Legislator Case Law & Legislation
19861BA00166 DK

1986 BSF 166 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGISTREREDE REVISORER

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1986 166 Valid

Folketinget opfordrer industriministeren til at lade foretage en

revision af loven om registrerede revisorer med henblik på at

ændre reglerne i loven svarende til de foreslåede ændrede regler i

det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om

statsautoriserede revisorer (L 241).

I forbindelse med revisionen skal det undersøges og afklares, om det

er muligt og hensigtsmæssigt at indkorporere reglerne om

registrerede revisorer i lov om statsautoriserede revisorer,

således at der fremover kun er een fælles lovgivning omfattende

een samlet lov om revisorer, een fælles bekendtgørelse om

revisorers virksomhed og eventuelt een fælles bekendtgørelse om

eksamenskrav m.v.

Revisionen og resultatet af de nævnte undersøgelser skal fremlægges

inden 6 måneder fra vedtagelsen af nærværende beslutningsforslag.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Da de to revisorlove med tilknyttede bekendtgørelser på mange punkter

er identiske, synes det nærliggende at samle de to hidtil adskilte

regelsæt i eet fælles regelsæt. Det forekommer alene historisk

betinget og ikke rationelt fortsat at arbejde med to adskilte

regelsæt.

Med hensyn til de ministerielle bekendtgørelser om eksamenskrav og

undervisning m.v. må overvejelserne om een fælles bekendtgørelse

ske med speciel henvisning til 5. EF-direktivs bestemmelser herom.

Det må ikke overses, at der i en fælles lov og i fælles

bekendtgørelser, hvor forholdene måtte tale herfor, kan indføjes

differentierede regler på enkeltpunkter for henholdsvis de

autoriserede revisorer og de registrerede revisorer.

Den fastsatte tidsfrist for undersøgelsesarbejdet begrundes med, at

der tilstræbes vedtaget ny regler i folketingsåret 1987-88.

Revisionen af revisorlovene m.v. har alt for længe været udskudt,

men må samfundsmæssigt og erhvervspolitisk anses for påtrængende.

Beslutningsforslag som fremsat 1986 166 Valid

Nr BSF 166

Forslag til folketingsbeslutning om registrerede revisorer

Fremsat af Rahbæk Møller (SF) Birthe Hansen (SF) Leif Hermann (SF) Jes Lunde (SF) Gert Petersen (SF) Ebba Strange (SF) Thoft (SF)

den 21. maj 1987

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →