Legislator Case Law & Legislation
198614K00170 DK

1986 BTL 170 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VALG TIL FOLKETINGET NR L 170 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 809

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Betænkning over lovforslag 1986 170 Valid

kapitel 8, kan gennemføres i den kommunale valglov og

Europa-Parlamentsvalgloven, inden folketingsvalglovens

bestemmelser herom sættes i kraft. Dette vil indebære den fordel,

at de nye administrative regler om brevstemmeafgivning kan

udarbejdes fælles for de 3 valglove.

Betænkning over lovforslag 1986 170 Valid

§ 126. Loven træder i kraft den 1. juli 1988. § 127 træder dog i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418

af 22. september 1980, som ændret senest ved denne lov, ophæves

den 1. juli 1988. § 6 er dog ikke omfattet af bestemmelsen i 1.

pkt.

Stk. 3. Lovens kapitel 14 gælder ikke for folketingsmedlemmer, hvis

hele medlemstid ligger forud for den 1. oktober 1986, samt sådanne

medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af

medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler

fortsat anvendelse.

Betænkning over lovforslag 1986 170 Valid

§ 127. I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418

af 22. september 1980, som ændret senest ved lov nr. 311 af 4.

juni 1986, foretages følgende ændringer

1. § 22, STK. 1, 3. PKT., ophæves, og i stedet indsættes

»Snarest muligt efter udløbet af den for disse anmeldelser fastsatte

frist gives der valgbestyrelsen i hver opstillingskreds meddelelse

om, hvilke kandidater der af vedkommende parti er godkendt som

partiets kandidater inden for amtskredsen. I meddelelsen angives

det, hvilket parti kandidaterne opstiller for. Endvidere angives,

hvilke kandidater der opstiller uden for partierne, samt hvilke

kandidater der ikke er godkendt af et parti, og som derfor ikke

kan opstilles.«

4.-5. pkt. bliver herefter 6.-7. pkt.

2. § 24 affattes således

»§ 24. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valg i en

opstillingskreds, kan enten opstille som kandidat for et parti,

der er berettiget til deltagelse i folketingsvalg, eller som

kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et

parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden

for partierne, skal anbefales af mindst 25 og højst 50 af

opstillingskredsens vælgere som stillere.

Stk. 2. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke

anses som stiller for nogen af kandidaterne.«

3. § 25, STK. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes

»Skriftlig anmeldelse om kandidaten skal indleveres til formanden for

opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. §§ 18-20, senest kl. 16

elleve dage før valget finder sted.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og

indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer,

stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på

stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, på hvilken måde

navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn samt mindst eöt

fornavn eller forbogstav skal dog altid anføres. Er en kandidat i

videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs-

eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til

at føre, kan dette navn anføres på stemmesedlen i en parentes

efter kandidatens fornavn eller efternavn. I anmeldelsen skal

endvidere angives navn og bopæl på en vælger i opstillingskredsen,

som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,

hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stk. 3. Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette

i anmeldelsen.

Stk. 4. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive

dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet

af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt

stillers navn, fødselsdato og bopæl. Oplysningerne om stillernes

navne og bopæl er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få

kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

4. § 25, STK. 5, 1.-4. PKT., affattes således

»Senest kl. 16 otte dage før valgdagen skal partiet for hver

amtskreds (storkreds) skriftligt meddele, hvilke kandidater

partiet kan godkende i de enkelte opstillingskredse. Meddelelsen

skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens

navn, personnummer og bopæl. Kandidater, der ikke godkendes af

vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse

ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den

pågældende amtskreds (storkreds).«

Betænkning over lovforslag 1986 170 Valid

§ 127 om ændringer i den gældende folketingsvalglov foreslås sat i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Tilsvarende foreslås, at den gældende folketingsvalglov, som ændret

ved § 127, ophæves 1. juli 1988, dog således at § 6 ikke ophæves.

Ophævelsen af denne bestemmelse forudsætter, at der foretages en

ændring af folketingsvalgloven for Grønland, således at de

pågældende vælgere (personer, der opholder sig i Grønland på

områder uden for den kommunale inddeling) for fremtiden optages på

folketingsvalglisten i Grønland. Det grønlandske hjemmestyre kan

anbefale en sådan ordning. § 6 i den gældende folketingsvalglov

ophæves i forbindelse med ændringen af den grønlandske

folketingsvalglov.

Ved tidligere ændringer af reglerne om folketingsmedlemmers

vederlags- og pensionsforhold har fremgangsmåden stedse været den,

at nye regler ikke har fået virkning for folketingsmedlemmer, hvis

hele medlemstid ligger forud for ikrafttrædelsen af de nye regler.

Dette medfører til eksempel, at de pensioner, der i dag udbetales til

tidligere medlemmer eller deres efterladte, beregnes på grundlag

af flere forskellige ældre regelsæt, afhængig af hvornår den

pågældendes medlemsperiode ophørte.

Ved ændringsforslaget opretholdes de tidligere pensionsregler med

henblik på beregningen af disse pensioner.

Til § 127

Det foreslås, at reglerne i den gældende folketingsvalglov ændres,

således at de nye regler i lovforslagets kapitel 6 om opstilling

af kandidater for partier kan få virkning for førstkommende

folketingsvalg.

Ad nr. 1

Forslaget om indholdet af (stats)amtmandens meddelelse til

valgbestyrelserne om de opstillede kandidater i amtskredsen

(storkredsen) er en konsekvens af forslaget i nr. 4. I øvrigt

henvises til formuleringerne i lovforslagets § 42, stk. 1.

Ad nr. 2

Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at der ikke mere kræves

stillere for en kandidat, der opstiller for et parti, mens der som

hidtil kræves mindst 25 og højst 50 stillere for en kandidat, der

opstiller uden for partierne.

Bortset fra stillerantallet for kandidater uden for partierne svarer

den foreslåede bestemmelse indholdsmæssigt til lovforslagets § 32,

stk. 1 og 3.

Ad nr. 3

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af ophævelse af

stillerkravet for kandidater for partier, jf. nr. 2. I øvrigt

henvises til de tilsvarende bestemmelser i lovforslagets § 33,

stk. 2-5. De nye regler om kandidaters navne på stemmesedlen samt

om, at stillernes personnummer skal oplyses, er dog ikke medtaget.

Ad nr. 4

Den foreslåede bestemmelse om, at kandidater for et parti for

fremtiden udtrykkeligt skal godkendes af partiet, er en konsekvens

af ophævelsen af stillerkravet. Den foreslåede bestemmelse svarer

i øvrigt til bestemmelsen i lovforslagets § 37, stk. 1. Der

henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.

Til § 128

Bestemmelsen indeholder overgangsregler for bestemmelsen i

lovforslagets § 12, stk. 3, om, at vælgererklæringer til brug ved

partianmeldelser skal indeholde oplysning om personnummer og ikke

som hidtil fødselsdato.

Det foreslås, at de hidtil gældende regler om vælgererklæringer skal

finde anvendelse på partier, der efter lovens ikrafttræden

indgiver partianmeldelse, såfremt vælgererklæringerne er afgivet

på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren inden for

de seneste 2 år før lovens ikrafttræden. Forslaget er begrundet i,

at godkendelsen af en formular til vælgererklæringer gælder i 2

år. De partier, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt

indsamlingen af vælgererklæringer på grundlag af en formular, der

er godkendt efter de hidtil gældende regler, får således mulighed

for at færdiggøre indsamlingen på dette grundlag. Partianmeldelse,

der kan godkendes, dvs. opfylder lovens øvrige betingelser for

partianmeldelse, skal dog indgives inden udløbet af 2-årsfristen.

For nye partier, der har indgivet partianmeldelse før lovens

ikrafttræden, sker ingen ændringer i forbindelse med lovens

ikrafttræden.

Til § 129

Bestemmelsen indeholder overgangsregler til lovforslagets § 16, stk.

1, hvorefter ansatte i udenrigstjenesten m.v., der er beordret til

tjeneste i udlandet, skal optages på valglisten i den kommune,

hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. Det foreslås, at

bestemmelsen får virkning for de personer, der efter lovens

ikrafttræden indgiver anmodning om optagelse på valglisten. De

ansatte i udenrigstjenesten, der efter de hidtil gældende regler

optages på valglisten i Københavns Kommune, skal fortsat optages

på denne valgliste. Det foreslås dog, at indenrigsministeren får

bemyndigelse til at fastsætte regler om, at de pågældende efter

anmodning kan optages på valglisten efter reglerne i § 16, stk. 1.

Spørgsmålet om eventuel udnyttelse af denne bemyndigelse vil blive

drøftet med Udenrigsministeriet.

KAREN HØJTE JENSEN (KF) nfmd. FLEMMING JENSEN (KF) LIZZIE

LICHTENBERG (KF) LIS AALTONEN (KF) SVEND HEISELBERG (V) NIELS

ANKER KOFOED (V) MAISTED (V) STEFFENSEN (KRF) HANNE ANDERSEN

(S) DORTE BENNEDSEN (S) TOVE LINDBO LARSEN (S) LERKE (S)

HENNING RASMUSSEN (S) fmd. TAANQUIST (S) AGERSCHOU (SF)

TOMMY DINESEN (SF) OLE VIG JENSEN (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1986 170 Valid

§ 128. For nye partier, der indgiver partianmeldelse efter lovens

ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler om

vælgererklæringer, såfremt disse er afgivet på en formular, der er

godkendt af indenrigsministeren inden for de seneste 2 år før

lovens ikrafttræden.

Betænkning over lovforslag 1986 170 Valid

§ 129. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, og som inden lovens

ikrafttræden har indgivet anmodning om at blive optaget på

valglisten, optages på valglisten i Københavns Kommune efter de

hidtil gældende regler.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der

er omfattet af stk. 1, efter anmodning kan optages på valglisten

efter reglerne i § 16, stk. 1.'

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Det er almindeligt antaget, at et politisk parti for at opnå ret til

deltagelse i folketingsvalg først må dokumentere en vis

tilslutning blandt vælgerne. Denne tilslutning er siden 1915

krævet udtrykt i form af et antal underskrifter, indsamlet blandt

vælgerne. Indtil 1965 krævedes 10.000 underskrifter. Siden da er

der krævet 1/175 af det antal vælgere, som afgav gyldig stemme ved

det senest afholdte folketingsvalg.

Især de senere folketingsvalg har afsløret, at disse underskrifter er

et dårligt udtryk for tilslutningen blandt vælgerne. Således har

en række partier samlet de fornødne underskrifter, men kun opnået

et i sammenligning med underskriftsantallet beskedent stemmetal

ved valgene.

Underskriftsindsamlingerne er derfor ikke så meget et mål for

tilslutningen blandt vælgerne som for vælgernes frisindethed over

for nye partier og for partiernes organisatoriske styrke og deres

evne til at motivere deres medlemmer til at samle underskrifter på

gader og stræder.

Det faktiske stemmetal må anses som det bedst tænkelige mål for de

politiske partiers faktiske tilslutning i vælgerbefolkningen.

Socialistisk Folkeparti mener derfor, at hvis et parti har opnået

1/175 af stemmerne ved et folketingsvalg, må det være

tilstrækkelig dokumentation for tilslutningen, og der bør derfor

ikke afkræves yderligere dokumentation gennem en

underskriftsindsamling, hvis dokumentationsværdi må anses for at

være illusorisk.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget udgår betingelsen om, at vælgererklæringer skal

indeholde oplysning om personnummer. Forslagsstillerne frygter for

så vidt ikke statsligt eller offentligt misbrug heraf, da

offentlige myndigheder alligevel vil kunne fremskaffe de relevante

personnumre, og politiske kartoteker opbygget på baggrund af

vælgererklæringer vil alligevel være uden værdi.

Derimod mener forslagsstillerne, at det afgørende vil forringe nye

partiers muligheder for at indsamle det fornødne antal

vælgererklæringer, fordi mange potentielle stillere vil være

utilbøjelige til at oplyse personnummer til fremmede mennesker,

som oftest antræffes på offentlig gade eller vej.

Forslagsstillerne er dog fulde af forståelse for, at det vil lette

det administrative arbejde i forbindelse med godkendelse af

vælgererklæringerne, hvis CPR-numrene påføres, og har i den

forbindelse foreslået, at personnumrene først påføres

erklæringerne ved folkeregistrenes attestation.

Hertil har indenrigsministeren indvendt, at vælgererklæringerne efter

folkeregistrenes attestation tilbagesendes det enkelte parti, og

at offentlige myndigheder ikke udleverer personnumre til private

personer og organistioner. Heri er forslagsstillerne enige, men

mener, at problemet kan løses ved, at vælgererklæringerne ikke

tilbagesendes de enkelte partier efter folkeregistrenes

attestation. Dette kan f.eks. gennemføres ved, at

Indenrigsministeriet forestår udsendelsen til landets

folkeregistre efter afleveringen af det samlede antal

vælgererklæringer til Indenrigsministeriet.

Til nr. 3, 4, 5, 6 og 7

Med ændringsforslagene fordeles mandaterne i Folketinget alene på

baggrund af det opnåede stemmetal, og hvert enkelt parti

repræsenteres i størst mulig overensstemmelse med valgresultatet.

Til nr. 8

Til § 126

Det foreslås, at der indsættes en bestemt ikrafttrædelsesdato for

lovforslaget som helhed, og at denne dato fastsættes til den 1.

juli 1988. Denne ikrafttrædelsesdato vil indebære, at

førstkommende folketingsvalg, der senest skal afholdes inden 10.

januar 1988, fuldt ud skal afholdes efter gældende

folketingsvalglov, som ændret ved § 127. Endvidere, at det

muliggøres, at tilsvarende ændringer vedrørende

brevstemmeafgivning, som foreslås gennemført ved lovforslagets

Betænkning over lovforslag 1986 170 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Alstrup, Allan, chefredaktør, »Nyt i Danmark«,

Danmarks Kommunistiske Parti,

Danmarks Retsforbund,

Dansk Kvindesamfund,

Den Danske EF-Forening i Bruxelles og

Den Danske Forening i Luxembourg.

Der er af indenrigsministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til VEDTAGELSE

med det af indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

Et MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med de stillede

ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et MINDRETAL (SF)

Til § 11

1) Stk. 1 affattes således

»De partier, der ved sidste folketingsvalg opnåede 1/175 af samtlige

gyldige stemmer, har ret til at deltage i folketingsvalg.«

Til § 12

2) I STK. 3, 1. PKT., udgår », personnummer«.

Til § 77

3) Stk. 1 udgår.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

4) Stk. 2, der bliver stk. 1, affattes således

»Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert parti divideres med tallet

175 med fradrag af det antal kredsmandater, der måtte være

tilfaldet kandidater uden for partierne. Med det tal, der herved

fremkommer, divideres hvert af partiernes stemmetal. De herved

fremkomne kvotienter angiver, hvor mange mandater hvert parti i

forhold til stemmetal er berettiget til. Hvis disse kvotienter

ikke er hele tal og derfor tilsammen ikke giver det hele antal

mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker,

indtil antallet er nået (største brøks metode). Er to eller flere

brøker lige store, foretages lodtrækning.«

5) I STK. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1« (2

steder).

6) I STK. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 2« til: »stk. 1« (2

steder), og »stk. 3« ændres til: »stk. 2«.

7) I STK. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 1« (2

steder), og »stk. 2 og 3« ændres til: »stk. 1 og 2«.

Af

INDENRIGSMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET

Til kapitel 16

8) Kapitlet affattes således

»Kapitel 16

IKRAFTTRÆDELSES-, ÆNDRINGS- OG OVERGANGSBESTEMMELSER

Betænkning over lovforslag 1986 170 Valid

Nr BTL 170

Betænkning over Forslag til lov om valg til Folketinget

Nr L 170 1986-87, 1. samling Blad nr 809

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19870430

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →