sætte

risikoniveauet ved driften af anlægget på Islands Brygge i

relation til tilsvarende anlæg og vurderingen af sådanne andre

steder i verden.

Miljøankenævnet konsulterede derfor det engelske firma Cremer and

Warner Limited, Consulting Engineers and Scientists (CWL), der

besidder verdensomfattende kendskab og erfaring med hensyn til

klorproduktion og klorrisici. En repræsentant for firmaet har

deltaget i møder i Miljøankenævnet og har sammen med

Miljøankenævnet besigtiget anlægget.

Firmaet har den 17. juli 1986 til Miljøankenævnet afgivet en

redegørelse om risikovurdering af klorinstallationer.

Redegørelsen giver specielt oplysning om typiske risikoafstande ved

nogle hypotetiske ulykkessituationer og om klors toksicitet. Det

påpeges af CWL, at medens toksicitetsoplysningerne kan bruges ved

enhver vurdering, er risikoafstande særegne for hver enkelt

beliggenhed. Risikoafstande (og koncentrationer) anført i

rapporten skal betragtes som typiske resultater, og en nøjere

sammenligning med beregninger for DS' beliggenhed må ikke

forsøges.

Der redegøres for virkningerne for omgivelserne ved et givet udslip

fra lagertanke, herunder klorkoncentrationer i forskellige

afstande fra udslippet under forudsatte vejrforhold og

topografiske forhold, og tilsvarede ved forskellige udslip fra

ledninger, der internt på virksomheden transporterer klor.

Der redegøres for klors toksicitet efter forskellige modeller og for

virkningerne af klorudslip ved varierende koncentrationer i

varierende tidsrum. Det oplyses, at der kun i et enkelt tilfælde

foreligger redegørelse for, hvorledes anvendelsen af disse

modeller på et ulykkestilfælde passer til de konstaterede følger

af ulykken.

Der redegøres kort for de erfaringer, firmaet har haft ved

udarbejdelse af risikoredegørelser for en række klorproducerende

virksomheder i Europa, Nordamerika og Australien.

På grundlag af en kort gennemgang af DS' kloralkalianlæg på Islands

Brygge sammen med virksomhedens ledelse og Miljøankenævnet

kommenterer CWL forholdene på anlægget. Det anføres, at

sikkerhedssystemerne på DS' kloralkalianlæg er bedre end

eksisterende sikkerhedsinstallationer på noget anlæg, der er

undersøgt af CWL. Hvis det anses for nødvendigt, foreslås en række

yderligere sikkerhedsforanstaltniner foretaget i ledningsanlæg

m.v. til fyldning af jernbanetankvogne.

Efter at have redegjort for følgerne af konstaterede klorulykker i

det 20. århundrede afslutter Cremer and Warner Limited sin rapport

med følgende konklusion

Baseret på erfaringen med vurdering af risici fra andre klorfabrikker

verden over mener CWL, at der ikke bør være nogen reel bekymring

vedrørende risici uden for virksomheden i 500 meters afstand eller

mere. Anlægget synes at være i overensstemmelse med bedste moderne

praksis, og der kan kun foreslås mindre forbedringer. Disse

forbedringer ville sandsynligvis reducere risici på virksomheden

og kun have lille virkning uden for virksomheden.

De beregnede risici ved børnehaven for personer udendørs er ikke

kendt, men en realistisk vurdering bør tage de i denne rapport

anførte punkter i betragtning og også tage virkningerne af at søge

ly indendørs i betragtning. Hvis der så stadig er et problem, kan

det mest logiske valg være at flytte børnehaven snarere end

klorproduktionen. CWL er bekendt med andre tilfælde, hvor farlige

industrier har medført flytning af andre faciliteter, men det

kommer normalt kun i betragtning på tidspunktet for industriens

etablering, ikke når de to faciliteter har eksisteret sammen i et

antal år.

CWL har fremlagt eksempler på beregnede scenarier fra andre

risikovurderinger, men de bør benyttes med forsigtighed for DS'

anlæg, der på et antal måder adskiller sig fra andre, som har

været undersøgt. CWL har også opstillet en liste over andre

klorfabrikker, som har været undersøgt, og det bør bemærkes, at

alle de eksisterende anlæg stadig er i drift, og at de planlagte

anlæg sandsynligvis vil blive bygget.

Rapporten fra Cremer and Warner er sendt til klagerne, DS,

Miljøstyrelsen og Københavns Kommune.

Miljøstyrelsen har oplyst, at man opfatter rapporten som en

redegørelse, Miljøankenævnet har ønsket af en uvildig instans,

bl.a. til vurdering af det af Miljøstyrelsen udarbejdede

materiale. Miljøstyrelsen har derfor ikke fundet anledning til at

kommentere rapporten.

Københavns Kommunes Miljøkontrol påpeger, at redegørelsen fra Cremer

and Warner stort set svarer til, hvad der i tidligere kommentarer

er anført af Miljøkontrollen, og man mener ikke, at CWLs

konklusion kan drages på grundlag af de i rapporten omtalte

vurderinger af risikoen ved andre kloranlæg.

Københavns Magistrats 5. afdeling kan ikke acceptere den del af

redegørelsens konklusion, som omhandler relationen mellem

børnehaven og Dansk Sojakagefabrik.

Beboerforeningen Bryggegrupperne kommenterer rapporten i skrivelse af

9. november 1986. Der henvises blandt andet til, at også de af CWL

foretagne konsekvensberegninger forudsiger katastrofale

konsekvenser, hvorfor en tilladelse til at opretholde driften af

kloralkalianlægget ikke kan accepteres.

Møde med Beboerforeningen Bryggegrupperne, Islands Brygge

Miljøankenævnet har den 3. december 1986 holdt et møde med

repræsentanter for beboerforeningen, hvor foreningen yderligere

uddybede sine synspunkter. Mødet bidrog til Miljøankenævnets

forståelse af sagens baggrund og beboernes holdning.

Det oplystes blandt andet, at forældrerepræsentanter for

børneinstitutionerne i forbindelse med genopbygning af en

nedbrændt institution i 1979 søgte at få institutionen flyttet med

henvisning til klorrisikoen.

Det fremgik af drøftelserne, at beboerforeningen, Københavns

Miljøkontrol og Miljostyrelsen bygger deres betragtninger på det

samme grundlag - samme litteratur og samme rapporter. Det var

Miljøankenævnets indtryk, at beboerforeningen mente, at foreningen

havde modtaget alt relevant materiale, og at man ikke havde ønske

om indhentning af yderligere oplysninger eller gennemførelse af

yderligere undersøgelser.

Beboerforeningen har i skrivelse af 24. januar 1987 givet udtryk for,

at foreningen forventer, at Miljøankenævnet i sin afgørelse af

klagesagen udtrykkeligt tager stilling til foreningens påvisning

af grove beregningsfejl m.v. i forudsætningsgrundlaget for

Miljøstyrelsens afgørelse, og i Miljøstyrelsens redegørelse af 18.

november 1985 til Miljøankenævnet. Beboerforeningen henviser til

ankeskrivelsen af 1. juni 1985 side 9-17 og til foreningens

skrivelse af 24. januar 1986 til nævnet.

Ledelses- og sikkerhedsforhold på virksomheden

Ved et meget stort antal ulykkestilfælde har den menneskelige faktor

spillet en afgørende rolle for ulykkens indtræden og omfang. Det

må derfor være af afgørende betydning, at ledelsen af

virksomheden, erfaring og uddannelse af medarbejdere på

virksomheden, driftsinstruktioner og arbejdsmiljø er af høj

kvalitet for bedst muligt at sikre, at menneskelige fejl og

forsømmelser ved anlæggets drift ikke sætter et effektivt virkende

teknisk sikkerhedssystem ud af kraft.

Med henblik på afklaring af disse forhold har Miljøankenævnet

indhentet en redegørelse fra DS for, hvorledes ledelsesforholdene

for driften af kloralkalianlægget er organiseret, hvilke drifts-

og tilsynsforskrifter der foreligger, og en redegørelse for

uddannelsen af personalet m.m.

Miljøankenævnet har fra DS modtaget en redegørelse af 4. juni 1986 om

disse forhold. Redegørelsen blev suppleret og uddybet ved

Miljøankenævnets besigtigelse af virksomheden tirsdag den 17. juni

1986.

Med hensyn til Miljøstyrelsens vilkår 14 om betjeningsinstruktion for

fjernbetjeningsventiler efter arbejdstid oplyser DS, at ved

klortapningens ophør skal rørledninger tømmes for flydende klor,

hvilket sker til lagertank 10 (»tom tank«). Manøvren varer kun et

par minutter, og arbejdsstedet forlades ikke under manøvren.

Vagtpersonalet har altid efterset dette. Pligten er yderligere

understreget i instruktionen.

For at undgå overflødigt bureaukrati foreslår DS, at Miljøstyrelsens

vilkår 17 om afholdelse af sikkerhedsinstruktioner 2 gange årligt

og meddelelse til tilsynsmyndigheden, Københavns Kommune, ændres

til: »Der føres journal over deltagerne i de halvårlige

sikkerhedsinstruktioner for betjeningspersonale.«

Om ledelsesforholdene henviser DS til en medsendt organisationsplan

for kloralkalianlægget.

Det fremgår af planen, at anlægget er under daglig overordnet ledelse

af en afdelingsingeniør, og at de forskellige afdelinger

(produktion, reparation, klortapning m.v.) er ledet af vagtmestre,

værkmester, klormester eller forvalter. Disse medarbejdere er alle

maskinmestre med supplerende uddannelse. Af en

anciennitetsoversigt fremgår det, at de alle har mere end fem års

anciennitet på anlægget.

Detaljerede drifts- og sikkerhedsinstruktioner er udarbejdet generelt

og for hver enkelt del af anlægget.

Om uddannelse af personalet ved kloralkalianlægget oplyser DS

følgende

»Uddannelse af personale

Vagtmestrene er af uddannelse maskinmestre med udvidet eksamen.

Den praktiske uddannelse i driften af kloralkalianlægget foregår ved,

at den nye vagtmester på skift følger de øvrige vagtmestre og

efterhånden hen gennem uddannelsesforløbet overtager vagtarbejdet

med den »gamle« vagtmester som »stand by« og rådgiver.

Oplæring foregår i minimum 3 måneder. Den teoretiske undervisning

vedrørende produktion, sikkerhed, beredskab m.v. gives af

afdelingslederen.

Operatørerne oplæres i det praktiske arbejde ved at følge en af deres

erfarne kolleger på vagterne i ca. 3 måneder. Hertil kommer

supplerende information fra den vagtmester, der er arbejdsleder

for det pågældende hold.

Undervisning i sikkerhed og brug af beskyttelsesudstyr gives af

afdelingslederen.

Endelig deltager oliemøllerne i kursus på Herlevskolen, hvor

grundkursus vedrørende procesindustri og procesoperatørkursus,

begge på 80 timer, er blevet bestået.

Nogle få har indtil nu også været på et 120 timers kursus i styring

og regulering.

Reparation og vedligeholdelse

Værkmesteren er maskinmester med udvidet prøve og havde 12 års

erfaring som vagtmester, inden han for 7 år siden blev udnævnt til

værkmester.

Reparationsafdelingen beskæftiger 6 maskinmestre og 6 oliemøllere

(ufaglærte). Disse bliver instrueret af værkmesteren i forbindelse

med hvert enkelt arbejde, der skal udføres, mens den almene

sikkerhedsinstruktion gives af afdelingslederen.

Klortapning

Klormesteren er maskinmester med udvidet prøve, og klorforvalteren

har kedelpasseruddannelse.

Klormesteren var beskæftiget i kloralkalianlægget i 1955 og fik

dengang oplæring til vagtmester. Han havde derfor et vist kendskab

til omgang med klor, da han i 1980 blev overført til stillingen

som klormester.

Klorforvalteren har de foregående 6 år, inden han blev udnævnt til

klorforvalter, arbejdet som operatør i cellehallen og havde derfor

et grundigt kendskab til produktionsanlægget for klor.

I klortapningen er der beskæftiget 6 oliemøllere og 1 maskinarbejder.

Oliemøllerne, der modtager returemballage, fylder den og udleverer

den, oplæres 2-3 måneder, hvorefter de i mange måneder arbejder

sammen med rutinerede klortappere.

Maskinarbejderen, der reviderer klortromler og klortankvogne, har

udført dette arbejde i 24 år og er yderst rutineret.

For oliemøllerne gives instruktionen på stedet af klormester eller

-forvalter, mens den almene sikkerhedsinstruktion gives af

afdelingslederen.

Alkalitapning

Forvaltere i alkaliekspeditionen oplæres på stedet i løbet af ca. 1

måned.

I alkaliekspeditionen er beskæftiget 6 oliemøllere, som af

forvalteren modtager instruktion direkte i forbindelse med

opgaven.

Almen sikkerhedsinstruktion gives af afdelingslederen.'

Der er for hele fabrikken en ingeniørtelefonvagtordning omfattende 6

ingeniører, der kender kloralkalianlæggets sikkerhed,

beredskabsplanen og i store træk ligeledes DS' øvrige afdelinger.

Transport af farlige stoffer, herunder klor

Med henblik på at relatere risikoforholdene i forbindelse med

klorproduktionen på Islands Brygge til andre risici af lignende

art har Miljøankenævnet indhentet oplysning om jernbanetransport

af klor gennem København fra Sverige til det sydlige udland.

DSB-godstjenesten har oplyst, at der i 1985 transporteredes 193

godstankvogne med flydende klor fra Sverige til det sydlige udland

gennem København, og at den samlede transport i 1986 forventes at

blive af tilsvarende størrelse.

Disse transporter udgør for tiden den totale transitmængde på

jernbane.

Vogne med farligt gods kan på Helsingør-Helsingborg-overfarten kun

overføres på godsfærgeture i nattetimerne. De læssede

klortankvogne indgår normalt fra Sverige til Helsingør i tiden kl.

2-4 og videresendes umiddelbart efter i direkte godstog til Rødby

Færge via godsforbindelsesbanen (Nørrebro).

Befordring gennem tunnelbanen fra Østerport station til

Hovedbanegården er således en ren undtagelse, der kun forekommer

ganske få gange om året.

Transporterne er i almindelighed jævnt fordelt over hele året, men

der kan forekomme varierende rytme bl.a. som følge af leverings-

og aftagerforhold, industriforhold, strejker og lign.

Efter igangsættelsen af DanLink overføres vognene fra Sverige på den

nye færgeoverfart Helsingør-Københavns Frihavn til

viderebefordring i direkte tog via godsforbindelsesbanen

(Nørrebro) til Rødby Færge. Da færgeoverfarten alene betjenes af

godsfærger, vil overførsel af de pågældende klortankvogne kunne

forekomme hele døgnet, men efter tilførselsrytmen fra svensk

læsningsstation til Helsingborg vil disse relativt få transporter

nok i praksis blive koncentreret om bestemte færgeture.

Efter at DanLink er igangsat, vil kørsel med sådant gods gennem

tunnelbanen kun forekomme, når godsforbindelsesbanen er spærret,

altså meget sjældent.

Redegørelse for bekendtgørelse nr. 204 af 1. maj 1984 om risikoen for

større uheld i forbindelse med en række industrielle aktiviteter

Bekendtgørelsen finder ikke direkte anvendelse på nærværende sag, men

da DS' kloralkalianlæg er omfattet af bekendtgørelsens regler,

finder Miljøankenævnet det naturligt, at bekendtgørelsen indgår i

det samlede vurderingsgrundlag.

Til gennemførelse af et EØF-direktiv (82/501) af 24. juni 1982 om

risikoen for større uheld i forbindelse med en række industrielle

aktiviteter udstedte miljøministeren med hjemmel i

miljøbeskyttelsesloven bekendtgørelse nr. 204 af 1. maj 1984 om

risikoen for større uheld i forbindelse med en række industrielle

aktiviteter.

Bekendtgørelsen vedrører forebyggelse af større uheld, som kan opstå

i forbindelse med en række industrielle aktiviteter, samt

begrænsning af følgerne heraf for mennesker og miljø.

En virksomhed, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal træffe de

nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af større uheld og

begrænse virkningerne for mennesker og miljø af sådanne uheld.

Virksomheden skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden kunne

godtgøre, at den har klarlagt de bestående risici for større uheld

og har truffet de forebyggende foranstaltninger, der er nødvendige

(§ 4).

Ud over disse forholdsregler skal virksomheden i nærmere angivne

tilfælde indgive anmeldelse med oplysning om, hvilke farlige

stoffer der indgår i produktionen, beskrivelse af anlægget -

beliggenhed, tekniske processer, sikkerhedsforanstaltninger m.v. -

samt om sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med eventuelle

alvorlige uheldssituationer (§§ 5 og 6).

Bestående virksomheder skal indgive en såan anmeldelse inden 1. juli

1989 til kommunalbestyrelsen, og en foreløbig anmeldelse med

oplysning om virksomhedens adresse, aktivitetens art,

produktionens beskaffenhed og de farlige stoffer skal være

indgivet inden 1. januar 1985 (§ 8). Dansk Sojakagefabrik har

indgivet en sådan anmeldelse til Københavns Kommune.

Virksomheder, der anlægges, påbegyndes eller ændres, skal indgive

anmeldelse som led i ansøgningen om godkendelse i henhold til

miljøbeskyttelseslovens § 35 (§ 8).

På grundlag af anmeldelserne skal kommunalbestyrelsen i henhold til

miljøbeskyttelseslovens § 44 meddele påbud til bestående

virksomheder om gennemførelse af foranstaltninger med henblik på

at forebygge større uheld og at begrænse virkningerne for

mennesker og miljø af sådanne uheld.

Arbejdstilsynskredsen, brandmyndigheden, politimesteren og

Miljøstyrelsen skal orienteres om de indgivne anmeldelser.

I en vejledning fra Direktoratet for Arbejdstilsynet og

Miljøstyrelsen, nr. 3/1985 - Pligter ved risikobetonede

aktiviteter - er nærmere redegjort for virksomhedernes og

myndighedernes forpligtelser. Blandt andet anføres, at

myndighederne ved vilkårsfastsættelsen i forbindelse med

godkendelse af nye anlæg m.v. først må tage stilling til, hvilket

risikoniveau man vil acceptere i området. På grundlag af dette

niveau og den foretagne risikovurdering skal der fastsættes

nødvendige vilkår.

Miljøankenævnets bemærkninger

1. Lovgrundlaget

Da det er første gang, at nævnet skal tage stilling til spørgsmålet

om, hvorvidt miljøbeskyttelsesloven bør bringes i anvendelse i

form af et forbud mod en risikobetonet proces af den omhandlede

art, har nævnet fundet det rimeligt indledningsvis at gøre nogle

bemærkninger om det lovgivningsmæssige grundlag.

Beboerforeningen Bryggegrupperne har over for nævnet gjort gældende,

at der i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 2, bør

nedlægges forbud mod fortsat drift af kloralkalianlægget på

Islands Brygge, da risikoen for en klorkatastrofe ikke kan

afhjælpes.

Miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1-3, er sålydende

»§ 44. Medfører virksomheder, anlæg eller indretninger af de

kategorier, der er optaget i bilaget til loven, forurening, som

ikke skønnes at være uvæsentlig, kan kommunalbestyrelsen (* 1)

meddele påbud om foretagelse af afhjælpende foranstaltninger.

Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i

medfør af stk. 1, kan kommunalbestyrelsen (* 1) nedlægge forbud

imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden, anlægget

eller indretningen fjernet.

Stk. 3. Medfører forureningen overhængende, alvorlig fare for

sundheden, kan forbud umiddelbart nedlægges.«

Uanset at ordlyden af de citerede bestemmelser ikke - isoleret set -

dækker spørgsmålet om påbud/ forbud som følge af risici i

forbindelse med et anlæg som det omhandlede, er nævnet af den

opfattelse, at bestemmelsen regulerer den for nævnet indbragte

sag. Dette skyldes, at miljøbeskyttelseslovens § 2 indeholder

følgende bestemmelse

Ȥ 2. Loven omfatter al virksomhed, som gennem udsendelse af faste,

flydende eller luftformige stoffer, rystelser og støj kan medføre

forurening af luften, jordbunden, vandløb, søer eller havet.

Stk. 2. Loven omfatter tillige virksomhed, som vedrører

risikobetonede processer samt oplagringer og transport af stoffer

med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser eller uheld

kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1.«

Dette betyder, at det, nævnet skal tage stilling til, er, om

anlæggets placering og drift på grund af den risikobetonede proces

medfører en sådan nærliggende fare (§ 2) for forurening, at den

bør forbydes.

At de omtalte bestemmelser regulerer den foreliggende sag,

understøttes af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 1. maj

1984 om risikoen for større uheld i forbindelse med en række

industrielle aktiviteter, jf. side 24 f.

Denne bekendtgørelse er udfærdiget i medfør af blandt andet

miljøbeskyttelseslovens § 6. I medfør af denne bestemmelse kan

miljøministeren med henblik på at forebygge forurening, hvor dette

har større betydning for miljøbeskyttelsen, blandt andet fastsætte

regler om risikobetonede processer samt oplagringer og transport

af stoffer med farlige egenskaber (§ 6, nr. 6). I

risikobekendtgørelsens § 14 er det bestemt, at forebyggelse af

større uheld, som kan opstå i forbindelse med en række

industrielle aktiviteter, samt begrænsning af følgerne for

mennesker og miljø (bekendtgørelsens § 1) skal reguleres i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 44.

Hvad angår det således gældende regelgrundlag, finder Miljøankenævnet

anledning til at bemærke, at den vurdering, nævnet skal foretage i

en sag som den foreliggende, rummer sådanne aspekter, at

vurderingsgrundlaget i nogen grad afviger fra det

vurderingsgrundlag, nævnet - og andre miljømyndigheder - skal

anvende i sædvanlige forureningssager.

Som den ovennævnte citerede bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens §

44 er formuleret, og som den siden lovens ikrafttræden er blevet

anvendt, må miljømyndighedernes afgørelse om, hvorvidt et påbud

eller et forbud bør nedlægges, baseres på et skøn om, hvorvidt en

eksisterende forurening er væsentlig eller - med andre ord - den

må anses for »acceptabel«.

Mens der for så vidt angår vand-, luft- og støjforurening siden

lovens ikrafttræden er skabt en vis praksis for, hvad der må

karakteriseres som en acceptabel forurening, blandt andet baseret

på centralt udarbejdede generelle vejledninger og retningslinjer,

er dette ikke tilfældet for så vidt angår de af lovens § 2, stk.

2, omhandlede aktiviteter.

Hertil kommer, at mens man efter nævnets opfattelse med rette kan

basere en vurdering af, hvad der må betragtes som en acceptabel

forurening, på et sagkyndigt grundlag, gælder dette ikke - i hvert

fald ikke fuldt ud - i en sag, der forudsætter en stillingtagen

til, om en risiko for menneskers liv og sundhed er acceptabel.

Vel vil de sikkerhedsforanstaltninger, en virksomhed foretager eller

påbydes at foretage i anledning af de risikobetonede processer,

kunne vurderes efter lignende principper som dem, der finder

anvendelse ved vurderingen af forureningsbegrænsende

foranstaltninger. Det forholder sig imidlertid anderledes med

hensyn til vurderingen af de konsekvenser, en risikobetonet proces

indebærer for menneskers liv og sundhed, såfremt der sker en

ulykke uanset de trufne sikkerhedsforanstaltninger m.m.

Om end det i en sag som den foreliggende til en vis grænse af

miljømyndighederne kan vurderes og bestemmes, hvilke

sikkerhedsforanstaltninger der er truffet eller bør træffes for at

minimere risikoen for en ulykkes indtræden, er det næppe muligt

alene på et fagligt grundlag at foretage en afvejning af de mulige

konsekvenser for en større befolkningsgruppe af en teknisk eller

menneskelig fejl over for de goder, der følger af den

risikobetonede produktion. En sådan afvejning bør efter nævnets

opfattelse baseres på mere overordnede og generelle principper,

der fastlægges politisk.

Da sådanne (endnu) ikke er fastlagt, har nævnet ment det nødvendigt i

den foreliggende sag at forsøge at sammenholde omfanget af sådanne

konsekvenser med de mulige konsekvenser af sammenlignelige

aktiviteter, som samfundet synes at acceptere, jf. nedenfor under

afsnit 4. Nævnet har endvidere ment det berettiget under de givne

præmisser at forsøge at sammenholde risiko og konsekvenser i

forbindelse med den omhandlede klorproduktion på Islands Brygge

med risici m.v. i forbindelse med alternative muligheder for at få

dækket samfundets behov for klor, jf. afsnit 6.

2. Miljøankenævnets vurdering af de tekniske

sikkerhedsforanstaltninger

De tekniske sikkerhedsforanstaltninger er beskrevet og vurderet i de

af Risø udarbejdede risikovurderinger og de af Miljøkontrollen i

Københavns Kommune og Miljøstyrelsen i forbindelse med afgørelsen

af 22. april 1985 udarbejdede redegørelser. Miljøstyrelsen har ved

sin afgørelse tilkendegivet, at Miljøstyrelsen er af den

opfattelse, at Dansk Sojakagefabrik med de allerede foretagne

foranstaltninger samt de foranstaltninger, som følger af

Miljøstyrelsens afgørelse, vil have et sådant sikkerhedsniveau, at

der ikke med det foreliggende videngrundlag er basis for at påbyde

virksomheden yderligere risikobegrænsende foranstaltninger. Ved to

besigtigelser af anlægget, den ene gang sammen med en repræsentant

for det engelske firma Cremer and Warner (CWL), har

Miljøankenævnet gennemgået de tekniske sikkerhedsforanstaltninger

ved anlæggets indretning og drift sammen med repræsentanter for

medarbejdere ved anlægget og virksomhedens ledelse.

CWL har i sin rapport af 17. juli 1986 udtalt, at de installerede

sikkerhedssystemer og driftsmetoderne for anlægget vil nedsætte

både sandsynligheden for hændelige udslip og størrelsen af udslip,

som alligevel måtte ske. CWL giver udtryk for, at virksomheden

efter dets opfattelse er bedre udrustet end noget andet

eksisterende anlæg, som er undersøgt af CWL.

Miljøankenævnet kan tilslutte sig Miljøstyrelsens opfattelse af, at

sandsynligheden for et klorudslip er meget lille, jf. blandt andet

ovenfor side 16.

Med de af virksomheden gennem årene foretagne

sikkerhedsforanstaltninger, med gennemførelse af de i

Miljøstyrelsens afgørelse af 22. april 1985 påbudte

foranstaltninger og med gennemførelse af visse af de af CWL

foreslåede yderligere foranstaltninger er det Miljøankenævnets

opfattelse, at risikoen for, at der sker klorudslip som følge af

tekniske uheld eller fejl, ikke for tiden med rimelighed kan

reduceres yderligere.

3. Modeller til beregning af klorspredning og toksicitet

Der er for nævnet forelagt beregninger over klors spredning og evne

til at skade den udsatte befolkning. Der foreligger beregninger

over klors spredning ved brug af forskellige modeller, ligesom der

foreligger beregninger over den af klor betingede dødelighed under

forskellige omstændigheder for den befolkning, en klorsky rammer.

Om disse modeller kan for det første siges, at de alle forudsætter,

at dødeligheden er logaritmisk normalt fordelt, for det andet, at

der er to forskellige opfattelser af klorkoncentrationens virkning

på dødeligheden, og for det tredje, at hver enkelt model har sit

niveau for dødeligheden.

Der foreligger resultater fra toksikologiske forsøg med dyr, især mus

og hunde. Nævnet har mærket sig, at der på grundlag af disse data

er blevet udledt resultater med forskellige dødelighedsniveauer.

Der foreligger ikke dokumentation for, at man kan overføre

dyreforsøgenes resultater til mennesker.

Disse forhold giver sig udslag i, at den anslåede dødelighed for

mennesker varierer med en faktor på godt 100 mellem den mest

optimistiske og den mest pessimistiske vurdering.

I beboerforeningens anke af 1. juni 1985 (side 11-12) var man

opmærksom på de foreliggende modellers begrænsede værdi. Man

skriver

»Risø fremhæver imidlertid, at usikkerheden på bestemmelsen af den

anførte funktions numeriske konstanter er ret stor, og det tør

siges at være en underdrivelse. Ikke alene er resultaterne for

dyreforsøg så forskellige, at statistisk regression i praksis er

værdiløs, og ikke alene er kendskabet til forløbet af stedfundne

ulykker, især hvad angår dosisforløbet, meget ringe. Fremfor alt

er det en lykkelig kendsgerning, at antallet af dræbte ved

klorulykkerne notorisk er uanseligt i forhold til, hvad man med

det faktiske kendskab til klors farlighed kunne have frygtet.«

Efter det for nævnet foreliggende er der kun i eöt tilfælde (ved

udslip af tre tusinde kg klor med et resultat på 0 døde) foretaget

en beregning af, hvilke skøn for antallet af døde en række metoder

ville have ført til. De beregnede skøn svinger fra 0 til ca. 50

døde.

Det er naturligvis utilfredsstillende, at der ikke i flere tilfælde

er foretaget den slags efterberegninger, men så længe det ikke er

sket, kan man kun benytte de fremlagte beregninger til forståelse

af klorskyers udbredelse og usikkerheden i forbindelse med

vurderingen af deres virkninger. Man kan i dag efter nævnets

opfattelse ikke med rimelighed bruge disse metoder til vurdering

af det absolutte antal skader i forbindelse med kloruheld.

Miljøankenævnet har ikke fundet anledning til at foretage en

efterregning af omfanget og betydningen af Miljøstyrelsens

beregningsfejl, således som beboerforeningen har fremsat ønske om

i skrivelse af 24. januar 1987, jf. ovenfor side 20, da

Miljøstyrelsens beregninger ikke er benyttet i nævnets afgørelse.

4. Andet vurderingsgrundlag

Nævnet er derfor af den opfattelse, at en afgørelse af, om et anlæg

på et givet sted medfører så væsentlig en risiko, at et forbud bør

meddeles, tillige må baseres på anden viden og andre vurderinger.

Nævnet har således ment det rimeligt at vurdere risikobilledet i

forbindelse med den pågældende virksomhed i lyset af de

erfaringer, der er gjort i forbindelse med andre, lignende

virksomheder og aktiviteter, der indebærer tilsvarende risici.

A) Erfaringer fra udenlandske klorvirksomheder.

Af det for nævnet foreliggende materiale fremgår det, at erfaringer

fra før 1952 - på grund af de teknologiske fremskridt - ikke bør

medtages. Man skal dog være opmærksom på, at drejer det sig om at

vurdere effekten af en ulykke, er det ligegyldigt, om den skyldes

dårlig teknik eller ej. Man må tage alle erfaringer med.

Det fremgår i øvrigt af det foreliggende materiale (Risøs rapport,

januar 1980, bilag 3, pag. 38), at der er sket 7 klorulykker

forårsaget af lagertanke, alle sket før 1952. Sandsynligheden for

at få en sådan fordeling - 0 ulykker efter, 7 ulykker før - er

mindre end 1 pct., hvis forholdene er konstante.

Det er således forsvarligt at udskille perioden før 1952, der er

præget af anden teknologi, som uinteressant.

Efter Risøs angivelser er alle fatale tilfælde sket inden for en

afstand af 350 m fra fabrikken. Dog er der i eöt tilfælde

(Zarnesti, Rumænien, 1939) dræbt 1 person i en afstand af 800 m

under uafklarede omstændigheder.

Man må, hvis der ses bort fra dette enkeltstående tilfælde, regne

med, at i tilfælde af en ulykke, der kræver ofre, vil

sandsynligheden for, at der sker dødsfald uden for 350 meters

afstand fra fabrikken, være lille.

Nævnet har hæftet sig ved, at ændret anvendelse af arealer inden for

1 km fra fabrikker i England i det enkelte tilfælde skal tages op

til vurdering for at undgå dispositioner, som i tilfælde af uheld

udsætter folk for unødige uheldige følgevirkninger.

Fra 1952 til i dag - en periode på ca. 30 år - har ca. 500 kloranlæg

været i drift i Europa, og der er i Europa foregået transport af

ca. 90 mill. tons klor over strækninger på gennemsnitligt 100 km i

tankvogne, hver med gennemsnitligt 45-50 tons klor.

Disse ca. 2 mill. vogntransporter har medført ca. 100 afsporinger og

sammenstød uden lækager og dermed uden klorulykker.

Nævnet har mærket sig, at der ved de enkelte ulykker under transport

har været op til 5 dræbte. Der har ikke været tab af menneskeliv

ved fabrik siden 1958.

B) Sammenligning med jernbanetransport af klor gennem København.

Uanset at nævnet alene skal tage stilling til risikoforholdene på

Islands Brygge, har nævnet ment at burde relatere disse risici til

andre risici af lignende art, som beslutningstagere har fundet det

forsvarligt at acceptere.

Ved gennemførelsen af DanLink opretholdt man en transport af farligt

gods - herunder klor - gennem Danmark, hvor en svensk-tysk

disposition med en søværtsgående godsrute direkte fra Sverige til

Tyskland var planlagt til at føre disse transporter uden om

Danmark.

Miljøankenævnet har fundet det af betydning at sammenligne risikoen

for klorulykker forårsaget af DS' kloralkalianlæg med risikoen for

klorulykker i forbindelse med transport af klor gennem Danmark ad

DanLink.

Miljøankenævnets beregningsgrundlag fremgår af bilaget til nærværende

afgørelse.

På grundlag af det i bilaget anførte er det nævnets opfattelse, at

der er strækninger langs jernbanen, hvor beboernes risiko for at

blive udsat for klorskader er større end risikoen for sådanne

skader fra DS' kloralkalianlæg for beboere på Islands Brygge.

5. Menneskelige faktorer af betydning for risikovurderingen

Nævnet har ved bedømmelsen af risikoforholdene på virksomheden - ud

over tekniske - også tillagt organisatoriske, arbejdsmæssige og

menneskelige faktorer afgørende betydning. Virksomhedens

redegørelse for intern organisering, sikkerhedsinstruks og

uddannelse af personalet (jf. foran side 21 ff.) er fundet

tilfredsstillende, idet nævnet forudsætter, at bemanding og

uddannelseskrav ikke slækkes i forhold til det oplyste.

Endvidere har nævnet lagt afgørende vægt på, at virksomheden til

stadighed forbedrer uddannelsen af de ansatte.

Det er over for nævnet oplyst, at arbejdsforholdene til stadighed

forbedres, og at man er opmærksom på betydningen af, at navnlig

arbejdsforholdene i kontrolrum forbedres med henblik på et

velkontrolleret indeklima og tilfredsstillende ergonomisk

indretning.

6. Flytning af klorproduktionen eller nedlæggelse af dansk

klorproduktion

En flytning af produktions- og tankanlæg til et andet sted i landet

er efter det af virksomheden oplyste i erhvervsøkonomisk forstand

ikke realistisk muligt.

Hvis klorproduktion og lager på Dansk Sojakagefabrik nedlægges,

således at landets behov for klor alene skal dækkes af udenlandske

forsyninger, vil der efter nævnets opfattelse ske ændringer i

transportmønster og brugssituation. Udenlandske leverancer må i

stort omfang forventes at ske med jernbanevogn og dermed følgende

større oplagringsenheder på brugsstedet, hvad der vil forøge

risikoen omkring de virksomheder, der bruger klor, medmindre

myndighederne fastsætter regler for distribution i mindre enheder.

Derudover vil den viden, der igennem en lang årrække er opbygget på

Dansk Sojakagefabrik om sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse

med anvendelse og håndtering af klor, gå tabt.

Uanset at den risikoforøgelse, der efter nævnets skøn vil finde sted,

såfremt kloranvendelsen i landet skal baseres på udenlandske

leverancer, naturligvis ikke vil indtræde, såfremt

klorproduktionen på Islands Brygge flyttes til en anden lokalitet

i landet, hvor konsekvenserne af et uheld er mindre, og uanset om

en sådan flytning i samfundsmæssig henseende kunne være rentabel,

har nævnet ikke mulighed for i medfør af

miljøbeskyttelseslovgivningen at træffe afgørelse om, at en

flytning skal finde sted. Nævnet er derfor begrænset til at tage

stilling til, om de risici, der er forbundet med anlæggets

nuværende placering, kan begrunde et forbud mod produktion på

dette sted.

7. Bemærkninger til specifikke krav og forslag fra klagerne og

virksomheden

Beboerforeningen kræver varslingen forbedret ved, at tryklufthornet

aktiveres allerede ved klorkoncentrationer på 1 ppm, og den

manuelle varsling kræves suppleret med automatisk varsling ved

hjælp af klordetektorer.

Miljøankenævnet skal pege på, at gentagne alarmeringer med

tryklufthornet, hvor der ikke er nogen fare, kan medføre en

manglende respekt for alarmeringen, der vil medføre en forøget

risiko for skader, når alarmeringen er alvor. Det er derfor næppe

rigtigt at nedsætte koncentrationsgrænsen fra 5 til 1 ppm og at

supplere den manuelle varsling med en automatisk varsling.

Såfremt samtlige naboer - herunder de industrivirksomheder, der er

naboer til kloralkalianlægget ikke allerede er optaget på listen

over personer, institutioner eller virksomheder, der skal varsles

i tilfælde af klorudslip, skal listen suppleres, således at alle

boliger, institutioner og virksomheder, hvor mennesker kan opholde

sig, varsles direkte.

Beredskabsforanstaltninger uden for virksomheden må iværksættes i

samarbejde med beredskabsmyndighederne. Eventuelle tvangsruter ved

vejtransport må fastlægges i samarbejde med politiet og

foranstaltninger i forbindelse med jernbanetransport med DSB.

Med hensyn til begrænsning af produktionstilladelsen med ca. 6.000

tons fra 29.000 tons til 23.000 tons årligt, er det

Miljøankenævnets opfattelse, at en sådan begrænsning ikke vil

medføre nogen væsentligt forøget sikkerhed eller

forureningsbegrænsende virkning. Miljøankenævnet finder derfor

ikke grundlag for at begrænse produktionstilladelsen som krævet af

beboerforeningen.

Med hensyn til kviksølvudsendelsen til luft og med spildevand er det

Miljøankenævnets opfattelse, at kviksølvudledningen skal begrænses

mest muligt. Miljøankenævnet er derfor enigt i, at de i

Miljøstyrelsens afgørelse fastsatte grænser for kviksølvudledning

såvel til luft som med spildevandet kun må betragtes som

midlertidige og skal tages op til revision som foreskrevet i

Miljøstyrelsens afgørelse af 22. april 1985, vilkår 3 og 9.

Miljøankenævnet kan ikke tage stilling til, om det af DS i skrivelse

af 30. maj 1985 fremsatte forslag om etablering af yderligere 3

klordetektorer tilfredsstillende opfylder vilkår 10 og 11 i

Miljøstyrelsens afgørelse.

Miljøankenævnet kan tiltræde vilkår 10 og 11 i Miljøstyrelsens

afgørelse, dog således, at ordene »ethvert tænkeligt« i vilkår 10

erstattes med »ethvert betydende«. Det påhviler tilsynsmyndigheden

at påse, at vilkårene overholdes.

Med hensyn til DS' kommentar og forslag i skrivelse af 9. august 1985

til de i Miljøstyrelsens afgørelse fastsatte vilkår, jf. foran,

side 14 ff., skal Miljøankenævnet bemærke

ad 1

Miljøankenævnet finder ikke, at der er behov for at ændre

Miljøstyrelsens vilkår som foreslået.

Den nærmere opfyldelse af vilkåret må aftales med tilsynsmyndigheden

- efter 1. januar 1987 Hovedstadsrådet.

ad 2

Det er Miljøankenævnets opfattelse, at tilsynsmyndigheden, jf. vilkår

3 i Miljøstyrelsens afgørelse, kan fastsætte krav til filtrenes

effektivitet. De driftsbetingelser, som er nødvendige for at opnå

den ønskede effektivitet, må fastlægges ved forhandling mellem

tilsynsmyndigheden og virksomheden.

ad 3

Som nævnt ovenfor er Miljøankenævnet enigt i, at grænserne for

kviksølvudledning kun må betragtes som midlertidige.

Miljøankenævnet finder derfor ikke grundlag for at ændre vilkår 3.

ad 10 og 11

Der henvises til bemærkningerne ovenfor angående DS' skrivelse af 30.

maj 1985.

ad 12

Miljøankenævnet mener, at sidste sætning i vilkår 12 i

Miljøstyrelsens afgørelse er overflødig. Tilsynsmyndigheden vil

altid være beføjet til at meddele, at en foretaget foranstaltning

til opfyldelse af et meddelt vilkår ikke kan godkendes som

tilstrækkelig.

ad 16

Det er Miljøankenævnets umiddelbare opfattelse, at miljømyndigheder

selvsagt ikke i forbindelse med en afgørelse i henhold til

miljøbeskyttelsesloven kan lempe de i henhold til

arbejdsmiljølovgivningen fastsatte vilkår. Skønner

miljømyndigheder imidlertid, at der af hensyn til den nødvendige

beskyttelse af omgivelserne mod forurening er behov for at

fastsætte yderligere, herunder skærpede, vilkår for en virksomhed,

vil sådanne vilkår kunne fastsættes i henhold til

miljøbeskyttelsesloven, uanset om der herved sker en skærpelse af

vilkår fastsat af arbejdsmiljømyndigheder i henhold til

arbejdsmiljølovgivningen.

Sådanne spørgsmål bør dog løses i samarbejde mellem Arbejdstilsynet

og miljømyndighederne, jf. principperne i cirkulære nr. 201 af 18.

september 1974 om Arbejdstilsynets medvirken ved administrationen

af miljøbeskyttelseslovgivningen.

Miljøankenævnet har forelagt spørgsmålet for Arbejdsministeriet, der

i skrivelse af 26. januar 1987 henholder sig til en fra

Direktoratet for Arbejdstilsynet indhentet udtalelse, der er

sålydende

»I skrivelse af 10. oktober 1986 har Arbejdsministeriet anmodet

direktoratet om en udtalelse over en samtidig tilsendt kopi af en

henvendelse fra Miljøankenævnet vedrørende Dansk Sojakagefabriks

kommentar til Miljøstyrelsens afgørelse af 22. april 1985 om

kontrol med fabrikkens rørsystem.

I denne anledning kan direktoratet udtale, at det er rigtigt som

anført i fabrikkens kommentar, at rørledninger for tryk omfattes

af arbejdsmiljølovgivningen. Der skal henvises til

arbejdsmiljølovens § 45, bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981

om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse og specielt

bekendtgørelse nr. 566 af 22. december 1972 om trykbeholdere m.v.

på landjorden med tilhørende forskrifter. Dette udelukker

imidlertid ikke, at der også i anden lovgivning kan findes regler,

der medfører krav til anlæggets sikring. Er dette tilfældet,

gælder tillige disse krav. Dette er udtrykkeligt fastslået i

ovennævnte bekendtgørelse om tekniske hjælpemidler § 1, stk. 3.

Direktoratet kan derfor tilslutte sig Miljøankenævnets opfattelse i

henvendelsen af 26. september 1986 og oplyse, at den svarer til

praksis på olie-/ gasområdet og i forbindelse med godkendelser

efter kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om

arbejdets udførelse. På disse områder er tillægskrav som

hovedregel fastsat i forbindelse med samarbejde mellem

miljømyndigheder og arbejdstilsyn.

De krav, der fra ATs side er stillet til omhandlede rørsystem, er

udelukkende stillet efter ovennævnte arbejdsmuligheder, og der er

således intet til hinder for, at miljømyndighederne stiller

yderligere, strengere krav.«

8. Sammenfatning

Ved vurderingen af, om et forbud mod fortsat drift af

kloralkalianlægget bør nedlægges i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 44, har nævnet lagt til grund, at klor

og klorholdige forbindelser anvendes til mange forskellige formål

i samfundet i dag, og at denne anvendelse fortsat er nødvendig.

Da klorproduktion i Danmark alene foregår på kloralkalianlægget på

Islands Brygge med henblik på anvendelse overalt i landet, har

nævnet fundet det rimeligt at vurdere det for nævnet rejste

spørgsmål om et eventuelt forbud mod klorproduktion i en lidt

bredere sammenhæng. Nævnet har fundet det nødvendigt at se på

produktion, transport og brug af klor i sammenhæng og se på de

risici, der måtte være forbundet med mulige alternativer ved

klorproduktion uden for Islands Brygge.

Nævnet finder anledning til at udtale, at man deler tidligere

instansers opfattelse af, at kloralkalianlæggets placering på

Islands Brygge må betragtes som uheldig.

De i miljøbeskyttelseslovens formålsbestemmelser indeholdte

principper, navnlig § 3, stk. 1 og 2, jf. § 2, ville derfor efter

nævnets opfattelse have medført, at en placering af anlægget på

det pågældende sted formentlig ikke ville have kunnet godkendes

efter lovens kapitel 5, dersom miljømyndighederne i dag havde

skullet tage stilling til godkendelse af et nyt anlæg af den

omhandlede art.

Nævnet har imidlertid som foran anført (side 31) den opfattelse, at

der er områder langs jernbaneforbindelsen DanLink, hvor beboernes

risiko for at blive udsat for klorskader er større end risikoen

for sådanne skader fra Dansk Sojakagefabriks kloralkalianlæg på

Islands Brygge.

Der er i Danmark andre produktioner og lagre af farlige stoffer, som

formentlig udsætter omgivelserne for risici af tilsvarende

karakter, både med hensyn til hyppighed og konsekvens.

Under hensyn både hertil og til, at der er tale om en virksomhed,

hvis sikkerhedsforhold er blandt de bedste i branchen, har

Miljøankenævnet ikke fundet, at der på det nu foreliggende

grundlag med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 2, bør

nedlægges forbud imod fortsat drift af Dansk Sojakagefabriks

kloralkalianlæg på Islands Brygge.

Miljøankenævnet skal dog fremhæve den mulighed, Miljøministeriets

risikobekendtgørelse fra 1984 og dens anmeldelsessystem rummer for

en samlet vurdering og afvejning af de risici, risikofyldte

virksomheder indebærer, og dermed en helhedsvurdering af sådanne

virksomheders forhold. En sådan helhedsvurdering kan danne

baggrund for fastsættelse af det risikoniveau, samfundet vil

affinde sig med. Nævnet skal henstille til Miljøministeriet, at

denne mulighed gøres til genstand for nærmere overvejelse, når den

for sig gående indsamling af materiale fra virksomheder med større

risici foreligger, jf. nærmere bemærkningerne herom under pkt. 1,

side 27 f.

Nævnet vil tilsende det af justitsministeren nedsatte udvalg til

behandling af erstatningsansvar for miljøskader et eksemplar af

afgørelsen for at henlede udvalgets opmærksomhed på de særlige

ansvars- og forsikringsspørgsmål, der synes at gøre sig gældende

med hensyn til virksomheder med risikobetonede processer.

Miljøankenævnet skal anbefale, at en ændret placering af de

børneinstitutioner, der er etableret i umiddelbar nærhed af

kloralkalianlægget, tages op til overvejelse i Københavns Kommune

under hensyntagen til konsekvenserne af et uheld, såfremt det

sker, uanset at sandsynligheden herfor er lille.

Hvad angår vilkår m.v. for nævnets afgørelse, henvises i øvrigt til

det nedenfor i afgørelsen anførte.

Miljøankenævnets afgørelse

Miljøstyrelsens afgørelse af 22. april 1985 stadfæstes med følgende

yderligere vilkår og ændringer

1) I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, jf. § 2, stk. 2,

påbydes det virksomheden at gennemføre følgende yderligere

forurenings- og risikobegrænsende foranstaltninger

a) Der skal etableres en særlig beskyttelse af det ledningssystem,

der fører klor fra klorlageret til rummet for fyldning af

tankvogne, hvor dette krydser vejen mellem den gamle

produktionshal og påfyldningsrummet, f.eks. - som foreslået af

Dansk Sojakagefabrik - ved hjælp af et U-profil.

b) Ved fyldning af jernbanetankvogne skal disse under fyldningen

være effektivt bremsede, således at de ikke kan bevæges under

fyldningen. Adgangen til rummet, hvor påfyldningen foregår, skal

være effektivt afspærret, således at udefra kommende kørende

materiel ikke kan påkøre en tankvogn under fyldningen.

2) Vilkår 10 i Miljøstyrelsens afgørelse formuleres således

»Der skal opstilles så mange klordetektorer udendørs, at ethvert

betydende klorudslip vil aktivere mindst een detektor.«

3) De i Miljøstyrelsens afgørelse fastsatte tidsfrister forlænges i

fornødent omfang, således at de af Miljøstyrelsen meddelte påbud

senest skal være udført i overensstemmelse med nedennævnte

tidsterminer

1 og 2: 1. maj 1987.

3: 1. april 1987.

4, 5, 6, 7 og 8: Dags dato.

9: I 1988.

10 og 11: 1. februar 1988.

12: 1. maj 1988.

13: Inden der tilgår tankvogne uden rørbrudsventiler.

14: 1. maj 1987.

15: 1. september 1987.

De ovenfor under 1), a) og b), påbudte yderligere foranstaltninger

skal være udført inden udgangen af 1987.

P.N.V.

J. F. Simony

Bilag til Miljøankenævnets afgørelse vedrørende DS' kloralkalianlæg

Risikobelastningen langs DanLink sammenholdt med

risikobelastningen ved DS

Ved sammenligning af risiko i to områder kan man gå to veje: beregne

det absolutte forventede antal døde og syge i hvert af områderne

og sammenholde disse resultater eller umiddelbart sammenligne

antal kilder til uheld og antal personer udsat for risiko. Ved den

sidste metode behøver man kun en begrænset indsigt i giftens

spredning, koncentration og toksicitet.

Nævnet har valgt at undgå at benytte foreliggende »absolutte«

beregninger.

Nævnet har i stedet valgt at sammenholde risikobelastningen langs

DanLink med risikobelastningen ved Dansk Sojakagefabrik - DS.

Relationen mellem risikobelastningen R(1 DanLink og R(2 DS i de to

områder består af produktet af en række relationer mellem de to

områders årlige belastninger, nemlig følgende

1. Relationen mellem antallet af kilder for uheld, her

jernbanetankvogne og stationære tanke (N(1 og N(2).

2. Relationen mellem årligt antal uheld pr. kilde (u(1 og u(2).

3. Relationen mellem de brøkdele af uheldene, der fører til udslip

(r(1 og r(2).

4. Relationen mellem de to områders antal af personer udsat for

risiko (B(1 og B(2).

5. Relationen mellem de brøkdele af personerne, der i de pågældende

områder forventes at omkomme ved uheldet (F(1 og F(2).

Da risikoen for at omkomme ved et uheld er afhængig af afstanden fra

ulykkesstedet og befolkningen ikke altid er jævnt fordelt i

risikoområdet, må 4 og 5 ved mere præcise beregninger erstattes af

relationen mellem vejede gennemsnit af personer udsat for risiko.

Hvor befolkningen er jævnt fordelt over området og de to sammenholdte

områder er ensartede, fås følgende relation

Relationen består af forholdet mellem det årlige antal uheld, der kan

anrette skader de to steder, og forholdet mellem konsekvenserne af

et uheld de to steder.

For godsvogne er uheldstallet u proportionalt med den udkørte længde

(L) på strækninger med ensartet risiko.

Ved sammenligning af DanLink og DS har man benyttet følgende tal

Frihavn-Rødby 150 km.

DSBs erfaringer med afsporinger (som opgjort til brug for Rowes

beregninger for risikoen ved Storebæltsbro og/eller tunnel -

Storebæltsrapporten 1985, appendiks B, p. 5).

For hele landet 48 uheld pr. 682 mill. kørte km. Disse uheld deler

sig i

a) 19 uheld på åben linje og

b) 29 uheld på stationslignende områder, dvs. områder, hvor der

forekommer sporskifter.

20 pct. af strækningen eller 136 mill. km anses for at være

stationslignende.

Sandsynligheden for udslip fra en havareret tankvogn er i

Battelle-rapporten »An Assessment of the Risk of Transporting

Liquid Chlorine by Rail« p. 1-2 ansat til 1,8 ud af 150, eller 1,2

pct.

Det er ikke i strid med det forhold, at man ved ca. 100 uheld af

denne art i Europa i efterkrigstiden endnu ikke har set brud på en

tank.

Sandsynligheden for udslip ved brud på stationær tank er i

CWL-rapporten side 30 anslået til 0,3 pr. mill. år.

Nævnet er gået ud fra, at klors udbredelse og evne til at skade kan

antages at være ens ved ulykkessteder på DanLink-ruten og ved DS.

Nævnet er ligeledes gået ud fra, at man kan anse de meteorologiske

forhold de to steder for at være ens.

Nævnet har tillige anslået, at der er bymæssig bebyggelse i ikke

under 12 km af strækningen fra Frihavnen til Rødby, og har først

og fremmest haft Godsbaneringen og strækningen ud til Tåstrup for

øje.

1. Een godsvogns kørsel fra Frihavn til Rødby sammenholdt med een

stationær tank på DS i eet år.

Konklusion: Risikoen for klorudslip fra eön transport med eön

tankvogn fra Frihavn til Rødby er af samme størrelsesorden som den

årlige risiko for udslip fra een stationær tank på DS.

2. Da der er ca. 200 sådanne klortransporter pr. år og på DS 10

stationære tanke, hvoraf 9 er i brug, bliver risikoen for udslip

på en 12 km strækning af stationslignende karakter (med

sporskifter) i Københavnsområdet i bymæssig bebyggelse,

sammenlignet med den årlige risiko for udslip fra DS

Det vil sige, at der må forventes ikke færre udslip af klor ved uheld

på DanLink i Københavnsområdet, end man forvener fra DS'

tankanlæg.

Den mængde klor, der er til rådighed under uheldet, vil ved et uheld

på banen typisk være dobbelt så stor som ved et uheld på

fabrikken, nemlig 50 tons mod ca. 25 tons.

Sammenfattende kan man sige, at forholdet mellem risikobelastningerne

består af forholdet mellem risiko de to steder og forholdet mellem

konsekvenserne af uheld de to steder.

Nævnet skønner på denne baggrund, at sandsynligheden for klorudslip

fra en tankvogn under dens transport på jernbanestrækningen fra

Frihavnen via Godsbaneringen og Tåstrup til Rødby vil være af

samme størrelsesorden som sandsynligheden inden for et år for

klorudslip fra en stationær tank på DS.

Da der er ca. 200 sådanne klortransporter pr. år og 10 stationære

tanke på Dansk Sojakagefabrik, hvoraf 9 er i brug, skønner nævnet,

når der tages hensyn til, at transporten i større bymæssige

bebyggelser sker i stationslignende områder med sporskifter, at

virkningen for en beboergruppe ved banen i større bymæssige

bebyggelser langs Godsbaneringen ikke er mindre end virkningen for

beboergruppen ved DS, idet beboerne langs banen kommer tættere ind

på banelegemet, end beboerne ved Sydhavnen kommer ind på DS.

Langs banen er bebyggelserne ofte sådan, at uheld uanset vindretning

vil udløse katastrofe, medens uheld ved DS på grund af områdets

bebyggelse ikke under alle vindforhold vil udløse katastrofe.

Nævnet er opmærksomt på den usikkerhed, der knytter sig til tallene

hentet fra DSBs erfaringer, CWLs skøn og Battelles angivelse. DSBs

erfaringer er bedre end andetsteds, og nævnet skønner, at

usikkerheden på CWLs skøn og Battelles angivelse er af samme

størrelsesorden og går i samme retning.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Arbejdernes Fællesorganisation,

Beboerforeningen Bryggegrupperne, Islands Brygge,

Fællesklubben, DS Industries ApS,

Københavns Magistrat, 5. afdeling, og

Personaleforeningen, DS Industries ApS. Miljøministeren har over for

udvalget oplyst, at han har anmodet Miljøstyrelsen om inden 2

måneder at redegøre for, hvilke initiativer der er iværksat eller

planlagt iværksat af Miljøstyrelsen med henblik på at opnå et

klarere grundlag for myndighedernes behandling af sager om

virksomheder, der omfattes af risikobekendtgørelsen. Når

Miljøstyrelsens redegørelse foreligger, vil ministeren fremsende

den til udvalget til orientering.

Ministeren har endvidere tilkendegivet, at spørgsmålet om

risikovurdering er vanskeligt at håndtere, og at han derfor for

nylig har nedsat et bredt sammensat risikoudvalg, der skal vurdere

en række generelle forhold omkring risikovurdering og

risikoformidling. Udvalget skal afgive redegørelse senest i april

1988.

Ministeren har på denne baggrund tilkendegivet over for udvalget, at

han fastholder sin afvisning af at lukke klorproduktionen på Dansk

Sojakagefabrik ved lov, indtil en sådan beslutning i lyset af

ovennævnte kan vurderes i forhold til andre virksomheder og dermed

de generelle konsekvenser heraf.

Der er af forskellige mindretal stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et »9mindretal§ (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) vil undlade at stemme til

ændringsforslag nr. 1 og vil redegøre for sin stilling til

ændringsforslag nr. 2 og 3. I øvrigt indstiller mindretallet

beslutningsforslaget til »forkastelse§.

Et »andet mindretal§ (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget), der

har stillet ændringsforslag nr. 1 og vil redegøre for sin stilling

til ændringsforslag nr. 2 og 3, indstiller beslutningsforslaget

til »vedtagelse.§ Mindretallet finder det vigtigt at fremhæve

følgende fra Miljøankenævnets afgørelse af 25. februar 1987 om

risiko- og forureningsforholdene ved Dansk Sojakagefabriks

kloralkalianlæg, som er optrykt som bilag til den optrykte

betænkning, jf. afgørelsen side 32 nederst

»Uanset at den risikoforøgelse, der efter nævnets skøn vil finde

sted, såfremt kloranvendelsen i landet skal baseres på udenlandske

leverancer, naturligvis ikke vil indtræde, såfremt

klorproduktionen på Islands Brygge flyttes til en anden lokalitet

i landet, hvor konsekvenserne af et uheld er mindre, og uanset om

en sådan flytning i samfundsmæssig henseende kunne være rentabel,

har nævnet ikke mulighed for i medfør af miljøbeskyttelsesloven at

træffe afgørelse om, at en flytning skal finde sted.«

Der er ingen tvivl om, at nævnet, såfremt det havde en sådan

beføjelse, ville have været positivt over for en sådan mulighed.

Der er heller ingen tvivl om, at Miljøankenævnet finder, at

virksomhedens placering er uheldig. Det fremgår af ankenævnets

afgørelse side 36, 2. afsnit

»Nævnet finder anledning til at udtale, at man deler tidligere

instansers opfattelse af, at kloralkalianlæggets placering på

Islands Brygge må betragtes som uheldig.

De i miljøbeskyttelseslovens formålsbestemmelse indeholdte

principper, navnlig i § 3, stk. 1 og 2, jf. § 2, ville derfor

efter nævnets opfattelse have medført, at en placering af anlægget

på det pågældende sted formentlig ikke ville have kunnet godkendes

efter lovens kapitel 5, dersom miljømyndighederne i dag skulle

have taget stilling til godkendelsen af et nyt anlæg af den

omhandlede art.«

Endelig skal det anføres, at Miljøankenævnet på side 37, 2. afsnit,

»skal anbefale, at en ændret placering af de børneinstitutioner,

der er etableret i umiddelbar nærhed af kloralkalianlægget, tages

op til overvejelse i Københavns Kommune under hensyntagen til

konsekvenserne af et uheld, såfremt det sker, uanset at

sandsynligheden herfor er lille.«

Der er derfor efter mindretallets opfattelse gode argumenter i

Miljøankenævnets afgørelse for at afvikle klorproduktionen på

Dansk Sojakagefabrik efter de i beslutningsforslaget angivne

retningslinjer, idet der særlig gøres opmærksom på, at der bør

fastsættes ændrede regler for transport af klor i Danmark, sådan

som det også fremgår af betænkningen afgivet over

beslutningsforslag om forebyggelse af uheld i forbindelse med

transport af farligt gods (B 75).

En sådan opstramning gør Miljøankenævnets vurdering af risikoen ved

togtransport af klor irrelevant, idet den foretagne sammenligning

er foretaget på baggrund af de nuværende regler for en sådan

transport.

Mindretallet vil være indstillet på at drøfte eventuelle problemer i

forbindelse med det kommende lovforslag set i forhold til

beslutningsforslagets retningslinjer.

Et »tredje mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget), der kan stemme for ændringsforslag nr. 1 og vil

redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 2 og 3,

indstiller beslutningsforslaget til »vedtagelse.§

Et »fjerde mindretal§ (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til »vedtagelse§ med de stillede

ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til teksten

Af et »mindretal§ (S)

1) I »1. afsnit§ ændres »inden den 15. januar 1987« til: »i

folketingsåret 1987-88«.

Af et »mindretal§ (RV)

2) »Punkt 2§ udgår.

3) »Punkt 3§ udgår.

Punkt 4 bliver herefter punkt 2.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Da Folketinget ikke kan nå at behandle et lovforslag i dette

folketingsår, udsættes fristen til folketingsåret 1987-88.

Til nr. 2

Klorproduktionsanlægget er i dag afskrevet, og skal det genopføres,

vil der skulle anvendes en helt anden teknologi, og udgifterne

hertil vil ikke kunne rummes inden for rammerne af de i dag

eksisterende støttelove.

Til nr. 3

De medarbejdere, der påvirkes af dette beslutningsforslag, må støttes

via allerede gældende lovgivning.

Ahlmann-Ohlsen (KF) Fischer (KF) Ole Bernt Henriksen (KF) Svend

Åge Petersen (KF) Tørnæs (V) Sønderby (V) Maisted (V)

Steffensen (KRF) fmd. Ritt Bjerregaard (S) Camre (S) Erik

Holst (S) Tove Lindbo Larsen (S) Henning Nielsen (S) Løvig

Simonsen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Leif Hermann (SF) Lone

Dybkjær (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

(* 1) Fra 1. januar 1987: tilsynsmyndigheden.

Nr BTB 48

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af klorproduktionen på Dansk Sojakagefabrik

Nr B 48 1986-87, 1. samling

Afgivet af miljø- og planlægningsudvalget

Afgivet: 19870512