1986 BTL 192 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LANDS- OG REGIONPLANLÆGNING, LOV OM REGIONPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET OG LOV OM FRIGØRELSESAFGIFT M.V. AF FAST EJENDOM (FRIGØRELSESAFGIFTSFONDENES ANVENDELSE) NR L 192 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 804
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Hovedstadsrådet,
Kommunernes Landsforening og
Viborg Amtskommune.
Der er af et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et FLERTAL (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til VEDTAGELSE med de stillede ændringsforslag.
Et MINDRETAL (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
VEDTAGELSE UÆNDRET.
Mindretallet afviser ændringsforslagene, idet man finder, at der skal
tilstræbes en større grad af selvfinansiering også i den
offentlige sektor. Der er således tale om en videreførelse af de
opsparingsfremmende initiativer, som Folketinget gennemførte
sidste efterår.
Hertil kommer, som anført af miljøministeren ved besvarelsen af
spørgsmål 1 fra udvalget, at der allerede i 1977 blev gennemført
en budget- og regnskabsreform, hvis formål var at afskaffe særlige
bindinger af bestemte skatter og afgifter til bestemte
udgiftsformål. Dette førte til, at Folketinget i 1981 ændrede
frigørelsesafgiftsloven således, at de primærkommunale
frigørelsesafgiftsfonde blev afskaffet. Af hensyn til den
økonomiske situation fandtes det på daværende tidspunkt
uhensigtsmæssigt at afskaffe de amtskommunale fonde på
tilsvarende måde.
Den afvikling, der nu foreslås gennemført, er derfor ligeledes i
overensstemmelse med hovedprincippet i budget- og
regnskabsreformen.
Kravet om, at der skal ske gradvis indbetaling til statskassen sikrer
samtidig, at en nedlæggelse af fondene ikke får uheldige
konsekvenser for samfundsøkonomien.
Den udvidelse af fondenes anvendelsesområde og af kredsen af
låneberettigede, som gennemføres samtidig med beslutningen om
afviklingen af fondene, kan betragtes som en form for modydelse.
Beslutningen om at afvikle fondene er således baseret på overordnede
økonomiske overvejelser.
Afviklingen af fondene vil ske over en meget lang årrække (20-30 år).
Ændringsforslag
Af et FLERTAL (S, SF og RV)
Til § 1
1) I den foreslåede § 19 udgår STK. 3.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Til § 2
2) I den foreslåede § 19 udgår STK. 3.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Forslagsstillerne ønsker ikke, at afdrag og renter på lån skal tilgå
statskassen.
AHLMANN-OHLSEN (KF) FISCHER (KF) OLE BERNT HENRIKSEN (KF) SVEND
ÅGE PETERSEN (KF) BENTE NIELSEN (V) SØNDERBY (V) MAISTED (V) STEFFENSEN (KRF) fmd. RITT BJERREGAARD (S) CAMRE (S) ERIK
HOLST (S) TOVE LINDBO LARSEN (S) HENNING NIELSEN (S) LØVIG
SIMONSEN (S) MARGRETE AUKEN (SF) nfmd. LEIF HERMANN (SF) LONE
DYBKJÆR (RV)
Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 192
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lands- og regionplanlægning, lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet og lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom (Frigørelsesafgiftsfondenes anvendelse)
Nr L 192 1986-87, 1. samling Blad nr 804
Afgivet af miljø- og planlægningsudvalget
Afgivet: 19870410