Legislator Case Law & Legislation
19861DA00001 DK

1986 BTB 1 BETÆNKNING OVER UDVALGET TIL PRØVELSE AF VALGENE NR B 1 1986-87, 1. SAMLING

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1986 1 Valid

Bilag 1

Udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Under henvisning til ministerens redegørelse vedrørende valget bedes

angående resultatet i Søndre Storkreds oplyst, hvad baggrunden har

været for de ved fintællingen foretagne stemmetalskorrektioner

vedrørende afstemningsområde Vest i 4. Københavnske Kreds, Sundby,

og i afstemningsområde Amagerbro i 9. Københavnske Kreds,

Amagerbro.

Svar

Der henvises til vedlagte skrivelse af dags dato fra Københavns

Magistrats 1. afdeling med bilag.

Bilag til besvarelsen af spørgsmål 1

KØBENHAVNS MAGISTRAT

1. afdeling

København, den 22. september 1987

Til Indenrigsministeriet

Under henvisning til valgudvalgets forespørgsel af 22. september 1987

vedrørende baggrunden for de stemmetalskorrektioner, der er

foretaget ved fintællingen ved folketingsvalget 8. september 1987,

skal man henvise til vedlagte udtalelse af 16. september 1987 fra

Statistisk Kontor samt udtalelser af 22. september 1987 fra

valgstyrelsen for 9. kreds, Amagerbro, samt valgstyrelsen for 4.

kreds, vest.

Herudover skal magistraten oplyse, at Statistisk Kontor har gjort

opmærksom på, at der ikke er noget usædvanligt i at foretage

større eller mindre korrektioner i forbindelse med fintællingen. I

den forbindelse skal bemærkes, at de større fejltællinger

formentlig skyldes, at optalte bundter fejlplaceres på

valgaftenen, hvor tidsfaktoren spiller en stor rolle.

Tanken med fintællingen er - ud over at opgøre stemmerne på de

enkelte kandidater - at kontrollere, at den foreløbige opgørelse -

foretaget af de tilforordnede vælgere på valgaftenen - er korrekt.

For en ordens skyld skal tilføjes, at tilsvarende korrektion - om end

knap så stor - er foretaget vedrørende andre af de resterende 53

københavnske afstemningskredse og mellem andre partier.

ØKONOMIDIREKTORATET

STATISTISK KONTOR

16. september 1987

Statistisk Kontors valgservice

Ved fintællingen efter et folketingsvalg varetager Statistisk Kontor

det egentlige beregningsarbejde og udarbejder på baggrund heraf

valgbøgerne for de 16 københavnske opstillingskredse.

I tilknytning hertil har Statistisk Kontor gennem mange år tillige

videregivet disse kredsresultater direkte til repræsentanter for

pressen, politikere og andre interesserede samt oplyst navnene på

de valgte kandidater, bl.a. under forudsætning af, at

Indenrigsministeriets foreløbige beregning på valgnatten af kreds-

og tillægsmandaternes fordeling på partier i hovedstadens område

holdt stik (jf. bilag 1).

Ved fintællingen den 9. ds. viste der sig imidlertid i Søndre

Storkreds at være flere - og større - stemmeoverførsler (jf. bilag

2 og 3).

Da 2 heraf berørte partier, Socialdemokratiet og Socialistisk

Folkeparti, samtidig stemmemæssigt lå temmelig tæt på hinanden

(400-500 stemmer), førte de omtalte stemmekorrektioner her

uheldigvis til, at størrelsesforholdet de 2 partier imellem blev

byttet om.

Resultatet blev som bekendt, at et kredsmandat i Søndre Storkreds gik

fra Socialdemokratiet til Socialistisk Folkeparti, idet et

tillægsmandat i Jylland dog samtidig gik den modsatte vej.

Statistisk Kontor har ikke i de senere år været ude for forskydninger

i stemmetallene med ændringer i hovedstadens foreløbige

kredsmandatfordeling til følge, hvorfor der ikke findes nogen fast

procedure til »at opfange« sådanne.

Dette vil - naturligvis - nu blive indført.

E. Daugaard Bentzen

Claus A. Woll

(Bemærk, at de i denne skrivelse nævnte bilag ikke er medtaget her).

VALGSTYRELSEN FOR 4. KREDS

Vestlig del,

Højdevangens skole

København, den 22. september 1987

Vedrørende optællingen i forbindelse med folketingsvalget

den 8. september 1987

Vedrørende optællingen i forbindelse med folketingsvalget den 8.

september 1987 kan oplyses følgende om proceduren på 4. kreds,

vestlig del, Højdevangens skole

I lighed med tidligere optællinger blev optællingen varetaget af

valgstyrelsen med bistand af tilforordnede.

Der blev anvendt følgende procedure

1. Sortering på partier.

2. Kontrol af sortering samt optælling i bundter med 50 stemmesedler.

3. Fintælling af bundterne.

4. Optælling af stemmesedler pr. parti.

Man beklager, at der i forbindelse med optællingen er sket en forkert

sortering på partier. Som følge af den korte tidsfrist har det

ikke været muligt at komme i kontakt med formanden for

valgstyrelsen Thyge Schak Nielsen.

På Valgstyrelsens vegne

Søren Stahl Nielsen

Valgsekretær

VALGBESTYRELSEN

9. kreds Amagerbro

København, den 22. september 1987

Folketingsvalget den 8. september 1987

Vedrørende: Opgørelse af valgresultatet i 9. kreds Amagerbro -

Sønderbro Skole. Ved fintællingen af valgresultatet fra 9. kreds

Amagerbro - Sønderbro Skole blev det konstateret, at 3 bundter a

100 stemmesedler var fejlagtigt placeret ved optællingen på

valgaftenen.

Valgstyrelsen skal i den anledning erklære, at optællingen af

valgresultatet på Sønderbro Skole på valgaftenen - efter sædvane -

blev varetaget af ca. 35 tilforordnede vælgere. I

optællingsproceduren var - ligeledes efter sædvane indeholdt en

grovsortering med efterfølgende finsortering før endelig kontrol

ved optællingsbordet. Selve optællingen gav i øvrigt ikke

anledning til bemærkninger.

Valgbestyrelsen kan på denne baggrund kun udtrykke sin beklagelse

over den skete fejl.

Winnie Larsen

formand for valgbestyrelsen

Niels Bauer

valgsekretær

Spørgsmål 2

Der udbedes en redegørelse for, hvorledes den ved ændringen af

valgloven i 1985 gennemførte nyordning vedrørende brevstemmer har

fungeret.

Svar

Ved valget den 8. september 1987 blev afgivet 178.902 brevstemmer,

hvoraf 2.155, svarende til 1,20 pct., blev erklæret ugyldige.

Ved valget den 10. januar 1984 blev afgivet 119.122 brevstemmer,

hvoraf 1.746, svarende til 1,47 pct., blev erklæret ugyldige.

Ugyldighedsprocenten for brevstemmer er således faldet. En

medvirkende årsag hertil er formentlig indførelse af

brevstemmesedler med rubrikker til henholdsvis partibogstav,

partinavn og kandidatnavn.

Efter kommunalvalget i november 1985, hvor de nye brevstemmesedler

første gang blev benyttet, foretog Indenrigsministeriet et

rundspørge til nogle kommuner vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt

det nye brevstemmemateriale havde medført en mindre

kassationsprocent. Spørgmålet blev gennemgående besvaret

bekræftende i forhold til de foregående kommunalvalg. I svarene

blev dog samtidig påpeget, at billedet af kasserede brevstemmer

over flere stedfundne kommunalvalg varierer en del, hvorfor

spørgsmålet først ville kunne besvares efter flere afholdte valg i

fremtiden.

Spørgsmål 3

Kan indenrigsministeren vurdere, på hvilken baggrund der er sket en

betydelig stigning i antallet af fejl vedrørende

kandidatrækkefølgen på stemmesedlerne?

Svar

Som det fremgår af redegørelsen, vedrører størsteparten af fejl i

kandidatrækkefølgen på stemmesedlerne tilfælde, hvor sideordnet

opstilling er kombineret med partiliste. Denne kombination, der

ved tidligere valg kun er forekommet i enkelte amtskredse,

anvendes ved dette valg af Det Humanistiske Parti i samtlige amts-

og storkredse. Kombinationen medfører, at de sideordnet opstillede

kandidater skal opføres i alfabetisk rækkefølge og ikke i

partilistens rækkefølge, hvilket de pågældende valgbestyrelser

ikke har været opmærksomme på. En del af de øvrige fejl i

kandidatrækkefølgen skyldes, at valgbestyrelserne ikke har været

opmærksomme på, at efternavne med bindestreg mellem navnene

medfører en anden alfabetisk placering, eksempelvis skal en

kandidat ved navn Busch-Nielsen opføres i den alfabetiske

rækkefølge under B og ikke som sket under N.

Spørgsmål 4

Vil ministeren drage omsorg for, at Københavns Kommune i fremtiden

anvender de samme valgbøger, som bruges i det øvrige land?

Svar

I forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye folketingsvalglov er det

hensigten at udarbejde nye bekendtgørelser m.v., bl.a. om

udformningen af stemmesedler og andre standardformularer, der

anvendes ved folketingsvalg. Også udformningen af valgbøger vil

blive taget under overvejelse. Det vil i denne sammenhæng være

hensigtsmæssigt at sammenholde den strengt skematiske københavnske

valgbog med den af Indenrigsministeriet udarbejdede valgbog,

således at man på grundlag heraf kan udarbejde en valgbog, der kan

finde anvendelse hos alle valgbestyrelser.

Spørgsmål 5

Ministerens kommentarer til stigningen i antallet af ugyldige

brevstemmer udbedes, jf. redegørelsen.

Svar

Den stigning i antallet af ugyldige brevstemmer, der er sket fra

1.746 ved valget i 1984 til 2.155 i 1987, må sammenholdes med, at

antallet af i betragtning tagne brevstemmer er steget fra 119.082

i 1984 til 178.902 i 1987. I betragtning af, at antallet af

brevstemmer således er steget med 49,4 pct., mens antallet af

ugyldige brevstemmer kun er steget med 23,4 pct., er der sket et

relativt fald i de ugyldige brevstemmer.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 2.

Betænkning over beslutningsforslag 1986 1 Valid

Bilag 2

Uddrag af betænkning og indstilling

af 28. juni 1983 fra udvalget til valgs prøvelse (Folketingstidende

1982-83, tillæg B, sp. 2895)

17. Om den nærmere forståelse af grundlovens § 30 bemærkes

a. Det er for det første en betingelse, at den pågældende er

straffet, og at der foreligger en endelig straffedom (jf.

professor Max Sørensen Statsforfatningsret, 2. udgave 1973 ved

Peter Germer, pag. 82)

»Det er ikke en persons almindelige vandel, der er afgørende. Efter §

30 kræves det, at den pågældende skal være straffet for den

handling, der gør ham uværdig. Et forhold, der er moralsk

dadelværdigt, men ikke strafbart, kommer således ikke i

betragtning, og valgbarheden går heller ikke tabt blot ved, at den

pågældende tilstår det strafbare forhold, eller ved, at der rejses

tiltale mod ham. Han må være fundet skyldig og idømt straf for

handlingen, og straffedommen må være endelig.«

b. Det er for det andet nu den begåede handling, der er afgørende.

Efter de før 1953 gældende regler var spørgsmålet om valgbarhed til

Folketinget knyttet sammen med spørgsmålet om valgret, således at

ingen havde valgret - eller var valgbar - der ved dom var »fundet

skyldig i en i den offentlige mening vanærende handling uden at

have fået æresoprejsning«, og dette var nærmere udformet i den

daværende valglov, jf. professor Alf Ross: Dansk

Statsforfatningsret, 3. udgave 1980 ved Ole Espersen, pag. 293

»Ifølge grdl. 1920 §§ 30 og 31 udelukkedes valgret og valgbarhed,

dersom vedkommende ved dom var fundet skyldig i en i den

offentlige mening vanærende handling. Ved lov om valg til

rigsdagen nr. 279 af 9. juni 1948 var det fastsat, at en strafbar

handling ikke skulle anses som vanærende, medmindre der var idømt

straf af fængsel i 4 måneder eller derover, arbejdshus eller

sikkerhedsforvaring.«

Ved grundloven af 1953 udformedes imidlertid i § 30, stk. 1, en

særlig regel om tab af valgbarhed, og det er her den begåede

handling, der er afgørende, idet der ikke længere som i den

tidligere valglov er fastsat en bestemt straf eller strafferamme

som afgørende, jf. professor Alf Ross (anf. værk pag. 293)

»Det er . . . den begåede handling, der er afgørende, ikke straffens

størrelse eller udståelse. Betingede domme kan derfor såvel som

ubetingede medføre tab af valgbarhed.«

c. Der må være tale om en handling, der gør den pågældende uværdig

til at være medlem af Folketinget.

Det værdighedskrav, der her opstilles, er et specielt krav for

Folketingets medlemmer, jf. professor Max Sørensen (anf. værk pag.

81)

»Det særlige værdighedskrav, der her formuleres, er sat i relation

specielt til folketingshvervet. Målestokken er således ikke

nødvendigvis den samme som den, der anlægges ved valgbarhed til

kommunalbestyrelser, jf. den kommunale valglovs § 2, lovbek. nr.

455, 21. december 1965, eller i henhold til tjenestemandslovens §

3. Det er heller ikke et mere almindeligt udformet krav om

borgerlig agtelse eller tillid, der kommer i betragtning, men de

særlige krav, der bør stilles netop til folketingsmedlemmer.«

d. Grundloven anvender udtrykket en handling, der »i almindeligt

omdømme« gør en person uværdig til at være medlem af Folketinget.

Herom siger professor Max Sørensen (anf. værk pag. 82)

»Det er efter grundloven ikke afgørende, om den pågældende har sine

vælgeres tillid. Det kan f.eks. tænkes, at en lovovertrædelse er

begået for at fremme visse lokale interesser, og at vælgerne i den

pågældende kreds derfor bedømmer forholdet med nogen sympati.

Dette er dog irrelevant, idet grundlovens § 30 henviser til, hvad

der i »almindeligt omdømme«, det vil sige den almindelige

offentlige mening, medfører uværdighed. Da spørgsmål om

valgbarheden afgøres af Folketinget . . . er det Folketinget selv,

der må gøre sig til eksponent for det almindelige omdømme.'

Folketingets afgørelse vedrørende valgbarhedsspørgsmål forudsættes

truffet efter en vurdering af den konkrete handling, og det kan i

den forbindelse bemærkes, at ordene »i almindeligt omdømme« under

behandlingen i Folketinget blev indsat i grundlovsforslaget af

1939 for at give bestemmelsen »objektivitet« (Folketingets

forhandlinger 1938-39, sp. 3383), og på denne baggrund har et

tidligere udvalg til valgs prøvelse udtalt

»Heri ligger efter udvalgets opfattelse, at det vil være ønskeligt,

at valgbarhedsfortabelse kun sker i tilfælde, hvor der er bred

eller nogenlunde bred enighed herom.«

Betænkning over beslutningsforslag 1986 1 Valid

Bilag 3

Uddrag af betænkning og indstilling

af 28. juni 1983 fra udvalget til valgs prøvelse (Folketingstidende

1982-83, tillæg B, sp. 2895)

18. Om tidligere tilfælde, hvor medlemmer af Folketinget er blevet

straffet, bemærkes

a. For det første har udvalget til valgs prøvelse i årenes løb

behandlet en række tilfælde, hvor det ikke fandt, at de

pågældende havde mistet deres valgbarhed, og hvor udvalget derfor

ikke gjorde indstilling om fortabelse af valgbarhed, men

redegjorde for sagerne i beretninger.

Kun i et enkelt af disse tilfælde var der idømt frihedsstraf (hæfte i

14 dage, jf. Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg B, sp.

733).

b. For det andet har Tinget i 4 tilfælde taget særskilt stilling til

valgbarhedsspørgsmål

(1). Et medlem, der var idømt straf af fængsel i 40 dage for

overtrædelse af bankloven, af aktieselskabsloven samt

straffelovens §§ 296 og 302 (vildledende regnskabsaflæggelse,

uordentlig bogføring m.v.). Udvalget til valgs prøvelse

indstillede i en betænkning (Folketingstidende 1956-57, 2.

samling, tillæg B, sp. 77), at den pågældende skulle anses for at

have fortabt sin valgbarhed. Folketinget vedtog med 136 stemmer,

mens 6 undlod at stemme, udvalgets indstilling. (Folketingets

forhandlinger 1956-57, 2. samling, sp. 886).

Som det fremgår af den afgivne betænkning, var der i det daværende

udvalg til valgs prøvelse enighed om at anlægge en streng

bedømmelse. Det hedder således i udvalgets betænkning

(Folketingstidende 1956-57, 2. samling, tillæg B, sp. 78)

»Det er udvalgets opfattelse, at det for hele det politiske livs

sundhed er absolut nødvendigt, at Folketinget udviser den yderste

påpasselighed ved sådanne afgørelser, således at der ikke fra

befolkningens side kan rejses den mindste tvivl om de enkelte

folketingsmedlemmers hæderlighed, nøjagtighed og omhyggelighed i

alle økonomiske spørgsmål eller om, at de på det nøjeste

overholder de lovbestemmelser, som de selv eller tidligere

medlemmer har gennemført.«

(2). Et medlem, der var idømt hæfte i 30 dage samt frakendt

førerbeviset i 2 år dels for overtrædelse af færdselslovens § 69,

stk. 1, jf. §§ 24, stk. 1, 25, stk. 1, 35, stk. 1, og 36, stk. 2,

og dels for overtrædelse af straffelovens § 241 og § 249, stk. 1

og 2 (uagtsomt manddrab).

I dette tilfælde indstillede et flertal i udvalget, at den pågældende

skulle anses for at have mistet sin valgbarhed, mens flere

mindretal ikke fandt, at dette var tilfældet. (Folketingstidende

1972-73, tillæg B, sp. 69).

Flertallet afgav i forbindelse med sin indstilling følgende mere

principielle udtalelse

»Med den tiltagende trafikintensitet finder flertallet det

væsentligt, at Folketingets medlemmer ikke svækker befolkningens

respekt for de gældende færdselsregler, og . . . har efter

flertallets opfattelse tilsidesat de krav, man kan stille til et

folketingsmedlem med hensyn til at efterleve de af ham selv eller

andre i Folketinget vedtagne lovbestemmelser, at han herved efter

flertallets opfattelse er straffet for en handling, der i

almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af

Folketinget.«

Tinget vedtog flertallets indstilling om fortabelse af valgbarhed

(Folketingets forhandlinger 1972-73, sp. 1380 ff.), men de

forskellige opfattelser fandt også udtryk i stemmetallene, idet

vedtagelsen skete med 88 stemmer for, 70 imod, mens 5 hverken

stemte for eller imod.

(3). En stedfortræder, der blev indkaldt som midlertidigt medlem, men

som ca. 3 år forinden for spirituskørsel i medfør af

færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1, var idømt hæfte i

10 dage, og som var frakendt førerbeviset for et tidsrum af 1 år

og 6 måneder.

I udvalgets betænkning (Folketingstidende 1980-81, tillæg B, sp. 131)

udtalte et flertal, at det

»ser med betydelig strenghed på overtrædelse af færdselsloven ved

kørsel i spirituspåvirket tilstand, men kan i det konkrete

tilfælde indstille mandatet til godkendelse.«

Flertallets indstilling blev vedtaget af Folketinget med 110 stemmer

mod 20 (Folketingets forhandlinger 1980-81, sp. 2270).

(4). Et medlem, der var fundet skyldig i overtrædelse af

skattekontrollovens § 13, stk. 2, og straffet med en bøde på

63.700 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 20 dage.

Udvalget til valgs prøvelse afgav betænkning den 7. december 1982

(Folketingstidende 1982-83, tillæg B, sp. 707).

I betænkningen udtalte et flertal, at det ikke fandt, at den

pågældende havde mistet sin valgbarhed, og at det derfor ikke

gjorde indstilling om fortabelse af mandatet.

Et flertal inden for det ovennævnte flertal udtalte yderligere for

sit vedkommende følgende

»Det må af hensyn til det politiske livs sundhed anses for vigtigt,

at Folketingets medlemmer udviser stor korrekthed med hensyn til

deres økonomiske forhold, ikke mindst deres økonomiske

forpligtelser over for samfundet.

Det må derfor også betragtes med stor alvor, at et medlem - selv om

der ikke foreligger forsæt er dømt for ved grov uagtsomhed at have

overtrådt skattekontrolloven og er straffet med en bøde på 63.700

kr.

På denne baggrund har det her nævnte flertal nøje overvejet og

vurderet den foreliggende sag og er herefter kommet til den

opfattelse, at der dog i den konkrete sag foreligger sådanne

momenter, at man ud fra en samlet vurdering af den begåede

handling ikke mener, at denne bør føre til en værdighedsfortabelse

som medlem af Tinget.

Flertallet gør derfor ikke indstilling om NNs fortabelse af

valgbarhed.«

Et mindretal indstillede derimod, at den pågældendes mandat bortfaldt

som følge af, at han havde mistet sin valgbarhed, idet han efter

mindretallets opfattelse havde gjort sig skyldig i en handling,

der i almindeligt omdømme gjorde ham uværdig til at være medlem af

Folketinget. Mindretallet begrundede sin indstilling således

»Det er nødvendigt for det politiske livs sundhed, at de enkelte

folketingsmedlemmer udviser stor påpasselighed og hæderlighed med

hensyn til deres personlige økonomiske forhold. Dette gælder ikke

mindst ved økonomiske forpligtelser over for samfundet.

Vedrørende de konkrete tilfælde bør specielt fremhæves, at

Folketingets medlemmer må udvise stor korrekthed for ikke at

afsvække befolkningens respekt for vor skattelovgivning.

Efter en samlet, konkret vurdering af den begåede handling har NN

tilsidesat de krav, man bør stille til et folketingsmedlem med

hensyn til at efterleve de af Folketinget vedtagne

lovbestemmelser.«

Mindretallets indstilling kom til behandling i Tinget den 14.

december 1982 (Folketingets forhandlinger 1982-83, sp. 3245), hvor

den - uden at nogen forud havde ønsket ordet - forkastedes, idet

36 stemte for, 122 imod, mens 6 hverken stemte for eller imod.

c. For det tredje har Tinget i 3 tilfælde taget stilling til

valgbarhedsspørgsmålet i forbindelse med den almindelige

godkendelse af mandaterne efter nyvalg til Folketinget.

I alle tre tilfælde indstillede udvalget, at de pågældendes mandater

godkendtes, og dette vedtoges derefter af Tinget. Det drejede sig

om følgende

(1). Et medlem, der for overtrædelse af skattelovgivningen havde

vedtaget at betale en bøde til staten og kommunen på henholdsvis

2.300 kr. og 900 kr. for groft uagtsomt forhold vedrørende

indkomståret 1971. Bøden var fastsat til 1/2 gang skatten af den

bødegivende difference (jf. Folketingstidende 1973-74, 2. samling,

tillæg B, sp. 1 og forhandlingerne sp. 17 ff.).

(2). Et medlem, der i henhold til skattekontrollovens § 13 havde

vedtaget en bøde på 14.000 kr., en bøde, der var beregnet til ca.

2 1/3 gange yderligere særlig indkomstskat (jf. Folketingets

forhandlinger 1974-75, 2. samling, sp. 18 ff.).

(3). Et medlem, der i anledning af en færdselslovsovertrædelse var

idømt en bøde på 1.000 kr. og frakendt førerbeviset i 6 måneder

(Folketingets forhandlinger 1976-77, 2. samling, sp. 15 ff.).

Betænkning over beslutningsforslag 1986 1 Valid

§ 30.

Stk. 1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette,

medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i

almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af

Folketinget.

Stk. 2. . . .

Betænkning over beslutningsforslag 1986 1 Valid

§ 33.

Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt

spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.

Om den nærmere forståelse af grundlovens § 30 henvises til

redegørelsen i afsnit 17 i udvalgsbetænkningen af 28. juni 1983,

jf. Folketingstidende 1982-83, tillæg B, sp. 2895. (Optrykt som

bilag 2).

I tilslutning til de deer gengivne fortolkningsbidrag fra den nyere

juridiske litteratur skal særligt om spørgsmålet om en eventuel

tidsbegrænsning af den valgbarhedsfortabelse, som en straf kan

medføre, citeres følgende udtalelse af professor Max Sørensen i

Statsforfatningsret (2. udgave 1973 ved Peter Germer, side 83)

»I grundlovens formulering er der ikke taget hensyn til tidsfaktoren.

Selv et forhold, der ligger langt tilbage i tiden, kan komme i

betragtning, men det er formentlig berettiget at betragte selve

tidsforløbet som en formildende faktor, således at ældre forhold

ikke nødvendigvis bør anses for diskvalificerende, selv om et

nyere forhold af ganske tilsvarende karakter ville medføre tab af

valgbarheden. Jf. herved Beretning fra udvalget til valgs prøvelse

afgivet den 12. april 1973, afsnit I, pkt. 2 (Folketingstidende

1972-73, i tillæg B, sp. 1379-80).«

I den nævnte beretning fra udvalget til valgs prøvelse af 12. april

1973 er specielt vedrørende tilfælde, hvor Folketinget først efter

godkendelsen af et medlem får kendskab til en idømt straf, anført,

at rejses spørgsmålet herefter om valgbarhed, »må ved bedømmelsen

den tid, der er hengået siden dommen, kunne tages i betragtning,

hvorved bemærkes, at der i modsætning til tidligere ikke er

fastsat nogen forældelsesregel«.

Hertil slutter også professor Henrik Zahle sig i Dansk

Forfatningsret, foreløbig udgave, 1986, bind 1, side 257, hvor

følgende anføres

»Grundloven indeholder ikke nogen forældelsesregel. Selv om ældre

forhold således også kan have betydning, kan der dog på den anden

side ikke ses bort fra det tidsmæssige forhold mellem handling og

eventuel indtræden i Folketinget, sml. kommunal valglov § 2, stk.

2.«

D. Om tidligere tilfælde, hvor medlemmer af Folketinget er blevet

straffet, henvises til oversigten i udvalgsbetænkningen af 28.

juni 1983, afsnit 18, jf. Folketingstidende 1982-83, tillæg B, sp.

2895 (optrykt som bilag 3). Udvalget til valgs prøvelse har siden

da behandlet et yderligere antal tilfælde uden at finde, at de

pågældende medlemmer havde mistet deres valgbarhed, og har

herefter afgivet beretning om sagerne, jf. afsnit 18, pkt. a.

Herudover er alene afgivet indstillingerne af 28. juni 1983 og 3.

februar 1984 vedrørende Mogens Glistrup.

E. Om Mogens Glistrups valgbarhed udtales følgende

Et flertal (Henning Rasmussen (S), Baadsgaard (S), Torben Lund (S),

Tastesen (S), Pia Gjellerup (S), Dorte Bennedsen (S), Annelise

Gotfredsen (KF), Lizzie Lichtenberg (KF), Else Theill Sørensen

(KF), Kai Dige Bach (KF), Elsebeth Kock-Petersen (V), Henrik Toft

(V), Skrumsager Skau (V), Emmert Andersen (CD), Inger Stilling

Pedersen (KRF) og Dagmar Mørk Jensen (RV)) betragter det fortsat

med megen alvor, at et medlem er fundet skyldig i de omhandlede

forhold og herfor er idømt en så alvorlig straf som omtalt

ovenfor.

Flertallet lægger vægt på, at fængselstraffen nu er afsonet, og at

der er udvist god vilje til at afvikle bøden gennem overholdelse

af indgåede aftaler om betaling. Der er herudover lagt vægt på den

tid, der er hengået, siden lovovertrædelsen fandt sted.

Som følge af sine overvejelser har flertallet fundet, at der nu

foreligger sådanne momenter i den konkrete sag, at man ud fra en

samlet vurdering mener, at Mogens Glistrup må godkendes som medlem

af Folketinget.

Et mindretal (Agerschou (SF), Leif Hermann (SF) og Bjørn Poulsen

(SF)) bemærker: Allerede fordi Mogens Glistrup har udstået

fængselsstraffen samt under hensyn til, at bødestraffen er under

afvikling, findes han valgbar til Folketinget.

Et andet mindretal (Glistrup (FP)), som er enig i flertallets og det

første mindretals konklusion, udtaler

I et demokrati er det en farlig og usædvanlig sag, hvis et

folketingsflertal indlader sig på at underkende vælgernes

afgørelse. Betænkelighederne formindskes ikke af, at denne

vælgerafgørelse nu er gentaget ved 7 folketingsvalg i træk.

For at Folketinget kan være berettiget til at tilsidesætte vælgerne,

er det ifølge udformningen af grundlovens § 30, stk. 1, den

afgørende betingelse, at det med rimelig sikkerhed må konstateres,

at det almindelige omdømme i september 1987 vedrørende nogle i

1967-1973 foretagne handlinger skulle være særdeles stærkt

belastende for den valgte. Enhver virkelighedsnær behandling af

dette spørgsmål må standse ved, at ingen med nogen sikkerhed nu,

14-21 år efter handlingernes foretagelse, kan konstatere noget

almindeligt omdømme som omtalt i grundloven. Det ville jo bl.a.

forudsætte, at der nu skulle eksistere et almindeligt kendskab til

handlingernes nærmere indhold.

Juridisk er det derfor hævet over enhver tvivl, at grundlovens § 30

ikke giver Folketinget adgang til at forkaste den afgørelse,

vælgerne traf den 8. september 1987. Skete det alligevel, tiltog

Folketinget sig en kompetence, som den gældende grundlov ikke har

givet Folketinget, og som en forfatning i et folkestyre

forhåbentlig aldrig vil give noget parlament.

I øvrigt henvises til mindretallets udtalelser i betænkning af 28.

juni 1983, til indlæg i folketingsdebatten den 1. juli 1983, til

bilag 10 til betænkning af 3. februar 1984 og til mindretallets

indlæg i folketingsdebatten den 6. februar 1984.

Et tredje mindretal (Svend Andersen (S)) finder, at Mogens Glistrup

fortsat ikke kan anses for valgbar til Folketinget og afgiver

derfor de under punkt 18 anførte indstillinger om, at valget af

Mogens Glistrup erklæres for ugyldigt som følge af hans manglende

valgbarhed, samt at den kandidat, der er opført som nr. 1 for

Fremskridtspartiet i Københavns Amtskreds på den i henhold til

valglovens § 50 udarbejdede reviderede stedfortræderliste, anses

for valgt i stedet for Mogens Glistrup (jf. valglovens § 54, stk.

3), og at den pågældende godkendes som medlem af Folketinget fra

og med den 8. september 1987.

V. Udvalgets konklusion

18. Der afgives herefter følgende

Indstillinger

A. Vedrørende valget på Færøerne

Af udvalget

1) Folketinget godkender det på Færøerne den 8. september 1987

afholdte valg af 2 medlemmer til Folketinget (valghandlingen), den

af valgbestyrelsen foretagne opgørelse og beregning over dette

valg og de på den omdelte fortegnelse opførte 2 kandidater som

valgte fra og med den 8. september 1987.

B. Vedrørende valget i Grønland

Af udvalget

2) Folketinget godkender på grundlag af den af rigsombudsmanden i

Grønland foretagne foreløbige opgørelse af det den 8. september

1987 foretagne valg af 2 medlemmer til Folketinget de 2 på den

omtalte liste opførte kandidater som valgte fra og med den 8.

september 1987.

C. Vedrørende valget i Danmark

Af udvalget

3) Folketinget godkender det i Danmark den 8. september 1987 afholdte

valg af medlemmer til Folketinget (valghandlingen), de af

Indenrigsministeriet med skrivelse af 21. september 1987

fremsendte beregninger og opgørelse af dette valg og de på den

omdelte valgkredsfortegnelse opførte 174 kandidater (alle 175 med

undtagelse af Mogens Glistrup) som valgte fra og med den 8.

september 1987.

Af et flertal (udvalget med undtagelse af Svend Andersen (S))

4 a) Folketinget godkender Mogens Glistrup som medlem af Folketinget

fra og med den 8. september 1987.

Af et mindretal (Svend Andersen (S))

4 b) Folketinget erklærer valget af Mogens Glistrup for ugyldigt som

følge af den pågældendes manglende valgbarhed.

5) Folketinget bestemmer

at den kandidat (husmoder Aase D. Madsen), der er opført som nr. 1

for Fremskridtspartiet i Københavns Amtskreds på den i henhold til

valglovens § 50 udarbejdede stedfortræderliste, anses for valgt i

stedet for Mogens Glistrup (jf. valglovens § 54, stk. 3), og

at Aase D. Madsen godkendes som medlem af Folketinget fra og med den

8. september 1987.

Henning Rasmussen (S) nfmd. Svend Andersen (S) Baadsgaard (S)

Torben Lund (S) Tastesen (S) Pia Gjellerup (S) Dorte

Bennedsen (S) Agerschou (SF) Leif Hermann (SF) Bjørn Poulsen

(SF) Annelise Gotfredsen (KF) fmd. Lizzie Lichtenberg (KF)

Else Theill Sørensen (KF) Kai Dige Bach (KF) Elsebeth

Kock-Petersen (V) Henrik Toft (V) Skrumsager Skau (V) Emmert

Andersen (CD) Glistrup (FP) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Dagmar Mørk Jensen (RV)

Partiet FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over beslutningsforslag 1986 1 Valid

Indhold

I. Indledning

1. Udskrivelse af valget.

2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige udvalg til prøvelse af valgene.

II. Valget på Færøerne

3. Valgbogen m.v.

4. Antal kandidatlister og samlet antal stemmer.

5. Stemmetal for kandidatlisterne og for de valgte kandidater.

6. Udvalgets bemærkninger.

III. Valget i Grønland

7. Foreløbig opgørelse.

8. Samlede stemmetal.

9. Valgforbundenes stemmetal.

10. De valgte kandidaters stemmetal.

11. Godkendelse på det foreløbige grundlag.

12. Senere afgørelse om opretholdelse af godkendelsen.

IV. Valget i Danmark

13. Lovgrundlaget og udvalgets materiale.

14. Prøvelsen vedrører valghandlingen, Indenrigsministeriets

beregninger og kandidaterne.

15. Valghandlingen

A. Indenrigsministeriets redegørelse vedr. valgbogsafskrifterne

1) Stemmesedlerne

2) Valgbøgerne

3) Valgbogsafskrifter

4) Fejl eller mangler ved valgbøgernes førelse

5) De valgbøgerne tilførte bemærkninger

6) Ugyldige stemmer

B. Valgklager m.m.

1) Valgbestyrelsen for Viborg Amts 5. opstillingskreds

2) Marianne Thorsted, Hørsholm

3) Lars Kristensen, Farum

4) Henny Mygdal Christensen, Virum

5) Ellen Gaarmann, København

C. Stemmetalskorrektionerne ved fintællingen.

16. Indenrigsministeriets beregninger og opgørelser.

17. De valgte kandidater.

V. Udvalgets konklusion

18. Udvalgets indstillinger.

I. Indledning

1. Valg til Folketinget blev udskrevet ved kongeligt åbent brev af

18. august 1987 til afholdelse tirsdag den 8. september 1987, idet

det dog for så vidt angår valget på Færøerne og i Grønland blev

overladt til henholdsvis rigsombudsmanden på Færøerne og

rigsombudsmanden i Grønland at bestemme dagen for valgets

afholdelse deer.

Den 8. september 1987 blev imidlertid også fastsat som valgdag for

Færøerne og Grønland, således at denne dag blev fælles valgdag for

hele riget.

2. I henhold til grundlovens § 35 trådte det nyvalgte Folketing

sammen tirsdag den 22. september 1987, og Tinget nedsatte, som det

er foreskrevet i forretningsordenens § 1, et foreløbigt udvalg på

21 medlemmer til prøvelse af valgene.

Dette udvalg afholdt kort efter sættende møde, hvor Annelise

Gotfredsen (KF) blev valgt til formand og Henning Rasmussen (S)

til næstformand.

Udvalget har derefter i en række møder gennemgået det modtagne

materiale vedrørende valgene.

II. Valget på Færøerne

3. Med skrivelse af 18. september 1987 har indenrigsministeren

fremsendt valgbog vedrørende det på Færøerne den 8. september

1987 stedfundne valg til Folketinget med tilhørende udskrift af

valgbestyrelsens protokol bilagt et ubenyttet eksemplar af de

stemmesedler, der har været benyttet ved valget.

4. Det fremgår af materialet, at der har været 6 kandidatlister, og

at stemmeprocenten har været på 68,9, idet der ved valget blev

afgivet i alt 22.385 stemmer, heraf 22.228 gyldige, 81 blanke og

76 andre ugyldige stemmer.

5. Det parti, der opnåede det største antal stemmer, nemlig 6.411,

var Folkeflokken, og af dette partis kandidater fik Oli Breckmann

flest personlige stemmer, nemlig 3.681.

Det færøske Socialdemokrati fik det næststørste antal stemmer, nemlig

5.486, og af dette partis kandidater fik Atli P. Dam flest

personlige stemmer, nemlig 1.820.

De øvrige kandidatlister opnåede følgende stemmetal

Sambandspartiet ................... 5.345 Det republikanske Parti ........... 3.478 Selvstyreflokken .................. 1.070 Fremskridtspartiet ................ 438

Det fremgår af valgresultatet, at Oli Breckmann og Atli P. Dam er

valgt til medlemmer af Folketinget.

6. I Indenrigsministeriets skrivelse er det anført, at der ikke er

modtaget nogen klage over folketingsvalget på Færøerne.

Udvalget til prøvelse af valgene har ingen bemærkninger vedrørende

valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der er heller ikke

over for udvalget rejst tvivl om de to nævnte kandidaters

valgbarhed.

III. Valget i Grønland

7. Med skrivelser af 16. og 18. september 1987 har Statsministeriet,

Grønlandsdepartementet, fremsendt henholdsvis en fra

rigsombudsmanden i Grønland modtaget telegrafisk foreløbig

opgørelse af folketingsvalget i Grønland den 8. september 1987 og

den foreløbige valgbog.

8. Det fremgår af denne opgørelse, at der har været 4 valgforbund, og

at stemmeprocenten har været på 45, idet der er afgivet i alt

16.980 stemmer, heraf 15.911 gyldige, 170 blanke og 899 andre

ugyldige stemmer.

9. Af de gyldige stemmer er 6.885 afgivet på valgforbundet Siumut,

6.573 på valgforbundet Atassut, 1.979 på valgforbundet Inuit

Ataqatiqiit og 474 på valgforbundet Issittup Partiia. De to

førstnævnte valgforbund har således fået valgt hver 1

repræsentant.

10. Af de 6.885 stemmer, der er afgivet på Siumut, har Hans-Pavia

Rosing opnået det største antal, nemlig 3.832 stemmer. Af de 6.573

stemmer, der er afgivet på Atassut, har Otto Steenholdt opnået de

5.618 stemmer.

Hans-Pavia Rosing og Otto Steenholdt må herefter anses for valgt.

Det anføres af rigsombudsmanden, at der er små usikkerheder, idet der

er småfejl i indberetninger fra enkelte af Upernaviks bygder, men

at disse små forhold imidlertid ikke kan forrykke landsresultatet.

Det fremgår endvidere af den foreløbige opgørelse, at valgstedet i

bygden Søndre Upernavik ikke åbnede før kl. ca. 16.30 på valgdagen

grundet en forglemmelse fra valglederens side.

Der var ikke indtil tidspunktet for den foreløbige opgørelse i

Grønland modtaget klager over valget.

11. Der er ikke over for udvalget rejst tvivl om de to kandidaters

valgbarhed, og udvalget benytter derfor bestemmelsen i § 1, stk.

6, i Folketingets forretningsorden, hvorefter det vedrørende

medlemmer valgt i Grønland kan gøre indstilling til Tinget om

godkendelse på grundlag af den foreløbige opgørelse.

12. Når det endelige valgmateriale til sin tid foreligger, må

Folketinget som sædvanlig træffe afgørelse om, hvorvidt

godkendelsen kan opretholdes. I den forbindelse bør årsagerne til

ovennævnte uregelmæssighed i Søndre Upernavik oplyses.

IV. Valget i Danmark

13. Valget er foretaget efter reglerne i lov om valg til Folketinget,

jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980, som ændret

blandt andet ved lov nr. 91 af 2. marts 1983, lov nr. 179 af 8.

maj 1985 og § 127 i lov nr. 271 af 13. maj 1987, hvorved bemærkes,

at den nye folketingsvalglov (lov nr. 271 af 13. maj 1987) som

helhed først træder i kraft den 1. juli 1988.

Udvalget har vedrørende valget i Danmark af de 175 mandater modtaget

følgende materiale

Med skrivelse af 21. september d.å. har indenrigsministeren i henhold

til valglovens § 53 fremsendt

1) De fra opstillingskredsenes valgbestyrelser modtagne udskrifter af

valgbøgerne.

2) De i overensstemmelse med lovens §§ 42-44 foretagne beregninger af

kreds- og tillægsmandaternes fordeling.

3) Den i overensstemmelse med lovens §§ 45-48 foretagne opgørelse af,

hvilke kandidater der har opnået valg.

4) De i lovens § 50 omhandlede lister over stedfortrædere.

Med samme skrivelse fremsendtes endvidere en redegørelse indeholdende

de bemærkninger, som den stedfundne gennemgang af de nævnte

udskrifter af valgbøgerne har givet ministeriet anledning til.

Indenrigsministeren har desuden med skrivelse af 16. september 1987

fremsendt en skrivelse fra valgbestyrelsen for Viborg Amts 5.

opstillingskreds vedrørende bedømmelsen af en stemmeseddel.

Endelig har ministeren med skrivelser af 16., 18. og 22. september

d.å. fremsendt 4 valgklager.

14. Udvalgets arbejde med dette materiale vedrører 3 spørgsmål: For

det første spørgsmålet om gyldigheden af valghandlingen, herunder

valgets forberedelse, stemmeafgivningen, optællingen af

stemmesedlerne og vurderingen af dem samt valgbøgerne og disses

førelse m.v. For det andet spørgsmålet om godkendelse af de af

Indenrigsministeriet foretagne opgørelser og beregninger. Og for

det tredje spørgsmålet om godkendelse af de kandidater, der har

opnået valg.

15. Valghandlingen

Af de spørgsmål, der er nævnt ovenfor, behandles først spørgsmålet om

selve valghandlingen og forskellige problemer i forbindelse

hermed.

A. Udvalget har som sædvanlig nøje gennemgået Indenrigsministeriets

redegørelse indeholdende de bemærkninger, som den stedfundne

gennemgang af valgbogsudskrifterne har givet ministeriet anledning

til.

1) Indenrigsministeriet har i redegørelsen oplyst, at ministeriet som

følge af det store antal opstillingsberettigede partier og det

deraf følgende store antal kandidater ved dette valg har givet

valgbestyrelserne mulighed for at beslutte, at kandidaternes navne

på stemmesedlerne anføres i 2 eller flere lodrette kolonner. Det

oplyses, at 6 valgbestyrelser har benyttet denne mulighed. Det

anføres, at stemmesedlerne i de forskellige opstillingskredse i

øvrigt har stort set en ensartet udformning.

Det anføres i redegørelsen, at der ved dette valg er en del

stemmesedler behæftet med fejl. Herom oplyses følgende: »I 24

opstillingskredse er der således for et eller flere partier fejl

vedrørende kandidaternes rækkefølge. I 2 af disse

opstillingskredse er tillige fejl vedrørende skrifttype. I alt

forekommer 27 rækkefølgefejl. 14 af rækkefølgefejlene vedrører

tilfælde, hvor sideordnet opstilling er kombineret med partiliste

(H. Det Humanistiske Parti, 12 tilfælde, K. Danmarks Kommunistiske

Parti, 2 tilfælde). De sideordnet opstillede kandidater er således

anført i partilistens rækkefølge, mens den korrekte rækkefølge

havde været alfabetisk. 10 rækkefølgefejl beror på, at sideordnet

opstillede kandidater ikke er anført i den korrekte alfabetiske

rækkefølge, mens de resterende 3 rækkefølgefejl beror på en

»sammenblanding« af kandidater ikke opstillet i opstillingskredsen

med kandidater opstillet i opstillingskredsen.

Ved valget i 1984 var der kun i 4 opstillingskredse fejl i

stemmesedlerne.

Det bemærkes, at adgangen til at kombinere sideordnet opstilling med

partiliste er ophævet ved den nye folketingsvalglov, der træder i

kraft den 1. juli 1988.'

Udvalget har i spørgsmål 3 bedt indenrigsministeren om at vurdere,

hvorfor der er sket en stigning i antallet af fejl i

kandidatrækkefølgen på stemmesedlerne. Ministerens besvarelse er

medtaget i bilag 1.

Udvalget skal beklage, at en del valgbestyrelser ikke har fulgt de

gældende regler om udformningen af stemmesedlerne.

2) Det oplyses i redegørelsen vedrørende valgbøgerne, at

Indenrigsministeriet i 1985 har ladet fremstille en ny udgave af

den valgbog, som valgbestyrelserne skal benytte, og at denne såvel

i teknisk henseende (løsbladssystem) som i kontrolmæssig henseende

(indførelse af et særligt afstemningsskema, der omfatter alle

afstemningsområder i opstillingskredsen) er en forbedring i

forhold til den tidligere. Ud over at 2 opstillingskredse har

benyttet den gamle udgave, anføres det, at Københavns Kommune for

de 16 opstillingskredse i kommunen også ved dette valg har

fremstillet særlige valgbøger, der afviger fra den valgbog,

Indenrigsministeriet har fremstillet. Dette har man ikke hidtil

fundet anledning til at påtale, da de københavnske valgbøger

indeholder alle relevante oplysninger. Indenrigsministeriet

oplyser dog i denne forbindelse følgende: »Vedrørende

stemmetalskorrektioner ved fintællingen i forhold til valgnattens

resultater, bl.a. i Søndre Storkreds, skal dog bemærkes, at man

ikke ud fra de københavnske valgbøger kan konstatere, hvilke

afstemningsområder disse stemmetalskorrektioner vedrører. Det skal

dog i denne forbindelse yderligere bemærkes, at de færreste

valgbestyrelser i opstillingskredsene uden for København udfylder

de sider i valgbogen, der er beregnet til oplysninger om

stemmetalskorrektioner.«

Udvalget har i denne forbindelse forespurgt indenrigsministeren

(spørgsmål 4), om han vil drage omsorg for, at Københavns Kommune

i fremtiden anvender de samme valgbøger, som bruges i det øvrige

land. Indenrigsministerens besvarelse er optrykt i bilag 1.

3) Det omtales i redegørelsen vedrørende valgbogsafskrifter, at

ministeriet atter ved dette valg har tilladt, at der i stedet for

afskrift af valgbogen kan indsendes en tydelig fotokopi. Udvalget

værdsætter som tidligere udvalg den forenkling, der herved har

fundet sted, og finder det derfor beklageligt, at der stadig

indsendes fotokopier, der ikke er tilstrækkelig tydelige, eller

hvis sammenhæftning er yderst ringe.

4) Gennemgangen af valgbøgerne har givet ministeriet anledning til

bemærkninger om forskellige fejl eller mangler ved valgbøgernes

førelse. Ingen af disse er dog af en sådan karakter, at de har

givet udvalget anledning til særlige bemærkninger herom.

5) Ministeriet har dernæst blandt de valgbøgerne tilførte

bemærkninger vedrørende valgets forberedelse og afholdelse særlig

henledt opmærksomheden på følgende

Af valgbogen for Københavns Amts 5. kreds, Hellerup, fremgår, at der

er fremsat indsigelse mod, at 2 tilforordnede vælgere, der skulle

hjælpe svagelige med stemmeafgivningen, tilhørte det samme

politiske parti.

Af valgbogen for Storstrøms Amts 5. kreds, Maribo, fremgår, at 3

vælgere har afgivet stemme på et forkert afstemningssted.

Af valgbogen for Vejle Amts 3. kreds, Vejle, fremgår, at der er

indgivet politianmeldelse mod en vælger, der havde forsøgt at

stemme 2 gange.

Af valgbogen for Ringkøbing Amts 3. kreds, Herning, fremgår, at der

har været et par episoder ved brevafstemningen på Sunds Plejehjem,

hvor pårørende til beboerne ønskede at overvære stemmeafgivningen.

Dette blev afslået af stemmemodtagerne, og de pågældende kom ikke

til at afgive stemme, idet de ikke kunne tilkendegive, hvilket

parti eller hvilken kandidat de ville stemme på.

Af valgbogen for Nordjyllands Amts 8. kreds, Hobro, fremgår, at en

umyndiggjort vælger uretmæssigt har afgivet stemme.

6) Under omtalen af Indenrigsministeriets redegørelse skal endelig

til sidst nævnes, at ministeriet som sædvanlig har givet en

oversigt over de ugyldige stemmer.

Det fremgik heraf, at der var optalt 20.289 blanke og 6.355 andre

ugyldige stemmer. Det kan hertil føjes, at antallet af blanke

stemmer i 1977 var 13.850, i 1979 18.552, i 1981 15.289 og i 1984

19.731, og at antallet af andre ugyldige stemmer i 1977 var 4.820,

i 1979 4.791, i 1981 4.592 og i 1984 4.992.

Det fremgik endvidere af oversigten, at blandt de 6.355 andre

ugyldige stemmer faldt en meget stor del i 3 hovedgrupper, nemlig

934 (mod forrige gang 776), der var påført 2 eller flere kryds,

1.565 (mod forrige gang 985), der var forsynet med påskrift eller

andet særpræg, og endelig 2.155 brevstemmer, der var ugyldige af

forskellige grunde (antallet var sidste gang 1.746).

Specielt vedrørende de ugyldige brevstemmer har udvalget stillet

spørgsmålene nr. 2 og 5. Ministerens besvarelse heraf er optrykt i

bilag 1.

B. Som tidligere anført foreligger der en henvendelse fra en

valgbestyrelse og 4 klager vedrørende valghandlingen

1) Med skrivelse af 16. september d.å. har Indenrigsministeriet

fremsendt skrivelse fra valgbestyrelsen for Viborg Amts 5. Kreds,

bilagt en stemmeseddel, om hvis gyldighed der har været uenighed.

Et flertal har anset stemmesedlen for ugyldig, idet den på forsiden

er afmærket med en skrå streg, medens et mindretal i

valgbestyrelsen ikke har været enige i denne vurdering, da de

finder, at skråstregen er en del af resten af et kryds på bagsiden

af stemmesedlen fremkommet ved, at vælgeren har foretaget

afkrydsningen, medens denne var sammenfoldet, således at krydset

er kommet til at stå på begge sider af stemmesedlen.

Indenrigsministeriet har ved fremsendelsen tilsluttet sig den

bedømmelse, der er anlagt af valgbestyrelsens mindretal, hvilket

udvalget har taget til efterretning.

2) Med skrivelse af 16. september d.å. har Indenrigsministeriet

fremsendt en fra fru Marianne Thorsted, Hørsholm, modtaget klage

over, at der på den i lokalet for brevstemmeafgivning opslåede

liste over opstillingsberettigede partier stod ANNULLERET i

felterne for Socialistisk Folkeparti og Fælles Kurs. Klageren har

anført at dette kunne give anledning til den misforståelse, at

disse partier ikke opstillede.

Det fremgår af en fra Hørsholm Kommunalbestyrelse indhentet erklæring

samt af valgbogen for Frederiksborg Amts 2. opstillingskreds, at

der er tale om et korrekturtryk med annulationspåtegning, der har

været i brug fra onsdag den 2. september om eftermiddagen indtil

lørdag den 5. Det fremgår endvidere af valgbogsudskriften, at

valgbestyrelsen beklager det passerede og vil sikre, at gentagelse

ikke finder sted.

Udvalget tager beklagelsen til efterretning.

3) Med skrivelse af 18. september d.å. har Indenrigsministeriet

fremsendt en klage fra hr. Lars Kristensen, Farum. Lars

Kristensen, der ved folketingsvalget var opstillet som kandidat

uden for partierne, gør gældende, at det er i strid med

grundloven, at der ved folketingsvalg kan stemmes på et parti og

ikke alene på en kandidat. Lars Kristensen mener endvidere, at

valget af de 40 tillægsmandater er sket i strid med grundlovens

bestemmelse om, at Folketingets medlemmer vælges ved direkte valg.

Hertil har Indenrigsministeriet anført følgende: »De principper i

folketingsvalgloven, hvis grundlovsmæssighed Lars Kristensen

bestrider, går tilbage til valgloven af 1920 og har været lagt til

grund ved udformningen af grundlovens bestemmelser om, at de

nærmere regler for valgrettens udøvelse og om gennemførelse af

forholdstalsvalgmåden gives ved valgloven. Klagen giver ikke

Indenrigsministeriet anledning til yderligere bemærkninger.«

Udvalget kan henholde sig til det af Indenrigsministeriet anførte.

4) Med skrivelse af 18. september d.å. har Indenrigsministeriet

fremsendt en efter klagefristens udløb modtaget klage fra fr.

Henny Mygdal Christensen, Virum. Henny Mygdal Christensen klager

over, at en hende bekendt person, der bor på et plejehjem i

Aalborg, deltog i brevafstemningen på plejehjemmet, uanset at den

pågældende ikke har kunnet forstå, hvad der foregik, hvorfor denne

valghandling må anses for ulovlig. Det fremgår af de fremsendte

bilag, at fr. Henny Mygdal Christensen tidligere har klaget til

valgbestyrelsen i Aalborg Kommune, og at kommunen herefter over

for klageren har redegjort for sagsforløbet og anført, at

valghandlingen er sket i henhold til gældende regler.

På baggrund af Aalborg Kommunes redegørelse for sagen har udvalget

ikke fundet grundlag for, at de 2 personer, der forestod

brevstemmeafgivningen, har handlet i strid med de gældende regler.

5) Med skrivelse af 22. september 1987 har Indenrigsministeriet

fremsendt en efter klagefristens udløb modtaget klage fra fr.

Ellen Gaarmann, København.

Ellen Gaarmann klager over, at valget blev udskrevet med kun 3 ugers

varsel, hvilket forhindrede hende i at afgive sin stemme til

valget. På det tidspunkt, da valget blev udskrevet, opholdt Ellen

Gaarmann sig i udlandet, idet hun netop havde påbegyndt afholdelse

af en almindelig lønmodtagerferie (4 uger). Ellen Gaarmann mener,

at valglovens frister for udskrivelse af valg bør ændres, så de

harmonerer med, at de fleste mennesker holder 4 ugers ferie.

Indenrigsministeriet har i den anledning bemærket, at

folketingsvalgloven ingen regler indeholder om, »med hvilken frist

folketingsvalg skal udskrives. Derimod indeholder valgloven regler

om, at brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted de sidste 3

uger før valget, mens brevstemmeafgivning i udlandet kan finde

sted de sidste 3 måneder før valget. De gældende regler om

brevstemmeafgivning giver således mulighed for, at vælgere, der er

bortrejst på valgdagen, herunder opholder sig i udlandet, kan

deltage i valget, om end der i udlandet - hvor brevstemmeafgivning

skal foregå på en dansk repræsentation (ambassade eller konsulat)

- efter omstændighederne kan være langt til et brevstemmested.

Klagen giver ikke Indenrigsministeriet anledning til yderligere

bemærkninger.«

Udvalget kan henholde sig hertil.

C. Vedrørende de ved fintællingen foretagne stemmetalskorrektioner,

specielt i Søndre Storkreds, har indenrigsministeren i

redegørelsen vedrørende valgbøgerne, jf. ovenfor under pkt. 15,

nr. 2, oplyst følgende: »Ved stemmetalskorrektionen i Søndre

Storkreds blev bl.a. tillagt Socialistisk Folkeparti 444 stemmer,

mens Socialdemokratiet afgav 64 stemmer. Dette medførte, at et

kredsmandat i Søndre Storkreds ved fintællingen blev overført fra

Socialdemokratiet til Socialistisk Folkeparti.

Københavns Kommune har over for Indenrigsministeriet oplyst, at

stemmetalskorrektionen for Socialistisk Folkeparti i det

væsentligste vedrører 2 afstemningsområder, dels afstemningsområde

Vest i 4. Københavnske Kreds, Sundby, dels afstemningsområde

Amagerbro i 9. Københavnske Kreds, Amagerbro. I førstnævnte

afstemningsområde blev Socialistisk Folkeparti tilført 115

stemmer, heraf 50 fra Socialdemokratiet og 65 fra Det Konservative

Folkeparti. I sidstnævnte afstemningsområde blev Socialistisk

Folkeparti tilført 301 stemmer fra Det Konservative Folkeparti.«

Udvalget har i denne forbindelse stillet spørgsmål nr. 1 til

indenrigsministeren. Ministerens besvarelse er optrykt i bilag 1.

Udvalget skal beklage det store antal stemmetalskorrektioner, der er

sket ved fintællingen, og skal henstille til valgbestyrelserne, at

der udvises større agtpågivenhed ved optællingen på valgaftenen.

16. Indenrigsministeriets beregninger og opgørelser

De af Indenrigsministeriet foretagne beregninger og opgørelser har

ikke givet udvalget anledning til særlige bemærkninger.

Det fremgår af den af Danmarks Statistik foretagne opgørelse, at der

ved valget er afgivet i alt 3.389.201 stemmer, heraf som nævnt

20.289 blanke og 6.355 andre ugyldige stemmer.

17. De valgte kandidater

Det tredje spørgsmål, udvalget skal behandle, er som nævnt under

punkt 14 spørgsmålet om godkendelse af de kandidater, der har

opnået valg.

A. Der har ikke i udvalget været spørgsmål om valgbarhed for de 174

kandidaters vedkommende.

B. For så vidt angår Mogens Glistrup, der var medlem af Folketinget

fra 1973 til 1983, skal bemærkes, at han - efter at Tinget efter

hvert valg havde ophævet hans immunitet - ved højesteretsdom af

22. juni 1983 blev idømt 3 års fængsel og en tillægsbøde på

1.000.000 kr. (med forvandlingsstraf af fængsel i 6 måneder) for

overtrædelse af straffeloven, skattekontrolloven og

kildeskatteloven. Desuden blev retten til at udøve

advokatvirksomhed frakendt ham indtil videre. Endvidere blev han

dømt til at efterbetale skat med 941.029 kr. Endelig stadfæstedes

Landsrettens afgørelse om hans pligt til betaling af

sagsomkostninger for byret og landsret, og det bestemtes, at

sagens omkostninger for Højesteret skulle betales af statskassen.

På baggrund heraf indstillede et flertal i udvalget til valgs

prøvelse (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og

Venstresocialisternes medlemmer) i betænkning og indstilling af

28. juni 1983, at Mogens Glistrups mandat skulle bortfalde som

følge af, at han havde mistet sin valgbarhed. Flertallets

indstilling blev vedtaget af Folketinget den 1. juli 1983 med 128

stemmer for og 22 imod (Folketingstidende 1982-83, tillæg B, sp.

2895, forhandlingerne sp. 12877).

Ved folketingsvalget den 10. januar 1984 blev Mogens Glistrup, der på

det tidspunkt var påbegyndt afsoning af den idømte straf, på ny

valgt til Folketinget. I betænkning og indstilling af 3. februar

1984 fra det midlertidige udvalg til prøvelse af valgene

indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af

Venstresocialisternes medlem) imidlertid, at Folketinget skulle

erklære dette valg ugyldigt som følge af manglende valgbarhed. Ved

behandlingen af udvalgets indstillinger den 6. februar 1984 stemte

139 medlemmer imod anerkendelse af gyldigheden. 18 medlemmer

stemte for anerkendelse. Som valgt i stedet for Mogens Glistrup

godkendtes herefter 1. stedfortræder for Fremskridtspartiet i den

pågældende amtskreds (Folketingstidende 1983-84, 2. samling,

tillæg B, sp. 9 og 47, forhandlingerne sp. 26).

Justitsministeren har over for udvalget oplyst, at Mogens Glistrup

blev løsladt på prøve den 11. marts 1985 i henhold til

straffelovens § 38, stk. 2, efter udståelse af halvdelen af

straffetiden. Løsladelsen skete på vilkår af 2 års prøvetid fra

løsladelsesdatoen at regne. Muligheden for at fuldbyrde

reststraffen, der udgjorde 585 dage, er således nu bortfaldet. Det

er endvidere oplyst, at Mogens Glistrup har overholdt de hidtidige

aftaler om afdragsvis betaling af bødestraffen.

C. De regler, der danner grundlaget for bedømmelsen af spørgsmålet om

valgbarhed til Folketinget, er bestemmelserne i grundlovens § 30,

stk. 1, og § 33, der er sålydende

Betænkning over beslutningsforslag 1986 1 Valid

Nr BTB 1

Betænkning over udvalget til prøvelse af valgene

Nr B 1 1986-87, 1. samling

Afgivet af udvalget

Afgivet: 19870922

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →