1986 BTL 244 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE OG LOV OM STØTTE TIL MILJØFORBEDRENDE INVESTERINGER I MINDRE LANDBRUG M.V. (VANDMILJØHANDLINGSPLANEN) NR L 244 1986-87, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som

bilag til den trykte betænkning

Spørgsmål 15

»Ministeren bedes oplyse hovedprincipperne for de i bemærkningerne

side 5, pkt. 4, nævnte kommende bekendtgørelser.«

Svar

Med hensyn til hovedprincipperne i den kommende bekendtgørelse om

faste grænseværdier for kommunale spildevandsudledninger skal jeg

henvise til min besvarelse af spørgsmål 1.

Bekendtgørelsen om industriens direkte udledninger vil som

hovedprincip have, at industrivirksomheder med en årlig udledning

på over 66 tons kvælstof og/eller 7,5 tons fosfor - svarende til

henholdsvis 15.000 og 5.000 personækvivalenter - skal rense

udledningen så langt som muligt ved brug af den bedste

tilgængelige teknologi. Der tænkes hermed på teknologi, som er

teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende

virksomhedstype.

I visse tilfælde - f.eks. hvor hensynet til recipientens sårbarhed

tilsiger det - kan der blive tale om at stille krav om mere

vidtgående rensning eller om at sætte udviklingsarbejde i gang.

Når der ikke opereres med faste udlederkrav, skyldes det de store

forskelle i industriudledningerne.

Administrativt gennemføres rensning med bedste tilgængelige teknologi

ved, at de gældende udledningstilladelser tages op til revision.

Med hensyn til regler om kommunernes kontrol med overholdelsen af

regler om grønne marker og obligatoriske gødnings- og

sædskifteplaner vil indholdet heraf afhænge af indholdet af de

regler, som Landbrugsministeriet udsender om grønne marker og

obligatoriske gødnings- og sædskifteplaner, jf. i øvrigt svar på

spørgsmål 14.

De anførte ændringsbekendtgørelser til bekendtgørelse om

husdyrgødning og ensilage er for det første den allerede

ikrafttrådte bekendtgørelse nr. 259 af 14. maj 1987 om ændring af

bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v., som indeholder

regler om de ændrede kapacitetskrav. For det andet vil der senere

blive udarbejdet regler om frister for gennemførelse af de anlæg,

som bliver omfattet af de nye kapacitetskrav. Disse regler skal

sikre, at der sker en jævn fordeling af investeringerne.

Bekendtgørelsen om overvågning af grundvand vil indeholde

bestemmelser om, at amtskommunerne som supplement til det

statslige nationale overvågningsnet skal etablere et regionalt net

til overvågning af grundvandet.

Det regionale net skal give de oplysninger, der er nødvendige, for at

amtskommunerne kan være i stand til at udføre deres planlægnings-

og tilsynsforpligtelse med hensyn til kvaliteten og kvantiteten af

grundvandet. Det skønnes, at der på landsbasis skal indgå ca.

1.500 boringer til brug for det regionale net.

For så vidt angår overvågning i øvrigt henvises til ministerens

besvarelse af spørgsmål H 180, som er optrykt i bilagshæftet til

beretning om vandmiljøhandlingsplanen af 30. april 1987.

De anførte ændringsbekendtgørelser til bekendtgørelse om støtte til

miljøforbedrende investeringer m.v. samt til bekendtgørelse om

statsgaranti for lån til miljøforbedrende investeringer m.v. skal

sikre, at støtte- og lånebetingelserne bliver bragt i

overensstemmelse med de ændringer, der foretages i lov om støtte

til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Spørgsmål 19

»Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en årlig

redegørelse om udviklingen af etablering af gylleanlæg, og finder

ministeren, at sådan en redegørelse kan danne baggrund for styring

af området?»

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst

følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»En årlig redegørelse om udviklingen for etablering af

gødningsopbevaringsanlæg vil kunne give flere værdifulde

informationer. En sådan oversigt kan i de kommende år give et

billede af, om udbygningstakten er jævn. Samtidig kan den - hvis

den indeholder tilstrækkelige informationer give oplysninger om

landbrugets miljøbelastning. Det vil derfor være særdeles

hensigtsmæssigt, hvis der udarbejdes årlige redegørelser over

udviklingen. Disse redegørelser må baseres på

informationsmateriale fra kommunerne.

Da redegørelsen kan vise, hvilken takt investeringerne sker i, vil

det være muligt at vurdere, om der sker en jævn fordeling af

investeringerne. Redegørelsen kan derfor danne baggrund for en

vurdering af, om det er nødvendigt at justere styringssystemerne.

Den er dog ikke i sig selv et styringsmiddel.«

Spørgsmål 20

»Hvorledes vil ministeren sikre, at landmændene ikke venter til

umiddelbart inden fristens udløb med at etablere gylleanlæg.«

Svar

Folketingets miljø- og planlægningsudvalg har i beretningen af 30.

april tilkendegivet, at »der må fastlægges et system til

planlægning og prioritering, der kan sikre en jævn fordeling af

investeringerne« i perioden indtil 1. januar 1993.

Jeg agter derfor at ændre bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage

m.v. i overensstemmelse hermed.

Der vil herefter blive fastsat forskellige frister for gennemførelsen

af de nødvendige investeringer for forskellige størrelser af

husdyrbrug, således at der sikres en jævn fordeling af

investeringerne frem til 1. januar 1993.

Spørgsmål 32

»Ministerens kommentar udbedes til henvendelse fra Kommunernes

Landsforening, jf. L 244- bil. 5.«

Svar

Kommunernes Landsforening har i skrivelse af 25. maj 1987 til

Folketingets miljø- og planlægningsudvalg fremsat en række

bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om støtte til miljøforbedrende

investeringer i mindre landbrug m.v.

Jeg kan knytte følgende kommentarer hertil

Ad § 1, nr. 1: § 7, der giver hjemmel til at ændre afgørelser truffet

efter loven eller efter regler i medfør af loven, er ikke

begrænset til at omfatte spørgsmål om direkte udledninger til

luft, vand og jord. Baggrunden for at foreslå bestemmelsen har dog

været at få den tilstrækkelige hjemmel til at ændre afgørelser om

direkte udledninger fra industrien. Den planlagte bekendtgørelse

om grænseværdier for visse stoffer i udledninger fra offentlige

spildevandsanlæg udsendes med hjemmel i bl.a. § 6 i den gældende

miljøbeskyttelseslov. Bekendtgørelsen vil blive udformet således,

at grænseværdierne for fosfor, kvælstof og organisk stof bliver

umiddelbart gældende for de kommunale udledninger. For at

overholde disse grænseværdier kan det efter en konkret vurdering

blive nødvendigt at stille skærpede vilkår til bl.a. virksomheder,

der er tilsluttet anlægget. De nødvendige påbud herom til

virksomhederne udstedes allerede med hjemmel i § 25 i den gældende

miljøbeskyttelseslov. På denne baggrund finder jeg ikke, at der er

anledning til at ændre formuleringen af § 7.

Ad § 1, nr. 2: Landsforeningen finder, at det må være en forudsætning

for kommunernes kontrol med overholdelsen af regler om gødnings-

og sædskifteplaner, at der tilvejebringes en landbrugsfaglig

ekspertise, og at der ansættes mindst 275 landbrugskyndige

medarbejdere i kommunerne.

Med hensyn til spørgsmålet om ressourcer og tilvejebringelsen af den

fornødne viden skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 26

og 31.

Med hensyn til Landsforeningens synspunkter om kontrollen med de

grønne marker bemærkes, at tilrettelæggelsen af kontrollen vil ske

i et tæt samarbejde med bl.a. Landbrugsministeriet og Kommunernes

Landsforening. Jeg er enig i, at kontrollen må tilrettelægges som

en begrænset stikprøvekontrol. Med hensyn til spørgsmålet om det

vil være hensigtsmæssigt at supplere denne kontrol med et centralt

overvågningssystem (flyfoto eller satellitbilleder), kan jeg ikke

på nuværende tidspunkt udtale mig om, hvorvidt et sådant

overvågningssystem vil være administrativt og økonomisk

velbegrundet. Jeg vil bede Miljøstyrelsen om at undersøge dette i

forbindelse med udarbejdelsen af kontrolreglerne, jeg kan i øvrigt

henvise til mit svar på spørgsmål H 122.

Ad § 1, nr. 4: Landsforeningen ønsker, at det foreslåede stk. 2 til §

56, der giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om

indberetninger om kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes

kortlægnings- og tilsynsvirksomhed og formen herfor, skal udgå.

Det er fortsat min opfattelse, at bestemmelsen er nødvendig. Såfremt

Miljøstyrelsen skal kunne opfylde sin forpligtelse til at rådgive

miljøministeren, er det nemlig nødvendigt, at der er en klar

hjemmel i miljøbeskyttelsesloven for, at styrelsen kan modtage den

fornødne orientering fra kommunalbestyrelserne og amtsrådene om

måleresultater, undersøgelser m.v.

Med hensyn til Landsforeningens frygt for at kommunerne vil blive

tvunget til at anskaffe EDB-materiel kan jeg oplyse, at dette ikke

vil blive tilfældet. Jeg kan i den forbindelse henvise til

lovforslagets bemærkninger til nr. 4, hvori der står, at: »Det

forudsættes, at der i regler, der fastsættes med hjemmel i § 56,

stk. 2, kun i begrænset omfang vil blive stillet krav til formen

for dataindberetningen, og at sådanne krav ikke vil tvinge

kommuner og amtskommuner til specielle program- og

maskinløsninger.«

Ad § 2: Det er rigtigt, at lovforslaget åbner mulighed for at yde

støtte til investeringer i opbevaringsanlæg på mindst 6 måneders

opbevaringskapacitet for husdyrbrug med mere end 30 dyreenheder.

Forudsætningen herfor er, at kommunalbestyrelsen efter § 6 i

bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v. har fundet det

miljømæssigt forsvarligt at dispensere fra kravet om 9 måneders

opbevaringskapacitet i samme bekendtgørelse § 5.

Reglerne om 9 måneders kapacitetskravet er indsat i bekendtgørelsen

om husdyrgødning og ensilage m.v. ved ændringsbekendtgørelse (nr.

259 af 14. maj 1987), som trådte i kraft den 18. maj 1987.

Dispensationsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 6 blev samtidig

justeret i overensstemmelse med ordlyden i

vandmiljøhandlingsplanen, beretningen af 30. april 1987.

Jeg kan henvise til min besvarelse om dispensationspraksis i

spørgsmål 5.

Ved vurderingen af den administrative belastning af kommunerne i

forbindelse med ordningen bør man være opmærksom på, at brug på op

til 31 dyreenheder efter de nye regler fritages for generelle

opbevaringskrav i ovrensstemmelse med vandmiljøhandlingsplanen.

Dette skønnes at medvirke til en begrænsning af antallet af

dispensationssager, idet husdyrbrug med mellem 15 og 31

dyreenheder ikke længere behøver at indgive dispensationsansøgning

for at opnå tilladelse til en mindre opbevaringskapacitet end 5

eller 6 måneder, som var det tidligere gældende generelle krav til

opbevaringskapaciteten for disse brugsstørrelser.

Kompensationskrav i forbindelse med kommunernes merbelastning som

følge af ordningen vil i øvrigt blive forhandlet med Kommunernes

Landsforening. I forbindelse med disse forhandlinger vil et

eventuelt behov for landbrugsfaglig bistand til kommunerne blive

vurderet.

Ad § 3, stk. 3: Efter bestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 3, kan

investeringen gennemføres og opnå støtte efter hidtil gældende

kapacitetskrav, støtteprocenter og tidsfrister, hvis bindende

aftale om levering af et opbevaringsanlæg er indgået inden den 19.

maj 1987.

Kommunernes Landsforening anfører, at det vil være umuligt for

kommunerne at kontrollere, om en sådan aftale er indgået inden den

nævnte dato. Der henvises til, at en sådan aftale principielt kan

være mundtlig.

Jeg vil hertil bemærke, at uanset at det principielt er rigtigt, at

en sådan aftale kan være indgået mundtligt, vil det ikke være

tilstrækkeligt, at ansøgeren blot hævder, at en sådan mundtlig

aftale er indgået. Efter almindelige forvaltningsretlige regler må

det i et forhold som dette påhvile landmanden at dokumentere, at

en sådan aftale er indgået. Dette vil i almindelighed kunne ske

ved fremlæggelsen af en dateret kontrakt om levering af det

pågældende anlæg. Og hvis aftalen alene er indgået mundtligt, må

landmanden kunne opfylde dokumentationskravet over for kommunen

ved fremlæggelse af en ordrebekræftelse fra leverandøren, hvori

der henvises til den indgåede mundtlige aftale, dennes nærmere

indhold og tidspunktet for dens indgåelse.

Det er naturligvis en forudsætning for at komme ind under

overgangsreglen i § 3, stk. 3, at aftalen i sig selv er ubetinget

(altså bindende efter sit indhold), og at den angår levering af et

nærmere specificeret anlæg, som efter hidtil gældende regler er

lovligt.

Jeg agter at redegøre nærmere for overgangsordningens administration

i et cirkulære til kommunalbestyrelserne.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder. I forbindelse

hermed har udvalget stillet spørgsmål til miljøministeren, som

denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Endvidere har

udvalget stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Skriftlige og/eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Danske Husmandsforeninger,

De danske Landboforeninger og

Kommunernes Landsforening.

Miljøministeren har over for udvalget givet tilsagn om at iværksætte

undersøgelser m.v. vedrørende fast gødning og kompostering bl.a.

med henblik på en miljømæssig forbedret udnyttelse af

husdyrgødningen. I forbindelse hermed vil det blive belyst,

hvorvidt kompostering eventuelt medfører øget ammoniakfordampning

m.v.

Miljøministeren har endvidere givet tilsagn om at overveje

mulighederne for på hensigtsmæssig måde at inddrage

luftfotografering osv. i kontrollen af grønne marker.

Miljøministeren har endelig givet tilsagn om, at der i reglerne om

gødnings- og sædskifteplaner vil blive henvist til, hvilke normer

der skal benyttes i de planer, der skal udarbejdes af den enkelte

landmand bl.a. med hensyn til gødningstilførsel.

Der er af miljøministeren og af et flertal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) kan tiltræde de stillede ændringsforslag,

men vil i øvrigt redegøre for sin stilling ved 2. behandling af

lovforslaget.

Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Midretallet skal endvidere bemærke, at der ikke med dette lovforslag

er taget stilling til den videre lovgivning, bekendtgørelser,

aktstykker m.v. som følge af vandmiljøplanen.

Mindretallet skal dog for god ordens skyld - og siden det åbenbart

ikke kan siges for tit - atter tage afstand fra regeringens

lovforslag om nedsættelse af den amtskommunale grundskyld for

landbrug og gartneri. Specielt ved dette lovforslag finder

mindretallet det vigtigt at få dette understreget, da lettelsen

for landbruget ikke primært vil ske for de landbrug, der har de

store miljøinvesteringer, tværtimod.

Det, der er behov for, er støtteordninger, der hjælper husdyrbrugene.

Mindretallet forventer, at der etableres et hensigtsmæssigt

styringssystem for udbygning af gyllebeholdere, jf. svar på de

stillede spørgsmål.

De, der bliver ansat i Statens Plantetilsyn, må være indstillet på

eventuelt at måtte overgå til det kommunale tilsyn, hvis det

senere må antages at være mest hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag

Af

et flertal (S, SF og RV)

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 6 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med

landbrugsministeren fastsætte regler om jordens dyrkningsmæssige

anvendelse med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt

grundvandet mod forurening med næringssalte.«»

2) Nr. 2 affattes således

»2. I § 48 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Miljøministeren kan efter forhandling med

landbrugsministeren bestemme, at tilsynet med regler, der er

fastsat med hjemmel i § 6, stk. 2, udføres af Statens

Plantetilsyn.«»

Af

miljøministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 2

3) I det under nr. 3 forslåede § 4, stk. 1, ændres »5 måneder« til

»6 måneder«.

4) Nr. 5 affattes således

»5. § 7, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. For ejendomme med 0-30 dyreenheder udgør støtteprocenten

40, hvis opbevaringskapaciteten svarer til 6-8 måneders

gødningsproduktion, og 45, hvis opbevaringskapaciteten svarer til

mindst 9 måneders produktion.«»

5) Nr. 6 affattes således

»6. § 7, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. For ejendomme med 31-120 dyreenheder udgør støtteprocenten

37 1/2. Har kommunalbestyrelsen givet tilladelse til 6-8 måneders

opbevaringskapacitet, er støtteprocenten for disse ejendomme 32

1/2.«»

6) Nr. 7 affattes således

»7. § 7, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. For ejendomme med 121 dyreenheder og derover udgør

støtteprocenten 30. Har kommunalbestyrelsen givet tilladelse til

6-8 månders opbevaringskapacitet, er støtteprocenten for disse

ejendomme 25.«»

Til § 4

7) Paragraffen affattes således

Ȥ 4

Stk. 1. For investeringer, der gennemføres efter hidtil gældende

regler, skal ansøgning om støtte være indgivet til

kommunalbestyrelsen senest den 31. december 1988.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte overgangsregler og herunder

fastsætte, i hvilket omfang regler, der er fastsat i medfør af de

hidtil gældende regler, opretholdes.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Med hjemmel i § 6, stk. 2, skal der udarbejdes en bekendtgørelse,

hvori der fastsættes regler om, at den enkelte ejendom i årene

1988, 1989 og 1990 skal etablere grønne marker i efterårs- og

vinterperioden på henholdsvis 45 pct., 55 pct. og 65 pct. af

ejendommens jordtilliggender.

Ligeledes med hjemmel i § 6, stk. 2, skal der udarbejdes en

bekendtgørelse, hvori der fastsættes regler om gødnings- og

sædskifteplaner.

Til nr. 2

Bestemmelsen indsættes for at muliggøre, at tilsynet med regler

udstedt i medfør af § 6, stk. 2, kan udføres af Statens

Plantetilsyn.

Statens Plantetilsyn indberetter til kommunalbestyrelserne om

eventuelle overtrædelser.

Til nr. 3-6

Ændringsforslagene tilsigter en forenkling af støttesystemet samtidig

med, at hovedsigtet om etablering af minimum 9 måneders

opbevaringskapacitet understøttes.

Støttesystemet kan herefter skematisk fremstilles således

Dyreenheder Støtteprocenter 6-8 mdr. 9 mdr. og derover 0-30 ..................... 40 45 31-120 ................... 32 1/2 37 1/2 121- ..................... 25 30

Til nr. 7

For at sikre, at overgangsreglerne ikke medfører en forsinkelse af

gennemførelsen af de omfattende investeringer, skærpes

ansøgningsfristen efter den hidtil gældende ordning fra 30. juni

1990 til 31. december 1988.

Ahlmann-Ohlsen (KF) Fischer (KF) Ole Bernt Henriksen (KF) Svend

Åge Petersen (KF) Bente Nielsen (V) Sønderby (V) Maisted (V) Steffensen (KRF) fmd. Ritt Bjerregaard (S) Camre (S) Erik

Holst (S) Tove Lindbo Larsen (S) Henning Nielsen (S) Løvig

Simonsen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Leif Hermann (SF) Lone

Dybkjær (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 244

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. (Vandmiljøhandlingsplanen)

Nr L 244 1986-87, 1. samling

Afgivet af miljø- og planlægningsudvalget

Afgivet: 19870527