1986 BTL 224 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, AF LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE, AF LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN OG AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER (VALGFRIHED MELLEM INDEKSLÅN OG NOMINALLÅN M.V.) NR L 224 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 906

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra

Kommunernes Landsforening og Lejernes LO Kollegiesektionen.

Der er af boligministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Vedrørende lovforslagets § 1, nr. 12, og det hertil af

boligministeren stillede ændringsforslag, har boligministeren i et

samråd i boligudvalget oplyst, at hvis en lejer først genhuses,

efter at den som følge af byfornyelsesarbejderne gennemførte

huslejeforhøjelse er trådt i kraft (og lejeren dermed er

berettiget til en boligsikringsberegning på grund af forskellen

mellem lejen før forbedringernes gennemførelse og den forhøjede

leje), skal lejerens boligsikring i erstatningsboligen beregnes,

som om genhusningen var sket inden lejeforhøjelsen, dvs.

boligsikringsberegningen sker på basis af forskellen mellem lejen

før forbedringen i den gamle lejlighed og lejen i

erstatningslejligheden.

Vedrørende den i lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede nye affattelse

af byfornyelseslovens § 59, stk. 4, 3. pkt., har boligministeren

tillige oplyst, at den heri nævnte 1-års frist for kommunen til at

søge ejendommen afhændet til anden side med mulighed for køberen

til at vælge mellem indekslån med rentebidrag og nominallån med

ydelsesbidrag skal ses i lyset af hensynet til beboerne, der taler

for, at afhændelsesperioden ikke bliver for langstrakt. Hvis denne

1-års frist måtte forekomme for kort i andre henseender, f.eks.

for at få en rimelig markedspris for ejendommen, vil ministeren

være indstillet på at tage fastlæggelse af en rimelig frist op til

fornyet overvejelse.

Herefter indstiller et »flertal§ (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

»vedtagelse§ med det af boligministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil redegøre for sin stilling til det af mindretallet

under nr. 2 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et »mindretal§ (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til »vedtagelse§ med det af boligministeren og det af

mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet stiller sig positiv over for forsøg med alternative

ungdomsboliger, men finder det samtidig vigtigt at slå fast, at

den foreslåede fond danner grundlag for forsøgsvirksomhed og

derfor er skarpt adskilt fra den øvrige ungdomsboliglovgivning.

Ligeledes må det sikres, at der ikke gennem denne lovgivning

skabes mulighed for indretning af ungdomsboliger med statsstøtte,

sådan at der kan opnås spekulationsgevinster i misligholdte

ejendomme.

Som påpeget ved lovforslagets 1. behandling, finder mindretallet det

af afgørende betydning, at boligministeren ved udpegning af

personer til fondens bestyrelse sikrer de unges organisationer en

stærk placering.

Mindretallet skal ikke lægge skjul på, at det er af den opfattelse,

at lovforslaget er alt for snævert og ikke synes at give en reel

mulighed for virkelig at få sat forsøg i gang. Således har

byfornyelsesselskaberne samstemmende udtalt, at de ikke er i

besiddelse af eller har kendskab til ejendomme, der er velegnede

til formålet.

Mindretallet mener dog, at man skal prøve alle muligheder for at

fremskaffe ungdomsboliger og vil derfor medvirke positivt til

dette lovforslags gennemførelse i håb om, at det lykkes at få

nogle projekter i gang og dermed drage nogle erfaringer.

Et »andet mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til »forkastelse§ ved 3. behandling.

Selv om mindretallet erkender, at de nuværende tilskudsregler ikke er

fristende nok for ejerne af de private udlejningsboliger til at

sikre den nødvendige byfornyelse, kan det ikke støtte den

foreslåede løsning.

Mindretallet mener, det helt aktuelle problem er et skattepolitisk

problem, som bør løses ad den vej. Desuden er mindretallet

modstander af, at de offentlige tilskud gives på en sådan måde, at

ejeren ved salget kan indkassere værdiforøgelsen som privat

profit. Der er hårdt brug for en forøget indsats i byfornyelsen.

Derfor er det nødvendigt, at lejerne får større indflydelse på

beslutningerne vedrørende opretning og vedligeholdelse af deres

ejendomme. Det er nu engang beboerne, der har den egentlige

interesse i ejendommens istandsættelse.

Lovforslagets del om midlertidige boliger til unge kunne mindretallet

nok støtte, men eftersom mindretallet ikke mener, det reelt får

nogen større betydning, vil det ikke af den grund støtte hele

lovforslaget.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af »boligministeren,§ tiltrådt af et flertal (S, KF, V, RV, CD og

KRF)

1) I det under »nr. 12§ foreslåede nye stk. 3 i § 57 ændres ordet

»på« til: »inden 3 måneder efter«.

Af et »mindretal§ (S)

2) Nr. 26 affattes således

»26. § 62, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Bestemmelserne i § 59, stk. 5, § 59 a, § 59 b og § 60 om udbetaling

samt eventuelt ophør og fordelingen på lejligheder og lokaler af

rentebidrag og ydelsesbidrag finder tilsvarende anvendelse for

afdragsbidrag.«»

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Da der vil kunne forekomme tilfælde, hvor en husstand, først

umiddelbart før den forhøjede boligudgift første gang skal

betales, anmoder om at få anvist en erstatningsbolig, foreslås

det, at kommunen ikke skal yde godtgørelse af den del af

forhøjelsen, der overstiger 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal, før

der er forløbet 3 måneder efter, at forhøjelsen første gang skal

betales. Herved sikres der kommunen en rimelig frist til at anvise

husstanden en erstatningsbolig, inden kommunen ville blive

forpligtet til at yde godtgørelse.

Til nr. 2

Forslagsstillerne ønsker med dette ændringsforslag at opretholde

ministerens beføjelse til at bringe betaling af afdragsbidrag til

ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres.

Agnete Laustsen (KF) Birgit Fogh-Andersen (KF) Svend Åge Petersen

(KF) Merete Aarup (KF) Bente Nielsen (V) nfmd. Helge Sander

(V) Birgith Mogensen (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Svend Andersen

(S) Bakholt (S) Baadsgaard (S) Knud Damgaard (S) fmd.

Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Ruth Olsen (SF) Pelle

Voigt (SF) Estrup (RV)

Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 224

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring, af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, af lov om indeksregulerede realkreditlån og af lov om realkreditinstitutter (Valgfrihed mellem indekslån og nominallån m.v.)

Nr L 224 1986-87, 1. samling Blad nr 906

Afgivet af boligudvalget

Afgivet: 19870514