1986 BTL 199 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (LOKAL RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED) NR L 199 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 974

§§ 15 g-15 z bliver herefter §§ 15 h-15 æ.'

Af et mindretal (KF, V og KRF)

7) Nr. 10 affattes således

»10. § 22, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 15 a, stk. 4 og 6,

og § 15 j, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.«»

Af ministeren for kulturelle anliggender, tiltrådt af udvalget

Til § 2

8) Paragraffen affattes således

Ȥ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Den forsøgsmæssige fjernsynsvirksomhed i lokale områder, der

efter lov nr. 336 af 4. juni 1986 om forlængelse af forsøg med

lokal fjernsynsvirksomhed kan fortsætte indtil den 30. september

1987, vil kunne fortsætte på de hidtil gældende vilkår ud over den

30. september 1987 indtil det tidspunkt, da tilladelse er udstedt

i den kommune, hvor senderen er opstillet eller

fællesantenneanlægget er beliggende, dog ikke længere end til den

31. december 1987. Ministeren for kulturelle anliggender afgør i

tvivlstilfælde, om en tilladelse til forsøg er bortfaldet.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring vil ud over Danmarks Radios TV 1 og TV 2

også fællesantenneforeningerne få fuld frihed til selv i henhold

til foreningens vedtægter at vælge, hvilke tv-programmer man

ønsker at modtage i fællesantenneanlægget, således at det bliver

medlemmerne, der selv sammensætter de programmer, der er kapacitet

til i fællesantenneanlægget. Forslagsstilleren mener, at der ikke

skal lovgives yderligere på dette område, da det er op til

medlemmerne af antenneforeningen selv at lægge i ordet

»alsidighed«, hvad de ønsker.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring indebærer, at der som led i sikringen af et

afbalanceret programudbud i kabelanlæg i anlæg med over 8

programkanaler skal reserveres 1 kanal for lokale

fjernsynsprogrammer, der er bestemt til spredning eller fordeling

i det pågældende område.

Ændringsforslaget stilles på baggrund af resultatet af de politiske

drøftelser om justering af grundlaget for hybridnettet, der blev

afsluttet den 27. marts 1987, jf. forslag til lov om ændring af

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Fællesantenneanlægs

modtagning fra kommunikationssatellitter m.v.), fremsat den 29.

april 1987 (L 233). Der er i denne forbindelse enighed om, at man

vil følge udviklingen med hensyn til programudbudet i kabelanlæg,

men at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for etablering af

et særligt kabelnævn til varetagelse af opgaver på dette område.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget tilsigtes det at forhindre, at dagbladene får

en monopoliserende indflydelse på meningsdannelsen. Loven giver

mulighed for et samarbejde mellem dagblade og lokalradioer, og

denne mulighed bør kunne udnyttes til tilfredshed både for

lokalradioer, lokal-tv-stationer, dagblade og stationernes lyttere

og seere.

Til nr. 4

Det forekommer flertallet urimeligt, at politiske partier ikke skal

have samme mulighed som andre organisationer for at købe sendetid.

Med hensyn til religiøse bevægelser har svar fra ministeren på

spørgsmål fra udvalget under udvalgsbehandlingen vist, at det er

umuligt at komme med en klar definition af begrebet.

Til nr. 5

Ændringsforslaget har til formål at sikre den størst mulige grad af

frihed for lokal-tv- og nærradiostationerne. Mindretallet har til

stadighed ment, at det er urimeligt, at der ikke i den permanente

nærradio- og lokal-tv-ordning sikres stationerne et rimeligt

finansieringsgrundlag.

Til nr. 6

Ændringsforslaget svarer til det forslag om offentlig finansiering af

lokalradio- og fjernsynsvirksomhed, som er fremsat i form af

forslag til folketingsbeslutning om offentlige tilskud til lokal

radio- og fjernsynsvirksomhed (B 18) (af Ingerlise Koefoed (SF) og

Helge Mortensen (S) m.fl.).

For at give de nye lokale medier rimelige økonomiske vilkår foreslås

en offentlig støtteordning baseret på en rimelig grad af

selvfinansiering.

Forudsætningen for at opnå offentlig støtte er, at stationen selv

tilvejebringer 1/3 af driftsudgifterne. Det kan ske gennem salg af

sendetid til informationsudsendelser, gennem tilskud fra

støtteforening, ved bankospil eller lignende.

Såfremt denne forudsætning er opfyldt, kan stationen opnå en støtte,

der i princippet modsvarer de resterende 2/3 af driftsudgifterne.

Stat og kommune deler omkostningerne ved tilskuddet ligeligt.

Hvis en lokal station sender i flere kommuners område, skal

kommunerne dele tilskudsudgiften.

I stk. 2 og 3 er angivet betingelserne for tilskuddet for henholdsvis

lokal radio- og fjernsynsvirksomhed samt begrænsningerne for

dette. Der ydes kun tilskud op til et bestemt beløb pr. sendetime

og kun inden for et bestemt antal sendetimer årligt.

De årlige udgifter for staten anslås til ca. 100-125 mill. kr. Denne

beregning er foretaget under den forudsætning, at der til at

begynde med findes ca. 100-125 lokalradiostationer og 20-25

lokal-tv-stationer.

Naturligvis er dette kun et skøn. Flere stationer kan tænkes at søge

om tilskud, men ikke alle kan opnå det fulde tilskudsbeløb,

hvorfor skønnet forudsættes rimeligt.

Med denne offentlige tilskudsordning sikres, at økonomiske årsager

ikke begrænser den udvidelse af nærdemokratiet, som de nye

mediemuligheder er udtryk for, samt at reklamefinansiering kan

undgås, hvilket styrker stationernes uafhængighed.

Til nr. 7

Eventuelle overtrædelser af retningslinjer fastsat i henhold til den

af mindretallet foreslåede affattelse af § 15 a, stk. 5, bør også

kunne sanktioneres med bøde.

Til nr. 8

Den forsøgsmæssige lokale fjernsynsvirksomhed, der er iværksat i

medfør af § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed, som affattet ved lov nr. 249 af 27. maj 1981,

kan i henhold til lov nr. 336 af 4. juni 1986 om forlængelse af

forsøg med lokal fjernsynsvirksomhed fortsætte indtil den 30.

september 1987. Dette indebærer, at den igangværende lokale

fjernsynsvirksomhed vil blive afbrudt på dette tidspunkt, hvis der

ikke forinden er blevet udstedt tilladelse af nævnet i

lokalområdet.

Det må forudses, at udstedelsen af tilladelser i områder, hvor der i

dag er lokale fjernsynsforsøg, i nogle tilfælde af praktiske

grunde ikke vil kunne foretages pr. 1. oktober 1987. Derfor

foreslås der en begrænset forlængelse af forsøgsordningen, således

at igangværende lokale tv-projekter kan fortsætte 1. oktober-31.

december 1987, medmindre det lokale nævn udsteder tilladelser i

løbet af denne periode, hvad der vil medføre, at

forsøgstilladelserne udløber.

Forlængelsen sker på de hidtil i forsøgsordningen gældende vilkår.

Annelise Gotfredsen (KF) Connie Hedegaard (KF) Flemming Jensen

(KF) Per Stig Møller (KF) Helge Sander (V) Hanne Severinsen

(V) nfmd. Poulsgaard (FP) Inger Stilling Pedersen (KRF) Poul

Nielson (S) Søren Hansen (S) Jytte Hilden (S) Qvist Jørgensen

(S) Jimmy Stahr (S) Tastesen (S) Birthe Hansen (SF)

Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Bilgrav-Nielsen (RV)

Partierne CD og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for kulturelle anliggender, som

denne har besvaret skriftligt og i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Danske Dagblades Forening,

Det tyske mindretal i Nordslesvig,

Jellingsenderen,

Kanal 2,

Kommunernes Landsforening,

Radio Nordsjælland og

Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med

de af mindretallet stillede og tiltrådte ændringsforslag.

Mindretallet er tilfreds med, at der langt om længe kommer en

permanent lovgivning for lokal radio og lokalt tv. Alle de mange,

der som producenter, teknikere og lyttere/ seere har vist stor

interesse for dette vigtige kulturområde, har ventet på faste

rammer for de lokale medier. Det er dog mindretallets opfattelse,

at et flertal for en offentlig støtteordning er en forudsætning

for, at lokalradioer og lokal-tv fortsat kan udvikle sig frit og

uafhængigt af erhvervsmæssige interesser og påtryk. Mindretallet

har ved ændringsforslag søgt at ændre ministerens lovforslag i den

ønskede retning.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 4, 5, 7 og 8

stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker endvidere at beklage, at der ikke ser ud til at

være flertal for reklamefinansieringsmuligheden, men ønsker med

ændringsforslaget at markere dets principielt positive holdning

til reklamefinansiering, samtidig med at det gør opmærksom på, at

det ikke finder offentlig finansiering som foreslået af

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ønskværdig.

Tværtimod er det mindretallets opfattelse, at der principielt set

ikke er forskel på trykte og elektroniske medier, hvorfor der i

reklamemæssig henseende må sikres den størst mulige parallelitet

imellem de forskellige lokale medier. Ved at nægte de lokale

elektroniske medier muligheden for reklame- og sponsorfinansiering

frygter mindretallet, at der vil kunne ske en monopolisering i

retning af, at pengestærke organisationer og andre vil have

uforholdsmæssig stor mulighed for at »sætte sig« på de lokale

elektroniske nyhedsformidlinger, noget, mindretallet finder dybt

beklageligt, da meningen med nærradio- og lokal-tv-muligheden

efter mindretallets opfattelse jo netop skulle være at skabe den

størst mulige grad af mangfoldighed og alsidighed i mediebilledet.

Endvidere ønsker mindretallet at udtrykke sin bekymring over, at det

nu kun bliver de største virksomheder, forretningskæder m.v., der

får reel mulighed for at reklamere i de elektroniske medier, idet

jo kun de store vil have interesse i og økonomisk mulighed for at

reklamere i det landsdækkende TV 2. Ved at forbyde reklamer i de

lokale elektroniske medier udelukker man detailhandelen, som

derved får endnu vanskeligere vilkår i konkurrencen med de store.

Mindretallet skal udtrykke sin forundring over, at partier, som

ellers ynder at tale så meget om nødvendigheden af gode vilkår for

detailhandelen og små næringsdrivende i lokalsamfundet, i

virkeligheden med deres negative indstilling til reklamer også har

indtaget en detailhandelfjendsk holdning.

Mindretallet ønsker endelig at fremhæve, at ministeren for kulturelle

anliggender under et samråd har oplyst, at det i tilfælde af

eventuelle forhindringer fra lokale nærradio- og tv-nævn fra

ministerens side vil blive sikret, at dekoderfinansiering af

lokale radio- og tv-stationer tillades.

Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for

kulturelle anliggender under nr. 2 og nr. 8 stillede

ændringsforslag og med det af mindretallet som medforslagsstiller

under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Efter mindretallets opfattelse må der arbejdes videre med etablering

af en offentlig støtteordning.

Formålet hermed skal være, at lokale radio- og tv-stationer kan opnå

støtte til betaling af basisudgifter som husleje, køb og

vedligeholdelse af teknik, betaling af afgifter og eventuel støtte

til aflønning af en eller flere faste medarbejdere.

Mindretallet kan ikke støtte indførelse af en offentlig støtteordning

af så generel karakter og med så store økonomiske konsekvenser for

staten og kommunerne som foreslået af Socialdemokratiet og

Socialistisk Folkeparti.

Som det er anført i rapporten fra Udvalget vedrørende Lokal Radio

»Status over lokalradioordningen pr. 1. december 1986«, er der

udsigt til, at der inden dette års udgang vil være godkendt over

300 lokale radio- og tv-stationer, hvorfor en støtteordning som

foreslået af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil

kræve en samlet statslig og kommunal udgift på mellem 1/2 og 1

mia. kr. pr. år.

Mindretallet afviser ligeledes forslaget fra Det Konservative

Folkeparti, Venstre og Kristeligt Folkeparti om nu at indføre

reklamer i lokal radio og tv.

Forslagets udformning giver ingen sikkerhed mod en sammenblanding af

reklamevirksomhed og egentlig programvirksomhed og giver ligeledes

ingen retningslinjer for, hvad der må reklameres for, hvor meget

der må reklameres, eller hvordan der må reklameres.

Mindretallet er endvidere af den opfattelse, at indførelse af

reklamer i lokal radio og tv vil fjerne en del af

indtægtsgrundlaget fra de regionale TV 2-stationer og dermed skabe

generel usikkerhed om finansieringsgrundlaget for TV

2-lovgivningen.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget), der har

stillet ændringsforslag nr. 1, og som kan tiltræde ændringsforslag

nr. 8, indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet hilser det velkomment, at der er mulighed for at lave

lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, men hvorfor man skal spørge

alle mulige og umulige steder, og hvorfor man skal nedsætte nævn

og kommissioner, fatter mindretallet simpelthen ikke.

Man har ytringsfrihed i dette land, og hvis nogen overtræder reglerne

i forbindelse hermed, har man jo domstolene til at afgøre disse

forhold.

Lovforslaget åbner jo heller ikke op for reklameindtægter, hvilket

mindretallet dybt beklager.

Alt i alt må man konstatere, at kulturministeren fortsat fører en

socialdemokratisk formynderisk politik over for radio- og

tv-mediet.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af et mindretal (FP)

1) Nr. 1 udgår.

Af ministeren for kulturelle anliggender, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af FP)

2) I det under nr. 1 foreslåede § 3 b, stk. 2, ændres »10 kanaler«

til: »8 kanaler«.

Af et flertal (S, SF og RV)

3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 15 a, stk. 2, nr. 3,

udgår ordene », bortset fra dagblade,».

Af et flertal (S, KF, V, SF og KRF)

4) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 15 a, stk. 4, udgår

3. pkt.

Af et mindretal (KF, V og KRF)

5) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 15 a indsættes efter

stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter regler om,

hvorledes reklamer og udsendelser, der støttes af

erhvervsvirksomheder, kan indgå i programvirksomheden.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

Af et mindretal (S og SF)

6) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 15 f indsættes som ny paragraf: »§ 15 g. Tilskud til

lokal radio- og fjernsynsvirksomhed ydes, såfremt

sendetilladelsens indehaver tilvejebringer mindst 1/3 af

driftsudgifterne ved sendevirksomheden. Staten og den kommune, i

hvis område virksomheden foregår, yder hver lige stort tilskud,

der tilsammen udgør op til 2/3 af driftsudgifterne, efter reglerne

i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tilskud til lokal radiovirksomhed ydes med et beløb pr.

sendetime, der svarer til 2/3 af driftsudgifterne, dog højst 450

kr. pr. sendetime. Der ydes tilskud til maksimalt 1.000 sendetimer

årligt.

Stk. 3. Tilskud til lokal fjernsynsvirksomhed ydes med et beløb pr.

sendetime, der svarer til 2/3 af driftsudgifterne, dog højst

10.000 kr. pr. sendetime og maksimalt for 450 sendetimer årligt.

Stk. 4. Det i stk. 2 og 3 angivne beløb forhøjes eller nedsættes

årligt med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i

reguleringspristallet for juli i forhold til januar 1980 (= 100).«

Ingen

Nr BTL 199

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed)

Nr L 199 1986-87, 1. samling Blad nr 974

Afgivet af kulturudvalget

Afgivet: 19870520