1986 BSF 117 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRØVESTATION FOR HALMFYR OG HALMFORGASNINGSANLÆG

Folketinget opfordrer regeringen til at oprette en offentlig

prøvestation for halmfyr efter følgende retningslinjer

1. Prøvestationen skal medvirke til at fremme miljøvenlige

halmvarmeanlæg gennem afprøvning af anlæg, komponenter, fyrings-

og forbrændingsteknik samt kontrol med udslip og sikkerhed.

2. Prøvestationen skal på baggrund af de indhøstede erfaringer

medvirke til udviklingen af normer for halmfyr,

halmfyringssystemer og forgasningsanlæg.

3. Prøvestationen placeres i Nakskov.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Forslagsstillerne er vidende om, at der på Prøvestationen for

Biomasse tidligere har været en yderst begrænset afprøvning af

halmfyr i forbindelse med den statslige tilskudsordning hertil.

Efter denne ordnings ophør den 1. januar 1986 er al

prøvestationsvirksomhed nedlagt.

Den må genoplives, men i langt større omfang end tidligere.

Der er behov for en prøvestation, som gennemgår alle halmfyrstyper -

store som små - ud fra et miljømæssigt og kvalitetsmæssigt

synspunkt.

I dag er det nemlig forbundet med visse problemer at fyre med halm

især i individuelle fyr.

I »Anvendelse af overskudshalm«, Miljøstyrelsen 1986, side 56,

hedder det således

»Selv om anlæggene fungerer godt, kan det imidlertid ikke med de

fyringsanlæg, der i dag er på markedet, anbefales at etablere

individuelle anlæg i områder med samlet bebyggelse, idet de

erfaringsmæssigt vil give miljøproblemer«.

Om forholdene ved større halmfyringsanlæg hedder det endvidere

»De luftforureningsmæssige forhold ved større halmfyringsanlæg og

halmvarmeværker er almindeligvis langt mindre end ved de små

anlæg. Det skyldes, at de større anlæg som regel er udstyret med

effektivt røgrensningsudstyr, at temperaturen i fyrboksen er

højere, samt at anlæggets drift løbende overvåges« (jf. nævnte

rapport side 67 f).

Det kan således konstateres, at de større halmværker er betydelig

bedre end de små (som jo trods alt er bedre end

markafbrændingen).

I rapporten hedder det fortrøstningsfuldt om store anlæg (jf. side

68)

»Der er i dag gode muligheder for at foretage en effektiv reduktion

af partikler. Brændende halmstykker eller glødende partikler over

en vis størrelse vil kunne opfanges i en cyklon. Halmaske har

imidlertid en overordentlig lille partikelstørrelse, og asken vil

ikke blive tilbageholdt i cyklonen, hvorfor opsætning af

posefilter eller røgvasker normalt vil være nødvendig til

overholdelse af den maksimale grænse. Cyklonen kan dog ikke

undværes på grund af risiko for gennembrænding af filterposer fra

gløder. Røgrensningsudstyr er gennem de sidste år udviklet meget,

og prisen er nu også blevet moderat set i forhold til den samlede

anlægsinvestering.«

Igen kan det fastslås, at hovedproblemet ligger i de individuelle

fyr. Uanset størrelse og type kan der imidlertid være al mulig

grund til at udvikle perfekte anlæg, især med henblik på at fjerne

enhver form for mistanke om dioxinudslip.

Man kan nemlig i dag ikke udelukke, at der udsendes dioxiner fra

halmfyringsanlæg og udslip af PAH (polyaromatiske hydrocarboner)

(jf. nævnte rapport side 47).

Selv om vi ved, at dioxin nedbrydes igen ved høje temperaturer, og

selv om man i store fyringsenheder har god mulighed for at

etablere en tilstrækkelig høj temperatur overalt i bålet, finder

VS det selvfølgelig vigtigt, at der også i forbindelse med større

halmanlæg etableres de fornødne undersøgelser og foretages den

nødvendige løbende kontrol.

Der er for tiden stigende interesse for halmforgasningsanlæg. Der vil

derfor snart opstå behov for, at prøvestationen også kan påtage

sig opgaver i forbindelse med disse anlægstyper.

Af miljømæssige grunde og af hensyn til brugerne eksisterer der

således et behov for en uvildig prøveinstans, der kan afprøve de

forskellige fyrs effektivitet og miljøvenlighed.

I »Anvendelse af halm og marginale træressourcer på Bornholm« (1985,

Bornholms Amtskommune, Teknisk Forvaltning, side 42 f) hedder det

»Et fyrs varmeproduktion afhænger af

- brændslets kvalitet (f.eks. fugtighed og struktur for flis)

- isolering og dimensionering af skorsten

- fyrets pasning

- sammensætning med andre energiproducerende anlæg,

akkumuleringstanke m.v.

Skulle der opstilles en produktionsgaranti for fyret, kunne det

f.eks. foregå på følgende måde

Bygherren beskriver det samlede fyringssystem . . .

Leverandøren meddeler desuden anvisninger på pasningskrav . . .

Hvis fyringsvirkningsgraden er mindre end den garanterede, skal

leverandøren refundere driftstabet.

Et af problemerne ved en sådan ordning er, at der ikke altid er

foretaget uvildige afprøvninger af fyringsvirkningsgraden på de

forskellige fyr.«

På side 16 i samme rapport fra Bornholm hedder det

»På markedet findes ganske vist adskillige fyr til afbrænding af både

træ, halm, flis og briketter, men kun et fåtal af disse er

afprøvet af en uvildig prøveinstans. For en bruger uden særlig

indsigt og uden midler til køb af sagkyndig bistand kan det derfor

være en vanskelig sag at vælge mellem de forskellige fyr på

markedet.«

I »Varmeforsyningsplanlægning i Storstrøms Amtskommune« (1982)

omtales også fremtidige konfliktforhold mellem halmværker og

leverandører blandt andet i forbindelse med tekniske problemer ved

aftagelsen af halm.

En uvildig prøvestation kan formodentlig medvirke til at mindske de

her nævnte problemer og samtidig tilskynde til udvikling af

miljøvenlige anlæg og anlæg, der i øvrigt er driftssikre.

Storstrøms Amt er en af landets mest halmrige regioner, hvilket

fremgår af nedenstående statistik fra Jordbrugsøkonomisk Institut.

OVERSKUD I PCT. AF BJÆRGET MÆNGDE OG SAMLET OVERSKUDSMÆNGDE

1980 Normalt år Amter JI DS jI 81/82 DDL 73 --------------------------------------------------------------------- Københavns 77 56 77 83 Frederiksborg 49 39 55 63 Roskilde 69 57 71 72 Vestsjællands 55 44 58 64 Storstrøms 66 58 67 71 Bornholms 41 46 46 51 Fyns 29 20 30 36 Sønderjyllands 13 8 18 25 Ribe 0 3 0 2 Vejle 15 13 17 23 Ringkøbing 9 13 3 30 Århus 27 17 31 38 ¬Viborg 8 9 10 14 Nordjyllands 17 18 18 23 --------------------------------------------------------------------- I alt mill. tons 1,3 (* 1) 0,9 1,6 (* 1) 2,0 ---------------------------------------------------------------------

Hertil kommer, at Vestlolland har et smertelig stort behov for nye

vækstcentre, som kan stimulere områdets erhvervsudvikling, uden at

man kommer i lommen på en stor enkeltstående koncern eller

industrier, som blot søger til området for at udnytte en relativt

billig arbejdskraft og forskellige offentlige ydelser. På denne

baggrund anser VS det for naturligt at placere prøvestationen i

Nakskov.

Sammen med det samtidig hermed fremsatte beslutningsforslag om en

offentlig produktion af halmfyr og et forslag om offentlig

produktion af ethanol, som VS agter at fremsætte senere, kan der

efterhånden tegnes en alternativ strategi til afhjælpning af

Vestlollands nuværende beskæftigelsesmæssige situation.

Ingen

Nr BSF 117

Forslag til folketingsbeslutning om prøvestation for halmfyr og halmforgasningsanlæg

Fremsat af Tinning (VS) Albrechtsen (VS) Elisabeth Bruun Olesen (VS)

den 30. januar 1987