Legislator Case Law & Legislation
19861BA00120 DK

1986 BSF 120 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSEN AF STATSBANERNE

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1986 120 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at ændre loven om styrelsen af

statsbanerne, så Jernbanerådet tiltrædes af en repræsentant fra

Forbrugerrådet.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

I henhold til § 3, stk. 2, i lov nr. 109 af 1. april 1969 om

styrelsen af statsbanerne, består Jernbanerådet af 15 medlemmer.

Af disse vælges 8 medlemmer af Folketinget, og 3 beskikkes af

ministeren for offentlige arbejder. Ministeren udpeger tillige

rådets formand.

Af bemærkningerne til forslaget til den nuværende lov fremgår det, at

et forberedende udvalg, nedsat af ministeren for offentlige

arbejder, i 1967 havde forslag fremme om at nedlægge

Jernbanerådet. Konklusionen blev imidlertid, at man foreslog at

bevare rådet og gøre »dette til et mere aktivt organ end

tidligere, hvilket forudsættes opnået ved en direkte

repræsentation fra Folketinget, industri, handel og landbrug«.

Udvalget motiverede bl.a. dette med, »at det er af betydning, at

der består mulighed for, at bl.a. den trafikpolitiske målsætning

for statsbanernes virksomhed kan drøftes i et sådant råd«.

Socialistisk Folkeparti er enig i denne motivering for, at rådet

skulle bevares, ikke mindst når det gælder den viden og indsigt,

Folketingets partier og erhvervsorganisationerne får i en så stor

og sammensat offentlig virksomhed som DSB.

Det er ikke forslagsstillernes opfattelse, at det i sig selv tjener

noget formål at udvide det samlede antal af medlemmer i

Jernbanerådet. Vi mener dog, at det vil være af stor værdi, at der

også kom en repræsentant fra Forbrugerrådet som fast repræsentant

i Jernbanerådet. Det vil efter vores opfattelse tilføre rådet en

aktivitet og berigelse i debatten om den overordnede målsætning af

virksomheden.

Beslutningsforslag som fremsat 1986 120 Valid

Nr BSF 120

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om styrelsen af statsbanerne

Fremsat af Ole Henriksen (SF) Margrete Auken (SF) Tommy Dinesen (SF) Anne Grete Holmsgård (SF) Ebba Strange (SF)

den 30. januar 1987

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →