Legislator Case Law & Legislation
19861BA00122 DK

1986 BSF 122 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF EN OMSTRUKTURERINGSFOND

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1986 122 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsæte lovforslag om

oprettelse af en omstruktureringsfond efter følgende

retningslinjer

- Omstruktureringsfonden har til opgave at fremme en regional

(amtslig) erhvervsudvikling tilpasset den lokale arbejdskrafts

fordeling på køn og uddannelsesniveau samt tilpasset de lokale

erhvervsmæssige forhold og udviklingsmuligheder.

- Omstruktureringsfonden skal kunne give støtte til etablering af nye

virksomheder, til udvikling af eksisterende virksomheder på det

teknologiske og markedsmæssige område, til nødvendig uddannelse og

omskoling samt til nødvendig offentlig infrastruktur, der kan

gavne den erhvervsmæssige og beskæftigelsesmæssige udvikling.

- Omstruktureringsfonden forudsættes at arbejde efter regionale

erhvervsmæssige og beskæftigelsesmæssige strategiske programmer

udformet af regionens kommuner, arbejdsmarkedsnævnene, de

regionale teknologiske informationscentre, de tekniske skoler og

regionens pengeinstitutter i samarbejde.

- Støtte til de ovennævnte formål kan kun gives, såfremt der

foreligger et sådant strategisk beskæftigelsesmæssigt og

erhvervsmæssigt udviklingsprogram.

- Omstruktureringsfonden kan derudover tage selvstændigt initiativ i

tilfælde, hvor et lokalt område i en region trues af lukning af en

for området dominerende virksomhed. Hvor det lokale område ligger

uden for de af EF godkendte egnsudviklingsområder, skal der søges

om godkendelse af områdets midlertidige inddragelse som

støtteområde.

- Omstruktureringsfondens administration varetages af

Egnsudviklingsdirektoratet.

- Der afsættes foreløbig 350 mill. kr. til formålet.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Flere områder af landet er karakteriseret ved at være et område med

»monostruktur«, dvs. et område, hvor en enkelt virksomhed har

afgørende indflydelse på områdets beskæftigelsesmuligheder ved

direkte at aftage arbejdskraft og ved at opretholde

følgeindustrier.

Det gælder f.eks. Vestlolland, Nordvestsjælland, Hundested- og

Frederiksværkområdet, Nordjylland med Ålborg og

Frederikshavnsområdet samt Als m.fl.

Alle disse områder vil komme i en håbløs situation uddannelses- og

beskæftigelsesmæssigt, hvis den dominerende virksomhed lukker

eller indskrænker, hvis der ikke i forvejen er etableret

ordninger, der kan stimulere nye virksomheders etablering, før en

egentlig katastrofe er indtrådt.

Lukningen af Nakskov Skibsværft er et tydeligt eksempel på denne

situation, og den allerede bebudede nedtrapning af

nybygningsafdelingen på Ålborg Værft vil ligeledes få katastrofal

betydning for dette område, såfremt en hurtig aktion udebliver.

Den hurtige teknologiske og markedsmæssige udvikling medfører

herudover alvorlige forskydninger i erhvervs- og

beskæftigelsesgrundlaget i de forskellige regioner, der skaber

ændrede behov for erhvervsmæssig udvikling, omskoling,

efteruddannelse og offentlig infrastruktur.

Erfaringerne har vist, at det er vanskeligt at fremme en regional

strukturforbedring alene ved passiv bevilling af midler.

Forslaget søger derfor at fremme udarbejdelsen af strategiske

regionale erhvervs- og beskæftigelsesprogrammer ved at betinge

støtten af eksistensen af sådanne programmer.

Hvis et område med »monostruktur« bliver truet, kan

omstruktureringsfonden dog tage initiativ til løsning af

problemerne, selv om der ikke måtte foreligge et regionalt

program.

Beslutningsforslag som fremsat 1986 122 Valid

Nr BSF 122

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en omstruktureringsfond

Fremsat af Svend Andersen (S) Arne Jensen (S) Erling Jensen (S) Kelm-Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S) Lissa Mathiasen (S) Bjørn Westh (S)

den 30. januar 1987

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →