Legislator Case Law & Legislation
198614K00178 DK

1986 BTL 178 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) NR L 178 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 703

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1986 178 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Der er af ministeren for skatter og afgifter stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et »flertal§ (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til »vedtagelse§

med de stillede ændringsforslag.

Et »mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til »forkastelse§ ved 3. behandling, idet

mindretallet ikke vil medvirke til yderligere lempelser i den i

øvrigt for lempelige kursgevinstbeskatning.

Ændringsforslag

Af »ministeren for skatter og afgifter,§ tiltrådt af et »flertal§

(udvalget med undtagelse af SF)

Til § 1

Ý1)¨ Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

Ý»01.¨ I »§ 5, stk. 4,§ indsættes efter 2. pkt.

»Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke lån, som skattepligtige, der

omfattes af § 2, den 15. maj 1985 var forpligtet til at indfri til

overkurs.«»

Ý2)¨ I den under »nr. 2§ foreslåede »§ 8 A§ indsættes efter

»fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c«: » og litra g«.

Ý3)¨ Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

Ý»02.¨ I »§ 10, stk. 9,§ indsættes efter 2. pkt.

»Uanset 1. og 2. pkt. skal de skattepligtige, der omfattes af § 5,

stk. 4, 3. pkt., anvende værdien pr. 31. december 1986.«»

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Den bestemmelse, der foreslås indsat i den foreslåede § 8 A, gælder

kun institutter, der efter lovgivningen skal overholde et

balanceprincip i deres vedtægtsmæssige udlånsvirksomhed.

Balanceprincippet medfører, at der set fra instituttets side er

nøje overensstemmelse mellem de kursgevinster, der måtte opnås

over for låntageren, og de kurstab, der måtte konstateres ved

udstedelsen af obligationerne. Med den nuværende formulering af §

5, stk. 4, er dette kurstab ikke fradragsberettiget. Bestemmelsen

har i kombination med balanceprincippet medført en utilsigtet

beskatning.

De institutter, der skal overholde et balanceprincip, er derfor

foreslået fritaget for at opgøre og medregne kursgevinster på

pantebrevssiden og kurstab på obligationssiden.

Fritagelsen gælder ikke for de institutter, der efter lovgivningen

ikke er forpligtet til at overholde et balanceprincip. Dette

gælder f.eks. de institutter, der omfattes af lov om visse

kreditinstitutter. Det er f.eks. Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/S. Dette institut udøver i det væsentlige

en udlånsvirksomhed, der svarer til realkreditinstitutternes,

bortset fra, at de ikke er omfattet af lovgivningskrav om balance.

Hidtil har instituttet også været undtaget fra beskatning på grund af

en fritagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 3. På baggrund

af fondsbeskatningsloven bliver instituttet ligesom

realkreditinstitutterne subjektivt skattepligtige fra og med

indkomståret 1987 og vil blive omfattet af kursgevinstlovens

næringsregler. Samtidig »rammes« instituttet også af

fradragsbegrænsningen i § 5, stk. 4. Fradragsbegrænsningen vil

komme til at gælde kurstab på lån, der er udstedt på et tidspunkt,

hvor instituttet ikke var skattepligtigt. Det foreslås derfor, at

fradragsbegrænsningen i § 5, stk. 4, ikke skal gælde for kurstab

på de lån, som instituttet var forpligtet til at indfri den 15.

maj 1985. Efter denne dato har Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/S efter det oplyste ikke udstedt flere lån,

der ville kunne omfattes af § 5, stk. 4.

Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 9, kan nye skattepligtige

vælge mellem værdien ved forpligtelsens påtagelse eller værdien

pr. 31. december 1986.

Det foreslås, at instituttet skal anvende værdien pr. 31. december

1986, idet instituttet ellers vil få en fradragsret for kurstab,

der vedrører en periode forud for skattepligtens indtræden. Disse

bør være fremtidens indkomstopgørelser uvedkommende.

Ændringsforslaget vil, hvis instituttet anvender

realisationsprincippet, medføre et provenutab på ca. 5 mill. kr.

for indkomståret 1987, ca. 19 mill. kr. for 1988, ca. 13 mill. kr.

for 1989, ca. 36 mill. kr. for 1990 og ca. 14 mill. kr. for 1991.

Det samlede provenutab kan alt i alt opgøres til ca. 87 mill. kr.

for 1987-1991, hvoraf 77 mill. kr. vedrører staten og 10 mill. kr.

vedrører kommuner.

Til nr. 2

Ændringsforslaget går ud på at medtage Finansieringsinstituttet for

Hoteller blandt den kreds af institutter, der foreslås fritaget

for at opgøre og medregne kursgevinster på pantebrevssiden og

kurstab på obligationssiden. Finansieringsinstituttet for Hoteller

er således også forpligtet til at overholde et balanceprincip i

deres vedtægtsmæssige udlånsvirksomhed.

Fritagelsen skal, ligesom for realkreditinstitutternes vedkommende,

alene gælde kursgevinster og -tab på lån i den vedtægtsmæssige

virksomhed, men ikke instituttets øvrige virksomhed, f.eks.

beholdninger af obligationer og lign.

Dette ændringsforslag vil ikke medføre noget provenutab. Der har

været tale om, at kursgevinstloven utilsigtet har beskåret en

fradragsret for kurstab, der er led i den vedtægtsmæssige

virksomhed.

» Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Stetter (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Damgaard Nielsen

(FP) Kofod-Svendsen (KRF) § nfmd.» Jytte Hilden (S) Hans

Hækkerup (S) Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) § fmd.»

Tastesen (S) Ruth Olsen (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard

(RV)§

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1986 178 Valid

Nr BTL 178

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven)

Nr L 178 1986-87, 1. samling Blad nr 703

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19870408

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →