1986 BTL 252 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FASTSÆTTELSE AF VILKÅR FOR SPECIALLÆGEHJÆLP M.V. EFTER LOV OM OFFENTLIG SYGESIKRING NR L 252 1986-87, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser

fra

Foreningen af Speciallæger og

Sygesikringens Forhandlingsudvalg.

Udvalget konstaterer, at der med gennemførelsen af lovforslaget ikke

er lagt hindringer for en overførsel af opgaver fra sygehusvæsenet

til speciallægepraksis. I fastlæggelsen af den økonomiske ramme

for speciallægepraksis i de kommende år er det således klart

præciseret, at udgiftsrammen kan korrigeres for udgifter som følge

af en tilførsel af nye opgaver.

Udvalget ønsker endvidere at fremhæve, at der efter lovforslaget

fortsat vil være mulighed for, at overenskomstparterne kan

forhandle om indpasning af nye ydelser og moderniseringer af

ydelsesstrukturen i speciallægepraksis. Der er således sikret

mulighed for en fortsat udvikling af området i det omfang, de

sundhedsfaglige og økonomiske forudsætninger herfor er til stede.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan

støtte lovforslaget, selv om det efter mindretallets opfattelse

ikke løser de grundlæggende problemer i hele ydelsessystemet. Det

er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at ethvert privat

profitmotiv burde fjernes fra sundhedsområdet. Som systemet i dag

er indrettet for bl.a. speciallægerne, svarer det til, at

folketingsmedlemmer fik diverse honorarer alt efter, hvor mange

gange de trykkede på knappen i folketingssalen, stillede spørgsmål

til ministre, spørgsmål gennem udvalg m.v. Enhver kan forestille

sig, hvilke konsekvenser det ville have. Som det sker i

forbindelse med speciallægerne, kunne man så forestille sig et

loft over realvæksten for folketingsmedlemmers hyre, som i givet

fald skulle forhandles mellem Folketingets partier og andre

interesserede parter. Det ville der kunne bruges en del tid på, og

der ville uvægerligt gå kuk i det. Men det er et sådant system,

der indtil videre er accepteret for bl.a. speciallægerne.

Efter Socialistisk Folkepartis opfattelse kan problemerne kun reelt

løses ved, at de stort set private erhvervsdrivende som alment

praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.v. bliver

offentligt ansatte under en eller anden form.

Den borgerlige regering har ikke været interesseret i at standse

speciallægekonflikten, men blev i sidste øjeblik tvunget til det.

Den manglende interesse skyldes efter SFs opfattelse, at man kunne

bruge konflikten til at liste brugerbetaling ind ad bagdøren. Det

er naturligvis helt uaccptabelt. Med lovforslaget er regeringen

foreløbig blevet forhindret i at bruge denne metode. Og det er

fint.

I øvrigt betragter SF ikke aftalen mellem Sygesikringen og

speciallægerne som en del af arbejdsmarkedets overenskomstsystem.

Det er alene en aftale mellem nogle private erhvervsdrivende og

det offentlige om regulering af visse ydelser, et system, der som

nævnt efter mindretallets opfattelse er grundlæggende uholdbart.

Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Niels

Anker Kofoed (V) Elsebeth Kock-Petersen (V) Steffensen (KRF)

Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S) Henning Rasmussen (S) fmd. Torben Lund (S)

Agerschou (SF) Tommy Dinesen (SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 252

Betænkning over Forslag til lov om fastsættelse af vilkår for speciallægehjælp m.v. efter lov om offentlig sygesikring

Nr L 252 1986-87, 1. samling

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19870819