1986 BTL 227 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSKELLIGE FORBRUGSAFGIFTER (OPHÆVELSE AF AFGIFTEN AF STØVSUGERE, MIKROBØLGEOVNE OG VIDEOKASSETTEBÅND) NR L 227 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 705
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
ÝNogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter
og dennes besvarelse heraf¨
»Spørgsmål 2:§
Kan ministeren bekræfte, at en turist, der har opholdt sig i
Vesttyskland i mere end 24 timer, kan medbringe enkeltvarer til en
værdi under 2.200 kr. uanset de nye rejsegodsregler?
»Spørgsmål 3:§
Medfører ændringen i rejsegodsbestemmelserne en omdefinering af, hvad
der kan betragtes som rejsegods? Kan f.eks. et køleskab til 2.200
kr. fortsat betragtes som rejsegods?
»Svar på 2 og 3:§
Efter rejsegodsbekendtgørelsen af 7. april 1987 skal den rejsende
godtgøre, at ». . . rejsen uden for toldområdet har haft et andet
formål end afgiftsfri indførsel,og at det indkøbte har karakter af
sædvanligt indkøb på en sådan rejse.« for at kunne opnå
afgiftsfritagelse op til maksimumsbeløbet på 2.200 kr./2.750 kr.
I et cirkulære til distriktstoldkamrene af samme dato er der fastlagt
retningslinjer for toldvæsenets administration af de nye
rejsegodsregler. Det fremgår heraf, at udlandsophold over 24 timer
almindeligvis kan antages at have haft et andet formål end
afgiftsfri indførsel.
Medmindre der herefter klart er tale om en indkøbsrejse, afhænger
besvarelsen af de to spørgsmål af, om der er tale om sædvanligt
indkøb på rejsen.
Anskaffelse af varige forbrugsgoder som f.eks. et køleskab kan ikke
anses for sædvanligt indkøb. Sådanne varer kan derfor ikke
indføres afgiftsfrit som rejsegods.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som
denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Nogle af disse
spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som et bilag
til denne betænkning.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlig og/eller skriftlig
henvendelse fra
A/S Danimerco,
FEHA, Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske
Husholdningsmaskiner,
Radiobranchen og
Tefal Danmark A/S.
Der er af ministeren for skatter og afgifter stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et »flertal§ (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til »vedtagelse§
med de stillede ændringsforslag.
Et »mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til »forkastelse§ ved 3. behandling, men
kan dog stemme for de stillede ændringsforslag, hvorefter
mikrobølgeovne ikke fritages for afgift.
Udvalgsbehandlingen har klart vist, af afgiftsnedsættelsen af
støvsugere intet har med grænsehandelsproblemerne at gøre, idet
støvsugere ikke længere kan indføres på indkøbs- eller normale
turistrejser som følge af den ændrede rejsegodsbekendtgørelse.
I øvrigt henvises til mindretallets udtalelse i betænkningen over
forslag til lov om ændring af lov om forbrugsbegrænsende
foranstaltninger. (Ophævelse af afgiften af radiomodtagere,
grammofoner og højttalere m.v. samt mindre husholdningsapparater)
(L 226).
Ændringsforslag
Af »ministeren for skatter og afgifter,§ tiltrådt af »udvalget:§
Til titlen
Ý1)¨ Lovforslagets »undertitel§ affattes således
»(Ophævelse af afgiften af støvsugere og videokassettebånd)».
Til § 1
Ý2)¨ »lusNr. 2§ udgår.
Til § 3
Ý3)¨ I »stk. 1, 1. pkt.,§ udgår ordet », mikrobølgeovne«, og i
»sidste punktum§ indsættes efter »husholdningsapparater«: »og
nedsættelse af afgiften af grammofonplader«.
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene medfører, at den foreslåede ophævelse af afgiften
på mikrobølgeovne udgår af lovforslaget. Ændringsforslagene
medfører, at provenutabet ved lovforslaget ændres fra omkring 50
mill. kr. til godt 25 mill. kr. årligt.
Til nr. 3
De foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og
de samtidig stillede ændringsforslag til forslag til lov om
ændring af lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger. (Ophævelse
af afgiften af radiomodtagere, grammofoner og højttalere m.v. samt
mindre husholdningsapparater) (L 226).
» Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Stetter (KF) Fogh Rasmussen
(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Damgaard Nielsen
(FP) Kofod-Svendsen (KRF) § nfmd.» Jytte Hilden (S) Hans
Hækkerup (S) Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) § fmd.»
Tastesen (S) Ruth Olsen (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard
(RV)§
Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 227
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Ophævelse af afgiften af støvsugere, mikrobølgeovne og videokassettebånd)
Nr L 227 1986-87, 1. samling Blad nr 705
Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget
Afgivet: 19870409