1986 BSF 60 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN KABELLOV

Folketinget opfordrer regeringen til tidligt i 1987 at fremsætte et

forslag om en kabellov.

Kabelloven skal udarbejdes efter følgende retningslinjer

A. KABELNÆVN

1. Der oprettes et kabelnævn bestående af 5 til 7 medlemmer med

mediemæssig, forbrugerpolitisk, teknisk og juridisk sagkundskab.

Kabelnævnet skal

- behandle alle anliggender af programmæssig art i hybridnettet,

- føre tilsyn med anliggender af programmæssig art i

fællesantennenettene og

- administrere tilladelser til fællesantenneanlægs midlertidige

programforsyning fra kommunikationssatellitter.

B. FÆLLESANTENNEANLÆGGENE

2. Der udarbejdes et tilladelsessystem for den programmæssige drift

af fællesantenneanlæg og kabel-tv-systemer. Betingelserne herfor

skal omfatte ejerforhold, programansvarlighed,

programsammensætning og kanalfordeling, jf. nedenfor.

Tilladelsessystemet administreres af kabelnævnet.

Tilladelsen til programmæssig drift af fællesantenneanlægget

forudsættes at have karakter af en registrering.

3. Der udarbejdes regler for brugerindflydelse i de store

fællesantenneanlæg, der ejes af P & T, telefonselskaberne eller

kommunerne. Brugerindflydelsen skal svare til den

brugerindflydelse, der gælder i fællesantenneforeningsejede

kabelanlæg.

4. Der udarbejdes regler for mindretalsbeskyttelse ved programvalget

i fællesantenneanlæg.

5. Det påhviler fællesantenneforeninger m.v. at sikre, at der i

anlægget sker en fordeling af Danmarks Radios fjernsynsprogrammer

og det landsdækkende og de regionale programmer fra TV 2. Desuden

skal en kanal i anlægget stilles til rådighed til fordeling af

lokale tv-programmer, interesse-tv og lignende ikke-professionelle

programmer. Fællesantenneanlæggene kan opnå tilladelse til

fordeling af lyd- og billedprogrammer inden for det enkelte

kabelanlæg efter principper som anført i lovgivningen om nærradio

og lokal-tv.

C. HYBRIDNETTET

6. Kabelnævnet varetager, uafhængigt af televirksomhederne, alle

anliggender af programmæssig art i forsyningsnettet i

overensstemmelse med nedenstående regler.

7. Kabelnævnet repræsenterer fællesantenneforeningerne i forhold til

programleverandørerne, således at alle de programmer, der blot

ytres ønske om fra en brugerforenings side, sendes til pågældende

HOVEDFORDELINGSPUNKT, medmindre tvingende grunde, f.eks.

ophavsretlige, forhindrer det. Det påhviler desuden kabelnævnet at

sikre, at det samlede udbud i hybridnettet muliggør overholdelsen

af mustcarry-reglerne, som er nævnt ovenfor, ligesom der i det

samlede programudbud skal tilstræbes en kulturel og genremæssig

alsidighed. Kabelnævnet har pligt til at fremsende oplysninger til

fællesantenneanlæggene om alle teknisk tilgængelige inden- og

udenlandske programmer.

8. Kabelnævnet fastsætter efter forhandling med de implicerede parter

prisen pr. program, idet dog prisen for et specifikt program skal

afspejle en eventuel programafgift og udgiften for rundsendelse af

programmet. Ud over udgiften for rundsendelse må der ikke

forekomme geografisk bestemte forskelle i programpriser.

Herudover gælder det, at den tekniske rundsendelse af de danske

landsdækkende eller regionale programmer samt rundsendelse i den

åbne kanal er afgiftsfri.

Programmerne afsættes eet ad gangen, og den enkelte

fællesantenneforening afgør selv, hvilke og hvor mange programmer

den vil aftage.

9. Rent teknisk drives hybridnettet af televirksomhederne, som

pålægges at fremføre alle de programmer, som kabelnævnet har

indgået aftale om, til hvert enkelt hovedfordelingspunkt, for så

vidt blot een fællesantenneforening ved pågældende

hovedfordelingspunkt ytrer ønske om det. Prisen for den tekniske

rundsendelse skal pr. kanal være den samme i et givet

hovedfordelingspunkt. Eventuelle afgifter fra programleverandør

til televirksomheder for rundsendelse forhandles via kabelnævnet.

10. Såfremt kabelnævnet efter forhandling med televirksomhederne

skønner, at der ikke inden for rimelige tekniske og økonomiske

rammer kan skaffes tilstrækkelig kapacitet i forsyningsnettet til

at overholde punkt 8, påhviler det kabelnævnet at overholde must

cary-reglerne og reglen om en åben kanal til ikke-kommercielle

formål. Herudover skal kabelnævnet sikre, at alle landsdækkende

nordiske programmer rundsendes i hybridnettet. Endelig skal det

samlede programudbud sammensættes således, at der opnås en

kulturel og genremæssig alsidighed.

11. Der skal afsættes een kanal i forsyningsnettet til

ikke-kommercielle formål. Den tekniske fremføring af programmer på

denne kanal skal være afgiftsfri. Kanalen, som kan anvendes til

interessegruppe-tv, undervisnings-tv, borgerproduceret tv m.v.,

administreres af kabelnævnet efter nærmere fastsatte regler.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Målet med en kabellov, der både omfatter det nationale

distributionssystem for TV: hybridnettet og de lokale

distributionssystemer: fællesantenneanlæggene, er

- at opnå et samlet programudbud, der er så bredt og alsidigt som

muligt,

- at brugerne får den størst mulige direkte indflydelse på

programudbuddet, og

- at brugerne får de bedst mulige betingelser for selv at ytre sig i

billedmediet.

Det vigtigste middel til at nå det anførte mål er at fratage

televirksomhederne den indflydelse på sammensætning af

programmer, der rundsendes i hybridnettet, som de har i dag. Dette

kan ske ved, at man adskiller kabelejerskab fra programredaktionel

virksomhed. Rent teknisk gøres det i forslaget ved, at der

oprettes et kabelnævn, hvis opgave det er at varetage den

programredaktionelle funktion i hybridnettet. Herved gøres

televirksomhederne til det, som de er i alle andre henseender,

nemlig neutrale transportører af signaler. Brugerne køber

kabelplads af televirksomhederne, og programmerne køber de gennem

kabelnævnet.

Herudover indføres der også med forslaget et regelsæt for

fællesantenneforeningernes programmæssige aktivitet og for

programbeføjelser for brugere, der er tilsluttet ikkebrugerejede

kabelsystemer. Formålet er at sikre en demokratisk

brugerindflydelse på programsammensætningen i

fællesantenneanlæggene, også i kabel-tv-systemer, som ikke ejes

direkte af brugerne.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGETS ENKELTE PUNKTER

ad 1

Kabelnævnet er den centrale instans i forslaget til en kabellov. Det

skal inden for sit kompetenceområde have den endelige

administrative afgørelse af de behandlede sager, idet dets

afgørelse dog kan indbringes for domstolene. Nævnet fastlægger

selv sin forretningsorden og ansætter det nødvendige personale.

Nævnet skal være partipolitisk uafhængigt og i sin virksomhed være

uafhængig af ministeren for kulturelle anliggender og ministeren

for offentlige arbejder.

AD 2

Tilladelsessystemet omfatter kun programmæssige forhold. Det skal

sikre, at der ved alle fællesantenneanlæg og kabel-tv-systemer

eksisterer brugerforeninger, i hvilke brugerne har en demokratisk

indflydelse på programudvalget i fællesantenneanlægget. Ud over

disse regler opretholdes naturligvis det eksisterende tekniske

godkendelsessystem.

Fordelen ved et registreringssystem er, at man får en oversigt over

eksisterende fællesantenneforeninger, og at

fællesantenneabonnenter i tilfælde af utilfredshed og eventuel

misligholdelse af programreglerne kan rette henvendelse til

kabelnævnet.

AD 3

Den overvejende del af fællesantenneanlæggene ejes og administreres

af antennelav eller -foreninger, som er oprettet med dette formål

for øje. Det er alene hensigten med punktet at præcisere deres

programmæssige funktion svarende til, hvad den principielt er i

dag.

En del fortrinsvis mindre fællesantenneanlæg ejes og administreres af

ejendommens ejer, af et boligselskab eller af en boligforening.

Endvidere ejes og administreres en mindre del af kommunale

myndigheder; ca. 50 kommuner har fået oprettelsestilladelse til

egentlige byanlæg. Endelig ejes og administreres en mindre del af

fællesantenneanlæggene, ca. 35, af televirksomhederne. Det er

hensigten at give brugerne i disse anlæg samme indflydelse på

programtilrettelæggelsen, som man har i de brugerejede anlæg.

AD 4

Bestemmelsen skal forhindre, at et mindretal i en brugerforening ikke

får tilgodeset sit programønske. Forskellige modeller til

mindretalsbeskyttelse vil kunne anvendes. Herudover kan man

overveje, om der skal være særlige regler for brugerindflydelse i

de store brugerforeninger, f.eks. foreninger med over 1.000

medlemmer.

AD 5

Bestemmelsens 1. punktum svarer til den ændring af § 3 i lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed, der blev gennemført ved lov nr. 276

af 6. juni 1985.

Bestemmelsens 2. punktum omhandler en åben kanal, som både kan bruges

til lokale programmer og til lokale og landsdækkende

»ikkeprofessionele« programmer, f.eks. interessegruppe-tv,

meddelelses- og instruktionsprogrammer m.v.

Bestemmelsens 3. punktum omhandler fællesantenneforeningernes

selvproducerede tekst- og programvirksomhed. Yderligere must

carry-regler kan eventuelt overvejes ved anlæg med stor

programkapacitet.

AD 6

Det er meningen med forslaget helt at adskille de programmæssige og

de kommercielle interesser i hybridnettet.

AD 7

Bestemmelsen skal begrænse kabelnævnets selvstændige kulturpolitiske

beføjelser, således at kabelnævnet fungerer som en slags

»indkøbsforening« for fællesantenneforeningerne.

AD 8

Priserne pr. program fastsættes efter en samlet afvejning af alle

prisfaktorer, dog således

- at den tekniske RUNDSPREDNING af de 2 landsdækkende og de

regionale danske programmer samt den åbne kanal er afgiftsfrie,

- at den del af prisen for en given programkanal, der hidrører fra

den tekniske RUNDSENDING, er den samme pr. kanal i et givet

hovedfordelingspunkt, og

- at prisen for eventuelt betalings-tv svarer til indkøbsprisen pr.

abonnent; brugeren skal altså betale den faktiske pris for

eventuelt betalings-tv.

AD 9

Bestemmelsen sikrer, at televirksomhederne ikke har nogen

programmæssig indflydelse i modsætning til i dag, hvor de f.eks.

sælger programmerne i »pakker« og derved begrænser

fællesantenneforeningernes mulighed for fri programsammensætning.

Bestemmelsen sikrer endvidere, at televirksomhederne får deres

udgifter dækket.

AD 10

Nærmere bestemmelser udarbejdes efter forhandling med

televirksomhederne og så vidt muligt med repræsentanter for

fællesantenneforeningerne.

AD 11

Hvis der er større interesse for den ikkekommercielle åbne kanal, end

der er plads til, må kabelnævnet fungere som redaktør af kanalen

og/ eller oprette flere kanaler efter forhandling med alle

implicerede parter.

Ingen

Nr BSF 60

Forslag til folketingsbeslutning om en kabellov

Fremsat af Ingerlise Koefoed (SF) Birthe Hansen (SF) Ebba Strange (SF) Jette Westh (SF)

den 25. november 1986