1986 BSF 95 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GÆLDSSANERING FOR STUDIEGÆLDSRAMTE

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at stille

forslag til lov om sanering af gæld optaget som statsgaranterede

studielån efter følgende retningslinier

1. Debitorer, der i en 10-årig periode efter studiets afslutning

eller ophør i nettorente og afdrag har betalt mindst 15 pct. af

den del af indkomsten, der overstiger højeste dagpengesats, får

ved periodens afslutning restgælden slettet.

2. Debitorer, der ikke i alle årene har betalt ovennævnte minimum,

får ved periodens slutning beregnet det skyldige beløb indekseret

efter nettoprisindekset. Resten af gælden slettes.

3. Gældssaneringen sker, uanset om gælden er overgået til

Hypotekbanken eller fortsat administreres af private banker og

sparekasser.

4. Gældssanering efter ovenstående retningslinier skal ikke være til

hinder for, at debitorerne kan få yderligere gældssanering i

henhold til konkursloven.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Der er ved udgangen af 1985 en samlet statsgaranteret studiegæld på 8

mia. kr. Beløbet har ikke været stigende de senere år. Derimod er

der sket store stigninger i gældens fordeling på personer, idet

antallet af personer med meget høje gældsposter er steget

voldsomt. Således var der ved udgangen af 1983 220 personer med en

gæld på over 300.000 kr. To år senere var antallet steget til 973.

Samfundet kan ikke leve med, at et stort og stærkt stigende antal

mennesker må leve deres liv i en bundløs gæld på grund af en

forkert politisk beslutning. En beslutning, hvis forudsætninger

yderligere blev undergravet af et voldsomt stigende renteniveau og

forringede beskæftigelsesmuligheder og reallønninger. Derfor

erkendes det også fra alle politiske sider, at der må gøres noget.

Imidlertid har den hidtidige hjælpeforanstaltning -

rentetilskudsordningen - ikke været tilstrækkelig effektiv til at

løse problemet. Regeringens nys fremsatte forslag (L 160) står

også langt fra mål med problemets omfang. Det Radikale Venstres

forslag (B 94) er væsentlig bedre, men mangler især en klar

bestemmelse om, hvormeget de gældsramte forventes at betale, før

de er gældfri. Socialdemokratiets forslag (L 98) om at lade

studiegældsramte behandle efter konkurslovens regler, løser kun

problemet for nogle få af de allerhårdest ramte. Derfor fremsættes

dette forslag.

Udgangspunktet for forslaget er, at mennesker, der har gjort en

rimelig anstrengelse for at betale gælden, efter en 10-årig

periode skal have restgælden slettet. Et andet udgangspunkt er, at

der ikke må gøres forskel mellem dem, der har forsøgt at betale,

og dem, der har givet op.

Det er vanskeligt at skønne over de statsfinansielle konsekvenser af

forslaget. Men det må fremhæves, at der ikke er realøkonomiske

virkninger af at slette uerholdelig gæld.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGETS ENKELTE PUNKTER

ad 1

Det foreslås, at der ved en rimelig betaling skal forstås 15 pct. af

indkomsten ud over dagpengeniveauet, dvs. ca. 1/3 af den

overskydende indkomst efter skat. Ved indkomsten forstås her

bruttoindkomsten, dog undtaget lejeværdi af egen bolig.

Skattebesparelser på grund af rentefradraget fragår i det betalte

beløb.

ad 2

Debitorer, der ikke i alle årene har betalt det nævnte minimum, skal

også have mulighed for gældssanering, men i så fald bør der

beregnes en restgæld svarende til de manglende betalinger. Ved

beregning af restgælden bør der være mulighed for at overføre

betalinger mellem årene, således at betalinger ud over minimum i

et år kan overføres til et andet år, hvor der ikke har været

betalt op til mimimum. For ikke at stille debitorer, der har

undladt at betale, urimeligt gunstigere end dem, der har forsøgt

at betale gælden, foreslås det, at manglende betalinger indekseres

frem til gældssaneringstidspunktet efter nettoprisindekset. I

forbindelse med gældssaneringer træffes der aftale om en

afdragsordning. Under afviklingsperioden indekseres restgælden

ligeledes efter nettoprisindekset.

ad 3

For ikke at skabe urimelige skel mellem dem, der har forsøgt at

betale deres gæld, og dem, der har givet op over for problemet,

foreslås det at behandle alle ens, uanset om gælden er overgået

til Hypotekbanken eller ikke.

ad 4

En summarisk gældssanering efter ovenstående retningslinier vil løse

de fleste problemer. Men der vil stadig væk være en række

mennesker, der af en række grunde - store forsørgerforpligtelser,

anden gæld mv. - vil være i en situation, hvor gældsafvikling er

urealistisk inden for en overskuelig fremtid. Disse mennesker bør

have en individuel gældssanering efter konkurslovens bestemmelser.

Ingen

Nr BSF 95

Forslag til folketingsbeslutning om gældssanering for studiegældsramte

Fremsat af Rahbæk Møller (SF) Leif Hermann (SF) Ingerlise Koefoed (SF) Stillinger (SF) Ebba Strange (SF)

den 20. januar 1987