Legislator Case Law & Legislation
198614K00243 DK

1986 BTL 243 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (REGULERINGSTALLET) NR L 243 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1035

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1986 243 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt.

Nogle af disse spørgsmål og ministerens besvarelser heraf er optrykt

som bilag til denne betænkning.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et »mindretal§ (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

»vedtagelse uændret.§ Mindretallet afviser det af

Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.

Bemærkningerne til ændringsforslaget er vildledende, idet

forslagsstillerne giver det indtryk, at enlige pensionister, hvis

eneste indkomst er folkepensionen, kommer til at betale skat for

1988, medmindre Socialdemokratiets ændringsforslag vedtages. Dette

er ikke rigtigt.

Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 1 fra udvalget, vil

enlige pensionister uden anden indtægt end folkepensionens

grundbeløb og fuldt pensionstillæg ikke komme til at betale

indkomstskat for 1988. Dette skyldes, at den skattepligtige

indkomst opgjort som pensionen nedsat med 3-pct.s fradraget bliver

på 47.450 kr., altså lavere end det af regeringen foreslåede

personfradrag på 48.400 kr.

Folkepensionens størrelse (grundbeløb + pensionstillæg) i 1987 og

1988 for en enlig pensionist

Pensionen stiger 5,3 pct. fra 1987 til 1988

Gældende regler L 243 1987 1988 kr. --------------------------------------------------------------------- Pension 46.461 48.918 3-pct.s fradrag 1.394 1.468 --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst 45.067 47.450 Personfradrag 46.500 48.400 --------------------------------------------------------------------- Samlet skat 0 0 ---------------------------------------------------------------------

Disse pensionister vil således ikke komme til at betale skat af den

velstandsregulering, som regeringen har gennemført for

pensionister.

Et »andet mindretal§ (Socialdemokratiets og Fremskridtspartiets

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til »vedtagelse§

med det stillede ændringsforslag.

Et »tredje mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) kan ikke medvirke til vedtagelsen af lovforslaget, men

kan dog støtte det af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.

Mindretallet støtter reguleringstallet på 104 for personfradragets

vedkommende bortset fra de i ændringsforslaget omtalte

pensionistgrupper, men kan ikke støtte, at formueskattegrænsen,

kapitalpensionsgrænsen, progressionen for lejeværdi m.v. samtidig

reguleres. Mindretallet kan derfor ikke medvirke til vedtagelsen

af lovforslaget.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af et »mindretal§ (S), tiltrådt af et mindretal (SF og FP)

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 20 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 10, stk. 2, reguleres

personfradragets grundbeløb dog med et reguleringstal, der for

indkomståret 1988 udgør 106.«»

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at pensionisters personfradrag forhøjes

med 6 pct. i stedet for med 4 pct. som foreslået af ministeren for

skatter og afgifter. Personfradraget vil herefter blive på 49.300

kr. for enlige pensionister i 1988 og på 27.800 kr. for gifte

pensionister, sammenlignet med henholdsvis 48.400 kr. og 27.300

kr. som foreslået af ministeren for skatter og afgifter.

Såfremt Socialdemokratiets ændringsforslag forkastes, vil regeringens

forslag indebære en skatteforhøjelse for pensionisterne.

Ministeren for skatter og afgifter har således under

udvalgsbehandlingen oplyst, at pensionerne vil stige med 5,3-5,4

pct. fra 1987 til 1988. En lavere regulering af personfradragene

end den forventede indkomstudvikling for pensionister vil

resultere i en forholdsmæssigt højere skat for pensionisterne i

1988.

Regeringens uhyre beskedne velstandsregulering af pensionerne med 71

kr. pr. måned bliver fuldstændig meningsløs, såfremt regeringen nu

vil opkræve beløbet igen over højere skatter for pensionisterne.

Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Stetter (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove Jensen (FP)

Kofod-Svendsen (KRF) nfmd. Jytte Hilden (S) Hans Hækkerup (S)

Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S) Ruth

Olsen (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Hvad forventes folkepensionen at udgøre i 1988 for såvel enlige som

gifte pensionister, og hvad forventes den procentvise stigning at

være?

Svar

De ønskede oplysninger er vist i nedenstående oversigt.

Det er forudsat, at pensionisterne ikke har andre indtægter end

folkepensionens grundbeløb og fuldt pensionstillæg, og at der

udløses 2 dyrtidsportioner i 1987 og 2 i 1988. I øvrigt er

forudsat, at den nuværende pristalsregulering bibeholdes, og at

der ikke gennemføres andre ændringer af pensionernes størrelse.

Forhøjelsen af pensionstillæggene pr. 1. april 1987 som følge af

velstandsreguleringen er indregnet i beløbene.

Folkepensionens størrelse (grundbeløb + pensionstillæg) i 1987 og

1988 for enlig og samgift pensionist

1987 1988 Stigning fra 1987 til 1988 kr. kr. kr. pct. --------------------------------------------------------------------- Enlige 46.461 48.918 2.457 5,3 Samgifte (pr. pensionist) 43.848 46.200 2.352 5,4 ---------------------------------------------------------------------

Det tilføjes, at enlige pensionister uden anden indtægt end

folkepensionens grundbeløb og fuldt pensionstillæg ikke vil komme

til at betale indkomstskat i 1988. Dette skyldes, at den

skattepligtige indkomst opgjort som pensionen med nedslag for

3-pct.s fradraget efter ligningslovens § 8 F ligger under

personfradragsgrænsen på som foreslået 48.400 kr.

Betænkning over lovforslag 1986 243 Valid

Nr BTL 243

Betænkning over Forslag til lov om ændring af personskatteloven (Reguleringstallet)

Nr L 243 1986-87, 1. samling Blad nr 1035

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19870527

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →