1986 BTL 233 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (FÆLLESANTENNEANLÆGS MODTAGNING FRA KOMMUNIKATIONSSATELLITTER M.V.) NR L 233 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 990

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for kulturelle anliggender, som

denne har besvaret skriftligt og i samråd. Endvidere har udvalget

haft samråd med ministeren for offentlige arbejder.

Udvalget har herudover modtaget skriftlig henvendelse fra

Radiobranchens Faghandlerorganisation Rateksa.

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministeren for kulturelle

anliggenders svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et »flertal§ (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til »vedtagelse uændret§.

Med henvisning til ministeren for kulturelle anliggenders besvarelse

af udvalgets spørgsmål 2, som er optrykt som bilag til

betænkningen, forudsætter flertallet, at tilladelsesgivningen

vedrørende etablering og drift af radioanlæg til modtagning af

radio- og tv-programstof fra kommunikationssatellitter

smidiggøres, således at der fremover på dette område kan udstedes

tidsubegrænsede tilladelser.

Samtidig forudsætter flertallet, at den nuværende ordning med et

årligt gebyr erstattes med et engangsgebyr, som opkræves i

forbindelse med tilladelsens udstedelse. Gebyrets størrelse

forudsættes fastsat ud fra en nærmere vurdering af P & Ts

omkostninger i forbindelse med ordningens administration.

Et »mindretal inden for flertallet§ (Socialistisk Folkepartis og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ønsker endvidere at komme

med følgende bemærkninger

Mindretallet er tilfreds med, at det er lykkedes at få gennemført, at

tv-brugerne stilles lige i valget mellem tilslutning til hybridnet

eller anskaffelse af parabolantenne. Mindretallet er endvidere

glad for, at det nu er fastslået, at brugerne skal have mulighed

for at få indflydelse på programvalget i fællesantenneanlæg, at

der derudover skal gives mindretalsindflydelse, og at der i større

fællesantenneanlæg skal reserveres en kanal til lokalt tv eller

lignende. Alle disse ting har mindretallet arbejdet for i de år,

der er forløbet, siden de første debatter om hybridnettet startede

i Folketinget og i befolkningen i det hele taget.

Mindretallet har derudover noteret sig, at den tvivl, som

mindretallet hele tiden har udtrykt om, hvorvidt erhvervslivet

overhovedet var interesseret i hybridnettet, og hvorvidt

hybridnettet var den bedste mulighed for at forsyne erhvervslivet

med bredbåndstjenester, har vist sig at være berettiget. Der er

ikke og har aldrig været nogen holdbar baggrund for den påstand,

der er blevet fremført af regeringspartierne og Socialdemokratiet

at hybridnettet først og fremmest skulle etableres af hensyn til

erhvervslivet.

Mindretallet havde gerne set, at der i forbindelse med forslaget var

sket en klarere adskillelse mellem beslutningen om

signalfremføring og beslutningen om programtilbud i hybridnettet.

Der har imidlertid ikke i Folketinget vist sig et flertal for en

løsning, der kunne indebære adskillelse af de to funktioner.

Mindretallet vil følge udviklingen på området og tage den op, hvis

den får uheldige konsekvenser.

I øvrigt er det et spørgsmål, om nærværende lov er nødvendig. Det

meste af dens indhold kunne efter mindretallets opfattelse være

opfyldt ved ændringer af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og

ved aftaler mellem interesserede parter. Af det hidtidige

hybridnetforlig er der kun smuler tilbage.

Et »mindretal§ (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre

for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling.

Annelise Gotfredsen (KF) Connie Hedegaard (KF) Flemming Jensen

(KF) Per Stig Møller (KF) Helge Sander (V) Hanne Severinsen

(V) nfmd. Poulsgaard (FP) Inger Stilling Pedersen (KRF) Poul

Nielson (S) Søren Hansen (S) Jytte Hilden (S) Qvist Jørgensen

(S) Jimmy Stahr (S) Tastesen (S) Birthe Hansen (SF)

Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Bilgrav-Nielsen (RV)

Partierne CD og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for kulturelle

anliggender og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

Hvorfor er det nødvendigt med en tilladelse, når det ikke er

tilfældet i dag ved opstilling af en almindelig antenne?

Svar

Udtrykket »parabolantenne« bruges i daglig tale om det samlede anlæg,

som omfatter selve parabolantennen, en udendørs elektronikenhed

(LNC-enhed), tilslutningskabel og en indendørs elektronikenhed

(satellitmodtager).

Tilladelsen (og typegodkendelsen) retter sig mod de elektroniske

enheder, og en sammenligning mellem en »parabolantenne« og en

»almindelig antenne« er derfor ikke relevant.

Kravet om tilladelse følger af bestemmelsen i

radiokommunikationslovens § 1, hvorefter oprettelse og drift af

anlæg af enhver art for radiokommunikation (radioanlæg) på dansk

territorium kun må ske med tilladelse fra ministeren for

offentlige arbejder.

Etablering og drift af anlæg til modtagning af programstof fra

rundspredende satellitter (de såkaldte DBSer), hvoraf den første

påregnes opsendt af Forbundsrepublikken Tyskland i år, kræver ikke

tilladelse, idet der er tale om anlæg, der alene er indrettet til

modtagning af radiospredning.

Overførsel af programstof via kommunikationssatellit er i princippet

en lukket teletransport, hvor det i henhold til de internationale

teleaftaler (ITU, INTELSAT, EUTELSAT) bl.a. påhviler vedkommende

teleadministration at medvirke til, at kun den eller de modtagere,

som afsenderen har bestemt, modtager det pågældende programstof.

Dette sikres i praksis ved et krav om, at der skal indhentes en

tilladelse, for hvilken det vil være et vilkår, at vedkommende

programleverandør samtykker i modtagelsen af det pågældende

programstof. Tilladelse vil endvidere kun blive givet, hvis

anlægget opfylder typegodkendelseskrav, der er fastsat bl.a. med

henblik på at undgå, at anlægget medfører forstyrrelser af andre

teletjenester, herunder radiofoni og fjernsyn.

Det overvejes, hvorledes tilladelsessystemet kan smidiggøres mest

muligt inden for rammerne af de nævnte internationale aftaler.

Spørgsmål 6

Hvad er begrundelsen for, at der skal erlægges en afgift på 400 kr.

hvert år?

Svar

Det årlige gebyr på 400 kr. for en tilladelse til opstilling af en

kommunikationssatellitmodtager, er søgt fastsat således, at det

dækker udgifterne i forbindelse med administration af

bestemmelserne for sådanne modtageanlæg. Der vil være udgifter ved

at supplere og vedligeholde den nødvendige ekspertise på området,

til deltagelse i nationalt og internationalt normarbejde samt til

udfærdigelse og udgivelse af administrative og tekniske

bestemmelser, vejledninger m.v. Hertil kommer udgifter i

forbindelse med udstedelse af tilladelser og til arkiv og

registrering. Endvidere vil der være udgifter til tilsyn og

kontrol i marken med, at brugerne lever op til de gældende

bestemmelser, og til behandling af støjklager fra brugerne af

modtageanlæg eller fra andre radiobrugere, der forstyrres af

modtageanlæg.

Da en stor del af ovennævnte udgifter vil være knyttet til den

fortsatte drift af satellitmodtageanlæggene, findes det rigtigt,

at gebyret for en tilladelse fastsættes som et årligt gebyr.

Ingen

Nr BTL 233

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Fællesantenneanlægs modtagning fra kommunikationssatellitter m.v.)

Nr L 233 1986-87, 1. samling Blad nr 990

Afgivet af kulturudvalget

Afgivet: 19870521