Legislator Case Law & Legislation
19861BA00172 DK

1986 BSF 172 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK VÅBENEKSPORT

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1986 172 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde lovforslag om dansk

produktion og eksport af våben, hvorefter kredsen af lande,

hvortil danske firmaer efter gældende praksis kan eksportere

våben, klart begrænses.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Folketinget vedtog den 19. maj 1987 forslag til folketingsbeslutning

om produktion og eksport af krigsmateriel (B 99), hvori regeringen

opfordres til at fremsætte lovforslag om bl.a. regler for dansk

våbeneksport. Det ligger nu klart, at den vedtagne formulering i

nævnte beslutningsforslag indebærer en væsentlig udvidelse af

kredsen af lande, hvortil danske firmaer kan eksportere våben.

Ifølge Information fra den 22. maj 1987 kan der ventes henvendelse

fra lande som Iran, Irak, Taiwan, Pakistan og Saudi-Arabien,

lande, som befinder sig i krig eller i områder med risiko for

konflikt. Efter gældende praksis gives der som hovedregel ikke

tilladelse til dansk eksport af våben til sådanne lande, hvor der

er risiko for, at våbnene bliver brugt.

Den ny formulering, der vil tillade våbeneksport til lande, der fører

krig i selvforsvar, vil altså indebære en meget væsentlig

udvidelse og give danske våbenproducenter krav på øgede

eksportmuligheder, som vil blive udnyttet. Dette vil øge

militariseringen af dansk økonomi, og endnu flere danskere vil

indtræde iblandt dødens købmænd.

Dette var ikke, hvad et flertal i Folketinget rent faktisk ønskede, i

hvert fald mente ordførerne fra Det Radikale Venstre og

Socialdemokratiet under debatten den 19. maj 1987, at der ville

blive tale om en indskrænkning.

Venstresocialisterne går derfor ud fra, at den vedtagne formulering

har en helt utilsigtet virkning, og at vedtagelsen af nærværende

beslutningsforslag sikrer, at denne fejltagelse rettes op.

Beslutningsforslag som fremsat 1986 172 Valid

Nr BSF 172

Forslag til folketingsbeslutning om dansk våbeneksport

Fremsat af Albrechtsen (VS) Elisabeth Bruun Olesen (VS) Tinning (VS)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →