Legislator Case Law & Legislation
198614K00211 DK

1986 BTL 211 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE (OPHÆVELSE AF PÅTALEBESTEMMELSE) NR L 211 1986-87, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1986 211 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til FORKASTELSE

ved 3. behandling.

Flertallet finder ikke, at der er den tilstrækkelige baggrund for at

ophæve kravet om, at der skal foreligge en begæring om påtale fra

den kommunale tilsynsmyndighed, for at der kan rejses straffesag

mod kommunalbestyrelsesmedlemmer for pligttilsidesættelse i

forbindelse med udøvelsen af kommunale hverv.

Flertallet har herved lagt vægt på, at bestemmelsen i den kommunale

styrelseslovs § 61 c om, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan

straffes for grov pligttilsidesættelse, kun har været gældende

siden juli 1984, og at der i tilsynsrådene kun har været enkelte

sager vedrørende bestemmelsen.

Flertallet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om borgerlige

ombud, og at kommunalpolitikere ikke under udøvelsen af deres

hverv bør leve med en risiko for grundløse, tvivlsomme eller

bagatelagtige politianmeldelser, herunder anmeldelser i en

politisk chikanøs hensigt. Det var disse tungtvejende hensyn til

varetagelsen af det kommunalpolitiske arbejde, der førte til

kravet om påtalebegæring fra tilsynsmyndigheden, som har det

fornødne kendskab til de kommunalpolitiske arbejdsvilkår.

Et MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE UÆNDRET, idet bemærkes, at

udvalgsarbejdet har bekræftet, at fremstillingen i lovforslagets

bemærkninger har været korrekt. Dermed er den gældende regel i den

kommunale styrelseslovs § 61 c placeret i en position, hvor dens

formodede præventive værdi ikke længere eksisterer. Den logiske

konklusion må være, at påtalebestemmelsen fjernes, således som

lovforslaget angiver. En anden logisk konsekvens kan være helt at

ophæve bestemmelsen om strafbarhed for

kommunalbestyrelsesmedlemmers pligtforsømmelse. Dette kunne under

henvisning til de allerede trufne afgørelser af Tilsynsrådet for

Ringkøbing Amt forekomme velbegrundet, idet sandsynligheden taler

for, at bestemmelsen aldrig vil finde anvendelse.

Mindretallet finder imidlertid, at straffeadgangen bør bevares, idet

de hensyn, som udvalget om ansvarsplacering i kommunestyret i

betænkning nr. 996/1983 har anført som begrundelse for

formuleringen af bestemmelsen, stadig er til stede.

KAREN HØJTE JENSEN (KF) nfmd. FLEMMING JENSEN (KF) LIZZIE

LICHTENBERG (KF) LIS AALTONEN (KF) SVEND HEISELBERG (V) NIELS

ANKER KOFOED (V) MAISTED (V) STEFFENSEN (KRF) HANNE ANDERSEN

(S) DORTE BENNEDSEN (S) TOVE LINDBO LARSEN (S) LERKE (S)

HENNING RASMUSSEN (S) fmd. TAANQUIST (S) AGERSCHOU (SF)

TOMMY DINESEN (SF) OLE VIG JENSEN (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1986 211 Valid

Nr BTL 211

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (ophævelse af påtalebestemmelse)

Nr L 211 1986-87, 1. samling

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19870423

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →