1986 BTL 246 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (OPHÆVELSE AF DEPONERINGSORDNING VEDRØRENDE 1987 SAMT ÆNDRING AF DET AMTSKOMMUNALE BLOKTILSKUD) II. FORSLAG TIL LOV OM DEN KOMMUNALE OG AMTSKOMMUNALE SKATTEUDSKRIVNING I 1988 NR L 246 OG 247 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR ZZ9

Bilag

København, den 29. maj 1987

Aftale mellem regeringen og Det Radikale Venstre om den kommunale

økonomi i 1987 og 1988

1. Der er enighed mellem regeringen og Det Radikale Venstre om, at

den samlede kommunale udskrivningsprocent ikke bør stige fra 1987

til 1988, og at udgifterne i den samlede kommunale sektor bør

svare til de aftaler, der i maj 1986 blev indgået mellem

regeringen og de kommunale parter.

2. Hvad angår »primærkommunerne,§ er der enighed om, at dette mål kan

nås uden lovindgreb, hvis de enkelte »kommuner§ gør en

tilstrækkelig indsats; og parterne har tillid til, at det vil

lykkes kommunerne at reducere udgifterne, så rammen under eöt

viser sig at blive overholdt. Det vil i så fald betyde, at

kommunerne ikke kommer til at betale noget deponeringsbeløb i

1988.

Der er enighed om, at deponeringsordningen for kommunerne bør

opretholdes.

Regeringen og Det Radikale Venstre vurderer, at langt de fleste

kommuner under disse omstændigheder vil vise sig i stand til at

fastholde udskrivningsprocenten i 1988, hvorfor den af regeringen

foreslåede lovgivning ikke anses for nødvendig. Der er på denne

baggrund enighed om for primærkommunerne at videreføre

fælleserklæringen af 13. maj 1986 med følgende forudsætninger

- Bloktilskuddet og udgiftsrammen forhøjes med 600 mill. kr. i både

1987 og 1988. Det forudsættes herved, at der er gjort op med de

kommunale kompensationskrav vedrørende asbest, karensdag,

flygtninge og skattereformen. Endvidere reguleres tilbuddet på

normal måde for andre kompensationsspørgsmål, der måtte blive

rejst i forhandlingerne herom til juni.

- Udgiftsrammen forhøjes som følge af arbejdstidsforkortelsen i 1988

svarende til kompensation for arbejdstidsforkortelsen efter de

retningslinjer, der anvendes indenfor statens område.

- Der sker en opstramning af statens vejledningsvirksomhed over for

kommunerne, idet ressortministerierne forpligtes til at drøfte

økonomiske konsekvenser af henstillinger, vejledninger m.v. med

Kommunernes Landsforening og Finans- og Indenrigsministeriet,

forinden disse udsendes, selv om de ikke har bindende karakter.

- I forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen for vandmiljøet

vil regeringen sikre låneadgang vedrørende anlægsudgifter til

rensningsanlæg for kommuner med lav likviditet. Regeringen vil

inden udgangen af juni udsende retningslinjer til kommunerne om

finansiering af rensningsanlæg, omfattende en præcisering af

låneadgangen og de regler om fuld brugerfinansiering, der påregnes

gennemført ved lov i løbet af efteråret.

- Der sker ingen ændringer i regelsættet vedrørende deponering og

likviditetsforbrug.

3. For »amtskommunernes§ vedkommende stiller sagen sig anderledes.

Det er under arbejdet i Folketingets kommunaludvalg

sandsynliggjort, at amtskommunernes rammeoverskridelse, selv under

forudsætning af korrektion for nye opgaver m.v., vil blive på over

11/2 mia. Henvendelser fra Amtsrådsforeningen giver desuden

anledning til at forvente en yderligere vækst i forhold hertil.

Regeringen og Det Radikale Venstre ser derfor ingen vej uden om

lovgivning vedrørende amtskommunerne i overensstemmelse med

regeringens forslag.

Regeringen og Det Radikale Venstre har noteret, at budgetlægningen

for 1988 efter Amtsrådsforeningens opfattelse bør tage

udgangspunkt i det faktisk konstaterede udgiftsniveau i 1987.

Efter hidtil gældende lovgivning ville dette udgiftsniveau indebære

en deponering af ca. 1,5 mia. kr. (og en tilsvarende finansiel

belastning) i 1988. Denne deponering ophæves efter lovforslaget.

Regeringen og Det Radikale Venstre er enige om, at de nu fastsatte

finansielle rammer gør det muligt at opetholde dette

udgiftsniveau, idet finansieringsmulighederne udover rammen udgør

mill. kr. Dispensationsmuligheder vedrørende skatteforhøjelse ca. 600 Det beregnede overskud ved uændret skat ca. 500 Lånemuligheder ca. 600 Dette udgør i alt ca. 1.700

Det fremhæves, at regeringens forslag giver finansiel mulighed for en

udgiftsvækst i forhold til den aftalte ramme for 1987 på over 11/2

mia. kr. eller 3-4 pct. Regeringen og Det Radikale Venstre har i

den forbindelse lagt vægt på, at denne realvækst anvendes til

nedbringelse af ventelisterne.

For amtskommunernes vedkommende er der derfor enighed om at

gennemføre de fremlagte lovforslag. Dette indebærer at

- Der gennemføres et loft over den amtskommunale skatteudskrivning i

1988. Hver amtskommunes udskrivningsprocent må højst svare til

udskrivningsprocenten i 1987.

- Der fastsættes en overgrænse på 10 pct. for den stigning i

udskrivningsgrundlaget, amtskommunerne kan budgettere med.

- Samtidig suspenderes deponeringsordningen vedrørende 1987. Herved

sparer amtskommunerne skønsmæssigt 1,5 mia. kr. i 1988.

- Der afsættes en dispensationspulje for skatteforhøjelse på i alt

600 mill. kr. Dispensationen gives først og fremmest til

amtskommuner, som ellers ikke ville kunne opretholde aktiviteten

på sygehus- og sygesikringsområdet.

- Der afsættes endvidere en dispensationspulje (svarende til 1 pct.

af udskrivningsgrundlaget) til amtskommuner, der kan dokumentere

en vækst i udskrivningsgrundlaget udover 10 pct.

- Bloktilskudsafviklingen gennemføres gradvis, således at det

amtskommunale bloktilskud for 1988 fastsættes til 11,5 mia. kr.

- Det amtskommunale bloktilskud og udgiftsrammen forhøjes dog med 200

mill. kr. i både 1987 og 1988. Det forudsættes herved, at der er

gjort op med samtlige de kompensationsspørgsmål, der er behandlet

i notat til kommunekontaktudvalgets møde den 30. april, dog

bortset fra den sociale finansieringsomlægning, der efterreguleres

efter de sædvanlige regler. Endvidere reguleres tilskuddet på

normal måde for andre kompensationsspørgsmål, der måtte blive

rejst til forhandlingerne herom til juni.

- Udgiftsrammen forhøjes som følge af arbejdstidsforkortelsen i 1988

svarende til kompensation for arbejdstidsforkortelse efter de

retningslinjer, der anvendes inden for statens område.

- Der sker en opstramning af statens vejledningsvirksomhed over for

amtskommunerne, idet ressortministerierne forpligtes til at drøfte

økonomiske konsekvenser af henstillinger, vejledninger m.v. med

Amtsrådsforeningen og Finans- og Indenrigsministeriet, forinden

disse udsendes, selv om de ikke har bindende karakter.

- Der nedsættes et udvalg under Indenrigsministeriet til behandling

af udgiftspres og styringsmuligheder inden for det amtskommunale

udgiftsområde.

4. Af hensyn til at fremme en hurtig nedbringelse af »ventelisterne

til hospitalsbehandling,§ er regeringen og Det Radikale Venstre

endvidere enige om følgende

- Der afsættes for 1988 en pulje på 600 mill. kr. til lån til

amtskommunerne til sygehusbyggeri, apparatur og andre midlertidige

udgifter, som efter amtskommunernes vurdering kan nedbringe

ventelisterne.

- Halvdelen af den afsatte dispensationspulje vedrørende

skatteforhøjelser - svarende til ca. 300 mill. kr. gøres betinget

af, at beløbet efter amtskommunens vurdering anvendes til

nedbringelse af ventelisterne.

Der tænkes hermed bl.a. på følgende foranstaltninger, hvor en

kortvarig (ekstraordinær) indsats kan hjælpe amtskommunerne i

bestræbelserne på at nedbringe ventelisterne

- nyindretning eller udvidelse af operationsstuer for så vidt angår

hjerte-, hofte-, knæ-, øjenoperationer m.v.,

- nyindretning eller udvidelse af intensivafsnit til hjertekirurgi,

- udvidelse eller etablering af forundersøgelseskapacitet, herunder

røntgenudstyr,

- udvidelse eller etablering af genoptræningsfaciliteter, der kan

aflaste de sengeafsnit, der tager sig af hoftepatienter,

- midlertidig etablering af ekstra personaleressourcer, eksempelvis

ekstra operationshold til afvikling af ventelistepatienter,

- eventuel midlertidig ansættelse af udenlandske hjertekirurger på

afdelinger, der i øvrigt har den fornødne kapacitet, og hvor

hjertekirurgerne altså er flaskehalsen. Herved styrkes også

oplæringen af danske hjertekirurger,

- betaling af danske kirurgers uddannelse på udenlandske

hjertekirurgiske centre,

- forsøg med mere udbredt anvendelse af ambulant øjenkirurgi

(respektive 1 døgns indlæggelser),

- betaling for benyttelse af udenamtslig kapacitet til afvikling af

ventelistepatienter,

- betaling for benyttelse af udenlandsk kapacitet til afvikling af

ventelistepatienter,

- anskaffelse af apparatur, der kan medvirke til, at patienterne har

kortere indlæggelsestider.

Med samme formål afsættes i finansårene 1987 og 1988 et beløb til »

Rigshospitalet§ til bl.a. indkøb af apparatur og andre

midlertidige udgifter i forbindelse med en særlig indsats til

nedbringelse af ventelisterne for bl.a. kar- og øjenkirurgi samt

hofte- og knæledsoperationer.

5. Spørgsmålet om vilkårene for det særlige tilskud til »København

§optages til forhandling mellem Indenrigsministeriet og Københavns

Kommune.

Der optages særskilt forhandling med »Frederiksberg§ Kommune.

Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Birkerød Kommune,

Danmarks Kommunistiske Parti,

Dragør Kommune,

Frederiksborg Amtsråd,

Fyns Amtskommune,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Amtsråd,

Lyngby-Taarbæk Kommune,

Pædagogisk Medhjælperforbund,

Rødovre Kommune,

Storstrøms Amtsråd,

Vejle Amtsråd,

Viborg Amtsråd og

Værløse Kommune.

Som bilag til betænkningen er optrykt aftale af 29. maj 1987 mellem

regeringen og Det Radikale Venstre om den kommunale økonomi i 1987

og 1988.

Herefter indstiller et »flertal§(Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslagene til »vedtagelse§ med de af

ministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet kan tilslutte sig regeringens målsætninger for den

kommunaløkonomiske politik. Flertallet er således enig i, at den

samlede kommunale udskrivningsprocent ikke bør stige fra 1987 til

1988, og at kommunernes udgifter bør svare til de aftaler, der i

maj 1986 blev indgået mellem regeringen og de kommunale parter.

Flertallet henviser i øvrigt til den som bilag optrykte aftale mellem

regeringen og Det Radikale Venstre om den kommunale økonomi i 1987

og 1988.

Et »mindretal§ (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ønsker at

udtale følgende

Med aftalen af 29. maj 1987 mellem regeringen og Det Radikale Venstre

cementeres den hensigt, som regeringen under hele forløbet har

haft over for primærkommunerne. Aftalen tager ikke hensyn til

veldokumenterede merudgifter, som i henhold til fælleserklæringen

af 13. maj 1986 skulle kompenseres. Herved bliver det umuligt for

kommunerne at overholde den fastsatte udgiftsramme, og det

medfører igen deponeringsafgifter. Derved presses de kommunale

skatter yderligere i vejret, og falskheden i regeringens

argumentation om at tilstræbe uændrede skatteprocenter i 1988

fremtræder klart. Regeringens indgreb er den væsentligste årsag

til såvel tidligere som kommende kommunale skatteforhøjelser.

Med aftalen fjernes det amtskommunale selvstyre med katastrofale

følger for sygehus- og sundhedsområdet. Indgrebet over for

amtskommunerne er endog endnu værre end det, regeringen har

forsøgt at opnå ved forhandling med Amtsrådsforeningen.

Den væsentligste årsag til amtskommunernes økonomiske problemer for

1988 er nye drastiske nedskæringer af de amtskommunale bloktilskud

på op imod 2 mia. kr.

For overhovedet at opnå balance i den amtskommunale økonomi har

regeringen og Det Radikale Venstre i den indgåede aftale brugt de

samme penge to gange. Først bruges pengene til at opretholde

uændret aktivitetsniveau i 1988 i forhold til 1987. Derefter

forsøger man at bilde offentligheden ind, at de samme beløb kan

anvendes til en indsats for at nedbringe ventelisterne. Det hænger

simpelt hen ikke sammen. At over en tredjedel af den anviste

finansiering fremskaffes ved lån, som skal dække den løbende

drift, viser kun det usunde og kortsigtede i aftalens indhold.

De skjulte formål med et indgreb af den karakter kan kun være dels at

underminere et velfungerende offentligt sygehus- og sundhedsvæsen

for herigennem at bane vejen for private betalingshospitaler, dels

at presse amtskommunerne og skatteyderne til at acceptere

brugerbetalinger på sundhedsområdet.

For Socialdemokratiet har det været beskæmmende at konstatere, at Det

Radikale Venstres stillingtagen før og under lovforslagenes 1.

behandling alene har haft til formål at profilere sig selv i

forhold til regeringen. Derimod dokumenterer aftalen mellem

regeringen og Det Radikale Venstre klart, at hensynet til den

primærkommunale og amtskommunale økonomi og det lokale selvstyre

ikke har spillet nogen rolle i de lukkede forhandlinger.

Hele regeringens konfrontationslinje over for de kommunale

organisationer er under udvalgsbehandlingen også blevet udstrakt

til Folketingets kommunaludvalg. På trods af, at Folketingets

kommunaludvalg gennem samråd med indenrigsministeren forsøgte at

tilrettelægge en forsvarlig procedure for lovforslagenes

behandling, har regeringen end ikke opfyldt sit løfte om en hurtig

orientering til Folketinget om den indgåede aftale. Der forløb

næsten to døgn, fra offentligheden fik nyheden om aftalen, og til

indenrigsministeren fandt det hensigtsmæssigt at tilstille

Folketingets kommunaludvalg den indgåede aftale. Tilsyneladende er

regeringen af den opfattelse, at når den har sikret sig det mindst

mulige flertal for et indgreb i den kommunale økonomi, i strid med

de kommunale organisationers ønsker, så er det videre

udvalgsarbejde uden særlig interesse.

Med de arbejdsvilkår mindretallet har haft, har det været umuligt at

færdiggøre mindretallets del af udvalgsarbejdet inden for den

tidsfrist, hvor flertallet forlangte betækning afgivet.

Mindretallet ønsker derfor fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og

3. behandling og vil fremkomme med sine ændringsforslag til

lovforslagets 3. behandling.

Socialdemokratiet må på det skarpeste tage afstand fra indgrebets

indhold og fra den konfrontationslinje, der føres såvel over for

de kommunale organisationer som over for Folketingets store

mindretal.

Et »andet mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget), der indstiller forslag til lov om den kommunale og

amtskommunale skatteudskrivning i 1988 til »forkastelse,§ ønsker

at give udtryk for følgende

Historisk er der en lang tradition for lokalt selvstyre i Danmark.

Allerede i den tidlige middelalder mødtes bønderne i landsbyen til

gadestævne, hvor de under ledelse af en oldermand diskuterede

jordens dyrkning og holdt retterting. Tilsvarende opstod der under

kongeligt privilegium et vist lokalt selvstyre i købstæderne, idet

der fra midten af 1200-tallet opstod lokale råd bestående af 12

rådmænd, der i begyndelsen var valgt af borgerne. Omkring 100 år

senere begyndte disse råd at vælge en borgmester, der sammen med

rådmændene udgjorde magistraten. Rådene fik stadig større

indflydelse, ikke mindst da klostrenes ejendele med reformationen

i 1536 i væsentligt omfang overgik til købstæderne, og da disse

samtidig overtog en del opgaver, som hidtil havde påhvilet kirken,

f.eks. skole- og fattigvæsen.

Trods denne lange tradition har omfanget af det lokale selvstyre

imidlertid varieret en del i omfang og intensitet. Således

forsvandt det oprindelige landsbystyre, efterhånden som bønderne

økonomisk og retligt blev underkastet herremændenes magt, og det

opstod først igen efter landboreformerne i det 18. århundrede. Det

lokale selvstyre i byerne sygnede hen under enevælden, og magten

gled over til kongens embedsmand, fogden. Den lokale magistrat

blev sat under tilsyn af stiftamtmændene, og magistratens

medlemmer blev efterhånden kun embedsmænd for kongen. Først mod

enevældens slutning blev der igen et vist lokalt selvstyre, men

det voksede sig langsomt stærkere, bl.a. under påvirkning af den

franske revolution og den efterfølgende frihedsbevægelse i Europa,

og med grundloven af 1849 indførtes det som princip i det danske

folkestyre.

Det kommunale selvstyres omskiftelige tilværelse op gennem historien

understreger imidlertid, at det ingenlunde er en selvfølge eller

en uforanderlig størrelse. Tværtimod vil der altid være

statscentralistiske strømninger båret frem af politiske magthavere

og embedsmænd i troen på egen fuldkommenhed og mistroen til en

lokalbefolknings evne til selv at tænke og tage stilling.

Historien viser os, at det lokale selvstyre skal der kæmpes for.

Som under herremændene og under enevælden har det lokale selvstyre i

årene med den borgerlige regering været under indskrænkning. En

lang række drastiske indgreb er blevet gennemført uden det

fjerneste hensyn til de vilkår, hvorunder kommunerne arbejder.

Kommunerne er på denne måde i vidt omfang forsøgt gjort til

statslige ekspeditionskontorer.

Forslaget om at lovgive om den enkelte kommunes skatteudskrivning

betegner et nyt højdepunkt i denne udvikling. At lovgive om

skatteudskrivningens størrelse (som efter ministerens

ændringsforslag bliver resultatet for amtskommunernes vedkommende)

er et indgreb af hidtil uset hårdhed, idet regeringen hermed på

dette område fører amtskommunernes selvstyre tilbage til tiden før

1400-tallet, hvor det daværende råd fortrængte den statslige foged

fra skatteudskrivningen. End ikke under den konservative regering

i slutningen af sidste århundrede greb man så hårdhændet ind over

for kommunerne som under denne regering.

F.eks. siger Viborg Amtsråd i en henvendelse til Folketingets

kommunaludvalg

»Viborg Amtsråd må kraftigt tage afstand fra disse lovforslag, der

vil indebære et fundamentalt indgreb i det kommunale selvstyre og

samtidig medføre en markant ubalance mellem indtægter og

udgifter.«

Amtsrådsforeningen udtrykker det således

»Amtsrådsforeningen må på det skarpeste tage afstand fra det

foreliggende lovforslag, der bryder med nogle af de hidtidige

bærende principper for kommunestyret i Danmark, nemlig retten til

at den enkelte kommune og det enkelte amt selv fastsætter den

skatteprocent, der er nødvendig for at finansiere de lokale og

regionale opgaver. Kun via den enkelte kommunes og det enkelte

amts selvstændige skatteudskrivning er det muligt at sikre en reel

decentral indflydelse på det serviceniveau, der ønskes lokalt og

regionalt. Forskelle i kommuners og amtskommuners skatter skal

afspejle forskelle i det kommunale og amtskommunale

serviceniveau.«

Indgrebet vil få katastrofale følger for såvel det lokale selvstyre

som for serviceniveauet, ikke mindst på sygehus- og

sygesikringsområdet.

Trods umulige styringsredskaber lægger regeringen de enkelte

amtskommuner til last, at der sker et øget forbrug af sygehus- og

sygesikringsydelser. Det indgik f.eks. som en forudsætning for

fælleserklæringen fra maj 1986, at der ville ske en stigning på 2

pct. på sygesikringsudgifterne. Alligevel ser det ud, som om

stigningen bliver på 5 pct.

Muligvis har regeringen ret i, at befolkningen ikke er begejstret for

højere skatter. Men Socialistisk Folkeparti har ikke bare

»muligvis«, men helt sikkert ret i, at befolkningen vil være endnu

mindre begejstret for ikke at kunne blive behandlet i tilfælde af

sygdom, og det vil være konsekvensen af lovindgrebet.

Fyns Amtskommune giver over for kommunaludvalget bl.a. udtryk for,

» . . . at udgiftsstigningen i sundhedssektoren ikke er et udtryk for

amtskommunal ekstravagance, men et udtryk for større lægelig

formåen og ændrede normer i befolkningen. Besparelser i den

størrelsesorden, der er lagt op til, vil tvinge amtsrådene til at

gennemføre reduktioner i behandlingskapaciteten med konsekvenser,

som ikke vil finde forståelse i befolkningen.«

For amtskommunernes vedkommende er virkningen af indgrebet f.eks., at

en gennemsnitlig amtskommune skal nedlægge 1,5 sygehus med 140

senge, og det er ikke bare et regneeksempel, for indgrebet vil

bringe amtskommunerne i en så alvorlig økonomisk klemme, at

besparelsesmuligheder på veje og kultur vil forslå så lidt i det

samlede regnskab, at de ikke har andre muligheder end at forsøge

at finde enkeltprojekter, der hver især er økonomisk tungtvejende,

hvis sådanne da overhovedet findes, hvilket er tvivlsomt.

En oversigt fra Københavns og Frederiksborg Amtskommuner over, hvilke

nedskæringer man bliver nødt til at foretage, hvis lovforslaget

gennemføres, viser helt uoverskuelige konsekvenser. Massefyringer

af personale, voksende ventelister til sygehusbehandling samt

drastisk forringede forhold for åndssvage er blot enkelte

eksempler på, hvad der vil ske.

Over for Folketingets kommunaludvalg har Århus Amtskommune givet

udtryk for,

» . . . at besparelser i den størrelsesorden, som det fremsatte

lovforslag lægger op til, ikke vil være mulige, fordi det vil

kræve så drastiske reduktioner i serviceniveauet på

sundhedsområdet, at det ikke i praksis vil kunne gennemføres.«

Storstrøms Amtskommune har en tilsvarende vurdering

»Da amtskommunen ikke for nærværende har væsentlige muligheder for at

påvirke udgifterne til sygesikringen, betyder det, at

sygehusudgifterne må sættes kraftigt ned. Den nødvendige

udgiftsreduktion svarer godt og vel til de samlede udgifter på to

amtssygehuse.«

Mindretallet finder det i den forbindelse usmageligt, at

indenrigsministeren i TV-Avisen den 30. maj 1987 forsøgte at drage

netop Storstrøms Amtskommunes bedømmelsesevne i tvivl under

henvisning til dispensationsmuligheden. Såfremt

indenrigsministeren skal dispensere tilstrækkeligt til, at

Storstrøms Amtskommune ikke har ret i sin bedømmelse, så vil denne

ene amtskommune alene lægge beslag på halvdelen af den samlede

dispensationspulje.

Socialistisk Folkeparti finder ingen grund til at betvivle, at

årsagen til de øgede sygesikrings- og sygehusudgifter faktisk er

en øget efterspørgsel og et øget behov. Dette kan man med

Sønderjyllands Amtskommunes amtsborgmester Kresten Philipsens ord

»ikke bare lægge låg på«. Den øgede efterspørgsel må derimod

forklares, og de to væsentligste årsager vil helt givet vise sig

at være øget sygelighed og en almindelig forventning hos

befolkningen om, at når man kan diagnosticere og helbrede flere og

flere sygdomme, så bliver det også gjort. I den forbindelse vil

det være helt uacceptabelt for den danske befolkning at

konstatere, at sygdomme, der helbredes i udlandet, ikke helbredes

i Danmark. Dette vil ikke desto mindre være konsekvensen af

indgrebet.

Hvad værre er, så overlader regeringen og dens støtteparti til de

enkelte amtskommuner at foretage denne prioritering og dermed stå

politisk til ansvar for regeringens og støttepartiets handlinger.

Netop i den stribe af spørgsmål, hvor kommunaludvalget har bedt

indenrigsministeren om at tage stilling til disse vigtige

prioriteringsspørgsmål, har han afvist at tage stilling af hensyn

til det selvsamme kommunale selvstyre, som indgrebet fundamentalt

er rettet imod.

Da Socialistisk Folkeparti agter at stemme imod indgrebet, har

mindretallet undladt at gå nærmere ind i en beskrivelse af

lovforslagets detaljer, men for en ordens skyld skal nævnes,

at anvendelsen af sidste års skatteprocent giver anledning til rene

tilfældigheder, idet amtskommunerne traditionelt ikke har fastsat

skatteprocenterne alene af hensyn til deres udgiftsbehov, men også

af hensyn til f.eks. kassebeholdningen,

at de afsatte puljer, der i øvrigt udtrykker regeringens egen

erkendelse af indgrebets uheldige virkninger, overlades til

indenrigsministerens administration. Hver enkelt amtskommune skal

altså have budgettet vurderet i Indenrigsministeriet, hvis man vil

i betragtning,

at det tilsyneladende er blevet regeringens stil i bedste

herremands- og enevældestil at slå sig igennem, hvor

forhandlingspartnerne ikke umiddelbart bøjer sig for regeringens

krav, og

at indgrebet er udformet så raffineret, at det samlede udgifts- og

serviceniveau oven i købet vil falde i forhold til den opstillede

ramme, for nok har regeringen opstillet en målsætning om at holde

skatterne konstant i kommunerne under eöt, men lovforslagets

udformning gør, at de amtskommuner, som eventuelt måtte ønske at

sænke skatteprocenten, ikke kan modsvares af andre amtskommuner,

som forbedrer deres serviceniveau tilsvarende. Det ville derfor

være bedre i overensstemmelse med lovforslagets faktiske indhold

at formulere målsætningen, ikke som »uændret skat under eöt«, men

»maksimalt uændret skat under eöt«, eller endnu bedre: »ringere

vare for samme pris!».

Hvis lovforslaget vedtages, har regeringen skabt det værst tænkelige

psykologiske og økonomiske udgangspunkt for videre samarbejde med

primær- og amtskommunerne om de betydelige problemer, som skal

løses i de kommende år, og som ikke vil kunne løses uden de

kommunale organisationers og de enkelte kommuners positive

medvirken.

Venneløs og forladt vil regeringen sidde alene tilbage.

Efter Socialistisk Folkepartis opfattelse vil lovforslaget medføre en

massakre på en lang række af de områder, der administreres af

kommuner og amtskommuner. Konsekvenserne, som de allerede er

oplyst af en række amtskommuner, vil blive aldeles uacceptable. På

den baggrund vil Socialistisk Folkeparti som ved tidligere indgreb

over for kommunerne udtrykke sin harme over den lemfældige måde,

hvorpå et lovforslag med så vidtrækkende og dybt alvorlige

virkninger bliver jaget gennem Folketinget. Et lovforslag af denne

karakter bør udsættes for en seriøs udvalgsbehandling. Det har

ikke været muligt, og det er dybt beklageligt.

Med hensyn til forslag til lov om ændring af lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

(Ophævelse af deponeringsordning vedrørende 1987 samt ændring af

det amtskommunale bloktilskud) vil Socialistisk Folkeparti mellem

2. og 3. behandling stille ændringsforslag, der efter

mindretallets opfattelse vil betyde rimelige økonomiske vilkår for

kommunerne.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

(Ophævelse af deponeringsordning vedrørende 1987 samt ændring af det

amtskommunale bloktilskud)

Af »indenrigsministeren,§ tiltrådt af et flertal (KF, V, RV og KRF)

Til titlen

1) I undertitlen indsættes efter »1987«: »for amtskommunerne«.

Til § 1

2) »Nr. 1, 2, 3, 8, 10§ og »12§ udgår.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1 og 2

På baggrund af den som bilag til betænkningen optrykte aftale af 29.

maj 1987 mellem regeringen og Det Radikale Venstre om den

kommunale økonomi i 1987 og 1988 foreslås, at det af regeringen

foreslåede skatteloft samt ophævelsen af deponeringsordningen for

1987 alene kommer til at omfatte amtskommunerne.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om den kommunale og amtskommunale

skatteudskrivning i 1988

Af »indenrigsministeren,§ tiltrådt af et flertal (KF, V, RV og KRF)

Til titlen

1) I titlen udgår ordene »kommunale og«.

Til § 1

2) I stk. 1 udgår ordene »kommuner og«.

3) Stk. 2 og 3 udgår.

Til § 2

4) Ordene »kommunale og« udgår.

5) Ordene »§ 6 i lov om kommunal indkomstskat og« udgår.

Til § 3

6) I stk. 1 ændres »§ 1, stk. 1 og 3,» til: »§ 1«.

7) I stk. 2 udgår ordene »kommuner og«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1-7

På baggrund af den som bilag til betænkningen optrykte aftale af 29.

maj 1987 mellem regeringen og Det Radikale Venstre om den

kommunale økonomi i 1987 og 1988 foreslås, at det af regeringen

foreslåede skatteloft samt ophævelsen af deponeringsordningen for

1987 alene kommer til at omfatte amtskommunerne.

Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Grove (KF) Lizzie Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Niels Anker Kofoed (V) Maisted (V) Steffensen (KRF) Hans Jørgen Jensen (S) Dorte

Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S) Henning

Rasmussen (S) fmd. Taanquist (S) Agerschou (SF) Tommy Dinesen

(SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 246

Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Ophævelse af deponeringsordning vedrørende 1987 samt ændring af det amtskommunale bloktilskud) II. Forslag til lov om den kommunale og amtskommunale skatteudskrivning i 1988

Nr L 246 og 247 1986-87, 1. samling Blad nr ZZ9

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19870601