1986 BTB 44 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM IVÆRKSÆTTELSE AF ET BIOTEKNOLOGISK FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROGRAM NR B 44 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 837

Bilag

To henvendelser til udvalget og undervisningsministerens kommentarer

hertil

Noah

Studiestræde 24, st.

1455 København K

Den 10. marts 1987

FORSLAG TIL ØKOLOGISK OG HELHEDSORIENTERET FORSKNING INDEN FOR DET

BIOTEKNOLOGISKE FORSKNINGSPROGRAM

HVAD ER BIOTEKNOLOGI?

Udgangspunktet for vore forslag er den brede definition af

bioteknologi: med bioteknologi forstås her anvendelse af

biologiske processer til produktion inden for industri, jordbrug

og fiskerierhvervet. Genteknologi er kun en lille gren heraf

bestående af sofistikerede teknikker som f.eks. gensplejsning og

cellehybridisering.

Fælles for bioteknologien er, at den betyder effektivisering,

ensretning, produktivitetsfremme og ofte en »forvrængning« af

stofkredsløbet. Effektivisering kan f.eks. ske ved rendyrkning

eller genetisk ændring af gærceller og kloning af kvæg. Økologisk

forvrængning vil uundgåeligt ske ved udvikling og anvendelse af

pesticidresistente planter.

Det er sikkert de færreste, der mener, at vi skal gå tilbage til

stenalderen og afvikle den kemisk og biologisk baserede industri.

Det vil under alle omstændigheder være en katastrofe at gøre det i

et »snuptag«.

UDVIKLINGSMÅL FOR BIOTEKNOLOGIEN

Lige så sikkert er det dog, at det nu er vigtigt at skabe GRUNDLAGET

for en teknologisk udvikling med nogle klare mål om en kemisk og

biologisk industri, der i mindst muligt omfang betyder rovdrift på

såvel naturligt forekommende råstoffer (olie, gas, metaller m.v.),

som de biologiske/økologiske systemer (f.eks. ændring i

arvemateriale). Målet er altså STØRST MULIG HARMONI MED DET

ØKOLOGISKE SYSTEM lokalt og globalt betragtet. Derfor er det

nødvendigt at tænke i helheder.

En sådan helhedsorienteret forskning inden for det bioteknologiske

forskningsprogram skal først og fremmest sikre et tilstrækkeligt

VIDENGRUNDLAG om de komplekse sammenhænge og samspil, som

bioteknologien griber ind i. Den helhedsorienterede forskning skal

sikre det nødvendige OVERBLIK OVER ÅRSAGSSAMMENHÆNGENE, så der vil

kunne anlægges en helhedsvurdering af de bioteknologiske tiltag.

Det er således et samfundsansvar, at den helhedsorienterede forskning

er på højde med den industrielle og landbrugsmæssige udvikling,

der følger af anvendelsen af moderne bioteknologi.

Hvis de store ressourcer og muligheder, vi har i dag, blindt anvendes

til en yderligere forcering og ensretning af de biologiske

systemer, er det åbenlyst, at det må have nogle konsekvenser.

F.eks. kan en overgang fra kemisk baserede processer til

biologiske processer betyde voldsomme problemer med at skaffe

tilstrækkeligt med rent vand til produktionen og måske også

problemer med den organiske forurening fra produktionen.

For at sikre, at den helhedsorienterede forskning bliver effektiv og

åben, skal den udføres i forskningsmiljøer, der er økonomisk

uafhængige af de miljøer, der udvikler og anvender den moderne

bioteknologi.

NOGLE VIGTIGE VALG

Før eller senere er det derfor nødvendigt at indse, at de

teknologiske og bioteknologiske »løsninger« inden for et snævert

afgrænset område som regel giver økologiske balanceproblemer på

andre, måske uforudsete områder eller såkaldte »tekniske fix«. De

indkomne ansøgninger til det bioteknologiske forskningsprogram er

et lysende eksempel på denne logik.

Der er således ikke nogen lette veje til Paradis, ej heller det

økologiske ditto. Det kræver derfor en sund politisk dømmekraft og

stædig planlægning at spore udviklingen ind på en vej, hvor

produktionen i højere grad sker i balance med naturen. Endvidere

kræves der frem for alt forskning, der har ØKOLOGISKE

MÅLSÆTNINGER, og som vurderer problemstillingerne i den helhed, de

indgår i. Dette har ikke været og er ikke fremherskende for den

bioteknologiske forskning, der historisk har arbejdet med meget

afgrænsede problemstillinger (enkeltorganismer/enkeltprodukter og

-produktioner). Det er også karakteristisk for udviklingen af en

økologisk baseret produktion, at den ikke vil ske i

virksomhederne, fordi et sådant udviklingsarbejde i en længere

periode ikke vil give et for virksomheden acceptabelt afkast.

Virksomheder kan ikke inden for den normale planlægningshorisont

for en produktion og med de sædvanlige finansieringsmuligheder se

rimeligheden i at sætte udviklingsarbejdet i gang, selv om man

måske på lang sigt kunne øjne nogle muligheder for systemeksport.

Det er derfor bydende nødvendigt, at det bioteknologiske

forskningsprograms midler reserveres til områder, der ikke

umiddelbart har kommerciel interesse. Det har vist sig på miljø-

og energiområdet, at et effektivt offentligt engagement og

rimelige støttemuligheder senere har givet følgeindustrier inden

for systemeksport.

HVAD BLIVER KLARET I FORVEJEN?

Det er vigtigt at udpege de områder, der i forvejen af forskellige

grunde får tilført tilstrækkelige midler fra private og offentlige

kilder. Disse områder behøver således INGEN YDERLIGERE STØTTE fra

det bioteknologiske forskningsprogram

- Produktion af MEDICIN OG DIAGNOSTISKE PRODUKTER rettet mod

velfærdssygdomme på den nordlige halvkugle. Dette område bør ikke

specielt fremmes via offentlige midler, for den kommercielle

interesse (og dermed forskningsindsats) betyder, at området i

teknisk forstand vil nyde fremme. Om man dermed griber fat om

årsagerne til disse velfærdssygdomme, er straks en anden sag.

- FOSTERGENETIK, GENTERAPI OG ÆGTRANSPLANTATIONER M.V. bør heller

ikke specielt tilgodeses, idet forskerverdenen prestigemæssigt er

så involveret i området, at det sikkert vil få tilført

tilstrækkelige ressourcer.

- Den industrielle del af LEVNEDSMIDDELPRODUKTIONEN baseret på bio-

og genteknologi. Denne industrigren er gearet til at anvende en

stor mængde af tilsætnings- og farvestoffer m.v. Dertil kommer

produktionsprocesser, der giver en meget kraftig

forarbejdningsgrad. Der vil være store kommercielle interesser i

yderligere at forcere disse processer ved f.eks. via genteknologi

at introducere »naturlige farvestoffer«. Om man dermed producerer

kvalitativt bedre produkter, er straks en anden sag.

- RISIKOVURDERING i snæver forstand, dvs. vurderinger af

risikomomenterne for natur, miljø og menneskers sundhed ved

anvendelse af genteknologierne. Det område må man regne med i

stort omfang vil blive dækket ind af myndighederne i samarbejde

med forskningsinstitutionerne. Myndighederne har jo en

egeninteresse i at have den tilstrækkelige baggrundsviden på

risikoområdet. Det vil dog være rimeligt, at der også fra

forskningsprogrammet tildeles ressourcer til dette og beslægtede

områder.

- Inden for det TRADITIONELLE PLANTE- OG HUSDYRHOLD har der vist sig

store kommercielle interesser i en udvikling baseret på bio- og

genteknologi.

- På PLANTEFORÆDLINGSOMRÅDET er der megen forskning i gang, og der er

som bekendt allerede søgt om godkendelse af en genteknologisk

forædlet plante herhjemme - og flere følger i år, heraf en

pesticidresistent sukkerroe. Denne roe vil således binde

landbruget til pesticidanvendelse langt ud i fremtiden. Hvis den

udvikling fortsætter, er det meget muligt, at meget store arealer

vil blive ændret til botanisk død jord, hvor der kun kan vokse

menneskeskabte, pesticidresistente afgrøder. Udviklingsretningen

er det, der kaldes KEMIKERENS 3-I-1'ER, en pakkeløsning, der

består af 3 dele: 1) specielt producerede frø, der er resistente

mod 2) et bestemt sprøjtemiddel og 3) en frysetørret

mikroorganisme, der kan nedbryde sprøjtemidlet igen i jorden.

På HUSDYROMRÅDET ser vi en lignende udvikling. Et eksempel er BOVINT

VÆKSTHORMON til køer, der er i stand til at øge mælkeydelsen pr.

ko med 40 pct. med en række samfundsmæssigt og miljømæssigt

uheldige konsekvenser (er der et behov for en øget mælkeproduktion

med de store overskudslagre, vi har nu?; de mindre mælkebrug vil

forsvinde hurtigt, de brug, der er grundlaget i et økologisk

landbrug; og hvad med de etiske problemer?).

Af andre eksempler kan nævnes kloning, ægtransplantationer m.v. Meget

tyder altså desværre på, at producenterne satser på at fremme en

udvikling, der peger VÆK FRA DEN ØKOLOGISKE VEJ, for at opnå

marginale udbytteforbedringer og konkurrencemuligheder på det

internationale marked.

HVILKE OMRÅDER BØR PRIORITERES?

I det følgende er der lagt vægt på at udpege nogle områder, det

offentlige burde satse sine bioteknologiske kroner på. Det er dels

områder, der er underprioriterede af forskellige årsager, dels

områder, hvor der er behov for generelle analyser, før man går

videre med risiko for store fejlinvesteringer. Forslaget skal især

sikre et ordentligt videngrundlag, FØR man kaster sig ud i de

kortsigtede anvendelsesmuligheder for bioteknologien uden at være

i stand til at overskue de langsigtede konsekvenser - eller

overhovedet kunne kontrollere dem.

1. VACCINER TIL DIVERSE TROPESYGDOMME og udbredte sygdomme i den 3.

verden. Seruminstituttet arbejder med malaria. Ansøgningerne til

udviklingsprogrammet giver ikke et klart billede af, om emnet er

tilstrækkeligt belyst. Ansøgning nr. 21 og 22 kan dog omfatte

dette område. Det må dog tilføjes, at mange sygdomme, der er

udbredt i 3.-verdenslande, ofte er begrundede i sult og anden

dårlig trivsel.

De offentlige midler skal satse på sygdomsforebyggelse og vacciner

til den tredje verden, som vi også har et ansvar for. Resten kan

man lade de private firmaer om som hidtil.

2. Helhedsvurdering af muligheder for anvendelse af bioteknologi og

biologiske metoder i det ØKOLOGISKE JORDBRUG. Det offentliges

opgave må være at satse på en udvikling, der på een gang løser

nogle af landbrugets mange miljøproblemer og overskudsproblemer og

fører til varige forbedringer af produkterne og miljøet. Her kunne

man tænke sig forskning i alternative bekæmpelsesmetoder,

kompostering som bioteknologisk metode, udvikling af sorter med

bedre kapacitet til at udnytte organisk gødning, bedre

dyrkningsmønstre samt øget viden om, hvordan kvæghold kan bidrage

til harmonisering af økologisk jordbrug.

Et væsentligt led i denne forskning må fokusere på betydningen af det

NATURLIGE FORSVAR mod sygdomme og skadedyrsangreb, f.eks.

betydningen af

- sædskifte, anvendelse af blandingskulturer, læhegn og

ukrudtsbælter,

- planternes eget naturlige forsvar (advarselsduftstoffer og

kampstoffer), betydningen af, at planter er i balance med sig selv

og omgivelserne, og

- jordens mikroorganismer som forsvar (svampe, der hæmmer f.eks.

angreb af kartoffelål).

Derudover bør der forskes i, hvorvidt biologiske bekæmpelsesmidler

virkelig kan anvendes, uden at den økologiske balance skades i

større stil.

3. Vurdering af GRÆNSEFLADEN MELLEM DEN BIOLOGISK BASEREDE OG DEN

KEMISK BASEREDE INDUSTRI. Hvornår og på hvilket led i

produktionsprocessen skal der anvendes en af de to nævnte

processer? Samlede konsekvensanalyser med hensyn til

grundstoffernes cirkulation og det biologiske materiales

cirkulation i produktionen i såvel primære som sekundære erhverv.

Der er, så vidt det vides, afsat 30 mill. kr. i Miljøministeriet

til udvikling af renere teknologier, men disse midler bliver

sikkert ikke anvendt til at analysere de biologiske processer i

sammenhæng med de kemiske. Her må udgangspunktet være, at enhver

løsning kræver en HELHEDSVURDERING, og at det er nødvendigt at gå

til KILDEN - ÅRSAGEN - TIL PROBLEMERNE for at løse dem. Det er

langt bedre at stoppe forureningen ved kilden frem for at

affaldsbehandle m.v. - det er lapperi på en dårlig

produktionsmåde.

4. ØKOLOGISK GRUNDFORSKNING til analyse af konsekvenserne af den

genteknologiske udvikling, f.eks. krydsning af artsbarrierer,

udtynding af arvematerialet, lokale og globale økologiske samspil

med den splejsede organisme, etiske konsekvenser af denne

udvikling.

Af grundlæggende former for forskning kan nævnes

- Økologisk grundforskning: udvikling af basal viden om, hvordan

genmanipulerede organismer vil opføre sig i naturen, organismernes

stabilitet og spredningsbiologi.

- Metodeudvikling: udvikling af brugbare målemetoder, udvikling af

risikovurderingsmodeller m.v.

- Erfaringsindsamling og kortlægning: kortlægning af de områder, som

bioteknologien kan tænkes at få betydning for, en

erfaringsindsamling med f.eks. genteknologisk ændrede organismer

og de problemer, de afstedkommer, samt et bredt og dækkende

overblik over de internationale udviklingstendenser inden for

bioteknologien.

Forslag til forskningsemner

A) INDIVIDNIVEAU

- Hvor store ændringer skal der ske i en arts genetiske grundlag, før

arten er i stand til at ændre, udvide eller indskrænke sin

økologiske niche?

- Specielt for mikroorganismer: hvor store ændringer skal der ske,

for at en bestemt mikroorganisme kan afstedkomme en ny sygdom for

andre organismer?

- Hvad er betydningen af gen-bytning eller opsamling af fremmed DNA

under naturlige forhold?

B) POPULATIONSNIVEAU

- Kan naturlige sygdomme hos f.eks. skadedyr rammes af en eventuelt

udvidet anvendelse af vacciner (også levende vacciner)?

- Hvilken rolle har sygdomme for populationsfluktuationen hos vilde

arter? Ud fra hvilket sygdomsbegreb?

- Vil der (langsomt) kunne udvikles nye sygdomme ved brug af

genmanipulation? Og hvordan kan dette kontrolleres?

- Hvor stor er den evolutionsmæssige gennemslagskraft af mutationer

og andre genetiske ændringer i populationer med kønnet henholdsvis

ukønnet formering?

- Hvor stabil er en population genetisk set? Har den indbyggede

»stødpuder« over for opblanding med andre populationer, eller vil

nyt genmateriale umiddelbart sætte sig fast i populationen?

Hvornår sker de store ændringer naturligt, og minder disse

situationer om, hvad man kan introducere ved genmanipulation?

- Spredningsbiologisk grundforskning: hvilke egenskaber afgrænser

f.eks. en plantes udbredelse?

C) SAMFUNDSNIVEAU

- Hvor afhængigt er et givet biologisk samfund af de enkelte arters

tilstedeværelse? Bryder økosystemet sammen, hvis en enkelt art

forsvinder? Der er i stribevis af arter, der allerede er

forsvundet, men hvilke er vigtige?

D) ØKOSYSTEMET

- Karakterisering af de mikrobielle økosystemer. Hvordan indgår de

enkelte arter i det mikrobielle økosystem? Og vil et udslip af en

genmanipuleret organisme kunne indpasses i en niche? Og hvor

mange organismer skal der egentlig til?

E) ØKOSFÆREN

- De klimatiske konsekvenser af den bioteknologiske produktion. Vil

ørkenspredningen f.eks. accelerere eller kunne belastes mere? Vil

klodens regnmønster blive påvirket? Vil havet blive belastet mere?

5. Inden for LEVNEDSMIDDELPRODUKTIONEN mangler der en belysning af

sammenhængen mellem sygdomme og kostens sammensætning og kvalitet.

Spørgsmål som f.eks. »kan bioteknologien være med til en

ernæringsmæssigt mere attråværdig kostsammensætning?» og »kan der

produceres kvalitativt bedre produkter ud fra genteknologi?»

kræver en kvalificeret forskning, vel at mærke forskning, der skal

foretages, FØR der investeres midler på dette område.

6. Anvendelse af bio- og genteknologi rejser en række særlige

problemer i forhold til TREDJEVERDENSLANDE. Inden for

landbrugsområdet er der allerede en udvikling i gang, hvor

transnationale selskaber helt har sat sig på den bio- og

genteknologiske udvikling. Det betyder, at der nu udvikles

hybridsorter, der skaber afhængighed af gødning, sprøjtemidler,

vand og service. Det betyder, at der allerede nu er ved at ske en

erstatning af produkter, som tidligere kun kunne dyrkes i visse

3.-verdenslande (visse steroid-hormoner, palmeolie, alkohol fra

Brasilien m.v.). Denne udvikling vil skabe en lang række sociale

skævheder. Her burde det offentlige sørge for at belyse denne

udvikling, sørge for, at der blev forsket i muligheder for at

undgå denne skæve udvikling. Ellers tyder alt på, at bio- og

genteknologien vil betyde en NY GRØN REVOLUTION, men med endnu

flere uoverskuelige følger, da teknologien griber ind i så mange

økologiske og økonomiske sammenhænge.

Dansk Ingeniørforening

Ingeniør-Sammenslutningen

Selskabet for teknologianalyse og -vurdering

Den 18. marts 1987

Til Folketingets udvalg for videnskabelig forskning

VEDRØRENDE DET BIOTEKNOLOGISKE FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROGRAM

De seneste ugers debat om Kemisk Værk Køges planer om at anvende

stoffet MTI i produktionen af bekæmpelsesmidler har endnu en gang

understreget nødvendigheden af, at der må foretages

teknologivurderinger over en langt bredere front, end det indtil

nu har været erkendt.

Selskabet for teknologianalyse og -vurdering, som er et fagligt

selskab under Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen,

mener ud fra de givne oplysninger, at der er lavet forholdsvis

omfattende risikovurderinger af den planlagte produktion på KVK.

Men alligevel har den lokale befolkning og lokale politikere taget

afstand fra den planlagte produktion. Det skyldes efter vor

opfattelse især tre forhold, nemlig

- at der mangler tillid til de foretagne vurderinger,

- at der mangler en helhedsorienteret teknologivurdering,

- at der i befolkningen heldigvis er en sund skepsis over for den

omfattende brug af kemiske bekæmpelsesmidler.

Efter vor opfattelse viser både KVK-sagen og andre, lignende sager,

at en egentlig teknologivurdering må bringes til at spille en

langt større rolle i beslutningsprocesser og

godkendelsesprocedurer.

Her kommer vi til BUP, det bioteknologiske forsknings- og

udviklingsprogram.

I forbindelse med dette omfattende program skal Selskabet for

teknologianalyse og -vurdering konkret foreslå

- at omfanget af teknologivurderingsaktiviteterne samt information

sættes langt højere end de fire procent af programmets budget, som

undervisningsministeren i sit forslag har afsat til »oplysning og

teknologivurdering«,

- at det sikres, at de foretagne teknologivurderinger får en langt

mere forpligtende karakter i forhold til de store beslutninger,

der skal tages på det bioteknologiske område, end det har været

tilfældet med de teknologivurderinger, der foretages i forbindelse

med det teknologiske udviklingsprogram.

En opprioritering af teknologivurderingen burde ikke kunne undgå at

forbedre både indholdet og effekten af de oplysningsaktiviteter,

som Folketingets teknologinævn har planlagt på det bioteknologiske

område og på risikovurderingsområdet.

Med venlig hilsen

Ulla Roettger

f. Per H. Jespersen

Formand for Selskabet for teknologianalyse og -vurdering

Undervisningsministeriet

Departementet

Den 14. april 1987

Folketingets udvalg angående videnskabelig forskning

Med skrivelse af 19. marts 1987 (B 44 - bilag 21) har

forskningsudvalget anmodet om mine kommentarer til henvendelser

fra Noah (B 44 - bilag 18) og fra Dansk Ingeniørforening (B 44 -

bilag 20).

Jeg skal i denne forbindelse fremkomme med følgende bemærkninger

Henvendelsen fra Noah fremhæver behovet for helhedsorienteret

forskning og helhedsvurderinger og er tillige præget af

begrebsmæssig uklarhed og upræcise afgrænsninger. Beskrivelsen

tyder i øvrigt på, at man foreslår en udvidelse af den emnekreds,

som planlægges behandlet inden for rammerne af det af regeringen

foreslåede program. Jeg er af den opfattelse, at henvendelsen ikke

egner sig som udgangspunkt for drøftelse af et avanceret

forsknings- og udviklingsproblem, medens visse delelementer

muligvis fortjener overvejelse som led i planlægningen af det

kommende program. Henvendelsen vil derfor tilgå det

bioteknologiske koordinationsudvalg.

Til henvendelsen fra Dansk Ingeniørforening og Selskabet for

teknologianalyse og -vurdering kan jeg oplyse, at det er min

opfattelse, at der ikke her i landet findes kvalificeret

arbejdskraft til at udføre risikovurderinger i væsentlig større

omfang end nu. Der synes således ikke at være grundlag for en

væsentlig forøgelse af bevillingerne til denne type vurderinger.

Det er derimod ønskeligt, at der som led i det bioteknologiske

forsknings- og udviklingsprogram bruges kræfter på i højere grad

end hidtil at hente resultater fra kompetent risikovurdering

udført i andre lande hjem. Det fremsatte beslutningsforslag giver

mulighed herfor.

De to henvendelser fra Noah og fra Dansk Ingeniørforening giver mig

ikke anledning til at ændre i det fremsatte beslutningsforslag om

et bioteknologisk forsknings- og udviklingsprogram.

Udvalget har behandlet forslaget til folketingsbeslutning i en række

møder og har herunder stillet spørgsmål til

undervisningsministeren, som denne har besvaret dels skriftligt,

dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk

Ingeniørforening og Noah, der er optrykt som bilag til

betænkningen tillige med undervisningsministerens kommentarer

hertil.

Udvalget har bedt undervisningsministeren oplyse, hvorledes de

følgeprogrammer i Industriministeriets og andre ministeriers regi,

som er foreslået i de tre eksperters forslag til bioteknologisk

forsknings- og udviklingsprogram af januar 1986, tænkes fremmet.

Udvalget henviser endvidere til de forskellige forslag til grønne

centre, som er stillet, og som udvalget finder bør støttes på en

eller anden måde. Undervisningsministeren har oplyst, at

spørgsmålet samarbejdsprojekter og ventureselskaber i øjeblikket

behandles særskilt mellem Industriministeriet og

Finansministeriet. I de foreløbige planer indgår også mulighed for

støtte til projekter inden for det bioteknologiske område, jf.

også handlingsplanens midler til industrielle samarbejdsprojekter

(i alt 205 mill. kr. i årene 1987-90).

Undervisningsministeren foreslår, og udvalget er enigt heri, at det

henstilles til koordinationsudvalget at overveje, om der af

bevillingen på 500 mill. kr. bør udskilles en beskeden del til,

sammen med midler fra Landbrugsministeriet, at støtte et eller

flere af de kendte forslag til grønne centre. Begrundelsen herfor

er, at de ikke kan være en del af det bioteknologiske

forskningsprogram, da der ikke er tale om egentlige

forskningsprojekter.

Udvalget har endelig peget på, at der inden for programmet bør kunne

søges midler til konsekvensanalyser til belysning af

bioteknologiens anvendelsesmuligheder, og undervisningsministeren

har erklæret sig enig heri.

Endelig ønsker udvalget at pointere, at forsøg med genetisk

manipulation med mennesker og højere dyr ikke kan støttes. For så

vidt angår højere dyr kan der derfor kun gives støtte til

eksperimenter på cellulært niveau. I øvrigt henvises til Det

Husdyretiske Råd.

Undervisningsministeren har oplyst, at han i forbindelse med

midtvejsevalueringen vil overveje, om koordinationsudvalget kan

nedlægges og dets arbejde videreføres af eksisterende

forskningsorganer i fællesskab.

Herefter indstiller UDVALGET beslutningsforslaget til VEDTAGELSE med

de af undervisningsministeren stillede og af udvalget tiltrådte

ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af

UNDERVISNINGSMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET

Til teksten

1) NR. 1 affattes således

»1. Der skal gennemføres et forsknings- og udviklingsprogram, som

primært skal styrke den grundlæggende bioteknologiske forskning og

dermed arbejdet med mere langsigtede opgaver af både

erhvervsmæssig og samfundsmæssig betydning (miljø, sundhed m.v.).

Programmet går på tværs af grænserne mellem de forskellige

forskningsinstitutioner og sektorer. Resultaterne fra programmet

skal medvirke til den nødvendige videnopbygning i både den

offentlige og den private sektor.

Aktiviteterne udføres normalt ved et antal bioteknologiske

forskningscentre, som har de fornødne kvalifikationer til at

udføre forskning af international standard. Aktiviteterne kan også

tænkes udført ved et enkelt institut under forudsætning af de

fornødne kvalifikationer.

Et forskningscenter er en organiseret ramme for samarbejde mellem

universitets-/læreanstaltsinstitutter,

sektorforskningsinstitutioner og/eller private virksomheder,

afhængigt af projektet. Centrene oprettes i tilknytning til

eksisterende forskningsinstitutter.

Programmet udbydes i licitation. Programmidlerne fordeles, efter at

forskningsrådene har foretaget en faglig vurdering af indkomne

forslag. I det omfang emnekredse, der ønskes behandlet, ikke er

dækket af indkomne forslag, kan der foretages opslag på særskilte

områder.«

2) NR. 6 affattes således

»6. Der afsættes i 1987 3 mill. kr. til oplysningsarbejde og

teknologivurdering. Midlerne administreres af Teknologinævnet.

Oplysningsarbejdet skal tilrettelægges i samarbejde med Dansk

Folkeoplysnings Samråd, og i samarbejdet indgår også udarbejdelse

af retningslinjer for, hvorledes miljøorganisationer og andre

folkelige organisationer inddrages.

Teknologivurderingsarbejdet skal koordineres med andre

organisationer/styrelser/institutioner, som arbejder med

teknologivurdering, herunder »Teknik-samfund«-initiativet under

SSF og planlægningsgruppen vedrørende teknologivurdering under

Teknologirådet.

Sådanne organisationer m.v. skal kunne søge midler til

teknologivurderingsarbejde i Teknologinævnet.

Der afsættes endvidere i 1987 1 mill. kr. til Det Genteknologiske

Råds arbejde vedrørende oplysning m.v.'

3) NR. 8 affattes således

»8. Der foretages en midtvejsevaluering af de opnåede erfaringer med

henblik på stillingtagen til, om og i givet fald hvordan

etablerede centre eventuelt kan videreføres, herunder gennem

overførsel af programmidler til faste bevillinger til de

institutter, der bedst kan overtage ansvaret for den videre

forskning og uddannelse på de pågældende områder.

Undervisningsministeren orienterer Folketingets udvalg angående

videnskabelig forskning om evalueringen.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ved den ændrede formulering af nr. 1 er det tydeliggjort, at

programmet i høj grad skal styrke den grundlæggende forskning,

samtidig med at centrene skal gøre det muligt at forstærke

indsatsen på tværs af forskningsinstitutter i såvel den

offentlige som den private sektor.

Ud over den grundlæggende forskning bør programmet også sikre mere

anvendelsesorienteret forskning på områder, som er af

samfundsmæssig betydning, men ikke på kort sigt er til kommerciel

nytte.

Andre områder, som bør dækkes, er f.eks. økologisk forskning,

forskning med henblik på konsekvenser for ulandene og forskning

med henblik på at erstatte råolie med biomasse som grundlag for

den kemiske industri.

Til nr. 2

Da en væsentlig del af 1987 allerede er passeret, nedsættes

bevillingen til oplysningsarbejde og teknologivurdering i 1987.

Til gengæld afsættes 6 mill. kr. i 1988 og med yderligere

forhøjelse de følgende år.

Til nr. 3

Ved den ændrede formulering af nr. 8 lægges vægt på, at der

gennemføres en evaluering af programmet. Evalueringen skal gøre

det muligt at beslutte, hvilke aktiviteter der bør fortsætte, og

om de eventuelt skal videreføres i ændret form og organisation.

ALICE BRASK (KF) OLE BERNT HENRIKSEN (KF) EVA MØLLER (KF) PER

STIG MØLLER (KF) BJØRN ELMQUIST (V) nfmd. NIELS ANKER KOFOED

(V) BENTE JUNCKER (CD) KOFOD-SVENDSEN (KRF) DORTE BENNEDSEN

(S) BAADSGAARD (S) METTE GROES (S) JYTTE HILDEN (S)

KORNELIUSEN (S) ERLING OLSEN (S) INGERLISE KOEFOED (SF)

RAHBÆK MØLLER (SF) fmd. LONE DYBKJÆR (RV)

Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 44

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af et bioteknologisk forsknings- og udviklingsprogram

Nr B 44 1986-87, 1. samling Blad nr 837

Afgivet af udvalget angående videnskabelig forskning

Afgivet: 19870507