1986 BTL 162 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SIKRING AF RØGFRI MILJØER OG MÆRKNING AF TOBAKSVARER M.V. NR L 162 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 975

Bilag

Nogle eksempler på annoncer for tobaksvarer, som er indgået i et af

udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Egsmose, Tage, universitetslektor, dr. med.,

Kjær-Larsen, Niels Hundeven, Holbæk,

Kræftens Bekæmpelse,

Mathiasen, Erik, Svendborg,

Ny Rygekultur,

Sørensen, Krista, Bording,

Tobak & Miljø og

Tobaksindustrien.

Som bilag til betænkningen er optrykt nogle eksempler på annoncer for

tobaksvarer, som er indgået i et af udvalgets spørgsmål til

indenrigsministeren.

Der er af udvalget og af forskellige mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) lovforslaget til VEDTAGELSE med de af udvalget stillede

samt de af mindretallet stillede og de af mindretallet tiltrådte

ændringsforslag.

Mindretallet finder, at der på baggrund af de alvorlige

helbredsskadelige virkninger, som såvel aktiv som passiv

tobaksrygning medfører, bør gennemføres regler, der sikrer, at

rygere såvel som ikke-rygere på offentlige arbejdspladser eller i

andre offentlige lokaler, hvor de nødvendigvis må opholde sig, kan

gøre dette uden at blive generet af eller udsat for helbredsskader

forårsaget af andre menneskers røg.

Mindretallet ønsker naturligvis ikke at begrænse folks ret til

tobaksrygning, men mener, at dette bør foregå i særlige, afmærkede

lokaler, der ikke nødvendigvis også må bruges af mennesker, der

ønsker at være fri for tobaksrøgens gener.

Mindretallet mener endvidere, at oplysning om tobaksrygningens

helbredsskadelige virkninger bør intensiveres, og at der i

samarbejde med det kommende tobaksskaderåd bør udarbejdes

advarsler på tobaksprodukterne på en sådan måde, at ingen kan være

i tvivl om, hvilke helbredsskader der kan opstå som følge af

tobaksrygning.

Endelig finder mindretallet, at enhver form for reklamevirksomhed i

forbindelse med tobaksprodukter bør forbydes. På baggrund af de

alvorlige sundhedsproblemer, som tobaksrygning frembringer, er det

uacceptabelt, at tobaksindustrien ikke alene gennem reklamer

påvirker til et øget forbrug, men også med udformningen af

reklamerne fremstiller brugen af tobak som naturlig og socialt

acceptabel. I visse tilfælde forherliger reklamerne endda

tobaksrygningen ved at tillægge personer, der ryger, visse

tiltrækkende egenskaber, f.eks.: »skab din egen profil - ryg pibe«

eller »tænd piben og vis, at du har overblik«. Der henvises til de

som bilag optrykte annoncer.

Det optrykte bilag viser klart, at den frivillige aftale, der er

indgået mellem Tobaksindustrien og Indenrigsministeriet ikke

hindrer, at der fremkommer reklamer med en uacceptabel udformning.

Et ANDET MINDRETAL (Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget samt Svend Heiselberg (V) og Maisted (V)) indstiller

lovforslaget til FORKASTELSE ved 3. behandling.

Mindretallet finder, at de fleste ændringsforslag går væsentligt ud

over de rammer, som blev fastlagt ved folketingsbeslutningen af

28. maj 1986.

I overensstemmelse med folketingsbeslutningen har kapitel 1 i

regeringens lovforslag det sigte at modvirke den påtvungne passive

rygning. Mindretallet finder det hverken rimeligt eller i

overensstemmelse med folketingsbeslutningen at udelukke rygning

også i tilfælde, hvor de, der har fælles arbejdssted eller sammen

deltager i et møde, er enige om at tillade tobaksrygning.

Ændringsforslaget om at pålægge hver enkelt offentlig arbejdsgiver

hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden at etablere særlige

rygeområder vil, uanset den foreslåede dispensationsbestemmelse,

give anledning til betydelige udgifter for både stat og kommuner.

Det forekommer i denne forbindelse urimeligt at stille et ubestemt

krav om etablering af særskilte lokaler/ områder for rygere uden

hensyn til antallet af ansatte og lokalitetens størrelse. Det

forekommer endvidere mindretallet at være uhensigtsmæssigt og

meget bureaukratisk at kompensere for reglens ubestemthed blot ved

en dispensationsadgang. En sådan mulighed for at opnå dispensation

vil med sikkerhed give anledning til et stort antal

dispensationsansøgninger vedrørende konkrete lokaler m.v i alle

egne af landet. I øvrigt vil centrale myndigheder hverken have

forudsætninger for eller være egnede til at vurdere den enkelte

myndigheds forhold, herunder den lokalemæssige situation.

Ændringsforslaget om helt at forbyde reklamevirksomhed for

tobaksprodukter indgik ikke i folketingsbeslutningen af 28. maj

1986. I forslaget hertil var det tværtimod anført i

bemærkningerne, at forslagsstillerne ikke fandt det

hensigtsmæssigt eller realistisk at indføre et egentligt

reklameforbud. Forslaget vil have indgribende betydning og vil

forudsætte, at der sikres den fornødne overvågning af

overholdelsen af reklameforbudet. Den rigtige fremgangsmåde måtte

derfor være at fremsætte et selvstændigt lovforslag og ikke et

ændringsforslag på et sent tidspunkt under behandlingen af det

foreliggende lovforslag.

Spørgsmålet om ved lov at afskære enhver statslig og kommunal

myndighed fra at afholde udgifter til indkøb af tobaksvarer synes

også at ligge helt uden for rammerne af folketingsbeslutningen om

sikring af røgfri miljøer. En særlig lovbestemmelse herom ville i

øvrigt være et brud med gældende praksis, hvorefter man har

afholdt sig fra en detailstyring af amtskommuners og kommuners

indkøb.

Et TREDJE MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede

ændringsforslag ved 2. behandling, men er dog medforslagsstiller

til eller har tiltrådt nogle af ændringsforslagene.

Mindretallet ønsker at præcisere, at beslutningsforslaget, som har

dannet grundlag for dette lovforslag, fik mindretallets

tilslutning p.g.a. sit formål - at sikre den enkelte mod passiv

rygning ved at skabe røgfri miljøer.

Samtidig er mindretallet vidende om, at der også findes en gruppe

mennesker i vort samfund, som reagerer allergisk over for

tobaksrøg, og for hvem røgfri miljøer er en nødvendighed, hvis de

skal have mulighed for at deltage aktivt i livet uden for deres

eget hjems fire vægge.

Ved 1. behandling betegnede mindretallet lovforslaget som værende

unødigt indviklet. Det er ikke, fordi mindretallet har ændret

holdning, men under udvalgsarbejdet er mindretallet blevet klar

over, at netop dette område - røg eller ikke røg - appellerer så

kraftigt til menneskers følelser eller, sagt på en anden måde, er

et så følelsesladet emne, at man forstår vanskeligheden ved at

formulere et forslag på en sådan måde, at ingen, det være sig

rygere eller ikke rygere, føler sig urimeligt behandlet.

Disse formuleringsvanskeligheder har for mindretallet gjort det meget

svært at komme med ændringsforslag, der ikke fremstod som forbud,

påbud eller det modsatte, nemlig rent faktisk fjernede meningen

med lovforslaget.

Et FJERDE MINDRETAL (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med de af udvalget og de af

mindretallet stillede ændringsforslag.

Et FEMTE MINDRETAL (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med de af udvalget stillede

samt de af mindretallet tiltrådte ændringsforslag.

Såvel Forebyggelsesrådet og Hjerteforeningen som Kræftens Bekæmpelse

har gennem årene ved en række videnskabelige undersøgelser påvist

den sundhedsrisiko, der er ved tobaksrygning, herunder også

passiv rygning.

Mindretallet finder derfor, at det er nødvendigt at sikre røgfri

miljøer i den offentlige forvaltning, råd, nævn og kommissioner,

hvor man i dag mødes på rygernes præmisser.

Et SJETTE MINDRETAL (Bente Nielsen (V)) indstiller lovforslaget til

VEDTAGELSE og vil ved lovforslagets 2. behandling redegøre for sin

stilling til nogle af de stillede ændringsforslag, men henviser i

øvrigt til udtalelsen fra det andet mindretal (Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget samt Svend Heiselberg (V) og

Maisted (V)) vedrørende ændringsforslagene.

Mindretallet tilføjer, at hovedreglen fremover bliver, at vi færdes i

et røgfrit miljø, hvorved man kan undgå passiv rygning, hvis man

ønsker det. Mindretallet havde helst set, at man kunne undgå

passiv rygning ved oplysning og frivillige aftaler. Erfaringerne

har dog desværre vist, at det kan være svært at få enkelte af

rygerne til at vise det fornødne hensyn til ikke-rygerne, hvorfor

lovgivning har vist sig nødvendig.

Ændringsforslag

Af

et FLERTAL (S, SF og RV), tiltrådt af et MINDRETAL (KRF)

Ny paragraf

1) Før § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Lovens formål er at sikre røgfri miljøer samt at begrænse

tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel

aktive som passive rygere.«

Til § 1

Af et MINDRETAL (S)

2) I STK. 1 udgår ordene »Folketinget, domstolene og i«.

Af

et MINDRETAL (RV), tiltrådt af et MINDRETAL (KRF)

3) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Tobaksrygning er dog tilladt i særskilte lokaler, der er

direkte bestemt for rygere, samt i afgrænsede adgangsarealer, hvor

der er skiltet med rygetilladelse.«

Af et MINDRETAL (S)

4) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. I tilfælde, hvor det er overordentlig vanskeligt eller

kostbart at indrette særskilte lokaler til tobaksrygning, kan

tobaksrygning tillades i særligt markerede områder, såfremt der

træffes effektive foranstaltninger til at hindre gener for

ikke-rygere.«

Af

et MINDRETAL (RV), tiltrådt af et MINDRETAL (S og KRF)

5) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Den pågældende offentlige arbejdsgiver skal hurtigst muligt

efter lovens ikrafttræden etablere de i stk. 2 nævnte

rygeområder.«

Af

et MINDRETAL (RV), tiltrådt af et MINDRETAL (KRF)

6) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter ansøgning meddele

arbejdsgiveren midlertidig eller vedvarende dispensation fra stk.

3.«

Til § 2

Af et MINDRETAL (S)

7) Ordene »Folketinget, domstolene og i« udgår.

Af

et MINDRETAL (S og RV), tiltrådt af et MINDRETAL (KRF)

8) Ordene », medmindre samtlige mødedeltagere er enige om at tillade

tobaksrygning« udgår.

Til § 3

Af et MINDRETAL (S)

9) I STK. 1, 1. PKT., udgår ordene »Folketinget, domstolene og i«.

Af UDVALGET

10) I STK. 1, 2. PKT., indsættes efter »autorisation« ordene: »eller

bevilling«, og ordet »praksis« ændres til: »virksomhed«.

Af

et MINDRETAL (RV), tiltrådt af et MINDRETAL (KRF)

Ny paragraf

11) Efter § 3 indsættes som ny paragraf

»§ 02. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at

bestemmelserne i §§ 1-3 finder tilsvarende anvendelse i

koncessionerede selskaber samt i andre selskaber, institutioner,

foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed

overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler.«

Af et MINDRETAL (S)

Ny paragraf

12) Efter § 3 indsættes som ny paragraf

»§ 03. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne

i §§ 1-3 finder tilsvarende anvendelse i koncessionerede

selskaber.«

Af

et MINDRETAL (RV), tiltrådt af et MINDRETAL (KRF)

Til § 5

13) I STK. 2 indsættes efter »truffet« ordene: »effektive fysiske«.

Af UDVALGET

Til § 6

14) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Spørgsmål om overtrædelse af reglerne i dette kapitel kan

indbringes for den almindelige klageinstans for den pågældende

myndigheds virksomhed i øvrigt.«

Af

et MINDRETAL (SF og RV), tiltrådt af et FLERTAL (S, KF, V og KRF)

Til § 7

15) Ordene »opmærksom på, at tobaksrygning er sundhedsskadelig«

ændres til: »opmærksom på tobaksrygningens helbredsskadelige

virkninger«.

Til § 9

Af

et MINDRETAL (S), tiltrådt af et MINDRETAL (KRF)

16) Paragraffen affattes således

»§ 9. Reklamevirksomhed for tobaksprodukter er ikke tilladt.«

Af

et MINDRETAL (SF og RV), tiltrådt af et MINDRETAL (S og KRF)

17) Paragraffen udgår.

Af et MINDRETAL (SF og RV)

Til § 10

18) Paragraffen affattes således

»§ 10. Indenrigsministeren fastsætter i samarbejde med det i henhold

til lov om et forebyggelsesråd og et tobaksskaderåd nedsatte

Tobaksskaderåd regler om advarsler på tobaksprodukter og i

reklamer.«

Af et MINDRETAL (S)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 18

19) I den ved ændringsforslag nr. 18 foreslåede affattelse af § 10

udgår ordene »og i reklamer«.

Af

et MINDRETAL (RV), tiltrådt af et MINDRETAL (KRF)

Ny paragraf

20) Efter § 10 indsættes som ny paragraf

»§ 04. Udgifter til indkøb af tobaksvarer kan ikke afholdes over

statslige budgetter.«

Ny paragraf

21) Efter § 10 indsættes som ny paragraf

»§ 05. Udgifter til indkøb af tobaksvarer kan ikke afholdes over

kommunale budgetter.«

Af UDVALGET

Til § 12

22) Paragraffen affattes således

»§ 12. Loven træder i kraft 1. januar 1988.«

Af

et FLERTAL (S, SF og RV), tiltrådt af et MINDRETAL (KRF)

Ny paragraf

23) Efter § 13 indsættes som ny paragraf

»§ 06. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest

i folketingsåret 1989-90.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Da loven er helt ny i sin art, forekommer det naturligt at fastslå

formålet i lovens § 1.

Til nr. 2, 7 og 9

Det vil ikke være ønskeligt at lovgive specielt for Folketinget og

domstolene. Det er dog en selvfølge, at lovens bestemmelser også

bør overholdes på arbejdspladser i forbindelse med disse

institutioner.

Til nr. 3

Lovforslagets § 1, stk. 2, må ændres, da udgangspunktet for

lovforslaget er, at offentlige lokaler er røgfri, uden at der

først skal anmodes og eventuelt stemmes om det. Rygning bør derfor

kun foregå i dertil indrettede lokaler eller i afgrænsede

adgangsarealer, hvor der udtrykkeligt er skiltet med

rygetilladelse.

Til nr. 4

Man ønsker med ændringsforslaget at fastholde, at der bør indrettes

særskilte lokaler for rygere, men åbner en mulighed for i helt

særlige tilfælde at etablere særligt markerede områder under den

klare forudsætning, at det sikres, at tobaksrygningen ikke generer

ikke-rygere.

Til nr. 5 og 6

Af hensyn til rygeres afhængighed af tobak skal der hurtigst muligt

indrettes særskilte rygelokaler. Såfremt det ikke kan lade sig

gøre, kan indenrigsministeren dispensere for kravet herom, og

konsekvenserne er da, at der ikke kan ryges på arbejdspladsen.

Til nr. 8

Den såkaldte »kværulantparagraf« udgår, dels fordi det netop har

været hensigten, at man skulle undgå afstemninger og lignende

(jf. bemærkninger til nr. 3), dels fordi tilrøgede lokaler er en

gene lang tid efter, at der er røget i dem.

Til nr. 10

Med ændringen sikres, at al slags virksomhed er omfattet (f.eks. også

apoteksvirksomhed).

Til nr. 11

Med ændringsforslaget sikres, at al offentlig og halvoffentlig

virksomhed er omfattet af loven.

Til nr. 12

Man ønsker med ændringsforslaget at sikre, at bestemmelserne i §§ 1-3

finder tilsvarende anvendelse i koncessionerede selskaber.

Til nr. 13

Med ændringsforslaget sikres, at der enten sker en egentlig fysisk

opdeling, eller at der etableres meget kraftig udsugning. En

simpel opdeling af transportmidlet i en rygerafdeling og en

ikke-rygerafdeling er altså ikke tilstrækkelig, såfremt dette

alene sker ved skiltning.

Til nr. 14

På baggrund af de afgivne høringssvar må det forventes, at visse

offentlige myndigheder vil være meget negative over for loven. Der

må derfor være en mulighed for at klage over manglende

foranstaltninger i forhold til loven til den almindelige

klageinstans for den pågældende myndighed.

Til nr. 15, 17 og 18

Ændringsforslagene indebærer en stramning, idet det ikke er nok at

gøre opmærksom på, at tobaksrygning er sundhedsskadelig.

Tobaksprodukter bør forsynes med oplysninger om, på hvilken måde

tobak er helbredsnedbrydende. Bestemmelsen er således ikke opfyldt

med en og samme standardadvarsel på alle produkter.

Der må sigtes på skiftende advarsler på produkter og i reklamer i

lighed med f.eks. advarslerne på de svenske tobaksprodukter.

Til nr. 16

Ændringsforslaget medfører, at ingen form for reklamevirksomhed for

tobaksprodukter er tilladt. I betragtning af tobaksprodukternes

helbredsskadende virkninger er det ikke rimeligt, at der gennem

reklamer kan tilskyndes til større forbrug heraf.

Til nr. 19

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 16.

Til nr. 20 og 21

I betragtning af tobakkens skadelige virkninger forekommer det

urimeligt, at det offentlige tilskynder til rygning. Der dør

årligt 3100 personer i Danmark af tobaksbetinget lungekræft.

Dertil kommer en række andre dødsfald, som kan relateres til

tobaksrygning.

Forslagene er identiske med det af Socialdemokratiet stillede

ændringsforslag til finansloven 1987.

Til nr. 22

Der er ikke under udvalgsarbejdet fremkommet oplysninger, der

godtgør, at det ikke skulle være muligt at lade lovforslaget træde

i kraft 1. januar 1988.

Til nr. 23

I betragtning af, at der er tale om et helt nyt lovområde, finder

flertallet det rimeligt med en revisionsbestemmelse.

KAREN HøJTE JENSEN (KF) nfmd. FLEMMING JENSEN (KF) LIZZIE

LICHTENBERG (KF) LIS AALTONEN (KF) SVEND HEISELBERG (V) BENTE

NIELSEN (V) MAISTED (V) STEFFENSEN (KRF) HANS JøRGEN JENSEN

(S) DORTE BENNEDSEN (S) TOVE LINDBO LARSEN (S) LERKE (S)

HENNING RASMUSSEN (S) fmd. TAANQUIST (S) BIRTHE HANSEN (SF)

TOMMY DINESEN (SF) AASE OLESEN (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 162

Betænkning over Forslag til lov om sikring af røgfri miljøer og mærkning af tobaksvarer m.v.

Nr L 162 1986-87, 1. samling Blad nr 975

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19870519