1986 BTL 251 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORNYELSE AF VISSE OVERENSKOMSTER INDEN FOR EDB-OMRÅDET NR L 251 1986-87, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål 19

Har PROSA på noget tidspunkt givet udtryk for at strejkeramme

forsvaret, politiet og valgberedskabet?

Svar

Finansministeren kan herom oplyse følgende

PROSA har haft mulighed for at udvide konflikten til disse områder

med virkning fra 25. august 1987.

På mødet den 12. august 1987 meddelte PROSA, at man ikke havde planer

om at udvide konflikten.

Jeg kan henholde mig hertil.

Spørgsmål 18

Hvilke områder har PROSA henholdsvis finansministeren udvalgt til at

være strejkeramt eller lockoutet?

Endvidere ønskes oplyst tidspunkterne herfor.

Svar

Finansministeren har herom oplyst følgende

»Inden for statens område er der iværksat strejker på følgende

tidspunkter

Danmarks Statistik: 17. april 1987.

Farvandsdirektoratet: 1. maj 1987.

Handelshøjskolen i Århus: 1. maj 1987.

Danmarks Geologiske Undersøgelse: 1. juni 1987.

Ministeriet for Grønland: 1. juni 1987.

Socialstyrelsen: 1. juni 1987.

De centrale administrationer ved Københavns Universitet og Århus

Universitet: 1. juni 1987.

Idet der henvises til bilaget til lovforslaget udarbejdet af

Administrationsdepartementet den 14. august 1987, kan det oplyses

for så vidt angår Datacentralens område

- at alle opgaver for Toldvæsenet er strejkeramt,

- at opgaverne for Statsskattedirektoratet med undtagelse af

skattereformaktiviteterne er strejkeramt, medens

skattereformaktiviteterne er lockoutet,

- at af opgaverne for Regnskabsdirektoratet er regnskabskørslerne

strejkeramt, og lønkørslerne er lockoutet.

Strejken trådte i kraft den 25. juni 1987 og lockouten den 1. juli

1987.«

Jeg kan henholde mig hertil.

Spørgsmål 40

Hvorfor er der i listen over lockoutede ikke medtaget AF-MATCH, SU,

Udenrigsministeriets systemer, pensionsudbetalinger,

vedligeholdelse af alle systemerne (skat, told, politi, forsvar

m.v.)?

Svar

Finansministeren har herom oplyst følgende

»Oplysningerne i besvarelsen af udvalgets spørgsmål 18 om omfanget af

Datacentralens lockout knytter sig til de aktivitetsområder, hvor

en konflikt ud over den 1. september 1987 vil have de væsentligste

konsekvenser, jf. Administrationsdepartementets notat af 14.

august.

Det er korrekt, at Datacentralens lockout herudover omfatter

yderligere et antal systemer, herunder de i spørgsmål 40 nævnte.

Det gælder for en række af disse systemer, at der er etableret

manuelle procedurer m.v., hvorved konsekvenserne af konflikten i

nogen grad er afbødet.

Af følgende liste fremgår i øvrigt, hvilke opgaver der er henholdsvis

strejke- og lockoutramt

Strejkeramte

Skatteområdet

Drift af den samlede skatteopgave, udvikling af en række

skatteopgaver, dog ikke udvikling af skattereformen

Lockoutramte

Udvikling af resten af skatteopgaverne inkl. udvikling af

skattereformen. Industriministeriet

Opgaver for Patentdirektoratet

Udviklingsopgaver i henhold til kontrakt

Opgaver for departementet

Tilsynet med banker og sparekasser

Mindre driftsopgaver

Forsvar

FØRST (forsvarsøkonomistyringssystem) og SJS-I (statens

journalsystem)

Udviklingsopgaver og vedligeholdelsesopgaver (dog ikke driftsstøtte,

som er friholdt)

Økonomi

Central driftsafvikling af SCL (lønsystem)

Centralt driftsafviklede regnskabsopgaver: SCR, IRIS (internt

regnskab)

Mindre opgaver for Nationalbanken og Kongeriget Danmarks Hypotekbank

og Finansforvaltning samt kreditforeningerne

Undervisning og told

Undervisningsministeriets bloktilskud (gymnasier m.v.)

Alle opgaver for toldvæsenet

CRAM (arbejdsmarkedsstatistikken)

Undervisningsministeriet (Statens Uddannelsesstøtte) og

Erhvervsskolerne

Økonomiopgaver for HNG og DANGAS Indenrigs- og Justitsministeriet

Driftsstøtte til Værnepligtsstyrelsen

Udvikling på politiets opgaver

Driftsstøtte til Civilforsvarsstyrelsen

Udvikling af tinglysningssystemet

Udvikling af CPR-opgaven

Udvikling af vægtafgift

Diverse opgaver herunder for private

Central driftsafvikling af alle opgaver, bl.a. Retsinformation,

DC-HOST, Børne- og hustrubidrag

for Københavns Kommune m.v.

Alle udviklingsopgaver for diverse mindre statslige kunder samt for

indenlandske private

kunder

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

haft samråd med arbejdsministeren og finansministeren.

Arbejdsministeren har endvidere skriftligt besvaret spørgsmål fra

udvalget.

Udvalget har desuden modtaget skriftlige og/eller mundtlige

henvendelser fra

Foreningen af Danske Civiløkonomer,

PROSA,

PROSA/DC og

PROSA/STAT.

Der er af et mindretal stillet et ændringsforslag, hvorom henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren samt dennes svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet har konstateret, at det er i overensstemmelse med

arbejdsretlig teori, jf. Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret, 3.

udg., side 248, og lovgivningspraksis siden 1981, når der ikke

gives lønforhøjelser med tilbagevirkende kraft fra overenskomstens

udløbstidspunkt på et område, hvor der har været iværksat en

overenskomstmæssig konflikt.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler

følgende

Efter Socialdemokratiets opfattelse har arbejdsministerens

forelæggelse af lovforslaget og oplysningerne til Folketinget lidt

af væsentlige mangler.

I bemærkningerne til lovforslagets § 12, stk. 2, oplyser regeringen,

at det er praksis, at overenskomstfornyelser på områder, hvor der

er iværksat overenskomstmæssige arbejdsstandsninger, først får

virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsstandsningerne ophører.

På trods af bestræbelser herfor i udvalget er det ikke lykkedes

arbejdsministeren at dokumentere denne praksis. Tværtimod er der i

lovgivningen eksempler på det modsatte, og ministeren har da også

erkendt, at det er en ny praksis, der ønskes indført.

Et andet eksempel på oplysninger, der har været vildledende, findes i

bilaget til lovforslaget. Det hedder heri, at en fortsættelse af

konflikten ud over 1. september 1987 vil »medføre en række

konsekvenser«. Blandt disse nævnes, at »fra 11. august kan de

friholdte opgaver inddrages i konflikten til enhver tid med 14

dages varsel. Der er tale om edb-opgaver for blandt andet

politiet, forsvar og Folketinget. Selv en meget kortvarig

arbejdsstandsning er ikke forsvarlig«.

Der er ingen tvivl om, at en oplysning af denne karakter har gjort

indtryk på medlemmer af Folketinget og kan have været bestemmende

eller medbestemmende for den holdning, der er givet udtryk for i

folketingssalen.

Imidlertid har det under udvalgsarbejdet vist sig, at PROSA allerede

den 12. august 1987 meddelte regeringen, at man ingen planer havde

om at udvide konflikten. I bedste fald er oplysningerne under nr.

5 derfor uden interesse, i værste fald må de betragtes som

vildledende.

Socialdemokratiet finder det beklageligt, at ministeren på denne måde

har medvirket til at skabe et forkert indtryk af praksis på

området og af PROSAs planer. I virkeligheden har ministeren helt

ubegrundet givet indtryk af, at PROSA ville optræde uforsvarligt.

Mindretallet finder det endvidere betænkeligt, at regeringen har

ladet en konflikt på statens edb- og Datacentralens område udvikle

sig til en grænse, hvor statens administrative systemer er ved at

bryde sammen. Mindretallet henviser til bilaget til lovforslaget

og fagforeningen PROSA, som på et meget tidligt tidspunkt i den

igangværende konflikt forudså denne situation med sammenbrud.

Mindretallet har derfor i udvalget forsøgt at få regeringen i gang

med overvejelser om, hvorledes samfundet i fremtiden undgår at

komme i lignende situationer.

Den teknologiske udvikling på informatikkens område har været i en

rivende udvikling. Den igangværende konflikt imellem

staten/Datacentralen og PROSA har vist, at det alvorligt må

overvejes, om det er acceptabelt, at statens edb-funktioner kan

lammes på grund af arbejdskonflikter.

Det er derfor Socialdemokratiets opfattelse, at der hurtigt må tages

initiativ til, at visse funktioner, som kan betragtes som

samfundsvigtige edb-opgaver, i fremtiden varetages af

tjenestemænd.

Det er mindretallets opfattelse, at regeringen ved at lade denne

konflikt løbe så langt har sat Folketinget i en situation, hvor

Tinget for at redde samfundet fra administrativt kaos nødvendigvis

må stemme for det foreliggende forslag.

Da lovforslaget er udformet således, at de medarbejdere, der er

omfattet af konflikten mellem Finansministeriet/Datacentralen og

PROSA vil få deres løn- og arbejdsforhold reguleret efter de samme

retningslinjer, som er aftalt mellem finansministeren og

HK/Samdata for tilsvarende overenskomstområder, hverken mere eller

mindre, vil mindretallet indstille lovforslaget til vedtagelse med

det stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis og

Venstresocialisternes medlemmer af udvalget) opfatter den

langvarige konflikt mellem staten, Datacentralen og PROSA som

resultat af Finansministeriets passive holdning.

Der er intet i det materiale, der er forelagt arbejdsmarkedsudvalget,

som giver belæg for regeringens påstand om, at væsentlige

samfundsfunktioner såsom Folketinget, forsvaret og politiet var

truet af konflikten. Det er tværtimod ved svar på spørgsmål 19

oplyst, at Finansministeriet ved mødet den 12. august 1987 med

PROSA fik meddelelse om, at PROSA ikke havde planer om at udvide

konflikten. Det er endvidere ved svar på spørgsmål 18 og spørgsmål

40 oplyst, at Finansministeriet ved sin omfattende lockout af en

række publikumsrettede funktioner har bragt staten ud i de

vanskeligheder, som arbejdsministeren nævner som den egentlige

begrundelse for indgrebet. Det er endelig over for udvalget

oplyst, at såvel staten som Datacentralen har store problemer med

at fastholde kvalificeret personale, samt at det forud for

overenskomstperiodens afslutning fra arbejdsgiversiden offentligt

var tilkendegivet, at der ved overenskomstforhandlingerne skulle

søges en løsning herpå.

I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at regeringen i sit

lovforslag fraviger sit tidligere tilbud på TFU-forliget plus 3

pct. over for PROSA, som det er blevet oplyst over for udvalget.

Den holdning, der ligger bag en sådan nedskæring af tilbudet, kan

opfattes som en straffeekspedition og vil under alle

omstændigheder vanskeliggøre arbejdsforholdene på de omfattede

arbejdspladser.

For mindretallet er det ikke kun et spørgsmål om løn, der skal til

for at fastholde personalet i den offentlige sektor, men også om

skabelse af arbejdspladser, som giver udviklingsmuligheder,

uddannelse, reel medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og

sociale ordninger for medarbejderne, men selvfølgelig spiller

lønnen og lønforskelle mellem det offentlige og private en rolle.

En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet bestilt af

Finansministeriet viser, at statsansatte edb-folk i 1985

gennemsnitlig fik 56.000 kr. mere om året ved at skifte til det

private erhvervsliv (svarer i dag til ca. 71.000 kr.). Resultatet

af denne kæmpemæssige forskel er, at det offentlige i stigende

omfang må købe sig til edb-viden fra private firmaer, hvilket

betyder stadig større udgifter for staten til konsulentfirmaer.

Dertil kommer, at edb-arbejde er et spørgsmål om følsomme data,

som det er mere end problematisk at overlade til private firmaer.

Af de oplysninger, som er fremkommet under udvalgsarbejdet, er der

ikke meget, som tyder på, at den offentlige arbejdsgiverpart har

bestræbt sig særlig meget på at komme frem til brugelige

forhandlingsudspil og -resultater, og resultatet vil blive

edb-kaos i de kommende år på grund af en accelererende

personaleflugt til det private, et problem, som vi ikke har kunnet

få oplyst hvordan staten vil løse.

Mindretallet ser med stor bekymring på, at der på det offentlige

ansættelsesområde er etableret en tradition for indgreb. Denne

tradition fritager de offentlige arbejdsgivere, forhandlere og

organisationerne for det ansvar, der ligger i at opnå et

forhandlingsresultat, som kan sikre, at det offentlige rekrutterer

og fastholder kvalificeret arbejdskraft.

Mindretallet modsætter sig principielt lovindgreb til løsning af

arbejdsmarkedskonflikter og indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling, men er dog medforslagsstiller til

det stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse, men vil redegøre for sin

stilling til ændringsforslaget ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af

et mindretal (S, SF og VS)

Til § 12

1) Stk. 2 udgår.

Bemærkninger

Forslagsstillerne ønsker ikke at medvirke til indførelse af en ny

arbejdsretlig praksis.

Bo Kristensen (KF) fmd. Henning Andersen (KF) Houe (KF) Jette

Thomsen (KF) Maisted (V) Tørnæs (V) Bollmann (CD)

Kofod-Svendsen (KRF) Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn

Christensen (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Kaj Poulsen (S)

Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF) Elisabeth Bruun

Olesen (VS) Estrup (RV)

Partiet FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 251

Betænkning over Forslag til lov om fornyelse af visse overenskomster inden for edb-området

Nr L 251 1986-87, 1. samling

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19870819