1986 BTL 237 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (ÆNDRING AF SATSBEREGNING) NR L 237 1986-87, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Såfremt regeringen - mod visse opinionsmålinger - skulle blive

siddende efter næste valg, hvilke planer har den så for ændring af

realrenteafgiften i 1988 og 1989? Opfatter ministeren således

problemerne med realrenten løst med dette lovforslag?

Svar

Regeringen har ingen planer om at foretage yderligere ændringer i

reglerne for opgørelse af afgiftsgrundlag og -sats, idet man er af

den opfattelse, at der med lovforslaget er foretaget de ændringer,

der er behov for.

Spørgsmål 2

Hvilke provenumæssige virkninger får lovforslaget, såfremt man

benytter Budgetdepartementets forventninger om rente og inflation

for årene 1987-91?

Svar

Den seneste mellemfristede fremskrivning af den samfundsøkonomiske

udvikling er offentliggjort i Finansredegørelse 1987, der udkom i

december 1986. Siden da er der sket en række ændringer i

forudsætningerne for denne mellemfristede beregning, der påvirker

udviklingen i bl.a. den danske rente og inflation. Derfor henvises

til besvarelsen af de følgende spørgsmål, der belyser følsomheden

ved forskellige udviklinger i inflationsraten.

(Besvarelsen er udarbejdet af Budgetdepartementet).

Spørgsmål 3

Såfremt inflationen stiger til 8 pct. årligt i 1987-91, hvilke

provenumæssige virkninger får lovforslaget da?

Spørgsmål 4

Såfremt inflationen falder til 4 pct. årligt i 1987-91, hvilke

provenumæssige virkninger får lovforslaget da?

Spørgsmål 5

Såfremt et regeringsskifte medfører stærkt voksende inflation til 10

pct. årligt i 1988-91 - hvilke provenumæssige virkninger får

lovforslaget da?

Svar

Spørgsmål 3, 4 og 5 besvares under eet.

I nedenstående tabel er den provenumæssige virkning af lovforslaget

for årene 1988-91 beregnet i forhold til gældende regler under

forskellige inflationsantagelser. Der er i beregningerne anvendt

en realrente på 8 pct. p.a. Et -/+ illustrerer

provenutab/provenugevinst i forhold til gældende regler.

Provenumæssig virkning af lovforslaget ved inflationstakter på

henholdsvis 4, 8 og 10 pct. i forhold til gældende regler

Inflationstakt 4 pct. 8 pct. 10 pct. mia. kr. 1988(* 1) -3,0 -3,0 -3,0 1989 +1,0 +3,6 +4,3 1990 +1,6 +5,3 +6,9 1991 0,0 0,0 0,0

Det kan konstateres, at med en væsentlig stigning i

prisstigningstakten fra det nuværende lave niveau vil lovforslaget

medføre et merprovenu for årene 1989 og 1990.

Til gengæld vil et efterfølgende fald i inflationstakten i de

følgende år resultere i et mindre provenu end efter gældende

regler. Set over en længere årrække vil lovforslagets

provenuforskydninger, som følge af den ændrede beregning af

prisstigningstakten, have en tendens til at blive udjævnet.

Spørgsmål 7

Der ønskes en prognose over udviklingen i afgiftsgrundlag,

realrenteafgiftssats og provenu for 1987-92 under følgende

alternative forudsætninger

1) gældende regler

2) 56 pct. loft

3) 3 års inflationsberegning

4) efter lovforslaget.

Fremtidig inflation: 6 pct. p.a.

Såfremt regeringen finder et andet inflationsforløb mere realistisk,

anmodes der om en alternativ beregning på basis heraf.

Svar

Det er forbundet med en betydelig usikkerhed at give en prognose over

udviklingen i afgiftsgrundlag, realrenteafgiftssats og provenu for

1988-1992 - især for de sidste år i perioden. Det skyldes bl.a.

usikkerhed vedrørende fremskrivningen af institutionernes og

opsparingsordningernes renteafkast, størrelsen af de fremtidige

ind- og udbetalinger til pensionsordninger, andelen af

nyplaceringer, der bliver placeret afgiftsfrit i aktier og

indeksobligationer og endelig usikkerhed vedrørende

renteudviklingen.

Det betyder, at de viste provenuer ikke bør opfattes som egentlige

provenuskøn, men snarere som resultatet af regneeksempler.

Afgiftsgrundlaget skønnes at blive 55,2 mia. kr. i 1987, godt 56 mia.

kr. i 1988 og vil stabilisere sig omkring dette niveau i de

følgende år.

I følgende tabel er realrenteafgiftssatsen og provenuet beregnet frem

til 1992 under de i spørgsmålet nævnte forudsætninger og under

antagelse af den i spørgsmålet nævnte inflationstakt på 6 pct.

p.a. fra 1987. (Prisstigningstakt på 6 pct. fra 1. halvår 1987 til

1. halvår 1988, som først påvirker satsberegningen fra 1989).

Nyplaceringsrenten antages at stige til 14 pct. p.a., når

inflationen er på 6 pct. p.a.

Tabel 1.

Realrenteafgiftssats og provenu for 1987-1992 med forskellige

beregningsregler

Inflationstakt 6 pct. p.a.

Gældende 56 pct. 3 års prisstignings- Lovforslag regler loft(* 2) takt(* 3) -------------------------------------------------------------------- Sats Provenue Sats Provenue Sats Provenue Sats Provenue pct. mia. kr. pct. mia. kr. pct. mia. kr. pct. mia. kr -------------------------------------------------------------------- 1987.. 56,9 17,5 - - - - - 1988.. 65 23 56 20 56 20 56 20 1989.. 47 17 47 17 54 19 54 19 1990.. 34 13 34 13 43 16 43 16 1991.. 34 14 34 14 34 14 34 14 (* 4) 1992.. 33 14 33 14 33 14 33 14 (* 4)

Som det fremgår af spørgsmål 2, kan der ikke gives skøn over

inflations- og renteudviklingen frem til 1992.

For at belyse udviklingen i sats og provenu ved en lav inflationstakt

er der i følgende tabel 2 på samme måde som i tabel 1 vist,

hvorledes afgiftssats og afgiftsprovenu skønnes at blive i årene

1988-92 ved en inflationstakt på 2 pct. p.a. og en

nyplaceringsrente omkring 10 pct. p.a.

Tabel 2.

Realrenteafgiftssats og provenu for 1987-1992 med forskellige

beregningsregler

Inflationstakt 2 pct. p.a.

Gældende 56 pct. 3 års prisstignings- Lovforslag regler loft(* 2) takt(* 3) -------------------------------------------------------------------- Sats Provenue Sats Provenue Sats Provenue Sats Provenue pct. mia. kr. pct. mia. kr. pct. mia. kr. pct. mia. kr -------------------------------------------------------------------- 1987.. 56,9 17,5 - - - - - 1988 65 23 56 20 56 20 56 20 1989 60 22 56 21 62 23 56 21 1990 59 23 56 22 59 23 56 22 1991 58 23 56 22 58 23 56 22 (* 4) 1992 57 24 56 23 57 24 56 23 (* 4)

Lovforslagets loft på 56 pct. vil ved meget lave inflationstakter på

f.eks. 2 pct. p.a. være effektivt frem til 1992, og den foreslåede

beregning af prisstigningstakten vil således ikke påvirke sats og

provenu i den betragtede periode.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til

ministeren for skatter og afgifter og dennes svar herpå er optrykt

som bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Assurandør-Societetet,

Centralforeningen for Stampersonel (CS),

Pen-Sam og

PFA-Pension.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag. Mindretallet ønsker at udtale følgende

Vedtagelsen af loven om realrentebeskatningen af visse

pensionskapitaler m.v. (tyveriet fra sparerne) illustrerer

tydeligt, hvor utroværdige og selvmodsigende flere politikere er.

Et kort tilbageblik afslører således, at de fire nuværende

regeringspartier, Det Konservative Folkeparti, Venstre,

Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, indtil

regeringsskiftet optrådte i rollen som Fremskridtspartiets

støttepartier i kampen mod at straffe de personer, der ved at

spare op forsøgte at sikre sig tryghed i alderdommen.

At regeringspartierne også dengang optrådte i rollen som camouflerede

socialister blev afsløret, da regeringschefen pludselig hed Poul

Schlueter og den nye regering som en af sine første handlinger

indgik en kleptomanlignende aftale med Socialdemokratiet om at

straffe de mennesker, der havde fulgt Folketingets opfordringer om

at spare op.

Protesterne og folks naturlige reaktion mod at blive gjort til grin

for de penge, der under afsavn af andre ting lægges til side, har

nu bevirket, at regeringspartierne og Socialdemokratiet af

vælgermæssig frygt for det kommende valg har indgået en ny aftale

om at ændre den eksisterende lovgivning.

Aftalen går i korthed ud på, at pensionskassebeskatningen lempes

vedrørende skatteåret 1988, dog således, at hvad skatteyderne

sparer i 1988, bliver de godt og vel yderligere fraflået i årene

1989 og 1990.

Ud fra en klar forventning om, at vælgerne ved næste valg vil straffe

de partier, der skattemæssigt klæder folk af til skindet, vil

Fremskridtspartiet vinde det kommende valg og vil således kunne

tvinge skattelettelser igennem. Fremskridtspartiet vil stemme »ja«

til skattelettelser og har tillige i denne forbindelse stillet

ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP)

1) Det under nr. 1 foreslåede nye punktum i § 10, stk. 2, affattes

således

»Afgiftssatsen kan dog ikke overstige 50 pct.«

2) Nr. 2 udgår.

Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Stetter (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Damgaard Nielsen

(FP) Kofod-Svendsen (KRF) nfmd. Jytte Hilden (S) Hans

Hækkerup (S) Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) fmd.

Tastesen (S) Ruth Olsen (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard

(RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

(* 1) De i spørgsmålene angivne inflationstakter indgår først i

satsberegningen for afgiftsåret 1989.

(* 2) 2 års prisstigningstakt.

(* 3) Uden loft.

(* 4) Som følge af den konstante inflationsantagelse vil

afgiftssatsen fra 1991 være den samme, uanset om der anvendes 2

årig eller 3 årig referenceperiode til beregning af

prisstigningstakten.

Nr BTL 237

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (Ændring af satsberegning)

Nr L 237 1986-87, 1. samling

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19870514