1986 BTL 238 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ARBEJDSTILRETTELÆGGELSEN M.V. FOR UNDERORDNEDE SYGEHUSLÆGER OG OM FORNYELSE OG FORLÆNGELSE AF OVERENSKOMSTER FOR UNDERORDNEDE SYGEHUSLÆGER M.FL. NR L 238 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 849

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar

herpå

SPØRGSMÅL 1

Ministeren bedes angive, hvilke frihedsgrader det i § 6 omtalte nævn

får. Der henvises til 1. behandling.

SVAR

Efter § 6 skal det paritetiske nævn foretage ændringer i

overenskomstens bestemmelser om arbejdsområde, arbejdstidens

placering og vedlæggelse af rådighedstjeneste fra bopæl og tilkald

under rådighedstjeneste ved indregning i den gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid eller ved betaling.

Nævnet kan ikke foretage ændringer på andre områder end de nævnte.

Nævnet er frit stillet i sit arbejde med de emneområder, der er nævnt

i § 6. Det vil sige, at nævnet selv afgør, hvorledes dets arbejde

skal tilrettelægges, f.eks. hvilke oplysninger der skal

tilvejebringes, hvilke forudsætninger der skal belyses m.v.

Nævnet er ligeledes frit stillet med hensyn til, hvilke ændringer der

bliver resultatet af det således tilvejebragte

beslutningsgrundlag. Det fremgår dog af bemærkningerne, at nævnet

er nedsat for at løse nogle problemer, som nærmere er beskrevet i

indledningen til de almindelige bemærkninger.

Når det i slutningen af de almindelige bemærkninger mere konkret er

beskrevet, hvordan regeringen forestiller sig at problemerne kunne

løses, er det ment som en vejledning for nævnet.

Inden for disse rammer vil der ikke fra regeringens side være

mulighed for efterfølgende at efterprøve nævnets afgørelse, og en

ændring heraf vil derfor tidligst kunne komme på tale i

forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1989.

SPØRGSMÅL 3

Hvilken betydning får fællesvagter på flere afdelinger for

patienterne med hensyn til kontinuitet og kvalitet?

SPØRGSMÅL 23

Vil fællesvagterne ikke formindske patienternes muligheder for en tæt

kontakt til nogle få læger?

SVAR

Indenrigsministeriet har oplyst følgende

»Fælles vagter på flere afdelinger vil medføre en mere hensigtsmæsig

udnyttelse af det nødvendige døgnberedskab. Fælles vagter vil

udelukkende finde sted i aften- og nattetimerne samt weekender.

Fælles vagter på flere afdelinger vil især få betydning på

afdelinger, hvor der uden for dagarbejdstiden forekommer lægeligt

arbejde i mindre omfang, eller hvor det i øvrigt vil være både

hensigtsmæssigt og forsvarligt med en fælles forvagt.

Det forudsættes, at sygehusledelsen, inden fælles tjeneste

iværksættes, indhenter en lægefaglig vurdering fra sygehusets

overlægeråd.

Tilrettelæggelse af fælles vagttjeneste som anført skønnes ikke at få

nogen indflydelse på behandlingskvaliteten.

Fællesvagter vil forøge muligheden for, at patienterne i dagtiden får

tættere kontakt med et færre antal læger.«

Jeg kan henholde mig hertil.

SPØRGSMÅL 4

Der ønskes en dokumentation for det i bemærkningerne oplyste om, at

der er ansat 35 pct. flere læger.

SVAR

Som det fremgår af nedenstående tabel, der er baseret på

Sundhedsstyrelsens lægetællinger, øgedes antallet af normerede

stillinger for Yngre Læger i perioden fra maj 1981 til april 1983

med i alt 1.635, svarende til 36 pct.

Som følge af mæglingsforslaget i 1984 reduceres antallet af normerede

stillinger. I april 1986 var der normeret 5.905 stillinger.

ANTALLET AF NORMEREDE STILLINGER FOR YNGRE LÆGER På LANDETS SYEHUSE

maj 1981 april 1983 april 1986 1. reservelæger....... 1.572 2.283 2.259 Reservelæger.......... 2.998 3.922 3.646 ------------------------------- I alt................. 4.570 6.205 5.905 ------------------------------- SPØRGSMÅL 65: Der ønskes en oversigt, der svarer til den i svaret på spørgsmål 4. SVAR: Spørgsmålet besvares i nedenstående to tabeller. TABEL 1. PERSONALE VED SYGEHUSE FORDELT EFTER FORSKELLIGE KLASSIFIKATIONER (PR. 1. JANUAR) 1981 1982 1983 1984 Personale i alt (heltidsbeskæftigede)...... 89.090 90.692 93.269 90.758 Sygeafdelinger i alt....... 62.621 63.916 66.873 65.685 Heraf: Læger...................... 6.567 7.229 7.796 8.016 Andre akademisk uddannede.. 688 693 692 689 Sygeplejersker............. 18.320 18.936 19.966 20.010 Andre plejeuddannede....... 17.664 17.895 18.793 17.773 Sygeafdelinger i øvrigt.... 12.373 12.706 12.862 12.500 Elever..................... 7.011 6.457 6.762 6.695 ------------------------------------ Hjælpeafdelinger i alt..... 26.469 26.775 26.396 25.073 Heraf: Administration............. 3.310 3.566 3.525 3.340 Andet...................... 23.159 23.209 22.871 21.733

Fra og med 1985 er antallet af heltidsbeskæftigede og deres fordeling

opgjort ved udtræk fra det fælleskommunale løndatakontor som

registeroplysninger, mens ovenstående tal er udarbejdet på

baggrund af de spørgeskemaundersøgelser, som Sundhedsstyrelsen

foretog pr. januar måned hvert år. Der er så væsentlige forskelle

mellem de to opgørelsesmetoder, at sammenligninger er umulige, jf.

Sundhedsstyrelsens publikation »Personale- og økonomistatistik for

sygehusvæsenet 1985: II«, hvori der nøjere redegøres for

opgørelsesforskellene.

Nedenfor angives i tabel 2 Tallene i den nye statistik for 1984 og

1985.

TABEL 2. ANTAL HELTIDSBESKæFTIGEDE VED SYGEHUSENE FORDELT EFTER

UDDANNELSE. 1985 OG 1984

1985 1984 Ænd. i pct. I Sundhedsfagligt udd. personale i alt........... 59.308 58.790 0,9 ---------------------------------------------------------------- Læger(* 1) 8.261 8.356 -1,1 Andre akademikere......... 167 161 3,7 Sygeplejersker............ 20.893 20.245 3,2 Andet plejeudd. personale. 18.026 18.113 -0,5 Andet sundhedsfagligt udd. personale................. 10.408 10.046 3,6 Øvrigt udd. personale..... 1.552 1.869 -17,0 ---------------------------------------------------------------- II Andet personale......... 25.056 24.823 0,9 Administration............ 2.627 2.453 7,1 Øvrigt personale.......... 22.429 22.370 0,3 ---------------------------------------------------------------- I og II i alt.............. 84.363 83.614 0,9 ----------------------------------------------------------------

SPØRGSMÅL 26

Hvordan har personaleudviklingen for de øvrige sundhedsgrupper været

i det tidsrum, hvor der ifølge bemærkningerne på side 5 er ansat

35 pct. flere Yngre Læger?

SVAR

Der henvises til vedlagte tabel

SPØRGSMÅL 10

Kan der gives en oversigt over årslønninger for Yngre Læger for

1985-86 sammenlignet med en årsløn efter forslagets gennemførelse?

SVAR

Finansministeren har herom oplyst følgende

»Efter drøftelse med Foreningen af Yngre Læger er lønsummen opgjort

til 2.016.195 mill. kr. for 6.488 læger, hvilket svarer til en

gennemsnitsløn på 310.757 kr.

I henhold til KTO-forliget ydes der lønforbedringer på 3,7 pct. pr.

1. april 1987 og 4,35 pct. pr. 1. april 1988. Hertil kommer

reguleringer som følge af den aftalte tilpasningsklausul.

Der vedlægges endvidere oversigt over lægelønninger på Rigshospitalet

pr. 1. april 1987.«

Jeg kan henholde mig hertil.

LÆGELØNNINGER PR. 1. APRIL 1987

1. Skønnede lægelønninger på Rigshospitalet på forskellige løntrin

pr. 1. april 1987, under forudsætning af uændrede

overenskomstmæssige bestemmelser vedrørende

arbejdstilrettelæggelsen m.v.

Kr. RESERVELÆGE På 1. LØNTRIN, GENNEMSNITLIGT Bruttoårsløn...................... 169.761 Lægetillæg........................ 20.442 Honorar for tilkald under vagt m.v. (gennemsnit)............ 19.688 Ulempegodtgørelse (gennemsnit).... 9.675 Statens bidrag til pension........ 15.812 --------- I alt pr. år...................... 235.378 --------- I alt pr. måned................... 19.615 --------- RESERVELÆGE På 5. LØNTRIN, GENNEMSNITLIGT Bruttoårsløn...................... 189.481 Lægetillæg........................ 23.628 Honorar for tilkald under vagt m.v. (gennemsnit)............ 19.688 Ulempegodtgørelse (gennemsnit).... 9.675 Statens bidrag til pension........ 18.235 --------- I alt pr. år...................... 260.707 --------- I alt pr. måned................... 21.726 --------- 1. RESERVELÆGE På 10. LØNTRIN, GENNEMSNITLIGT Bruttoårsløn...................... 219.838 1. reservelægetillæg m.v.......... 69.021 Honorar for tilkald under vagt m.v. (gennemsnit)............ 43.978 Ulempegodtgørelse (gennemsnit).... 8.102 Statens bidrag til pension........ 21.267 --------- I alt pr. år...................... 362.206 --------- I alt pr. måned................... 30.184 --------- 1. RESERVELÆGE På 15. LØNTRIN, GENNEMSNITLIGT Bruttoårsløn...................... 254.258 1. reservelægetillæg m.v.......... 76.702 Honorar for tilkald under vagt m.v.(gennemsnit)............. 43.978 Ulempegodtgørelse (gennemsnit).... 8.102 Statens bidrag til pension........ 24.745 --------- I alt pr. år...................... 407.785 --------- I alt pr. måned................... 33.982 --------- 2. Forventet gennemsnitlig lønudgift (inkl. pension) for læger på Rigshospitalet. Reservelæger..................... 284.465 1. reservelæger.................. 393.284

3. Skøn over konsekvenserne for så vidt angår antallet af

lægestillinger på Rigshospitalet under forudsætning af en

gennemførelse af sygehusejernes krav til ny overenskomst med FAYL.

SPØRGSMÅL 20

Hvem har efter ministerens opfattelse ansvaret for, at der ikke er

opnået en forhandlingsløsning?

SVAR

I overenskomstforhandlinger er der som bekendt to parter, der i

fællesskab har til opgave og dermed ansvaret for, at der føres

forhandlinger med henblik på at indgå en overenskomst.

Der kan derfor kun efter min opfattelse være tale om at placere et

ansvar hos begge parter. Dette gælder både i den situation, hvor

der opnås en forhandlingsløsning, og en situation som den

foreliggende på sygehusområdet, hvor parterne ikke har kunnet opnå

en sådan.

SPØRGSMÅL 30

Vil ministeren tilstille udvalget en oversigt over, hvilke krav

Amtsrådsforeningen opgav om arbejdstid og arbejdstidsnedsættelse i

forbindelse med overenskomstforhandlingerne med

Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter m.fl.?

SVAR

Amtsrådsforeningen har oplyst følgende

»Over for medarbejdergrupper i sygehusvæsenet har der været stillet

en række krav, der dels har været sammenfaldende over for flere

personalegrupper, dels har været relateret til de enkelte

personalegrupper.

Hvis der med spørgsmålet sigtes til de krav, der har været stillet

over for flere personalegrupper, og som er frafaldet over for

personalegrupperne, kan det oplyses, at der over for

Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter samt over for de

øvrige sygehusgrupper som sygeplejersker, sygehjælpere,

fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre m.fl. har været

stillet krav om valgmulighed for indregning af rådighedstjeneste

eller betaling for rådighedstjeneste, og dette krav er frafaldet.

Der er i stedet opnået mulighed for, at der ved lokal aftale kan

dispenseres fra indregning af kompensation for søn- og

helligdagstjeneste, samt at der er mulighed for fleksibilitet i

tjenestetilrettelæggelsen, således at tjenesten på den enkelte dag

kan tilrettelægges inden for et minimum af 5 timer og et maksimum

på 91/2 eller 10 timer.

For de nævnte gruppers vedkommende er der tale om grupper, der ikke

har garanti for 20 timers dagtjeneste, og for grupper, hvor aften-

og nattjeneste kan etableres uden problemer.«

SPØRGSMÅL 34

Hvor meget er udbetalt i overarbejdsbetaling til Yngre Læger fra 1981

til 1986?

SVAR

Finansministeren har oplyst følgende

»Lønsumsoplysninger, herunder oplysninger om overarbejde, indhentes

kun centralt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Overarbejdet for 1986 er opgjort til 230 mill. kr.

Overarbejdet for tidligere overenskomstår foreligger ikke særskilt

specificeret.«

Jeg kan henholde mig hertil.

SPØRGSMÅL 35

Hvilke kommentarer har ministeren til følgende ændringsforslag til §

6?

»Finansministeren opretter et paritetisk sammensat nævn, som skal

foretage ændringer i overenskomsten på basis af de krav, der er

fremsat af overenskomstens parter.

Stk. 2. Nævnet skal træffe sin afgørelse inden 15. juni 1987.

Bemærkninger

Alle overenskomstkrav skal kunne diskuteres i det paritetiske nævn

uden bindinger med hensyn til resultat. Således også faste

speciallæger samt spørgsmål om anvendelse af puljemidler, der må

ses i en samlet sammenhæng.

Tidsfristen fastsættes til 15. juni, da parterne har forhandlet siden

januar 1987. Stoffet er kendt, det er en afgørelse, der er

problemet. Hvis der skal blive ro på sygehusene, bør sagerne

afgøres hurtigt og ikke strækkes ud over hele sommeren.«

SVAR

Efter regeringens opfattelse er der nogle ganske bestemte problemer

på sygehusene, som skal løses, hvis sygehusvæsenet skal bringes

til at fungere bedst muligt til gavn for patienterne. Jeg henviser

herom til de almindelige bemærkninger.

Disse problemer ligger dels på de felter, hvor regeringen gennem

henstillinger, nedsættelse af udvalg m.v. vil gøre en selvstændig

indsats, dels ligger de inden for de emneområder i overenskomsten,

som er beskrevet i § 6.

Regeringen finder ikke, at der er grund til, at samtlige krav, der er

rejst fra begge sider, og hvorom parterne ikke er nået til

enighed, nu alligevel skulle bringes frem til afgørelse i nævnet.

Det vil være helt usædvanligt og i strid med arbejdsmarkedsretlig

tradition at bruge nævnet til på denne måde at starte

overenskomstforhandlingerne forfra. Det ville nærme sig en

erstatning for Forligsinstitutionen. Det ville være særligt

påfaldende, fordi de overenskomstmæssige resultater, der er opnået

på det øvrige AC-område, jo forlods og fuldstændigt er overført

til lægeområdet. Paritetiske nævn er, siden det første blev nedsat

i 1975, blevet brugt til at løse bestemt afgrænsede

problemstillinger, først og fremmest fordeling af puljer og

lignende. Regeringen må derfor afvise ændringsforslaget.

Det tilføjes, at en frist til 15. juni er helt uacceptabel, hvis det

er meningen, at nævnet skal kunne nå at arbejde seriøst, herunder

at tilvejebringe det mest hensigtsmæssige baggrundsmateriale,

foretage beregninger m.v.

SPØRGSMÅL 63

Har ministeren givet en kommentar til offentligheden om forståelse af

Bilag 2

Henvendelse fra Foreningen af Yngre Læger og arbejdsministerens

kommentarer hertil

VEDRØRENDE FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ARBEJDSTILRETTELÆGELSEN M.V.

FOR UNDERORDNEDE SYGEHUSLÆGER OG OM FORNYELSE OG FORLÆNGELSE AF

OVERENSKOMSTER FOR UNDERORDNEDE SYGEHUSLÆGER M.FL.

I den mundtlige fremsættelsestale til ovennævnte lovforslag angiver

arbejdsminister Henning Dyremose begrundelserne for lovforslagets

indhold og udformning. Foreningen af Yngre Læger vil her gerne

knytte nogle kommentarer til disse begrundelser.

1. ARBEJDSMINISTEREN SIGER

»Arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene har og må have som

hovedformål at sikre kvaliteten i patientbehandlingen, således at

patienterne får en så god og tillidsvækkende behandling som

muligt.«

FORENINGEN AF YNGRE LÆGER SIGER

Vi er enige i, at regler og bestemmelser for ansatte på et sygehus

ikke bør hindre den bedst mulige patientbehandling. Derfor har

foreningen ønsket at bevare hovedelementerne i den nuværende

overenskomst, da denne overenskomst allerede giver så mange

muligheder for forskellige arbejdstilrettelæggelser, at

patienternes behov kan tilgodeses. Her skal blot nævnes muligheden

for almindeligt dagarbejde (svarende til andre

lønmodtagergrupper), aftenarbejde, natarbejde, rådighedsvagt fra

hospitalet samt rådighedsvagt fra bolig.

Foreningen har undersøgt arbejdstilrettelæggelserne på landets

hospitaler, og disse undersøgelser viser klart, at arbejdsgiverne

langtfra anvender de nuværende muligheder for forskellige

arbejdstilrettelæggelser. Arbejdsgiverne kunne tilrettelægge

arbejdet langt mere økonomisk og langt mere hensigtsmæssigt, end

det er tilfældet i dag, og uden at ændre overenskomsten på et

eneste punkt.

Foreningen har samtidig bemærket, at arbejdsministeren foreslår, at

en læge skal kunne have vagt på flere afdelinger og skal kunne

arbejde på flere sygehuse. Arbejdsministeren har ikke forklaret,

hvordan patienterne sikres en god og tillidsvækkende behandling,

når de regler, som han foreslår, giver mulighed for, at en læge

fra en psykiatrisk afdeling kan blive sat til at operere et

kompliceret benbrud på en kirurgisk afdeling. De foreslåede regler

giver også mulighed for, at en læge fra eet sygehus tilkaldes til

en operation på et andet sygehus, uden at patienten har garanti

for at tale med lægen inden operationen og igen efter operationen.

Det er bestemt ikke en god og tillidsvækkende behandling af

patienterne.

Arbejdsministeren underminerer således sin målsætning for

patientbehandlingen ved sine konkrete ændringsforslag.

2. ARBEJDSMINISTEREN SIGER

»I de senere år har forholdene imidlertid udviklet sig på en stadig

mere uhensigtsmæssig måde.«

FORENINGEN AF YNGRE LÆGER SIGER

Arbejdsministeren forklarer ikke, hvad han mener med dette udsagn.

Foreningen af Yngre Læger kan derimod henvise til, at ifølge OECDs

undersøgelser er Danmark ret enestående, idet det danske

sygehusvæsen er det eneste, hvor udgifterne de senere år har

udgjort en stadig faldende del af bruttonationalproduktet og af de

offentlige udgifter. Foreningen skal også henvise til, at uanset

hvordan produktiviteten på sygehusene opgøres, så er den steget

markant de senere år.

Det er altså hverken økonomisk eller produktivitetsmæssigt, at

arbejdsministeren kan mene, at forholdene har udviklet sig

uhensigtsmæssigt.

3. ARBEJDSMINISTEREN SIGER

»For det første har reglerne om rådighedstjeneste og tilkald medført,

at en meget stor del af en læges arbejdsuge tilbringes med passiv

rådighedsvagt.

og: »Grunden hertil er bl.a., at helt sædvanligt og forudseligt

arbejde på disse vagter nu som hovedregel indregnes med faktor 1,5

i arbejdstiden.«

FORENINGEN AF YNGRE LÆGER SIGER

Foreningen har undersøgt arbejdstidens fordeling på alle landets

sygehuse. Tallene viser, at lægernes gennemsnitlige arbejdsuge er

47,6 timer. Tallene viser også, at læger, der har rådighedsvagt,

har 2 af disse timer ubelastet, og at der er 1,9 timer ubelastet

ud af de 47,6 timer for de læger, der har vagt fra hospitalet.

Det er altså direkte forkert, når arbejdsministeren siger, at »en

meget stor del af en læges arbejdsuge« udføres som passiv

rådighedsvagt. Det er rent faktisk kun 1/24.

Som følge deraf er arbejdsministerens forklaring også forkert. Det

sædvanlige og forudsigelige arbejde er nemlig ikke det samme som

passiv rådighedsvagt, og i øvrigt har arbejdsgiverne altid

mulighed for at ændre arbejdstilrettelæggelsen til helt normalt

arbejde i stedet for en rådighedsvagt, når der er mange opkald i

rådighedsvagterne. Dette ville oftere også være billigere.

4. ARBEJDSMINISTEREN SIGER

»Den anden uacceptable virkning er, at der er ansat mere end 35 pct.

flere læger på sygehusene.«

FORENNINGEN AF YNGRE LÆGER SIGER

Arbejdsministeren glemmer at sige, at 1981-overenskomsten bl.a. betød

en principiel 40-timers arbejdsuge for læger. Da de ansatte læger

havde en langt højere arbejdsuge, gav det et behov for ansættelse

af flere, når de allerede ansatte arbejdede færre timer, for at

det samme arbejde kunne udføres.

Arbejdsministeren glemmer også at sige, at set over en tiårig periode

har stigningen i antallet af Yngre Læger været præcis den samme

som i antallet af sygeplejersker.

Endelig er der grund til at nævne, at i perioden fra 1984-86 er

antallet af Yngre Læger faldet med 304.

5. ARBEJDSMINISTEREN SIGER

»Det har imidlertid også ført til det, der er den tredje uacceptable

virkning, nemlig at det efterhånden er blevet meget vanskeligt at

sikre den nødvendige og forsvarlige uddannelse af lægerne.«

FORENINGEN AF YNGRE LÆGER SIGER

Da Amtsrådsforeningen krævede en ny overenskomst i 1981 - og fik den

- var et af de kritikpunkter, som Yngre Læger rejste, at den

ønskede omlægning af arbejdet ville få uddannelsesmæssige

konsekvenser, og at arbejdsgiverne i deres krav ikke havde taget

højde for det. Mindre tid for den enkelte læge på hospitalet (jf.

ovenstående pkt. 4) måtte naturligvis have andre ændringer på de

enkelte afdelinger som konsekvens, for at lægerne kunne lære det

samme som hidtil.

Sundhedsstyrelsen påpegede ligeledes dette i 1981.

Som årene gik, erkendte flere og flere problemet, og sidste år

startedes et forsøgsprojekt på forskellige hospitaler i alle

amter, som skal finde løsningsforslag på problemerne.

Amtsrådsforeningen og Foreningen af Yngre Læger arbejder i

fællesskab på forsøgsprojektet.

Foreningen af Yngre Læger mener, at det er helt unødvendigt og et

spild af ressourcer ikke at udnytte de lovende erfaringer fra

uddannelsesforsøgene ved inden for den eksisterende overenskomst

at foretage de nødvendige uddannelsesmæssige ændringer. I stedet

foreslår arbejdsministeren grundlæggende ændringer i

overenskomsten uden samtidig at sandsynliggøre, at disse ændringer

vil ophæve uddannelsesproblemerne.

6. OPSUMMERENDE

Foreningen af Yngre Læger har i det foregående trukket nogle få

hovedpunkter af mere generel karakter ud af arbejdsminister

Henning Dyremoses lovforslag med tilhørende bemærkninger og vist,

at grundlaget for lovforslaget i flere tilfælde hviler på forkerte

oplysninger (som i tilfældet med andelen af rådighedsvagt uden

aktiv tjeneste) og i andre tilfælde på hensigtserklæringer uden

konkret indhold (som i tilfældet med patientbehandlingen og med

uddannelseshensynet). En gennemgang af hele forslaget viser, at de

øvrige begrundelser og ændringsforslag er lige så dårligt

funderet.

Det er således Foreningen af Yngre Lægers opfattelse, at hvis

lovforslaget bliver vedtaget, vil den praktiske gennemførelse i

hverdagen meget let kunne få det modsatte resultat af det, som

arbejdsministeren har ønsket.

7. maj 1987

TEKNISK FORSLAG TIL ÆNDRINGER

ad side 2

1. Ny § 11

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Fornyelsen af

overenskomsten, jf. § 1, har virkning fra ikrafttrædelsen, dog fra

1. april for så vidt angår de bestemmelser, der er omfattet af

bilag 1. Forlængelsen af overenskomsterne, jf. §§ 2 og 3, har

virkning fra den 1. april 1987.

2. Ny § 11

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Fornyelsen af

overenskomsten, jf. § 1, har virkning fra ikrafttrædelsen. En

tidligere ikrafttrædelsesdato for så vidt angår de bestemmelser,

der er omfattet af bilag 1, kan fastsættes i det paritetiske nævn

eller ved opmandsafgørelse, dog tidligst 1. april 1987.

forlængelsen af overenskomsterne, jf. §§ 2 og 3, har virkning fra

den 1. april 1987.

AD SIDE 3

Nyt AFSNIT 1

1. I de overenskomster, der er nævnt i lovens §§ 1-3, ændres

bestemmelser om løn, arbejdstid, lønanciennitet, tillæg,

lønregulering, tjenestefrihed, svangerskab og fødsel samt time- og

dagpenge svarende til det, der er aftalt mellem de offentlige

arbejdsgivere og Akademikernes Centralorganisation om den fælles

akademiske lønskala, arbejdstid, lønanciennitet, tillæg, særlig

lønregulering, puljer, herunder puljer til gennemførelse af øget

fleksibilitet i lønfastsættelsen, ATP-bidrag, tjenestefrihed,

graviditet, barsel og adoption samt time- og dagpenge i

forbindelse med fornyelse af en række overenskomster på

akademikerområdet pr. 1. april 1987.

AFSNIT 2 bortfalder.

Med venlig hilsen

Erik Stengaard

/Jørgen Friis Christensen

SPØRGSMÅL 32

Ministerens kommentar ønskes til vedlagte henvendelse af 7. maj 1987

fra Foreningen af Yngre Læger (jf. L 238 - bilag 4).

SVAR

Henvendelsen giver anledning til følgende kommentarer

Indenrigsministeren har oplyst følgende

»AD 1. Der henvises til besvarelsen på spørgsmål 3, 18 og 23.

AD 2. Det er navnlig mulighederne for at fastholde den høje kvalitet

i patientbehandlingen og for at gennemføre en forsvarlig

uddannelse af de Yngre Læger, der har udviklet sig

uhensigtsmæssigt. Det samme gælder mulighederne for at

tilrettelægge arbejdet, så der bliver den nødvendige kontinuitet i

patientbehandlingen.

AD 3. Amtsrådsforeningen har foretaget nedenstående

stikprøveundersøgelser over de Yngre Lægers fysiske

tilstedeværelse på deres afdelinger.

De Yngre Lægers gennemsnitlige fysiske tilstedeværelse er følgende

timer om ugen - Frederiksborg amt.......... 34,4 - Roskilde amt............... 32-36 - Storstrøms amt............. 29-35 - Fyns amt................... 25-34 - Vejle amt.................. 32-35

Det skal til ovenstående tal bemærkes, at de Yngre Læger, der indgår

i undersøgelserne, under alle omstændigheder har fået løn for mere

end 40 timer om ugen. Det skyldes indregningen af

rådighedstjenesten. Hvis der for Yngre Læger nævnes arbejdstider

over 40 timer om ugen drejer dette sig om løntimer, ikke

arbejdstimer.

AD 4. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4 og 26.

AD 5. Regeringen finder det meget nyttigt at iværksætte et

udvalgsarbejde, hvor både parterne og de centrale

sygehusmyndigheder repræsenteres, og som bl.a. skal se på

tilrettelæggelsen af uddannelsessystemet. Resultaterne fra de

nævnte forsøgsprojekter på forskellige sygehuse i alle amter vil

naturligvis indgå i udvalgets overvejelser.

Forslaget om ændringer i lovens § 11 og lovens bilag kan ikke

tiltrædes.«

Jeg kan henholde mig hertil.

§ 6, stk. 1. Baggrunden herfor er, at det efter vores opfattelse

bør være muligt for et paritetisk nævn at tage stilling til alle

sådanne krav, der er fremsat af parterne uden at være

færdigforhandlede eller opgivet.

Mindretallet vil ikke kunne stemme for den af Socialistisk Folkeparti

ønskede stærke forkortelse af den frist, der af regeringen er

foreslået med henblik på nævnets færdiggørelse af arbejdet.

Herefter indstiller mindretallet lovforslaget til VEDTAGELSE med det

under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Et ANDET MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

udtaler

Det er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at den egentlige årsag

til, at sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne mellem Yngre

Læger og sygehusejerne (arbejdsgiverparterne, Amtsrådsforeningen

m.fl.) skyldes, at sidstnævnte bevidst har arbejdet for at bringe

deres egne overenskomstkrav ind i Folketinget, så deres krav kunne

gennemføres ved lov.

Der har således efter mindretallets opfattelse ikke på noget

tidspunkt været tale om reelle forhandlinger fra

arbejdsgiverparternes side, det har været skinforhandlinger!

En anden væsentlig årsag i dette arbejdsgiverspil har været

Finansministeriets, og dermed regeringens, deltagelse i alle faser

af forhandlingerne. Regeringen har åbenbart ved sin

forhandlingsrepræsentant ultimativt fastholdt arbejdsgiverkravene

og derved medvirket til, at konflikten brød ud.

Selv da sagen blev bragt i forligsinstitutionen og mæglingskvinden

fremlagde en mæglingsskitse, kunne arbejdsgiversiden ikke

acceptere denne, mens de Yngre Læger sagde god for den som et

videre forhandlingsgrundlag.

Hele dette forløb er årsagen til, at Socialistisk Folkeparti

indstiller lovforslaget til FORKASTELSE ved 3. behandling.

Da det er arbejdsministerens holdning, at begge parter bærer ansvaret

for forhandlingssammenbruddet (jf. svar på spørgsmål 20, som er

optrykt som bilag til denne betænkning), finder mindretallet, at

den logiske konsekvens heraf er, at begge parters krav kan indgå i

forhandlingerne i det paritetiske nævn.

Bl.a. derfor anbefaler mindretallet de af SF og VS stillede

ændringsforslag til vedtagelse.

Et TREDJE MINDRETAL (Venstresocialisternes medlem af udvalget)

udtaler

Amtsrådsforeningen har ikke ønsket at gå i en reel forhandling med

Foreningen af Yngre Læger. Den har gjort en arbejdstidsforlængelse

til et ultimativt krav, mens Yngre Lægers hovedkrav har været at

dæmme op for overarbejdet via en øget overarbejdsbetaling og en

konvertering af overarbejde til stillinger. Forløbet efterlader

det indtryk, at arbejdsgiverne har ønsket

forhandlingssammenbruddet og har fremprovokeret det for at få

deres ønsker opfyldt enten i Forligsinstitutionen, hvilket

mislykkedes, eller ved et regeringsindgreb. Amtsrådsforeningen er

blevet rigeligt belønnet. Kommissoriet for det paritetiske nævn

sammenholdt med regeringens facitliste sidst i bemærkningerne til

lovforslaget viser med al tydelighed, at regeringen ensidigt

støtter Amtsrådsforeningen. Bl.a. mener regeringen, jf.

bemærkningerne, sidste del, at man kan tage udgangspunkt i en

ordning, hvorefter rådighedstjeneste fra bopæl samt værdi af

tilkald under rådighedstjeneste ikke indgår i arbejdstiden, men

vederlægges med penge.

De ændringer, det paritetiske nævn kan foretage i overenskomsten, har

alle relation til Amtsrådsforeningens overenskomstkrav, medens

Yngre Lægers overenskomstkrav bl.a. om konvertering af overarbejde

til stillinger, forbedret overtidsbetaling m.v. godt nok kan

drøftes i nævnet, hvis nævnet måtte beslutte sig herfor, men

nævnet kan ikke tage beslutninger herom. Det vil sige, at Yngre

Læger er sat fuldkommen skakmat i forhold til regeringens

overenskomstkrav, og så hjælper ministerens svar »ja« på

spørgsmålet, om det vil være muligt i det paritetiske nævn at nå

frem til et resultat, der er forskelligt fra regeringens

foreslåede løsningsmodeller, jo meget lidt, når der ikke er

mulighed for at nå frem til et resultat, der nærmer sig Yngre

Lægers krav blot en anelse. Så er der ikke tale om forhandling,

men om diktat.

Regeringens vejledninger til løsningsmodeller vil uundgåeligt betyde

en tilbagevenden til tilstanden før 1981 med meget lange

arbejdsdage og -uger til lægerne. Deres arbejdstid bliver ikke 39

timer som på det øvrige arbejdsmarked, men 39 timer plus

rådighedstjeneste.

En sådan arbejdsmodel betyder bl.a., at kvindelige læger vil få det

endnu sværere i hospitalssystemet, og at Yngre Lægers familieliv

vil være vanskeligt - for at sige det mildt. Samtidig vil

stressede og overarbejdede læger betyde en dårligere behandling af

patienterne. Den eneste vinder er Amtsrådsforeningen og bag den

Finansministeriet, som under hele forløbet har pustet

Amtsrådsforeningen i nakken for at holde den på plads med hensyn

til arbejdstidstilrettelæggelsen. Yngre Læger har, hvad

fællesvagter angår, allerede under den nuværende overenskomst

været indstillet på at indgå aftaler om beslægtede områder, men

har afvist fællesvagter, hvor der ikke var tale om beslægtede

områder, og mindretallet finder det ganske uforsvarligt at lave en

fællesvagtordning, hvor specialister på eöt felt skal gå ind og

stille diagnoser på et andet felt, især med henvisning til den

meget stærke specialisering, der sker i sygehusvæsenet i dag.

Mindretallet kunne godt tænke sig et langt større tværfagligt

samarbejde, men aldrig i form af nednormeringer.

Da arbejdsministeren lægger ansvaret for forhandlingssammenbruddet på

begge parter, burde den logiske konsekvens være, at begge parters

overenskomstkrav indgår i kommissoriet for det paritetiske nævn,

og mindretallet har derfor stillet ændringsforslag sammen med

Socialistisk Folkeparti herom.

Mindretallet mener, at selve indgrebet er diktatorisk og indholdet

uantageligt, og indstiller derfor lovforslaget til FORKASTELSE ved

3. behandling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 6

Af

et MINDRETAL (SF og VS)

1) I STK. 1 udgår ordene »om arbejdsområde, arbejdstidens placering

og vederlæggelse af rådighedstjeneste fra bopæl og tilkald under

rådighedstjenesten ved indregning i den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid eller ved betaling«, og i stedet indsættes: »på basis

af de krav, der er fremsat af de i § 1-3 nævnte parter«.

2) I STK. 2 ændres datoen »1. september« til: »15. juni«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Alle overenskomstkrav skal kunne diskuteres i det paritetiske nævn

uden bindinger med hensyn til resultatet.

Til nr. 2

Tidsfristen fastsættes til 15. juni, da parterne har forhandlet siden

januar 1987. Stoffet er kendt, det er kun en afgørelse, der

mangler. Hvis der skal blive ro på sygehusene, bør sagerne afgøres

hurtigt og ikke strækkes ud over hele sommeren.

BO KRISTENSEN (KF) fmd. GROVE (KF) BODIL DAHL CHRISTENSEN (KF)

JETTE THOMSEN (KF) LENNART LARSON (V) TØRNÆS (V) BOLLMANN

(CD) KOFOD-SVENDSEN (KRF) JYTTE ANDERSEN (S) BAKHOLT (S)

OLE VAGN CHRISTENSEN (S) HENNING RASMUSSEN (S) OLE ESPERSEN

(S) LILLI GYLDENKILDE (SF) OLE HENRIKSEN (SF) ELISABETH BRUUN

OLESEN (VS) ESTRUP (RV)

Partiet FP havde ikke medlemmer i udvalget.

§ 6?

SVAR

Jeg har udtalt mig til Ritzaus Bureau om det paritetiske nævn, som er

foreslået i lovforslagets § 6, men vil gerne understrege, at

nævnet også efter disse udtalelser er helt suverænt, hvad angår

resultater inden for emneområderne.

SPØRGSMÅL 61

Vil det være muligt i det paritetiske nævn at nå frem til et

resultat, som er forskelligt fra de i slutningen af bemærkningerne

nævnte løsningsmodeller, som regeringen har givet som vejledning

for nævnet?

SVAR

Ja.

SPØRGSMÅL 62

Vil det paritetiske nævn ligeledes efter ministerens opfattelse være

frit stillet til at behandle det beregningsgrundlag, som ligger

til grund for de områder, der er nævnt i § 6?

SVAR

Ja.

SPØRGSMÅL 52

Hvor mange lægetimer blev der brugt i 1986 i forhold til 1976 på

sygehusene?

SVAR

Hverken Indenrigsministeriet eller Sundhedsstyrelsen er i besiddelse

af oplysninger, der kan give en rimelig besvarelse af det stillede

spørgsmål.

SPØRGSMÅL 56

Hvor meget svarer de 230 mill. kr., der er udbetalt i overarbejde,

til overarbejdstimer fordelt på de forskellige typer overarbejde?

SVAR

Finansministeren har herom oplyst følgende

»Det foreliggende statistiske materiale om lønsummer giver ikke

mulighed for at specificere overarbejdsbetalingen på de

forskellige typer.«

Jeg kan henholde mig hertil.

SPØRGSMÅL 57

Kan ministeren oplyse, hvilke konklusioner der blev truffet af

finansudvalget?

SVAR

Finansministeren har oplyst, at han fik et bredt finansudvalgs

opfordring og tilslutning til at opstille krav til

overenskomstforhandlingerne, der letter arbejdstilrettelæggelsen

på sygehusene.

Konkret nævnte finansudvalget to punkter

a. 20-timers reglen,

b. et bredere arbejdsområde for personalegrupperne.

Jeg kan henholde mig hertil.

SPØRGSMÅL 50

Der ønskes eksempler på, om der er patienter, der ikke er blevet

opereret for lungekræft under konflikten, samt om beslutninger

herom er truffet af en ansvarlig overlæge.

SVAR

Indenrigsministeren har oplyst følgende

»Sådanne eksempler er ikke Indenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen

bekendt.«

Jeg kan henholde mig hertil.

SPØRGSMÅL 72

Der ønskes en redegørelse for forholdet mellem § 6 i lovforslaget og

mæglingsforslaget fra 1984, herunder på hvilken måde

mæglingsforslaget indskrænker § 6.

SVAR

Bestemmelserne i mæglingsforslaget fra 1984 er en del af

overenskomsten.

Overenskomstens bestemmelser kan ikke ændres ved aftale mellem

parterne, medmindre de vedrører de emner, som er omhandlet i § 6.

Pkt. 3 i mæglingsforslaget omhandler spørgsmålet om indregning af

tjenestetidskomponenter i arbejdstiden og er således omfattet af §

6. Dette punkt vil derfor kunne ændres af det paritetiske nævn.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har i den

forbindelse stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har

besvaret skriftligt og i samråd.

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar

herpå samt henvendelse fra Foreningen af Yngre Læger og

arbejdsministerens kommentar hertil er optrykt som bilag til

betænkningen.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

bemærkningerne.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Amtsreservelægerådet i Århus Amt,

Centralsygehuset i Holbæk, personale og tillidsmandsgruppen,

Dansk Metal 13,

Dansk Fysioterapeutforening,

Dansk Typograf Forbund,

Den Almindelige Danske Jordemoderforening,

Ergoterapeutforeningen,

Foreningen af Yngre Læger,

Foreningen af Yngre Læger, familiepolitisk udvalg,

Foreningen af Yngre Læger, forsknings- og uddannelsesudvalget,

Foreningen af Yngre Læger, overenskomstudvalget,

Finseninstitutet, Yngre Læger ved,

Gentofte Amtssygehus, Yngre Læger ved,

Hertz, Anne Elisabeth, pens. sundhedsplejerske,

Hjørring Sygehus, Yngre Læger ved,

Johansson, Mauri, læge,

Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter,

Rigshospitalet, tillidsrepræsenterne ved,

Rør- og blikkenslagernes Fagforening,

Skt. Hans Hospital, overlægeforsamlingen ved,

Socialpædagogisk Landsforbund,

Århus Amtssygehus, Yngre Læger ved, og

Økonomaforeningen.

Et FLERTAL (Det Konservtive Folkepartis, Venstres, Det Radikale

Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE

UÆNDRET.

Flertallet betragter regeringens forslag som et velafbalanceret

samlet sæt af initiativer, der tilgodeser såvel patienternes behov

for et velfungerende hospitalsvæsen som De Yngre Lægers ønsker om

etablering af faste speciallægestillinger og bedre

uddannelsesforhold, ligesom de lønforhold og

arbejdstidsforkortelser, der i øvrigt er opnået på det offentlige

arbejdsmarked, kommer lægerne til gode.

Med hensyn til § 6 har ministeren klart tilkendegivet, at det

paritetiske nævn kan nå frem til et resultat, der er forskelligt

fra de i slutningen af bemærkningerne nævnte løsningsmodeller, som

regeringen har givet som vejledning for nævnet.

Flertallet afviser endvidere de stillede ændringsforslag under

henvisning til svaret på spørgsmål 35.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler

Socialdemokratiet lægger meget stor vægt på, at konflikten nu

standses, så behandlingen af de syge på landets hospitaler igen

sker i fuldt omfang.

Konflikten har varet så længe, at ventelisterne vokser kraftigt, og

den er i øvrigt på flere og flere områder en stor personlig

belastning for mange syge og deres pårørende. Der er tilmed ingen

udsigt til en aftaleløsning inden for en rimelig tid, tværtimod er

der grund til at frygte en udvidelse af konflikten med endnu

alvorligere følger for endnu flere syge mennesker. Derfor vil

Socialdemokratiet stemme for lovforslaget, selv om man principielt

gerne havde set, at arbejdet i det paritetiske nævn omfattede alle

de uløste overenskomstspørgsmål.

Mindretallet vil i den forbindelse understrege følgende

For det første at de områder, der skal behandles i det paritetiske

nævn, er meget centrale områder både for sygehusene og for

lægerne. Det er meget vigtigt, at der i det paritetiske nævn

findes forsvarlige løsninger på de uløste overenskomstproblemer om

lægernes arbejdsområder, arbejdstidens placering og om, hvordan

der fremtidig skal betales for rådighedstjeneste fra bopæl og for

tilkald i rådighedsperioden.

For det andet at mindretallet lægger afgørende vægt på, at nævnet og

den eventuelle opmand er helt ubundet, når man skal finde frem

til, hvorledes disse problemer løses bedst. Det fremgår klart af

ministerens besvarelse af spørgsmålene 61 og 62 (optrykt som

bilag) og af den udtalelse, arbejdsministeren fremkom med under 1.

behandling i Folketinget, hvori det bl.a. hedder

»Men det er lige så klart, at i det øjeblik nævnet er etableret og

forhandler om de pågældende emner, så er det uden for Folketingets

og regeringens kontrol, hvad man når frem til aftale om. Og hvis

man ikke når frem til aftale, så er det lige så klart, at det er

uden for regeringens og Folketingets kontrol, hvad en opmand måtte

resolvere og dermed gøre til gældende overenskomst. Det vil jeg

meget gerne præcisere, således at der ikke er nogen tvivl om den

sag.«

Mindretallet vil af principielle grunde stemme for det af

Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag for så vidt angår

Ingen

Nr BTL 238

Betænkning over Forslag til lov om ændring af arbejdstilrettelæggelsen m.v. for underordnede sygehuslæger og om fornyelse og forlængelse af overenskomster for underordnede sygehuslæger m.fl.

Nr L 238 1986-87, 1. samling Blad nr 849

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19870508