1986 BTL 207 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SKATTEPLIGT) NR L 207 1986-87, 1. SAMLING

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 11

Der ønskes en redegørelse for de særlige problemer med

exemptionsoverenskomsterne, der er beskrevet i B 50-udvalgets

betænkning, samt hvilke muligheder der er for administrativt at

opstramme praksis for at undgå underskudsudnyttelse i forhold til

exemptionsoverenskomsterne.

Svar

Overenskomsterne til ophævelse af dobbeltbeskatning har til formål at

ophæve den dobbeltbeskatning, der kan opstå, når en skatteyder er

skattepligtig til to stater af den samme indkomst.

I overenskomsterne tages der ikke stilling til, hvorledes f.eks.

underskud skal behandles. Dette problem må derfor reguleres ved

hjælp af de interne danske regler.

Varelagerlovens § 5 a er den eneste danske bestemmelse, der

indeholder særlige regler om den skattemæssige behandling af

underskud fra udlandet. Varelagerlovens § 5 a har indtil nu alene

begænset nedskrivningsadgangen på varelagre, når den virksomhed,

som de er knyttet til, bliver udøvet i et land, hvormed Danmark

har indgået en overenskomst, hvor ophævelsen af

dobbeltbeskatningen sker efter exemptionsprincippet. Der er nu som

led i lovgivningen mod skatteflugt m.v. blevet fremsat forslag om,

at nedskrivningsadgangen begrænses på alle varelagre knyttet til

udenlandske virksomheder (L 203).

Globalindkomstprincippet medfører, at der generelt er adgang til at

fratrække underskud fra virksomhed og kilder i udlandet i den

danske indkomst.

Ofte vil der tillige i kildelandet være adgang til fremførsel af

underskuddet fra aktiviteter deör til fradrag i kommende års

indtægt svarende til de danske regler i ligningslovens § 15.

Et forenklet eksempel (for et selskab) kan vise samspillet mellem de

forskellige regler

kr. I Danmark: År I: Dansk indkomst ..................... 200.000 Udenlandsk indkomst ................ - 200.000 År II: Dansk indkomst ..................... 200.000 Udenlandsk indkomst ................ 200.000 I udlandet: År I: Underskud .......................... 200.000 ------- Skattepligtig indkomst ............. - 200.000 Ingen udenlandsk skat. År II: Årets overskud ..................... 200.000 - fremført underskud fra år I .................................. 200.000 ------- Skattepligtig indkomst ............. 0

Ingen udenlandsk skat.

Når den skattepligtige indkomst i Danmark opgøres efter

globalindkomstprincippet, ser det således ud

kr. År I: Dansk indkomst ..................... 200.000 Udenlandsk indkomst ................ - 200.000 --------- Skattepligtig indkomst ............. 0 År II: Dansk indkomst ..................... 200.000 Udenlandsk indkomst ................ 200.000 ------- Skattepligtig indkomst ............. 400.000 Skat 50 pct. ....................... 200.000

Hvis der med den fremmede stat, hvor den udenlandske indkomst stammer

fra, er indgået en creditoverenskomst eller den interne

creditlempelsesregel i ligningslovens § 33 anvendes, skal det

dokumenteres, at der er betalt skat i udlandet. Da dette ikke er

tilfældet her, skal der ikke lempes i den beregnede danske skat.

Hvis der derimod foreligger en overenskomst, der følger

exemptionsprincippet, foretages lempelse således

200.000 x 200.000 ----------------- = 100.000 kr. 400.000

Lempelsen i den danske skat udgør altså 100.000 kr., hvorved den

samlede beskatning af de 400.000 kr. i år II udgør 100.000 kr.,

dvs. 25 pct., selvom der ikke hverken i år I eller år II er betalt

skat i udlandet.

I spørgsmålet anføres herefter, hvilke muligheder der er for

administrativt at opstramme praksis for at undgå den beskrevne

underskudsudnyttelse i forbindelse med indkomst omfattet af en

exemptionsoverenskomst.

Den beskrevne fremgangsmåde bygger på de almindelige regler om

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder

globalindkomstprincippet. Der er ikke tale om en administrativ

praksis. Skal der ske en begrænsning af adgangen til at få fradrag

for udenlandske underskud i forbindelse med indkomstopgørelsen,

vil dette kræve egentlige lovændringer.

Skattedepartementet søger dog i forbindelse med indgåelse eller

revision af dobbeltbeskatningsoverenskomster at få indført

lempelse efter creditprincippet.

Spørgsmål 12

Er der mulighed for en skatteyder, der flytter til et andet land, for

at modtage forhåndsbesked om, hvorvidt de danske skattemyndigheder

godkender det pågældende lands skattesystem, jf. § 1, nr. 2.

Svar

Såfremt der med forhåndsbesked menes en bindende forhåndsbesked fra

ligningsrådet i henhold til lov om bindende forhåndsbesked om

skattespørgsmål m.v., har ligningsrådet hidtil i praksis afvist at

tage stilling til spørgsmålet, om et udenlandsk skattesystem har

kunnet godkendes i relation til bestemmelsen i kildeskattelovens §

1, nr. 2.

Det er tanken, at den administrative afgørelse af, om et lands

skattesystem kan godkendes i henhold til kildeskattelovens § 1,

nr. 2, i den foreslåede udformning, skal henlægges til Ministeriet

for Skatter og Afgifter. Et herpå sigtende ændringsforslag vil

blive tilsendt udvalget. Ministeriets afgørelser vil blive

offentliggjort. Skatteydere, der ønsker oplysning om, hvorvidt et

lands skattesystem kan godkendes, må altså rette henvendelse herom

til Skattedepartementet.

Svar vil herefter blive afgivet hurtigst muligt.

Spørgsmål 27

Kan udvalget gå ud fra, at de landes skattesystemer, der er mærket

med »q« i bilaget til besvarelsen af spørgsmål 13, ikke vil blive

godkendt i henhold til § 1, nr. 2?

Svar

Samtlige landes skattesystemer gennemgås for øjeblikket med henblik

på at bestemme, om de kan godkendes i relation til § 1, nr. 2. Om

et landsskattesystem kan godkendes, afhænger af, hvorledes

skattesystemet ser ud på indeværende tidspunkt. På denne baggrund

er det muligt, at visse lande, hvis systemer ikke tidligere er

blevet godkendt, nu kan godkendes, hvis der er sket væsentlige

ændringer i skattesystemet, siden det blev afprøvet sidst.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvilke lande der

ikke kan godkendes i henhold til § 1, nr. 2.

Spørgsmål 28

Ad svaret på spørgsmål 12 og 13

Kan ministeren mere konkret vurdere, om følgende landes

skattesystemer kan godkendes eller ikke godkendes i henhold til §

1, nr. 2: Guernsey, Luxembourg, Botswana, Liberia og Spanien.

Svar

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 27, er det på nuværende

tidspunkt ikke muligt at sige, hvilke landes skattesystemer der

kan godkendes eller ikke godkendes i henhold til § 1, nr. 2.

§ 1, nr. 18, har virkning fra den 18. februar 1987.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

1. Efter ændringsforslaget skal ministeren for skatter og afgifter

have kompetencen til at bestemme, om fremmede staters (samt

Færøernes og Grønlands) skattesystem opfylder betingelserne i

kildeskattelovens § 1, nr. 2, 3. og 4. pkt.

2. Efter de nugældende kompetenceregler henhører spørgsmålet om,

hvorvidt en fremmed stats skattesystem kan begrunde ophør af fuld

skattepligt her til landet, under ligningsmyndighederne. Reglerne

betyder i princippet, at den kommunale ligningsmyndighed i

forbindelse med den konkrete ligning kan tage selvstændig stilling

til et udenlandsk skattesystem.

I praksis har det imidlertid været således, at alle afgørelser

vedrørende fremmede staters skattesystemer er blevet truffet af

Skattedepartementet. Som omtalt i bemærkningerne til lovforslaget

har retsudviklingen dog også været præget af nogle kendelser fra

Landsskatteretten.

3. Med ændringen af kildeskattelovens § 1, nr. 2, skal der tages

fornyet stilling til de udenlandske skattesystemer.

For at sikre, at bedømmelsen af fremmede staters skattesystemer

træffes hurtigt og efter ensartede principper, vil det være

hensigtsmæssigt, at en egentlig formel kompetence til at fastsætte

bestemmelser herom bliver tillagt ministeren for skatter og

afgifter.

På denne baggrund indeholder ændringsforslaget en bemyndigelsesregel

for ministeren til at udstede bekendtgørelser om, hvilke fremmede

staters skattesystemer der kan godkendes i henhold til § 1, nr. 2.

Da ministeriet efter ændringsforslaget vil få tillagt kompetencen i

disse sager, er det forudsat, at ligningsrådet ikke længere skal

kunne give bindende forhåndsbesked om disse spørgsmål.

Endvidere indebærer forslaget, at bedømmelsen af fremmede staters

skattesystemer ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

Til nr. 2 og 10

Lovforslaget indeholder bl.a. regler om begrænset skattepligt for

visse ydelser, der hidrører fra en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her i landet. Som lovforslaget er affattet, gælder

reglerne herom som hovedregel kun, når ydelserne beregnes i

forhold til overskuddet eller omsætningen i den pågældende

virksomhed. Denne begrænsning gælder dog ikke for

forpagtningsafgift.

Efter ændringsforslaget skal det ikke være en betingelse, at

ydelserne beregnes i forhold til overskuddet eller omsætningen.

Reglen skal altså gælde for alle løbende ydelser. Uden for reglen

falder udbytte, afdrag på tilgodehavender, renter og enhver form

for royalties. I denne forbindelse omfatter begrebet royalties

ikke alene de vederlagsformer, som er nævnt i den i

ændringsforslag nr. 7 foreslåede § 65 C, stk. 4, i

kildeskatteloven, men også vederlag for anvendelsen af eller

retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært,

kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm.

Til nr. 3-9 og 11-12

Ændringsforslagene går ud på at begrænse den foreslåede begrænsede

skattepligt for royalties og den dertil knyttede generelle

indeholdelsespligt for royaltybetalere her i landet, således at

- der kun skal ske indeholdelse ved betalinger til udlandet og ikke

ved betalinger til personer eller selskaber, der allerede efter

gældende regler er skattepligtige her i landet af royalties,

- der skal være mulighed for nedsættelse af den generelle

indeholdelsessats på 30 pct. eller for fritagelse af

indeholdelsespligten i særlige tilfælde, og

- den foreslåede begrænsede skattepligt for royalties ikke skal

omfatte betalinger af såkaldte »kunstnerroyalties« til modtagere i

udlandet.

Lovforslaget går - for så vidt angår royalty - først ud på, at

royalty, udbetalt fra kilder her i landet til modtagere i

udlandet, skal undergives en dansk bruttobeskatning på 30 pct.

Dette punkt er et led i skattereformaftalens afsnit om

skatteflugt, hvori indgår, at indtægt, der optjenes her i landet,

også beskattes her i landet.

Lovforslaget går dernæst ud på, at der i denne forbindelse indføres

en generel pligt for royaltybetalere med hjemting her i landet til

at indeholde 30 pct. royaltyskat. Indeholdelse skal efter

lovforslaget foretages, uanset om modtageren er hjemmehørende i

Danmark eller i udlandet. Den foreslåede indeholdelsespligt skal

således også omfatte royaltybetalinger til den kreds af modtagere,

som allerede efter gældende ret er skattepligtige af den modtagne

royalty. Denne kreds omfatter hovedsagelig personer og selskaber

m.v., som er hjemmehørende her i landet og derfor er fuldt

skattepligtige til Danmark. Kredsen omfatter dernæst personer og

selskaber m.v., hjemmehørende i udlandet, som har et såkaldt fast

driftssted her i landet, og som er begrænset skattepligtige af

dette faste driftssteds overskud.

For denne kreds af royaltymodtagere virker den foreslåede royaltyskat

alene som en foreløbig skattebetaling på samme måde som

indeholdelse af foreløbig skat ved lønudbetaling. Royaltyskatten

modregnes i slutskatten og er således uden betydning for den

endelige skat.

Royaltyskatten vil indebære meradministration hos såvel de

indeholdelsespligtige som hos skattemyndighederne. Da

royaltyskatten omfatter ethvert vederlag for retten til at anvende

en andens immaterielle rettigheder, vil der blive tale om et

betydeligt antal udbetalinger, hvoraf der skal indeholdes

royaltyskat.

Endvidere medfører royaltyskatten, at der skal anvendes en

definition, som ikke er benyttet før. Dette kan medføre

vanskeligheder med at afgøre, hvornår eller i hvilket omfang en

betaling er omfattet af royaltydefinitionen.

Af administrative grunde foreslås det derfor i ændringsforslagene, at

der kun skal indeholdes royaltyskat ved betalinger til de personer

eller selskaber i udlandet, som bliver omfattet af den ny

skattepligt. Der skal derimod ikke foretages indeholdelse af

royaltyskat ved betalinger til personer eller selskaber, som

allerede er skattepligtige til Danmark af royalty, enten fordi

modtageren er fuldt skattepligtig, eller fordi royaltybetalingen

indgår i overskuddet af et fast driftssted her i landet, som er

omfattet af begrænset skattepligt, efter kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Den foreslåede regel i kildeskattelovens § 65 C om indeholdelse

foreslås derfor begrænset til kun at omfatte royaltybetalinger til

personer eller selskaber, som bliver omfattet af de nye

skattepligtsregler i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i),

eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g).

Som følge heraf udgår lovforslagets ændringer af kildeskatteloven,

for så vidt angår virkningen af indeholdt royaltyskat ved

forskudsregistrering og årsopgørelse for den kreds af

royaltymodtagere, som allerede er skattepligtige til Danmark af

modtaget royalty.

Det foreslås dernæst, at der skal være mulighed for, at den generelle

indeholdelsessats på 30 pct. kan nedsættes.

I mange tilfælde vil royaltymodtagere være hjemmehørende i stater,

med hvilke Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I disse overenskomster er det aftalt, med hvilken sats Danmark som

kildestat kan beskatte royalties, der betales til modtagere i den

anden stat. I overenskomsterne med andre industrilande er denne

sats typisk 0 pct., mens den i andre overenskomster er lavere end

30 pct.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne medfører således, at Danmark i

mange tilfælde må nedsætte eller helt ophæve den foreslåede 30

pct. royaltybeskatning. I bemærkningerne til lovforslaget er det

nævnt, at dette skal ske ved, at den udenlandske royaltymodtager

anmoder de danske skattemyndigheder om hel eller delvis refusion

af den 30 pct. royaltyskat, som royaltybetaleren har indeholdt.

Dette vil kunne medføre en større administration med indeholdelse af

30 pct. royalty-skat og efterfølgende refusion af den del af

skatterne, som Danmark har givet afkald på i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det foreslås derfor i et nyt stk. 2 i den foreslåede § 65 C i

kildeskatteloven, at ministeren for skatter og afgifter eller den,

ministeren bemyndiger dertil, skal kunne bestemme, at indeholdelse

ved royaltybetalinger i disse tilfælde skal ske med en lavere sats

end 30 pct. Indeholdelse tænkes i stedet at skulle ske med den

sats, som Danmark har ret til at opkræve i henhold til

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med royaltymodtagerens

bopælsstat.

Det foreslås endvidere at begrænse indeholdelsespligten i tilfælde,

hvor royaltybeløb betales gennem flere led, inden de modtages af

den udenlandske rettighedshaver.

Det foreslås, at ministeren for skatter og afgifter eller den,

ministeren bemyndiger dertil, skal have mulighed for i en

bekendtgørelse at bestemme, at i de tilfælde, hvor

royaltybetaleren afregner med en person, et selskab eller en

institution, som varetager flere rettighedshaveres interesser,

skal der kun foretages indeholdelse hos det sidste led her i

landet, inden royaltybeløbet afregnes over for en modtager i

udlandet.

Der foreslås derfor indsat en bemyndigelse herom til ministeren for

skatter og afgifter i et nyt stk. 3 i den foreslåede § 65 C i

kildeskatteloven.

Den internationale praksis for afregning af royalties vedrørende

kunstnerrettigheder indebærer, at betalingen i vidt omfang

foretages gennem centrale institutioner, som varetager

rettighedshavernes interesser. Danske betalere af

kunstnerroyalties afregner således med centrale institutioner her

i landet, som betaler beløbet videre til rettighedshaveren, hvis

han er hjemmehørende her i landet, eller til centrale

institutioner i udlandet. Hvis rettighedshaverne til f.eks. en

spillefilm er hjemmehørende i flere lande, kan den danske betaling

for forevisning af filmen blev afregnet gennem flere lande.

Denne praksis medfører, at den danske betaler af kunstnerroyalties

typisk ikke vil kunne oplyse, hvor royaltymodtagerne er

hjemmehørende. Endvidere vil udenlandske rettighedshavere til

f.eks. en spillefilm ikke have mulighed for at beregne, hvor stor

en del af royaltyindtægterne for spillefilmen der stammer fra

Danmark.

Dette betyder, at det ikke er muligt at gennemføre den foreslåede

royaltybeskatning, for så vidt angår kunstnerrettigheder, uden at

pålægge de udenlandske rettighedshavere og deres

interesseinstutioner en meget omfattende administration.

Denne administration vil stå i et misforhold til provenuet ved den

foreslåede beskatning af kunstnerroyalties, idet rettighedshaverne

meget ofte er hjemmehørende i industrilande og Danmark i

dobbeltbeskatningsoverenskomster har givet afkald på at beskatte

royalties fra kilder her i landet til modtagere i industrilande.

På den baggrund foreslås det, at den foreslåede royaltybeskatning

ikke skal omfatte betalinger af kunstnerroyalties.

Der foreligger ikke oplysninger, der gør det muligt at skønne over,

hvor stor en del af lovforslagets merprovenu der vil falde bort

som følge af ændringsforslaget. Det må dog antages at være et

forholdsvis begrænset beløb, da det må formodes, at en stor del af

de beløb, der udbetales i royalty m.v. til kunstnere, går til

andre industrilande, over for hvilke Danmark i

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har givet afkald på at beskatte

royalty-betalinger fra Danmark.

Til nr. 13 og 14

Ændringerne er alene af redaktionel karakter.

Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Stetter (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Damgaard Nielsen

(FP) Kofod-Svendsen (KRF) nfmd. Jytte Hilden (S) Hans

Hækkerup (S) Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) fmd.

Tastesen (S) Ruth Olsen (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard

(RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 2

Ministeren for skatter og afgifters kommentarer til henvendelsen fra

statsautoriseret revisor Otto Jensen vedrørende L 204 om ændring

af investeringsfondsloven samt ministerens kommentarer til

henvendelsen fra Erhvervenes Skatteudvalg

Otto Jensen rejser følgende spørgsmål i sin henvendelse

1. Det kritiseres, at der kan meddeles dispensation fra

efterbeskatningsreglerne ved midlertidigt skattepligtsophør af

indtil 1 års varighed.

Kommentar: Dispensationsbestemmelsen har til formål at undgå, at

efterbeskatningsreglerne kommer til at omfatte tilfælde, der ikke

har forbindelse med skatteflugt.

Efter de gældende regler kan der gives tilladelse til, at en

henlæggelse opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt der

inden 1 år fra afhændelsen eller ophøret overtages anden

erhvervsvirksomhed.

Da skattepligtsophør efter forslaget sidestilles med ophør af

erhvervsvirksomhed, er det fundet rigtigt, at der ved midlertidigt

skattepligtsophør er en tilsvarende dispensationsmulighed som ved

midlertidigt ophør af erhvervsvirksomhed.

2. Det anføres, at der kun bør gives dispensation mod, at der stilles

sikkerhed.

Kommentar: Efter de gældende regler skal personlig skattepligtige

indskyde 70 pct. af en investeringsfondshenlæggelse på en særlig

konto. Selskaber skal tilsvarende indskyde 50 pct. Kontoens

indestående tjener til sikkerhed for bl.a. efterbeskatningskrav,

når en virksomhed ophører.

Efter forslaget skal dette også gælde ved skattepligtsophør.

Det er ikke fundet påkrævet at indføre supplerende regler om, at der

skal stilles yderligere sikkerhed i de tilfælde, som

dispensationsreglen omfatter. Det skyldes bl.a., at reglen kun

omfatter midlertidigt skattepligtsophør af en varighed på indtil 1

år. Der skal ikke kunne meddeles dispensation, hvis der er

grundlag for at antage, at skattepligtsophøret ikke er

midlertidigt.

Efter den gældende dispensationsregel ved virksomhedsophør er der

heller ikke noget krav om yderligere sikkerhed.

3. Det foreslås, at der indføres efterbeskatning af foretagne

forlodsafskrivninger på udenlandske aktiver inden for en

tidshorisont på fra 5-10 år forud for emigrationen.

Kommentar: Lovforslaget omfatter kun efterbeskatning af ikke anvendte

investeringsfondshenlæggelser.

Investeringsfondshenlæggelser, der er anvendt til forlods

afskrivning, beskattes efter de gældende regler som andre

afskrivninger, hvis der ved salg af aktiver indvindes en avance.

Fuldt skattepligtige, der afhænder erhvervsaktiver i udlandet, vil

også være skattepligtige til Danmark af en eventuel avance

(foretagne afskrivninger) ved salg af erhvervsaktiver i udlandet.

De gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster kan dog udelukke en

sådan beskatning.

Der er ikke fundet grundlag for at indføre særregler om

efterbeskatning af foretagne forlodsafskrivninger ved anvendelse

af investeringsfondsmidler.

Efterbeskatning af alle forlodsafskrivninger på udenlandske

erhvervsaktiver inden for 5-10 år forud for skattepligtsophør vil

således være alt for vidtgående, idet en sådan regel bl.a. ikke

tager hensyn til fysisk nedslidning eller teknisk forældelse af

det udenlandske aktiv.

For skattepligtige personer medfører de gældende regler om personlig

arbejdsindsats endvidere, at investeringsfondsmidler ofte ikke kan

anvendes til forlods afskrivning på erhvervsaktiver i udlandet.

4. Det anføres, at efterbeskatning af ubenyttede

investeringsfondshenlæggelser kan undgås ved umiddelbart forud for

emigration at omdanne den personligt drevne virksomhed til A/S

eller ApS.

Kommentar: Efter § 7 i lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan

ubenyttede henlæggelser overføres helt eller delvis til selskabet.

De overførte henlæggelser betragtes, som om de var foretaget af

selskabet i henlæggelsesårene. Anvendelsesfrister m.v. ændres

ikke.

Da det selskab, hvortil henlæggelserne overføres, videreføres i

Danmark, er der ikke fundet grundlag for at indføre regler om

efterbeskatning.

Erhvervenes Skatteudvalg har i skrivelse af 31. marts 1987 (L 207

bil. 16) rettet henvendelse til skatte- og afgiftsudvalget og

fremsat bemærkninger til de foreslåede ændringer vedrørende

1. Kildeskattelovens § 1, nr. 2 (L 207),

2. Begænset skattepligt af renter (L 207),

3. Begrænset skattepligt af royalties (L 207),

4. Skattekontrolloven (L 206) og

5. Renteperiodisering ved til-/fraflytning (L 202).

Erhvervenes Skatteudvalgs bemærkninger giver mig anledning til

følgende kommentarer

Ad punkt 1. Kildeskattelovens § 1, nr. 2, (L 207, § 1, nr. 1)

Erhvervenes Skatteudvalg kritiserer den foreslåede formulering af

kildeskattelovens § 1, nr. 2. Denne regel går ud på, at når en

person, der har haft bopæl i Danmark i mindst 4 år, opgiver

bopælen her i landet, fastholdes den fulde skattepligt i 4 år,

medmindre personen godtgør at være undergivet indkomstbeskatning

til fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Efter den foreslåede formulering skal der lægges vægt på, at den

udenlandske beskatning ikke sker efter regler, der er åbenbart

lempeligere end reglerne her i landet, og ved afgørelsen heraf

henses bl.a. til, om indkomstbeskatningen i princippet omfatter de

samlede indtægter, uanset hvorfra de hidrører.

Skatteudvalget er af den opfattelse, at forslaget vil medføre

uoverskuelige konsekvenser for medarbejdere, som

erhvervsvirksomheder udstationerer til ofte langvarige ophold i

udlandet. Dette forringer virksomhedernes muligheder for at

besætte poster i udlandet og begrænser mulighederne for en

intensiveret eksportindsats.

Erhvervenes Skatteudvalg fremsætter derfor en række alternative

forslag.

Henvendelsen fra Erhvervenes Skatteudvalg giver mig anledning til

følgende bemærkninger om ændringen af kildeskattelovens § 1, nr.

2.

Den foreslåede omformulering af reglen tilsigter at opstille

vejledende betingelser til de udenlandske skattesystemer, for at

de kan begrunde ophør af fuld dansk skattepligt. Disse betingelser

er i overensstemmelse med intentionerne bag den gældende regel.

Efter den ændrede formulering vil skattesystemerne i en lang række

lande fortsat kunne godkendes som begrundende ophør af fuld

skattepligt. Der foregår for tiden en gennemgang af de allerede

godkendte skattesystemer med henblik på at udarbejde en liste over

disse lande.

Selv om en medarbejder fra en erhvervsvirksomhed udstationeres til en

stat, hvis skattesystem ikke kan godkendes, vil den pågældende

person typisk blive stillet i alt væsentligt, som om han kun var

begrænset skattepligtig. Dette forudsætter dog, at Danmark og den

pågældende stat har indgået en dobbeltbeskatningsaftale.

En person, der opgiver sin bopæl her i landet og udstationeres til en

fremmed stat, vil nemlig som regel have et så langvarigt ophold i

denne stat, at han i dobbeltbeskatningsaftalens forstand bliver

hjemmehørende i denne stat, selvom han også er fuldt skattepligtig

til Danmark. Efter dobbeltbeskatningsaftalen kan Danmark herefter

kun beskatte personen af indtægter her fra landet, til hvilke

Danmark har beskatningsretten som kildestat. Disse indtægter er

stort set de samme, som er omfattet af begrænset dansk

skattepligt, når de oppebæres af personer, der ikke er fuldt

skattepligtige her til landet.

Endvidere vil den gældende regel i ligningslovens § 33 A typisk

medføre, at Danmark ikke beskatter lønindtægt, som en

udstationeret eksportmedarbejder modtager under ophold i fremmede

stater, selv om disse staters skattesystemer ikke opfylder kravene

i kildeskattelovens § 1, nr. 2, om ophør af fuld dansk

skattepligt. Reglen i § 33 A går ud på, at når en fuldt

skattepligtig person under ophold uden for riget i mindst 6

måneder uden andre afbrydelser af opholdet end ferie eller

lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage har erhvervet

lønindtægt ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes

indkomstskatten med det beløb, der forholdsmæsigt falder på den

udenlandske lønindkomst. Reglen gælder ikke i særlige tilfælde,

som dog typisk ikke vedrører udstationerede eksportmedarbejdere.

Selv om jeg har stor forståelse for hensynene til udstationerede

medarbejdere fra eksporterhvervsvirksomheder, mener jeg ikke, at

disse hensyn kan begrunde en ophævelse af reglen i § 1, nr. 2, ved

bosættelse i udlandet for en længere periode, som foreslået af

Erhvervenes Skatteudvalg. En sådan regel ville i øvrigt også

medføre vanskeligheder med hensyn til, hvorledes udstationerede

personer skulle dokumentere, at bosættelsesperioden i udlandet

bliver tilstrækkelig lang.

Jeg kan heller ikke gå ind for skatteudvalgets forslag om at bevare

den gældende formulering af § 1, nr. 2, idet det er

utilfredsstillende, at praksis vedrørende reglen afviger

betydeligt fra de oprindelige intentioner med reglen.

Med hensyn til skatteudvalgets forslag om, at den ændrede formulering

af § 1, nr. 2, først får virkning, når der er udarbejdet lister

over godkendte og ikkegodkendte stater, kan jeg nævne, at sådanne

lister allerede er under udarbejdelse og snart vil foreligge. Jeg

mener derfor ikke, at der er grundlag for en ændret

ikrafttrædelse.

Jeg kan tiltræde skatteudvalgets synspunkt om, at det er den fremmede

stats beskatningsregler på tidspunktet for fraflytningen fra

Danmark, som er afgørende for ophør af fuld dansk skattepligt for

en fraflyttet person, således at senere ændringer i dette

skattesystem er uden betydning for denne person. For andre

personer, som senere flytter til det pågældende land, må

spørgsmålet om ophør af fuld dansk skattepligt bedømmes på

grundlag af landets ændrede skattesystem.

Erhvervenes Skatteudvalg har endvidere foreslået, at der skal kræves

f.eks. 8 års bopæl her i landet for anvendelse af reglen i

kildeskattelovens § 1, nr. 2, om bevarelse af fuld skattepligt i 4

år efter fraflytning.

Jeg kan hertil nævne, at det gældende krav om 4 års bopæl her i

landet for anvendelse af § 1, nr. 2, i sin tid blev begrundet i,

at reglen i § 1, nr. 2, kan forekomme mindre rimelig, hvor det

drejer sig om en person, der kun har været skattepligtig til

Danmark i en kortere priode. Efter min opfattelse tilgodeses dette

hensyn i tilstrækkelig grad med den gældende 4-årsregel. Jeg kan

derfor ikke anbefale forslaget fra Erhvervenes Skatteudvalg om, at

der skulle kræves 8 års bopæl her for anvendelse af § 1, nr. 2.

Ad punkt 2. Begrænset skattepligt af renter (L 207, § 1, nr. 9)

I henvendelsen foreslår Erhvervenes Skatteudvalg at forlænge det

tidsrum, der efter den foreslåede § 2, stk. 6, skal kræves for

begrænset skattepligt af renter.

Jeg skal hertil bemærke, at den foreslåede begrænsede skattepligt af

renter fra kilder her i landet alene skal omfatte fordringshavere

hjemmehørende i udlandet, som tidligere har haft en vis

tilknytning her til landet. Denne personkreds er i den nævnte

regel i kildeskattelovens § 2, stk. 6, foreslået afgrænset som

personer, der har været fuldt skattepligtige her til landet i en

eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10

år før ophøret af den fulde skattepligt. Herved undgås, at

personer, der efter at have været fuldt skattepligtige til Danmark

i et kortere åremål på ny fraflytter landet, bliver omfattet af

den begrænsede skattepligt på renter.

Den samme periode foreslås anvendt ved afgrænsningen af den

personkreds, som skal være omfattet af reglerne om

aktieavancebeskatning ved fraflytning m.v., jf. lovforslag om

aktieavancebeskatning ved fraflytning m.v. (L 208). Den foreslåede

periode på 5 år er fastsat efter et skøn over, hvor længe en

persons ophold her i landet kan siges at være kortvarigt eller

midlertidigt med den følge, at den pågældende efter fraflytningen

ikke skal være omfattet af den begrænsede skattepligt af renter

fra kilder her i landet. Jeg mener ikke, at der er grundlag for at

forlænge denne periode.

I henvendelsen foreslås det at præcisere, at den adgang, der efter

ligningslovens § 5, stk. 5, er for ubegrænset skattepligtige til

at opnå tilladelse til fuld renteperiodisering, også gælder for

begrænset skattepligtige.

Hertil skal jeg bemærke, at begrænset skattepligtige opgør den

skattepligtige indkomst og formue efter skattelovgivningens

almindelige regler, medmindre andet er særligt fastsat i

lovgivningen. Bestemmelsen i ligningslovens § 5, stk. 5, gælder

derfor også for begrænset skattepligtige.

På den baggrund finder jeg ikke, at der er behov for at præcisere, at

ligningslovens § 5, stk. 5, også gælder for begrænset

skattepligtige.

Det er ligningsrådet, der afgør, hvorvidt der i de konkrete tilfælde

skal gives tilladelse til fuld renteperiodisering.

Ad punkt 3. Begrænset skattepligt af royalties (L 207, § 1, nr. 7,

m.fl.)

Erhvervenes Skatteudvalg anfører, at indførelsen af royaltybeskatning

medfører risiko for fordyrelse af teknologiimporten, hvorfor det

bør overvejes at opgive denne del af forslaget.

Jeg er ikke enig i denne antagelse.

For det første har mange af Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler

bestemmelser om, at royaltymodtagerens bopælsstat har den

udelukkende beskatningsret for royalty, således at kildestaten

ikke må beskatte. Dette gælder især Danmarks aftaler med andre

industrilande.

For det andet vil den skat, som Danmark som kildestat kan tage efter

andre dobbeltbeskatningsaftaler, typisk være beskeden, nemlig 5-10

pct.

Jeg agter derfor at fremsætte ændringsforslag om, at det skal kunne

bestemmes i en bekendtgørelse, at ved royaltybetalinger til

modtagere i disse lande skal der enten slet ikke ske indeholdelse

af dansk royaltyskat eller kun ske indeholdelse af dansk

royalty-skat med den procentsats, som Danmark har ret til at

opkræve efter dobbeltbeskatningsaftalen.

Endelig må det tages i betragtning, at den skat, der skal betales i

Danmark som royalty-skat af betalinger fra kilder her i landet,

typisk vil nedsætte beskatningen i royalty-modtagerens bopælsstat,

således at den ny danske beskatning ikke forøger den samlede

beskatning af den udenlandske royaltymodtager.

Udenlandske rettighedsindehavere vil således ikke have noget reelt

grundlag for at forsøge at vælte den foreslåede royaltybeskatning

over på de danske virksomheder, som skal betale for at anvende

rettighederne.

Ad punkt 4. Skattekontrolloven (L 206)

Erhvervenes Skatteudvalg finder, at det bør præciseres, at kravet om

opbevaring af regnskabsmateriale i Danmark kun omfatter

regnskabsmateriale vedrørende virksomhed i Danmark og ikke f.eks.

regnskabsmateriale vedrørende et dansk selskabs filial i udlandet.

Jeg kan i denne forbindelse henvise til kommentaren til en

henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 206 -

bilag 3) og til det ændringsforslag, jeg har fremsat til

bestemmelsen om opbevaring af regnskabsmateriale.

Endvidere anfører skatteudvalget, at bestemmelser i udenlandsk

lovgivning, som er en hindring for opbevaring af

regnskabsmateriale i Danmark, enten må respekteres eller søges

fjernet.

Jeg er enig i, at eventuelle konflikter mellem to landes retssystemer

må søges fjernet gennem internationale forhandlinger. Det bebudede

ændringsforslag vil dog i vidt omfang forhindre, at der opstår

sådanne konflikter. Endvidere er der efter forslaget mulighed for

i særlige tilfælde at dispensere fra kravet om at opbevare

regnskabsmaterialet i Danmark.

Ad punkt 5. Renteperiodisering ved til- og fraflytning (L 202)

I henvendelsen indstiller Erhvervenes Skatteudvalg, at

dobbeltbeskatningsproblemer i forbindelse med

renteperiodiseringsproblemer afhjælpes gennem en creditregel. Der

henvises til de regler, der er foreslået i lovforslagene om

beskatning af kursgevinster ved fraflytning m.v. (L 205) og om

aktieavancebeskatning ved fraflytning m.v. (L 208).

Dobbeltbeskatning af renter i forbindelse med tilflytning vil kunne

lempes ved credit efter ligningslovens § 33. Dette kan imidlertid

kun ske for den del af de udenlandske skatter, der kan henføres

til de renter, der også bliver beskattet i Danmark. Fradraget kan

endvidere højst svare til den forholdsmæssige danske skat.

En del lande har en bestemmelse i deres skattelovgivning svarende til

ligningslovens § 33. I det omfang dette er tilfældet, vil den

skattepligtige ved fraflytning kunne opnå lempelse med

skattebetaling efter en sådan bestemmelse. Har landet, hvortil den

skattepligtige er flyttet, ikke en sådan bestemmelse i

skattelovgivningen, vil den skattepligtige kunne forelægge

problemet for skattemyndighederne i tilflytningslandet. I sådanne

tilfælde vil tilflytningslandets skattemyndigheder og de danske

skattemyndigheder søge at opnå en aftale om fordeling af retten

til at beskatte renterne, således at dobbeltbeskatning undgås. En

sådan fordeling vil typisk blive foretaget efter en periodisering

af renterne, således at Danmark beskatter den del af renterne, der

vedrører perioden inden fraflytningen, og tilflytningslandet

beskatter resten af renterne.

På denne baggrund finder jeg ikke, at der er behov for en regel

svarende til creditbestemmelserne i lovforslag L 205 og L 208.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af disse spørgsmål og

ministerens besvarelser heraf er optrykt som et bilag til denne

betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Advokatfirmaet Jakob S. Arrevad,

Advokatfirmaet Berning & Schlueter,

Advokatrådet,

Dansk Forfatterforening,

Dansk Kunstnerråd,

Dansk Missionsråd,

Den danske Forlæggerforening,

Erhvervenes Skatteudvalg,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Fyns Telefon,

Industrielle Designere Danmark,

Jensen, Otto, Birkerød,

Jydsk Telefon,

Kassetteudvalget,

KODA,

KTAS, Juridisk Sekretariat,

Lassen, Steen, advokat, København,

Musikforlæggerforeningen af 1972,

Nordisk Copyright Bureau.

Nogle af disse henvendelser omhandler tillige andre lovforslag

vedrørende skatteflugt (L 202-L 208).

Ministeren for skatter og afgifters kommentarer til to af

henvendelserne er optrykt som bilag til denne betænkning.

Der er af ministeren for skatter og afgifter stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Ministeren for skatter og afgifter har over for udvalget oplyst, at

man i forbindelse med behandlingen af lovforslaget er blevet

opmærksom på, at der for personer, der er fuldt skattepligtige til

Danmark, og som oppebærer indkomst fra udlandet, ikke følges en

ensartet praksis med hensyn til metoden for opgørelse af

underskud.

En ændring af praksis vil imidlertid kunne ramme visse skatteydere,

idet resultatet ofte vil blive, at fradraget for underskud helt

fortabes. Der foretages for tiden nærmere undersøgelser af

konsekvenserne ved en praksisændring med henblik på eventuelt at

lovgive om spørgsmålet i næste samling.

Også et spørgsmål om fradrag for renteudgifter er genstand for

nærmere overvejelser med henblik på eventuelt at lovgive om

spørgsmålet i næste samling.

Endelig har det været drøftet, om fuldt skattepligtige personer, der

har foretaget forskudsafskrivninger på en kontrakt om levering af

maskiner og lignende driftsmidler eller et byggeprojekt, kan undgå

en beskatning af de foretagne forskudsafskrivninger ved at flytte

til udlandet og derefter ophæve den indgåede, men endnu ikke

opfyldte kontrakt.

Efter reglerne i afskrivningsloven skal der, hvis forudsætningerne

for forskudsafskrivningerne ikke opfyldes, f.eks. fordi

driftsmidlet ikke leveres eller bygningen ikke fuldføres, ske en

regulering af de skatteansættelser, der er påvirket af

forskudafskrivningerne. Det drejer sig altså om

skatteansættelserne i en periode, hvor skatteyderen var fuldt

skattepligtig til Danmark.

Selv om den fulde skattepligt for en skatteyder er ophørt på

tidspunktet for ophævelsen af kontrakten, kan der således

foretages en tilbageregulering af de foretagne

forskudsafskrivninger efter loven.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

ministeren for skatter og afgifter stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) skal understrege, at det under udvalgsarbejdet er blevet

belyst, at der kan ske uacceptabel undvigelse af beskatning af

genvundne afskrivninger, når aktiverne er placeret i udlandet og

disse først realiseres efter ophør af skattepligten til Danmark.

Problemet er antagelig størst i forbindelse med store

forskudsafskrivninger eller anvendelse af investeringsfondsmidler

til forlods afskrivning på erhvervsejendom i udlandet. Det må

anses for højst tvivlsomt, om arbejdskravet i

investeringsfondsloven er et effektivt værn mod skattebetinget

ejendomserhvervelse i udlandet forud for emigration. Det er

mindretallets opfattelse, at der ved ændringer i afskrivningsloven

og lov om særlig indkomstskat i den kommende folketingssamling må

sikres hjemmel til i en række særlige tilfælde at genbeskatte

afskrivninger på fraflytningstidspunktet, uanset at salg ikke

finder sted på dette tidspunkt. Mindretallet noterer sig, at et

sådant lovinitiativ ikke er omfattet af konkrete aftaler mellem

skattereformpartierne, men at det er i god overensstemmelse med

hensigtserklæringen i skattereformaftalen af 19. juni 1985, der

har følgende formulering: »Der skal gennemføres regler, der

modvirker skatteflugt. Der skal ved disse regler tilstræbes, at

indtægt, der optjenes her i landet, også beskattes her. Der skal

indgå heri, at også urealiserede avancer og skattekredit på

indtægt, der er optjent her, bliver beskattet i forbindelse med

fraflytning. De ændrede regler skal tillige begrænse mulighederne

for at undgå beskatning gennem udnyttelse af forskelle i de

enkelte landes skatteregler«.

De særlige danske regler om forskuds- og forlodsafskrivninger rummer

ganske særlige risici for udnyttelse af forskelle i nationale

regler, idet der i det land, skatteyderne tilflytter, kan være

mulighed for at afskrive på hele anskaffelsessummen på aktiverne,

uanset tidligere foretagne forskuds- og forlodsafskrivninger ved

indkomstopgørelsen i Danmark.

Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) er helt enig i det socialdemokratiske

betænkningsbidrag, som fastslår, at med denne og de øvrige

lovforslag i regeringens »skatteflugt-pakke« er langtfra alle

problemer løst, lige som mindretallet er enig med

Socialdemokratiet i de konkrete kritikpunkter, der rejses i

betænkningsbidraget.

Selv om mindretallet indstiller lovpakken til vedtagelse, sker det

alligevel med nogen beklemthed. Selve lovforslagene er yderst

komplicerede, og der er kommet en del ændringsforslag i sidste

sekund. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er således

ikke sikre på, at samtlige de svagheder, der er blevet påpeget

under udvalgsarbejdet, virkelig er blevet strammet op.

Da det imidlertid er vigtigt, at denne lovpakke gennemføres inden

Folketingets sommerpause, har mindretallet på trods af disse

betænkeligheder alligevel indvilget i at afgive betænkning.

Et tredje mindretal inden for flertallet (Det Radikale Venstres

medlem af udvalget) udtaler, at det ikke kan udelukkes, at den i

Socialdemokratiets betænkningsbidrag omtalte undvigelse af

beskatning af genvundne afskrivninger kan finde sted. Mindretallet

mener, at dette i givet fald er et hul, der må lukkes, hvis

erfaringerne viser, at undvigelse finder sted.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan bestemme, hvorvidt

indkomstbeskatning til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland

opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt.«»

2) Det under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 1, litra d), affattes

således

»d) - udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller

deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her,

- er berettiget til løbende ydelser hidrørende fra en sådan

virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når

ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter

eller royalties, eller

- har bortforpagtet en sådan virksomhed,».

3) I det under nr. 7 foreslåede § 2, stk. 1, litra i), ændres »jf. §

65 C, stk. 2« til: »jf. § 65 C, stk. 4«.

4) I det under nr. 9 foreslåede § 2, stk. 7, udgår 2. pkt.

5) Nr. 10 affattes således

»10. I § 40 indsættes som nyt 3. pkt.

»Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige

efter § 2, stk. 1, litra i), opkræves efter reglerne i § 65 C.«»

6) Nr. 13, 14 og 15 udgår.

7) Den under nr. 18 foreslåede § 65 C affattes således

Ȥ 65 C. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af

royalty til en person eller et selskab m.v, der er skattepligtig

efter § 2, stk. 1, litra i), eller selskabsskattelovens § 2, stk.

1, litra g), skal den, for hvis regning udbetalingen eller

godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede

royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer,

dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der

har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling

eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet og

udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil

befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den

befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb

benævnes »royaltyskat«.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, ministeren

bemyndiger dertil, kan fastsætte regler om, at der enten slet ikke

skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages

indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct., hvis Danmark

og den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at royaltybetalinger

fra kilder her i landet til modtagere i den pågældende stat ikke

kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end

30 pct.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter eller den, ministeren

bemyndiger dertil, kan fastsætte regler om, at

indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis regning

udbetaling eller godskrivning af royalty foretages, såfremt

udbetalingen eller godskrivningen ikke foretages direkte til

royaltymodtageren, men til en person, et dødsbo, et selskab, en

fond, en forening eller en institution m.v. med hjemting her i

landet, der varetager royaltymodtagerens interesser. I så fald

pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede pligter til

indbetaling og indsendelse af oplysninger i stedet den nævnte

person, dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.

Stk. 4. Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages

som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende

ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig

formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for

oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige

erfaringer.'

8) I den under nr. 19 foreslåede § 66 A indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Enhver, der hæver eller får godskrevet royalty, kan, når han

på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den,

der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af

ministeren for skatter og afgifter foreskreven form attesterer den

stedfundne udbetaling eller godskrivning.«

9) Nr. 20 udgår.

Til § 2

10) Det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 1, litra a), affattes

således

»a) - udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller

deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller

- er berettiget til løbende ydelser hidrørende fra en sådan

virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når

ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter

eller royalties, eller

- har bortforpaget en sådan virksomhed,».

11) I det under nr. 5 foreslåede § 2, stk. 1, litra g), ændres »jf.

kildeskattelovens § 65 C, stk. 2« til: »jf. kildeskattelovens § 65

C, stk. 4«.

12) I det under nr. 6 foreslåede § 2, stk. 2, udgår sidste punktum.

Til § 4

13) I stk. 4 udgår ordene », der beregnes i forhold til

omsætningen,».

14) Stk. 7 og stk. 8 affattes således

»Stk. 7. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i), § 2, stk. 7, § 40,

3. pkt., § 41, stk. 2, 3. pkt., § 65 C, stk. 1 og 2, § 66 A, § 74,

stk. 1, nr. 1, 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, 9,

10, 11, 18, 19, 21 og 22, samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra g), og § 2, stk. 2, 5. pkt., som affattet ved denne lovs §

2, nr. 5 og 6, har virkning for royalty, der forfalder til

betaling eller godskrivning den 1. januar 1988 eller senere.

Stk. 8. Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, som affattet ved denne lovs

Ingen

Nr BTL 207

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt)

Nr L 207 1986-87, 1. samling

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19870514