1986 BTL 249 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (»DET SKRÅ SKATTELOFT«) NR L 249 1986-87, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller et »flertal§ (udvalget med undtagelse af

Socalistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til forkastelse

ved 3. behandling.

Et »mindretal inden for flertallet§ (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) udtaler, at Socialistisk Folkeparti med nærværende

lovforslag gør opmærksom på et reelt problem. Problemet består i,

at regeringen ved at vælte flere og flere udgifter over på

kommuner og amtskommuner tvinger de lokale skatter i vejret. Det

betyder, at flere støder imod skatteloftet. Herved fås en

uacceptabel fordelingsvirkning af skatterne.

Derimod vil Socialdemokratiet gerne ramme en pæl igennem en

misforståelse, som har bidt sig fast i den offentlige debat. Det

nævnte problem er ikke en følge af skattereformen. Der er ikke een

eneste mere, der støder imod skatteloftet som følge af

skattereformen.

Efter Socialdemokratiets opfattelse er de skatteprocenter, vi

opererer med, ikke for små. En marginalskat på 68 pct. plus

kirkeskat, hvorved skatteyderen altså selv får lov til at beholde

under en tredjedel af sin bruttoindkomst, kan ikke bære mere uden

andre uheldige virkninger.

Det, der er behov for, er i stedet at finde aflastningen for

personskatterne. Det er ikke en let opgave, men efter

Socialdemokratiets opfattelse findes der fortsat så store

skattefrie avancer, der bør tages fat på, at det må være muligt at

forhindre, at flere støder imod skatteloftet. Det vil også være

en løsning, som er fordelingspolitisk bedre end bare at forhøje

det skrå skatteloft.

Socialdemokratiet afviser altså lovforslaget, men mener, at det er

påtrængende at få løst problemet. Socialdemokratiet er parat til

også at kaste sine kræfter ind til løsning af denne opgave.

Et »andet mindretal inden for flertallet§ (Det Radikale Venstres

medlem af udvalget) udtaler, at »det skrå skatteloft« er et led i

skattereformen, hvor skatteloftet blev sænket fra 73 til 68 pct.

Der blev endvidere ikke fra nogen af forligspartierne fremført

ønske om at ændre reglen om, at det var statsskatten, der skulle

nedsættes, når en skatteyder stødte imod skatteloftet.

Et »mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til »vedtagelse uændret.§ Mindretallet

ønsker at udtale følgende

I forbindelse med regeringens forsøg på at halshugge det kommunale og

amtskommunale selvstyre har Socialistisk Folkeparti fremlagt et

alternativ: hæv skatteloftet.

I 1986 var skatteloftet på 73 pct. Som følge af skattereformen er det

blevet sænket til 68 pct. Stadig flere kommuner rammer imod

loftet. Det får den asociale virkning, at lav- og

mellemindkomsterne får lov at betale gildet, når skatten til

amtskommune og kommune overstiger 28 pct. Dette loft vil

hovedparten af danske kommuner nå i 1988.

Et lille regneeksempel hentet fra »Danske Kommuner« viser problemet,

når skatteloftet er nået. Her er merskatten beregnet for 5 typiske

skatteydere, såfremt den kommunale eller amtskommunale skat stiger

med 1 procentpoint

--------------------------------------------------------------------- Eksempel Personlig Skattepligtig Samlet skattestigning indkomst indkomst kr. pct. --------------------------------------------------------------------- Eksempel 1 100.000 80.000 588 2,0 Eksempel 2 150.000 120.000 988 1,9 Eksempel 3 200.000 150.000 1.288 1,8 Eksempel 4 400.000 300.000 788 0,4 Eksempel 5 1.000.000 800.000 24 0,0 ---------------------------------------------------------------------

Eksemplet viser, at i de såkaldte »arbejderflertalskommuner« må man

være yderst tilbageholdende med skattestigninger, da de rammer

asocialt, når skatteloftet er nået.

Men kommunerne er nødsaget til at skaffe sig større indtægter, fordi

statsmagten i de senere år har væltet i stribevis af store

udgifter over på kommunerne for at fastholde det bedrag, at

statens udgifter ikke længere stiger.

På denne baggrund har formanden for Kommunernes Landsforening,

borgmester Thorkild Simonsen, Århus, foreslået, at skatteloftet

hæves fra 68 pct. til 73 pct. Herved vil de færreste kommuner

ramme skatteloftet, og samtidig kan man sikre en social profil i

de stigende kommunale og amtskommunale skatter.

Socialistisk Folkeparti er ikke under alle omstændigheder tilhænger

af højere skatter. Men når valget står mellem drastiske

nedskæringer til skade for vore børn, syge og ældre og

skatteforhøjelser, der har en socialt rigtig profil, er valget

let. Derfor indstiller Socialistisk Folkeparti lovforslaget om en

forhøjelse af skatteloftet til vedtagelse.

Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Stetter (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove Jensen (FP)

Kofod-Svendsen (KRF) nfmd. Jytte Hilden (S) Hans Hækkerup (S)

Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S) Ruth

Olsen (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 249

Betænkning over Forslag til lov om ændring af personskatteloven (»Det skrå skatteloft«)

Nr L 249 1986-87, 1. samling

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19870601