1986 BTL 214 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER M.V. (BESKATNING AF UDLODNING VED OPHØR AF VISSE ANDELSSELSKABER M.V.) NR L 214 1986-87, 1. SAMLING

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes besvarelse heraf

SPØRGSMÅL 8

Vil der, som lovforslaget er udformet, kunne opnås fradragsret for

bod for ekstraordinær udtrædning af et andelsselskab, når det er

sket ud fra en driftsøkonomisk betragtning?

SPØRGSMÅL 9

Vil der, som lovforslaget er udformet, være fradragsret for

udmeldelsesgebyr i et andelsselskab?

SVAR

Bod for ekstraordinær udtræden indgår ikke i avanceopgørelsen og vil

derfor ikke være fradragsberettiget efter den foreslåede

bestemmelse.

Udmeldelsesgebyr kan indgå i avanceopgørelsen i det omfang, der er

tale om administrationsomkostninger forbundet med udtrædelsen.

Efter hidtil gældende praksis har udtræden af et andelsselskab været

behandlet efter reglerne i ligningslovens § 16 B, stk. 1, om

afståelse af andelsbeviser til det udstedende selskab. Herefter

sker der en udbyttebeskatning af hele det beløb, som andelshaveren

får udbetalt ved sin udtræden. Der er dog mulighed for

dispensation, således at der i stedet sker beskatning efter

aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Analogt hermed har Skattedepartementet i forbindelse med en sag for

Landsskatteretten i 1964 udtalt, at beløb, som en andelshaver må

indbetale ved sin udtræden, kan fradrages fuldt ud i den

skattepligtige almindelige indkomst. Landsskatteretten har på

baggrund heraf siden fulgt en praksis, hvorefter beløb, der

indbetales som vilkår for udtræden af et andelsselskab, anses for

fradragsberettiget efter ligningslovens § 16 B.

I forbindelse med behandlingen af nærværende lovforslag har man

overvejet denne praksis, og det er departementets opfattelse, at

bestemmelsen fremover bør praktiseres således

Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for

vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det udstedende

selskab. Hele afståelsessummen medregnes efter ligningslovens § 16

B, stk. 1, til den skattepligtige almindelige indkomst, medmindre

der gives dispensation efter bestemmelsens stk. 6. Hvis der gives

dispensation, beskattes fortjenesten efter den foreslåede § 2 b i

aktieavancebeskatningsloven.

Hvis andelshaveren i forbindelse med sin udtræden af selskabet skal

indbetale et beløb, der overstiger de administrative omkostninger

forbundet med udmeldelsen, eventuelt i form af en bod for ulovlig

udtræden, vil dette beløb ikke være omfattet af ligningslovens §

16 B, stk. 1, der alene omhandler en positiv afståelsessum.

Efter omstændighederne vil der kunne være tale om, at beløbet er

fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a som en

driftsudgift. Det vil typisk være tilfældet, hvor andelshaverens

udtræden er driftsøkonomisk begrundet, f.eks. hvor boden eller

gebyret kan anses for betalt for at erhverve en højere indkomst

efter udtræden af selskabet.

Det er tanken at offentliggøre denne ændring af praksis, herunder fra

hvilket tidspunkt praksis vil blive omlagt.

Bilag 2

Henvendelse fra Hammershøj Centralforening, likvidationsudvalget,

og ministeren for skatter og afgifters kommentar hertil

HAMMERSHØJ CENTRALFORENING I LIKVIDATION

Likvidationsudvalget

28. april 1987

Folketingets skatte- og afgiftsudvalg

Christiansborg

VEDRØRENDE FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF

FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER M.V.

Likvidationsudvalget for Hammershøj Centralforening i likvidation er

bekendt med, at der den 29. april skal være 2. behandling i

Folketinget af ovennævnte lovforslag.

I den anledning ønsker likvidationsudvalget at påpege de meget

uheldige virkninger, som forslaget i den fremsatte form vil have

for likviderende andelsselskaber.

En beskatning af udlodninger som anført i forslagets § 2 B vil reelt

betyde, at medlemmer i andelsforeninger stilles dårligere end

såvel selvstændigt erhvervsdrivende som aktionærer i

aktieselskaber, som ikke er hovedaktionærer.

Vi bygger denne påstand på det faktum, at en del af

likvidationsprovenuet kan hidrøre dels fra salg af good-will, dels

fra konjunkturgevinst ved salg af ejendomme, som foreningen har

ejet i mere end 7 år. Dette vil ikke være skattepligtigt for

selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis et A/ S eller Aps. i samme

situation sælger ejendom og good-will, vil der ikke være

beskatning for selskabet, og ved en senere likvidation vil der

ikke ske beskatning af aktionærer efter 3 års aktiebesiddelse,

bortset fra hovedaktionærer, hvor der vil være en begrænset

beskatning.

Vi skal derfor anmode udvalgets medlemmer om, at der i en eventuel

lovændring indsættes bestemmelser, som klart vil forhindre en

sådan forskelsbehandling.

Endvidere ønsker vi at henlede udvalgets opmærksomhed på det

urimelige i at lade et lovforslag træde i kraft med

tilbagevirkende kraft.

Såfremt lovforslagets § 2 vedtages i den foreliggende form, kan det

medføre, at medlemmer i Hammershøj Centralforening vil komme ind

under de nye lovregler, uanset at beslutning om likvidation blev

vedtaget allerede på generalforsamling den 2. marts, medens den

endelige besluttende generalforsamling først kunne afholdes den

15. marts af hensyn til overholdelse af foreningens vedtægter.

På likvidationsudvalgets vegne

A. NØRGAARD,

formand,

Kvorning Møllevej 12,

8834 Hammershøj

Ministeren for skatter og afgifters kommentarer

til ovennævnte henvendelse

Hammershøj Centralforening i likvidation har i skrivelse af 28. april

1987 rettet henvendelse til udvalget.

Foreningen anfører, at den foreslåede beskatning af udlodninger i

forbindelse med likvidation vil stille andelshavere dårligere end

både minoritetsaktionærer og selvstændige erhvervsdrivende.

Foreningen henviser til, at aktieselskaber og selvstændige

erhvervsdrivende ikke beskattes ved salg af good-will og heller

ikke beskattes af fortjeneste ved salg af fast ejendom efter mere

end 7 års ejertid.

Sådanne beløb vil imidlertid indgå i de likvidationsudlodninger, som

skal beskattes hos andelshaverne efter forslaget.

Hertil bemærkes, at de andelsselskaber og foreninger, som omfattes af

lovforslaget, heller ikke beskattes ved salg af good-will eller

fast ejendom i de nævnte tilfælde. Disse andelsselskaber m.v.

beskattes i det hele taget efter ganske andre principper end

aktieselskaber og selvstændige erhvervsdrivende. Den lempelige

beskatning af disse andelsselskaber og foreninger er netop

baggrunden for den foreslåede skærpede beskatning af andelshaverne

ved likvidation.

Når der henses til beskatningen af selskabet, finder jeg ikke, at

forslaget er udtryk for en negativ forskelsbehandling af

andelshavere i forhold til aktionærer.

Endvidere anfører Hammershøj Centralforening, at lovforslaget vil få

tilbagevirkende kraft for foreningens medlemmer. Foreningen

besluttede at likvidere på generalforsamlingen den 2. marts 1987,

mens den endelige besluttende generalforsamling først fandt sted

den 15. marts 1987, dvs. efter lovforslagets fremsættelse den 5.

marts 1987.

Efter regeringens ændringsforslag til L 212 er det afgørende for

beskatningen, om andelsselskabet m.v. ENDELIGT OPLØSES den 5.

marts 1987 eller senere. Denne formulering optræder også i

aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, og fortolkes således, at

den endelige opløsning af selskabet tidligst kan finde sted på

tidspunktet for den afsluttende generalforsamling.

Jeg må afvise, at der er tale om tilbagevirkende kraft. Lovforslaget

har alene virkning for opløsninger, der endeligt besluttes på

tidspunktet for forslagets fremsættelse eller senere. Foreløbige

principbeslutninger, truffet inden denne dato, kan ikke tillægges

betydning.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt.

Nogle af disse spørgsmål og ministeren for skatter og afgifters

besvarelse heraf er optrykt som et bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra

Hammershøj Centralforening, likvidationsudvalget. Henvendelsen er

tillige med ministerens kommentar hertil optrykt som bilag til

betænkningen.

Der er af ministeren for skatter og afgifter og af et flertal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til VEDTAGELSE med de af ministeren for skatter og

afgifter stillede ændringsforslag, som ændret ved de af flertallet

stillede underændringsforslag under nr. 3 og 9.

Et MINDRETAL (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med de af

ministeren for skatter og afgifter stillede ændringsforslag.

Et ANDET MINDRETAL (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede

ændringsforslag ved lovforslagets 2. behandling.

Ændringsforslag

Af

MINISTEREN FOR SKATTER OG AFGIFTER, tiltrådt af et FLERTAL (udvalget

med undtagelse af FP)

Til titlen

1) TITLEN affattes således

»Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Beskatning af fortjeneste ved likvidationsudlodning og ved afståelse

af andelsbeviser m.v. i visse andelsselskaber og foreninger)».

Til § 1

Af

MINISTEREN FOR SKATTER OG AFGIFTER, tiltrådt af et MINDRETAL (KF, V,

CD og KRF)

2) NR. 1 affattes således

»1. Efter § 2 a indsættes som ny paragraf

»§ 2 b. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes

fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i

andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

3 a eller 4, og i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens

virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde, når udlodningen finder sted i det indkomstår, hvori

andelsselskabet eller foreningen endeligt opløses.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser eller

andele i selskaber eller foreninger som nævnt i stk. 1 medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis selskabet

eller foreningen er stiftet den 15. maj 1987 eller senere. Ophører

et andelsselskab m.v., der er stiftet den 15. maj 1987 eller

senere, ved skattefri fusion med et andet andelsselskab m.v.

stiftet inden denne dato, omfatter 1. pkt. afståelse af

andelsbeviser m.v. i det fortsættende selskab, hvis disse er

erhvervet ved ombytning med andelsbeviser m.v. i det ophørende

selskab.

Stk. 3. Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1 som forskellen

mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter stk. 2

som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for

de pågældende andelsbeviser m.v.

Stk. 4. I tilfælde, der omfattes af stk. 1 eller stk. 2, finder

reglerne i § 2, § 2 a, §§ 3-9 og § 13 ikke anvendelse.«»

Af

et FLERTAL (S, SF og RV)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 2

3) Det i ændringsforslag nr. 2 foreslåede nye § 2 B, STK. 2, affattes

således

»STK. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser eller

andele i selskaber eller foreninger som nævnt i stk. 1 medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis andelsbeviset

m.v. afstås den 15. maj 1987 eller senere.«

Af

MINISTEREN FOR SKATTER OG AFGIFTER, tiltrådt af et FLERTAL (udvalget

med undtagelse af FP)

4) NR. 2 udgår.

Ny paragraf

5) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I § 33, STK. 3, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for

personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af

1. oktober 1986, som senest ændret ved lov nr. 111 af 11. marts

1987, ændres: »§ 3 eller § 4, stk. 2 og 3,» til: »§§ 2 a, 2 b, 3

eller § 4, stk. 2 og 3,».«

Ny paragraf

6) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 02

I lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomstskat og formueskat for

personer m.v. (personskatteloven) indsættes efter § 4, stk. 1, nr.

5

»5 a) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved

udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser

m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b,».«

Ny paragraf

7) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 03

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 495 af 24. september 1981, som ændret ved

lov nr. 144 af 25. marts 1987, affattes § 12 således: »§ 12.

Bestemmelserne i kapitel 1, bortset fra § 3, § 4 og § 6, finder

tilsvarende anvendelse

1) ved fusion af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, eller

stk. 2, 1. pkt., nævnte brugsforeninger og hovedforeninger, eller

2) når en eller flere af de i nr. 1) nævnte brugsforeninger eller

hovedforeninger fusionerer med en eller flere af de

indkøbsforeninger og hovedforeninger, som er nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, eller stk. 2, 2. pkt.,

eller

3) ved fusion af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a,

eller stk. 2, 2. pkt., nævnte indkøbsforeninger og hovedforeninger

eller

4) ved fusion af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, nævnte

produktions- og salgsforeninger, eller

5) når en af de i nr. 1), 3) eller 4) nævnte foreninger fusionerer

med et eller flere af de i § 1, stk. 1, nævnte selskaber, når den

fortsættende forening besidder samtlige aktier eller anparter i

det ophørende selskab.

Stk. 2. Det i stk. 1, nr. 2), anførte gælder dog kun, såfremt den

fortsættende forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 3.«»

Til § 2

Af

MINISTEREN FOR SKATTER OG AFGIFTER, tiltrådt af et MINDRETAL (KF, V,

CD og KRF)

8) Stk. 2 affattes således

»STK. 2. Loven har virkning for udlodning af likvidationsprovenu i

andelsselskaber m.v., der endeligt opløses den 15. maj 1987 eller

senere, og for fusioner af andelsselskaber m.v. og for afståelse

af andelsbeviser m.v., der finder sted den 15. maj 1987 eller

senere.«

Af

et FLERTAL (S, SF og RV)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 8

9) I den i ændringsforslag nr. 8 foreslåede affattelse af § 2, STK.

2, ændres ordene: »der endeligt opløses den 15. maj 1987« til

»der endeligt opløses den 5. marts 1987«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 5-7.

Til nr. 2 og 4

1. Den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 b,

stk. 1, om fortjeneste eller tab ved udlodning af

likvidationsprovenu svarer indholdsmæssigt til det oprindelige

lovforslag. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset hvornår

andelsselskabet eller foreningen er stiftet, uanset medlemskabets

varighed og uanset antallet af andelshavere.

Det er en betingelse for reglens anvendelse, at

likvidationsudlodningen finder sted i det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses. I øvrigt beskattes udlodning af

likvidationsprovenu som udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk.

1.

2. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

medregnes efter den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 2,

tillige fortjeneste eller tab ved AFSTÅELSE af andelsbeviser eller

andele, når andelsselskabet eller foreningen er stiftet den 15.

maj 1987 eller senere. Også i denne forbindelse er medlemskabets

varighed og antallet af andelshavere uden betydning.

Ved afståelse uden for likvidationstilfældene af andele i

andelsselskaber m.v., der er stiftet inden den 15. maj 1987,

behandles avance eller tab efter de hidtil gældende regler. Det

vil normalt sige, at avancen er skattefri og tabet ikke kan

fradrages efter 3 års ejertid.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 2, 2. pkt., omhandler

skattefri fusion af et andelsselskab m.v., der er stiftet før den

15. maj 1987, med et andelsselskab m.v., der er stiftet den 15.

maj 1987 eller senere. Bestemmelsen skal sikre, at andelshaverne i

det nye (ophørende) andelsselskab ikke kommer ind under de

lempeligere beskatningsregler for andelshavere i det gamle

(fortsættende) andelsselskab i forbindelse med fusionen af de to

selskaber, hvor andelene i det ophørende selskab ombyttes med

andele i det fortsættende andelsselskab.

Bestemmelsen vedrører alene den skattemæssige behandling af avance

eller tab vedrørende de omhandlede andele og ændrer ikke det

forhold, at en fusion fortsat kan gennemføres skattefrit både for

selskabet og for andelshaverne. Bestemmelsen får først betydning

på det tidspunkt, hvor andelene overdrages.

Når andele i andelsselskaber m.v. er erhvervet ved fusion, finder §

11 i fusionsloven således anvendelse. Efter denne bestemmelse

behandles andele i det fortsættende selskab, som andelshavere

modtager som vederlag for andele i det ophørende selskab, som om

de var erhvervet for samme anskaffelsessum som de ombyttede

andele.

3. Det foreslås endvidere, at henvisningen til

aktieavancebeskatningslovens § 5 om opgørelsesmetoden udgår. I

stedet fremgår det af den foreslåede § 2 b, stk. 3, at avancen

eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen

(likvidationsprovenuet) og anskaffelsessummen.

I tilfælde af delvis afståelse må anskaffelsessummen opgøres ud fra

en bedømmelse af forholdet omkring den enkelte forening m.v. og

den enkelte afståelse.

4. De andelsselskaber og foreninger, der omfattes af forslaget, er

indkøbs-, produktions- og salgsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, samt de

foreninger, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

hvis formål og funktion er af samme karakter. Der er således tale

om foreninger, der har til formål at fremme medlemmernes fælles

erhvervsmæssige interesser gennem medlemmernes deltagelse i

foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde. Formålet med disse foreninger er at sikre det

økonomiske grundlag for de enkelte medlemmers erhvervsvirksomhed.

Af de foreninger, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6, omfatter forslaget kun de foreninger, hvor foreningens

omsætning med medlemmerne har tilknytning til medlemmernes

erhvervsvirksomhed. Det er uden betydning, hvilken art formuegoder

eller rettigheder der indgår i omsætningen mellem foreningen og

medlemmerne, blot omsætningen er et led i medlemmernes

erhvervsvirksomhed. Der kan f.eks. være tale om varer,

tjenesteydelser, entrepriser eller udlejning af fast ejendom eller

løsøre.

Ved den foreslåede afgrænsning vil det være uden betydning, hvorledes

overskuddet fordeles, ligesom det er uden betydning, om

medlemmerne hæfter for foreningens forpligtelser. Det er ligeledes

uden betydning, om formålet med foreningen er angivet i

foreningens vedtægter. Det afgørende er en samlet bedømmelse af

foreningens faktiske virksomhed. Der skal således ikke foretages

en vurdering af hvert enkelt medlems tilknytning til foreningen.

Enkelte medlemmer, der ikke er erhvervsdrivende, skal derfor

beskattes af en eventuel avance, såfremt foreningen som sådan må

anses for omfattet af lovforslagets bestemmelse.

Foreninger, der kun leverer varer, tjenesteydelser og lignende til

medlemmernes privatforbrug, vil ikke være omfattet af forslaget.

Det gælder f.eks. andelsboligforeninger og visse

indkøbsforeninger. Fortjeneste og tab ved afståelse af andele i de

foreninger, der ikke er omfattet af forslaget, beskattes efter de

hidtil gældende regler.

Til nr. 3

Underændringsforslaget indebærer, at fremtidige unddragelser af

beskatning efter stk. 1 forhindres. Selv om nuværende vedtægter i

andelsselskaber forhindrer salg af andelsbeviser i bestående

selskaber, er der mulighed for vedtægtsændringer i disse

selskaber, som vil åbne op for muligheder for skatteunddragelse.

Såfremt det hul, som ministeren for skatter og afgifter selv påpegede

under 1. behandling af lovforslaget, skal lukkes, er

underændringsforslaget nødvendigt.

Til nr. 5

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer.

Til nr. 6

Det foreslås præciseret, at fortjeneste eller tab efter den

foreslåede § 2 b i aktieavancebeskatningsloven skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst som

kapitalindkomst.

Til nr. 7

Bestemmelsen går ud på at sikre, at der ikke udløses beskatning af

andelshavere ved fusion af andelsselskaber, såfremt formuen i den

ophørende forening overføres til den fortsættende forening.

Forslaget om at beskatte fortjeneste eller tab ved afståelse af

andele vil derfor ikke hindre hensigtsmæssige

strukturrationaliseringer ved fusioner af andelsselskaber.

Efter de gældende regler er brugsforeninger samt produktions- og

salgsforeninger, der er tilsluttet De samvirkende danske

Andelsselskaber omfattet af lov om beskatning ved fusion af

aktieselskaber m.v. Disse selskaber kan derfor fusionere uden

skattemæssige konsekvenser for både selskab og andelshavere, hvis

mindst 90 pct. af værdien af medlemsrettighederne i det ophørende

foretagende vederlægges med rettigheder i det fortsættende

selskab. I det omfang andelene vederlægges kontant, beskattes

fortjenesten efter de almindelige regler som ved afståelse til

tredjemand. I praksis har det dog også været muligt at foretage

skattefri fusioner af indkøbsforeninger, der ikke er omfattet af

fusionsloven, hvis sammenslutningen gennemføres uden nogen

udlodning til andelshaverne.

Forslaget vil stille alle kooperative selskaber ens i forbindelse med

betingelserne for skattefri fusion. Disse betingelser svarer i det

store og hele til de betingelser, som aktieselskaber skal opfylde

for at kunne fusionere skattefrit. Endvidere er kravet om, at

foreningen skal være tilsluttet De samvirkende danske

Andelsselskaber bortfaldet. Den skattemæssige behandling bør ikke

afhænge af medlemskab af bestemte private organisationer.

Forslaget indebærer endvidere, at også indkøbsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, skattefrit kan

fusionere med et datterselskab, hvori den fortsættende forening

ejer samtlige aktier, jf. stk. 1, nr. 5. I disse tilfælde er der

tale om egentlig skattefri fusion i modsætning til succession i

det ophørende selskabs skattemæssige stilling med hensyn til

beskatning af genvundne afskrivninger, varelagernedskrivninger

m.v. Det hænger sammen med, at foreningens skattepligtige indkomst

opgøres som en procentdel af formuen.

Til nr. 8

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning for fusioner og afståelser, der finder

sted den 15. maj 1987 eller senere, samt for udlodning af

likvidationsprovenu i andelsselskaber m.v., der endeligt opløses

den 15. maj 1987 eller senere.

Efter lovforslaget sker der væsentlige ændringer af beskatningen af

andelshavere i de andelsselskaber m.v., der omfattes af

lovforslaget. Dette gælder både efter det oprindelige lovforslag

om beskatning af udlodning af likvidationsprovenu og efter

ændringsforslaget, der inddrager almindelige overdragelser under

beskatningen. Det er på denne baggrund, at der foreslås et fælles

virkningstidspunkt for det samlede lovforslag til den 15. maj

1987.

Til nr. 9

Underændringsforslaget indebærer, at den foreslåede § 2 b, stk. 1, i

aktieavancebeskatningsloven i overensstemmelse med det oprindelige

lovforslag får virkning for udlodning af likvidationsprovenu i

andelsselskaber m.v., der endeligt opløses den 5. marts 1987 eller

senere. Endelig opløsning kan tidligst finde sted på tidspunktet

for den afsluttende generalforsamling.

HAGEN HAGENSEN (KF) COLLET (KF) STETTER (KF) FOGH RASMUSSEN

(V) SKRUMSAGER SKAU (V) BENTE JUNCKER (CD) DAMGAARD NIELSEN

(FP) KOFOD-SVENDSEN (KRF) nfmd. JYTTE HILDEN (S) HANS

HÆKKERUP (S) CAMRE (S) LOHMANN (S) STAVAD (S) fmd.

TASTESEN (S) RUTH OLSEN (SF) THOFT (SF) BERNHARD BAUNSGAARD

(RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 214

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (Beskatning af udlodning ved ophør af visse andelsselskaber m.v.)

Nr L 214 1986-87, 1. samling

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19870507