1986 BTL 160 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD NR L 160 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 890

Bilag 1

Taleksempel vedrørende afvikling af studiegæld for en jurist

Gæld

Maks. låneoptagelse under studium på normeret tid afsluttet i 1988.

Der er ikke forudsat stipendier under studiet (forældreafhængighed

og/ eller stor egenindtægt).

Nettoydelse

Årlig ydelse til banken korrigeret for rentetilskud og skattefradrag.

Afviklingen begynder 1/2 år efter uddannelsens ophør.

Rådighedsbeløb

Overenskomstmæssig årsløn korrigeret for skat og ydelse til banken.

Alle beløb er opjort i faste priser og lønninger (oktober

1986-niveau).

(a) Inflation: 0 pct.

(b) Inflation: 5 pct.

Nettoydelse

0 Nettoydelse Rådighedsbeløb Restgæld Årsindkomst År ult. året (a) (b) før skat (a) (b) Kr.(oktober 1986) --------------------------------------------------------------------- 0 245.000 - - - - 1 250.200 12.300 11.100 167.300 100.000 101.200 2 241.100 14.400 12.400 177.600 104.400 106.400 3 230.800 15.600 12.800 182.700 90.700 93.500 4 219.400 16.900 13.200 187.400 91.800 95.500 5 206.600 18.600 13.800 196.100 94.500 99.300 6 192.400 20.100 14.300 201.200 95.500 101.300 7 176.500 21.700 14.700 206.400 96.500 103.500 8 158.800 24.100 15.700 213.100 97.500 105.900 9 139.000 26.500 16.300 218.600 97.800 108.000 10 116.900 29.200 17.100 223.500 97.600 109.700 11 92.300 30.400 16.900 229.500 99.400 112.900 12 64.800 31.900 16.900 238.200 102.200 117.200 13 34.200 33.400 16.900 245.000 104.100 120.600 14 0 35.200 16.900 258.000 108.8000 127.100

§ 01. For tilskud til tilbagebetaling af studielån i Hypotekbanken

gælder reglerne i kapitel 1. Undervisningsministeren kan, efter

forhandling med finansministeren, fastsætte regler om bortfald af

tilskud, hvis tilbagebetalingsaftalen ikke overholdes.

Stk. 2. Administrationen af tilskud efter dette kapitel varetages af

Hypotekbanken. Undervisningsministeren kan, efter forhandling med

finansministeren, fastsætte regler herom, herunder om

administrationen i de tilfælde, hvor låntager samtidig har

studielån i et pengeinstitut, jf. dog § 9.«

Til kapitel 2

3) Overskriften affattes således

»Eftergivelse af studiegæld«

Til § 12

4) Paragraffen udgår, og i stedet indsættes

»§ 12. Hypotekbanken kan efter ansøgning helt eller delvis eftergive

studiegæld efter reglerne i §§ 02 og 13. Inden eftergivelse af

studiegæld i pengeinstitutter og af statslån, som administreres af

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, skal gælden overtages af

Hypotekbanken.

Bilag 2

Taleksempel vedrørende afvikling af studiegæld for en folkeskolelærer

Gæld

Maks. lånoptagelse under studium på normeret tid afsluttet i 1988.

Der er ikke forudsat stipendier i de første 2 studieår

(forældreafhængighed), men fuldt stipendium i de sidste 1,5

studieår (beskeden egenindtægt).

Nettoydelse

Årlig ydelse til banken korrigeret for rentetilskud og skattefradrag.

Afvikling af gælden begynder 1/2 år efter uddannelsens afslutning.

Rådighedsbeløb

Overenskomstmæssig årsløn korrigeret for skat og ydelse til banken.

Alle beløb er opgjort i faste priser og lønninger (oktober

1986-niveau).

(a) Inflation: 0 pct.

(b) Inflation: 5 pct.

Nettoydelse Rådighedsbeløb Restgæld Årsindkomst År ult. året (a) (b) før skat (a) (b) Kr.(oktober 1986) --------------------------------------------------------------------- 0 140.000 - - - - 1 143.000 6.900 6.200 145.500 94.900 96.400 2 137.800 8.100 6.900 145.500 90.900 92.100 3 131.900 8.800 7.100 149.700 81.100 82.800 4 125.400 9.500 7.300 149.700 80.400 82.600 5 118.100 10.400 7.700 151.900 80.600 83.300 6 109.000 11.300 8.000 151.900 79.700 83.000 7 100.900 12.200 8.300 154.200 80.000 83.900 8 90.700 13.400 8.800 154.200 78.700 83.300 9 79.500 14.800 9.100 164.100 82.300 88.000 10 66.800 16.300 9.600 164.100 80.800 87.500 11 52.700 17.000 9.500 172.200 84.100 91.600 12 37.000 17.900 9.500 172.200 83.200 91.600 13 19.500 18.800 9.500 177.800 85.200 94.400 14 0 19.700 9.500 177.800 84.200 94.400

§ 02. Studiegæld kan eftergives helt eller delvis, hvis låntagers

erhvervs-, indtjenings- eller tilbagebetalingsevne er væsentligt

reduceret.

Stk. 2. Opfylder låntager ikke betingelserne efter stk. 1, kan

Hypotekbanken helt eller delvis eftergive den del af gælden, som

låntager må antages ikke at kunne afvikle i passende rater over 15

år, jf. § 13, stk. 4.

Stk. 3. Hypotekbanken kan delvis eftergive misligholdt studiegæld,

som ikke er omfattet af stk. 1, såfremt gælden er særlig stor

eller byrdefuld.

Stk. 4. Afgørelse om eftergivelse træffes på grundlag af en

vurdering af gældens størrelse, størrelsen af det afviklede beløb

og låntagers erhvervs-, indtjenings- og tilbagebetalingsevne.

Stk. 5. Hypotekbanken kan afslå at eftergive studiegæld, såfremt

låntager har anden betydelig gæld end studiegæld.«

Til § 13

5) Paragraffen affattes således

»§ 13. Hypotekbanken foretager efter anmodning en bedømmelse af

låntagers forhold med henblik på eftergivelse efter § 02.

Bedømmelse kan tidligst ske 12 år efter, at uddannelsen er

afsluttet eller afbrudt eller tilbagebetalingspligten er indtrådt

efter reglerne i lov om Statens Uddannelsesstøtte. Udsættelse af

tilbagebetalingen på grund af sygdom, arbejdsløshed eller lignende

forhold medfører ikke forlængelse af 12-års perioden.

Stk. 2. Hvis der er tilkendt låntager førtidspension eller

invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension, eller hvis

låntagers situation på anden måde er tilsvarende håbløs, finder

den i stk. 1 fastsatte frist ikke anvendelse.

Stk. 3. Hypotekbanken kan genoptage bedømmelsen med henblik på

eftergivelse, hvis låntagers erhvervs-, indtjenings- eller

tilbagebetalingsevne i løbet af afviklingsperioden forringes

væsentligt.

Stk. 4. Træffer Hypotekbanken afgørelse om helt at eftergive den del

af studiegælden, som låntager må antages ikke at kunne afvikle i

passende rater over 15 år, jf. § 02, stk. 2, tilbagebetales den

del af gælden, som ikke eftergives, over højst 3 år.

Stk. 5. Finansministeren kan fastsætte regler om ordningen, herunder

om tilbagebetaling af studiegæld, som ikke eftergives, og om,

hvilke oplysninger pengeinstitut og låntager skal fremskaffe til

brug for bedømmelsen af en ansøgning om eftergivelse af

studiegæld.

Stk. 6. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage

over afgørelser, Hypotekbanken har truffet i henhold til

bestemmelserne i dette kapitel, herunder at afgørelser ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.«

Til § 15

6) Ordene »statslån og« samt », selv om misligholdelse ikke har

fundet sted« udgår.

Til § 16

7) Stk. 1 affattes således

»Loven træder i kraft 1. oktober 1987 og finder tilsvarende

anvendelse på studiegæld, som er overtaget af Hypotekbanken før

denne dato. Kapitel 1 og 0 har virkning fra tilskudsåret 1988-89.

Bilag 3

Personer med statsgaranteret studiegæld i pengeinstitutter pr. 31.

december 1985 fordelt efter gældens størrelse

Gæld antal pct. af låntagere -50.000 108.596 67,4 50.000-100.000 30.231 18,8 100.000-150.000 11.958 7,4 150.000-250.000 8.149 5,0 250.000 og derover 2.250 1,4 Total 161.182 100

Som det ses af tabellen, har kun godt 6 pct. af samtlige

studielåntagere en studiegæld, der er større end 150.000 kr. De

viste eksempler på afviklingsforløb er således

undtagelsestilfælde, som er valgt for at vise, at

tilbagebetalingen af studiegæld, selv om den er ekstremt stor,

lettes så væsentligt gennem bl.a. rentetilskuddet, at

tilbagebetalingsbyrden bliver overkommelig i langt de fleste

tilfælde.

§ 14, stk. 1, har virkning fra den 1. oktober 1988.«

BEMÆRKNINGER

Almindelige bemærkninger

De politiske forhandlinger om L 160, forslag til lov om tilskud til

afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, har ført

til enighed om

- at tilskud til afvikling af studiegæld også bør omfatte låntagere

med statsgaranterede studielån i Hypotekbanken,

- at eftergivelse af studiegæld også bør kunne ske for låntagere med

statsgaranterede studielån i pengeinstitutterne og med statslån,

der administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, og

- at en vurdering af låntagers forhold med henblik på eftergivelse må

kunne ske inden for en rimelig tid efter uddannelsens ophør.

En forudsætning for, at eftergivelse vil virke efter sin hensigt, er,

at der kan finde skattefritagelse sted for de eftergivne beløb, i

lighed med den skattefrihed, der gælder for beløb, der eftergives

i henhold til konkurslovens regler om gældssanering. En sådan

skattefritagelse forudsætter en ændring af ligningsloven. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Økonomiske og administrative konsekvenser

En udvidelse af eftergivelsesadgangen til også at omfatte ikke

misligholdt studiegæld betyder en meget væsentlig udvidelse af

lovforslagets område og af den kreds af personer, som kan komme i

betragtning for eftergivelse.

Antallet af låntagere med misligholdt studiegæld udgjorde pr. 1.

februar 1987 26.300 med en samlet restgæld inkl. renter på godt

1,6 mia. kr.

Ultimo 1986 udgjorde antallet af låntagere med statsgaranti i

pengeinstitutterne 150.600 med et samlet garantibeløb på 7,7 mia.

kr.

Antallet af statslånsmodtagere udgjorde ultimo støtteåret 1985-86 ca.

110.000 med en samlet saldo på 1,7 mia. kr.

Selv om udvidelsen af eftergivelsesadgangen til også at omfatte

låntagere med studiegæld i bankerne antagelig vil formindske

antallet af spekulative misligholdelser, vil risikoen for

misligholdelser dog fortsat være en faktor, der gør skønnet over

merudgifterne forbundet med ordningen usikkert.

En anden væsentlig usikkerhed i merudgiftsskønnet skyldes manglende

statistisk belysning af den studiegæld, der henstår i

pengeinstitutterne. Det eneste, der med rimelig sikkerhed vides,

er størrelsen af den årlige garantiudstedelse, og hvor mange

studerende den fordeler sig på. Der foreligger således ikke

oplysninger om alder, størrelse og afdragsforhold for den gæld,

der henstår i pengeinstitutterne.

Merudgifterne ved ændringsforslaget skønnes at udgøre ca. 30 mill.

kr. det første år og skønnes herefter at ville stige til mellem

100 og 200 mill. kr. indtil midten af 90erne. Merudgifterne til

tilskud til tilbagebetaling af studiegæld i Hypotekbanken skønnes

at udgøre ca. 8,0 mill. kr. på årsbasis.

I 1986 udgjorde statens formuetab på studiegældsdebitorer ca. 20

mill. kr. I 1987 vil der formentlig blive afskrevet ca. 30 mill.

kr., bl.a. hidrørende fra debitorer, der er førtidspensionister.

For 1988 og i en årrække frem kan med de nedenfor anførte usikre

faktorer anslås et årligt formuetab på mellem 100 og 150 mill.

kr.

De administrative konsekvenser af forslaget skønnes at blive

omfattende - især for Hypotekbanken.

Det vil være forbundet med en stor grad af usikkerhed at skønne over

antallet af debitorer, som kan søge studiegælden saneret, idet der

som nævnt ikke foreligger oplysninger om gældens alder, størrelse

og afdragsforhold. Da disse oplysninger heller ikke kan

fremskaffes, er det vanskeligt at skønne over antallet af sager,

som ændringsforslaget vil medføre. Godt 1.300 af Hypotekbankens

debitorer, der er registreret som førtidspensionister, vil dog med

sikkerhed kunne få eftergivet studiegælden.

Hvis der herefter regnes med yderligere 5.000 sager hidrørende fra

studiegælden i pengeinstitutterne og især blandt Hypotekbankens

nuværende debitorer, fås en samlet sagsmængde på ca. 6.500 sager.

En gennemførelse af ændringsforslaget vil under de anførte

forudsætninger medføre merudgifter til løn og kontorhold på ca.

4,4 mill. kr., når administrationen er fuldt udbygget, hvilket vil

ske gradvis. I 1987 skønnes at medgå et beløb på ca. 2,2 mill.

kr., hvoraf ca. 0,3 mill. kr. til engangsudgifter til indretning

af lokaler m.v.

Ændringsforslaget vil medføre afledede konsekvenser for Styrelsen for

Statens Uddannelsesstøtte, dels på grund af de merindfrielser, som

skal finde sted, når en studiegæld bedømmes til at kunne blive

eftergivet, dels fordi det må forventes, at nogle oplysninger,

låntagere skal fremskaffe, bliver søgt fremskaffet via Styrelsen

for Statens Uddannelsesstøtte.

De administrative konsekvenser af ændringsforslaget vil for så vidt

angår Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte blive overvejet i

sammenhæng med de strukturændringer, som regeringen har fået pålæg

om at overveje i medfør af det vedtagne beslutningsforslag om

reform af Statens Uddannelsesstøtte.

Merudgifterne for staten - ekskl. formuetab på allerede indfriet

studiegæld - ved gennemførelse af ændringsforslaget kan anslås til

følgende beløb

Mill. kr.

medio 87-priser 1987 1988 1989 1990 1991 Tilskud til afvikling af studiegæld i Hypotekbanken 6,0 8,0 8,0 8,0 8,0 Eftergivelse af studiegæld 30,0 45,0 80,0 100,0 Administration i Hypotekbanken, merudgifter 2,2 4,4 4,4 4,4 4,4 Lønsum 0,9 2,6 2,6 2,6 2,6 Årsværk 4,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Merudgifter i alt 2,2 40,4 57,4 92,4 112,4 De samlede merudgifter ved lovforslaget (se side 6 i bemærkningerne til lovforslaget, L 160) bliver herefter: Mill. kr. 1987 1988 1989 1990 1991 Merudgifter i alt 2,7 64,8 89,7 124,7

144,7

Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag

Til nr. 1 og 2

Forslaget gør det muligt, at også låntagere med statsgaranterede

studielån i Hypotekbanken kan få tilskud til afviklingen af

statsgaranteret studiegæld. Med forslaget opretholdes den

eksisterende mulighed for tilskud, men den forbedring af

tilskudsordningen, der gennemføres for låntagere med studiegæld i

pengeinstitutterne, bliver ligeledes gældende for låntagere med

studiegæld i Hypotekbanken. Samtidig tilstræbes, at låntagere i

Hypotekbanken i skattemæssig henseende ligestilles med låntagere i

pengeinstitutter, idet tilskuddet i fremtiden vil blive anvendt

til at dække ydelser, der forfalder i henhold til afviklingsaftale

med Hypotekbanken. Også låntagere med studiegæld i Hypotekbanken

vil herefter gennem tilskuddet opnå en likviditetslettelse.

Til nr. 4

Forslaget omfatter alle studielåntagere, dvs. både låntagere med gæld

i pengeinstitutterne og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og

låntagere, hvis lån er misligholdt og overtaget af Hypotekbanken.

Formålet med ordningen er, at låntagere, som har afviklet gælden i

passende rater, dvs. har vist tilstrækkelig tilbagebetalingsvilje

i forhold til tilbagebetalingsevnen, har afsluttet

tilbagebetalingen efter 15 år.

Eftergivelse sker på grundlag af en individuel trangsvurdering. I

vurderingen inddrages både låntagers og hans husstands forhold,

hvilket svarer til skifteretternes praksis. Ved »husstand« forstås

i denne lov låntagers samlevende ægtefælle eller samlever.

Ved en vurdering af gældens afvikling er det udgangspunktet, at

statsgaranterede studielån efter lov om Statens Uddannelsesstøtte

skal tilbagebetales med passende rater i forhold til gældens

størrelse og inden for garantiperioden, som normalt er 15 år.

Resultatet af en sådan vurdering må sammenholdes med låntagers

tilbagebetalingsevne, jf. bilag 1 og 2 til betænkningen.

Studiegælden kan eftergives helt eller delvis. Om gælden eftergives

helt eller delvis, afgøres efter en samlet vurdering af låntagers

(og husstandens) økonomiske, erhvervsmæssige, sociale og andre

personlige forhold sammenholdt med studiegældsbyrden, jf. stk. 4.

Den del af studiegælden, som ikke eftergives, afvikles efter

aftale med Hypotekbanken. Træffes aftale om delvis eftergivelse,

træffes aftale med Hypotekbanken om afvikling af den del af

gælden, som ikke eftergives efter 15-års periodens udløb.

Efter § 02, stk. 1, kan studiegælden helt eller delvis eftergives,

hvis låntagers erhvervs-, indtjenings- eller tilbagebetalingsevne

er væsentligt reduceret. Bestemmelsen omfatter den kreds af

låntagere, der ingen udsigt har til nogen sinde at kunne betale

gælden tilbage, eller for hvem tilbagebetaling af hele gælden vil

være særlig byrdefuld eller vanskelig. Der kan være tale om

førtids- og folkepensionister, modtagere af invaliditetsydelse,

langvarigt syge, langvarigt arbejdsløse eller eventuelt modtagere

af varig bistandshjælp, der har en stærkt reduceret erhvervs-,

indtjenings- eller tilbagebetalingsevne, og som ikke har formue af

væsentlig størrelse. Det samme gælder for låntagere, hvis

situation er tilsvarende håbløs.

Eksempel 1: Låntager har efter uddannelsens ophør ikke opnået en til

sin uddannelse svarende stilling eller anden tilknytning til

arbejdsmarkedet. I den periode, der er forløbet siden uddannelsens

ophør, har låntager været henvist til arbejdsløshedsunderstøttelse

og er nu på varig bistandshjælp med ingen eller ringe udsigter til

nogen sinde at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom

husstandens øvrige indtægter ikke muliggør tilbagebetaling.

Låntager vil normalt kunne opnå eftergivelse af hele studiegælden.

Eksempel 2: Låntager har efter et normalt uddannelsesforløb ved

uddannelsens ophør opnået en til sin uddannelse svarende stilling

og indtjeningsevne eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet med

samme tilbagebetalingsevne. Låntager har afviklet lånet i passende

rater i forhold til sin (husstandens) tilbagebetalingsevne.

Låntager vil helt eller delvis kunne få eftergivet den del af gælden,

der ikke med rimelighed bedømt ud fra låntagers (husstandens)

tilbagebetalingsevne kan kræves afviklet inden for de resterende 3

år til 15-års periodens udløb.

Eksempel 3: Låntager har et meget langt uddannelsesforløb, typisk en

humanistisk universitetsuddannelse, hvor ledigheden blandt

færdiguddannede er stor. Låntager har afsluttet uddannelsen på

cand. phil.- eller cand. mag.-niveau.

På grund af beskæftigelsessituationen får låntager ikke en til

uddannelsen svarende stilling og indtjeningsevne. Låntager har

måske desuden været arbejdsløs i perioder eller haft

deltidsarbejde med supplerende dagpenge.

På bedømmelsestidspunktet er låntagers beskæftigelsessituation og

økonomi stabil. Trods regelmæssig tilbagebetaling er gælden, som

ikke er usædvanlig for det pågældende studium, vokset.

Eftergivelse som i eksempel 2.

De låntagere, som vil kunne få delvis gældssanering efter stk. 3, vil

ofte have pådraget sig en i forhold til indtjeningen

ekstraordinært stor studiegæld. Der vil typisk være tale om

låntagere med et afbrudt uddannelsesforløb eller låntagere, hvis

indtjeningsevne i det erhverv, uddannelsen har ført til, ikke står

i et realistisk forhold til studiegældens størrelse. De pågældende

låntagere er ikke omfattet af 15-års reglen, da låntagerne ikke

har afviklet gælden i passende rater. De har ikke i løbet af

12-års perioden indgået en tilbagebetalingsaftale med

pengeinstitut, Hypotekbanken eller Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte, eller de har opgivet tilbagebetalingen hurtigt

efter, at tilbagebetalingsaftalen er indgået. For disse låntagere

vil der kunne fastsættes en længere afviklingsperiode end 15 år.

Stk. 3 omfatter kun gæld, der er misligholdt, idet det må

forekomme utænkeligt, at gæld forbliver i 12 år i et

pengeinstitut, uden at der er sket en vis afvikling.

Det beløb, der eftergives, skal stå i rimeligt forhold til gældens

størrelse og til låntagers erhvervs-, indtjenings- eller

tilbagebetalingsevne.

Eksempel 4: Låntager har i 10 år været under videregående uddannelse,

men har afbrudt uddannelsen, uden at afbrydelsen skyldes en

væsentlig reduktion af erhvervsevnen. Låntager har nu varigt

arbejde, men har ikke opnået en stilling, som svarer til, hvad han

kunne have opnået ved uddannelsens afslutning. Studiegælden er

indfriet på grund af misligholdelse. Låntager har efter

uddannelsens afbrydelse en usædvanlig stor studiegæld, som han

afvikler uregelmæssigt. Hverken hans eller den øvrige husstands

indtægter er tilstrækkelige til at betale mere end renterne af

gælden.

Låntager vil kunne få eftergivet en del af gælden og efter

omstændighederne tilskrevne og fremtidige renter.

Eksempel 5: Låntager afbryder en længerevarende videregående

uddannelse efter et langt uddannelsesforløb, dog uden reduktion af

erhvervsevnen. Låntager er herefter på bistandshjælp, går

arbejdsløs og har skiftende småjob.

Låntager har på intet tidspunkt afdraget på studiegælden. Som følge

heraf er gælden usædvanlig stor. Lånet er indfriet på grund af

misligholdelse. På bedømmelsestidspunktet har låntager ingen

stabil beskæftigelse.

Låntager vil kunne få eftergivet en del af gælden og vil kunne få

henstand med tilbagebetaling af restgælden, indtil

indtjeningsevnen er forbedret.

Til nr. 5

Alle låntagere kan efter ansøgning få bedømt deres muligheder for at

få eftergivet studiegæld. Dette gælder uanset lånetype, kreditor

og afviklingsforløb.

Som udgangspunkt foretages bedømmelsen 12 år efter, at uddannelsen er

afsluttet eller afbrudt eller tilbagebetalingspligten er indtrådt.

Normalt begynder tilbagebetalingen 1 år efter uddannelsens ophør,

medmindre debitor selv ønsker at påbegynde tilbagebetalingen

tidligere eller kreditor har givet låntager midlertidig udsættelse

med tilbagebetalingen på grund af sygdom, arbejdsløshed eller

lignende forhold. Bedømmelsestidspunktet vil i dette tilfælde

stadig være 12 år efter uddannelsens ophør. Hvis låntager derimod

har fået udsættelse med tilbagebetalingen, fordi han senere har

påbegyndt eller genoptaget en uddannelse, vil dette medføre en

tilsvarende udsættelse af bedømmelsestidspunktet. Låntagere med

førtidspension eller invaliditetsydelse kan efter stk. 2 få deres

forhold bedømt fra tidspunktet for tilkendelsen af pension eller

ydelse. Bedømmelsen kan efter stk. 3 genoptages i tilfælde af

væsentlig forringelse af erhvervs-, indtjenings- eller

tilbagebetalingsevnen.

Endelig har bedømmelsestidspunktet ifølge stk. 4 indirekte betydning

for den i § 02, stk. 2, nævnte 15-års periode; denne periode må

normalt regnes fra uddannelsens ophør, og

»normalafviklingsperioden« efter stk. 4 kan derfor beskrives som

12 år + 3 år. Ved eftergivelse af studiegælden efter § 02, stk. 2,

skal Hypotekbanken påse, at det beløb, som bliver tilbage, ikke er

større, end at det kan tilbagebetales over højst 3 år og således,

at der sikres låntager en rimelig levestandard under afviklingen.

Det er låntager selv, som skal fremskaffe de oplysninger, som skal

danne grundlag for bedømmelsen, jf. stk. 5 om finansministerens

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler. Der vil normalt ikke

blive afkrævet låntager oplysninger om indtjening, ydelser på

studiegæld m.v. længere tilbage end 3 år før

bedømmelsestidspunktet. Hermed stemmer praksis ved skifteretterne.

De oplysninger, Hypotekbanken vil kunne indhente hos

pengeinstitutterne, er oplysninger om størrelsen af de bevilgede

lån og af studiegælden på tidspunktet for uddannelsens ophør og på

bedømmelsestidspunktet samt om størrelsen af låntagers ydelser og

bevilget henstand.

Hvis bedømmelsen går ud på, at eftergivelse kan foretages, og hvis

gælden ikke allerede administreres af Hypotekbanken, overtager

banken hele studiegælden. Afslås eftergivelse, forbliver gælden i

pengeinstituttet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i

overensstemmelse med de oprindeligt fastsatte afviklingsvilkår og

reglerne i lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Til nr. 6

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vil som hidtil have mulighed

for at eftergive for meget udbetalt uddannelsestøtte.

Derimod kan statslån, der administreres af styrelsen, kun eftergives

af Hypotekbanken.

Til nr. 7

Lovforslagets eftergivelsesbestemmelser foreslås sat i kraft den 1.

oktober 1987 af hensyn til den administrative forberedelse af

ordningen.

Af hensyn til en lempelig indkøring foreslås det, at låntagere, der

forgæves har søgt gældssanering ved skifteretten, i det første år

efter ordningens ikrafttræden skal kunne søge Hypotekbanken om

eftergivelse uden at skulle vente 2 år, efter at

gældssaneringssagen ved skifteretten er afsluttet.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Karen Højte Jensen (KF)

Connie Hedegaard (KF) Povl Brøndsted (V) Helge Sander (V)

Bente Juncker (CD) nfmd. Steffensen (KrF) Jytte Andersen (S)

J. K. Hansen (S) Søgaard (S) Lykketoft (S) Nørgaard-Sørensen

(S) Erling Olsen (S) Rahbæk Møller (SF) Stillinger (SF)

Estrup (RV)

Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Udvalget har modtaget mundtlige og/ eller skriftlige henvendelser

fra

Ansatte Landinspektørers Forening,

Danske Studerendes Fællesråd,

FTF,

Komiteen for studiegældsramte og

Ørbech, Jørgen, København K.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget har forstået den ved ændringsforslag nr. 4 foreslåede § 02

således, at det er en betingelse for hel eller delvis

eftergivelse, at låntager har vist en tilbagebetalingsvilje, der

svarer til hans/ husstandens tilbagebetalingsevne.

Tilbagebetalingsviljen kan dokumenteres ved, at låntager

overholder sin tilbagebetalingsaftale med et pengeinstitut,

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller Hypotekbanken (efter

misligholdelse).

Misligholdelse vil ofte skyldes svigtende tilbagebetalingsevne som

følge af en situation, der er omfattet af stk. 1, eller som følge

af en situation, hvor pengeinstituttet forlanger større afdrag,

end tilbagebetalingsevnen rækker.

Foreligger tilbagebetalingsviljen, vil låntager herefter indgå og

forsøge at overholde en tilbagebetalingsaftale med Hypotekbanken i

overensstemmelse med låntagers (husstandens) tilbagebetalingsevne

(stk. 2 - passende rater).

Hvis låntager ikke i løbet af 12-års perioden indgår en

tilbagebetalingsaftale enten med pengeinstitut, Statens

Uddannelsesstøtte eller Hypotekbanken, vil det ofte være et

indicium for manglende tilbagebetalingsvilje.

I de tilfælde, hvor det er klart, at den manglende

tilbagebetalingsaftale ikke skyldes manglende tilbagebetalingsevne

(i henhold til stk. 1), vil der blive tale om en længere

afviklingsperiode end de i stk. 2 fastsatte 15 år (stk. 3).

Udvalget henviser i øvrigt til de to taleksempler på afviklingsvilkår

over 15 år, udarbejdet af Undervisningsministeriet og optrykt som

bilag til denne betænkning.

Som bilag 3 til betænkningen er optrykt en oversigt fra

Undervisningsministeriet over statsgaranteret studiegæld fordelt

efter gældens størrelse.

Undervisningsministeren har bekræftet, at dette er en korrekt

fortolkning.

Udvalget har desuden forstået det foreslåede stk. 5 i § 02 således,

at Hypotekbanken kan afvise en sag, hvis der er anden gæld af

betydeligt omfang ved siden af studiegælden, men at skifteretterne

ikke kan afvise en sag alene med den begrundelse, at der blandt

gældsposterne er studiegæld.

Udvalget har endvidere forstået § 14 således, at der skal have været

tale om en realitetsbehandling af ansøgning om gældssanering efter

konkursloven, før 2-års reglen træder i kraft.

Undervisningsministeren har bekræftet begge opfattelser.

Udvalget finder det mere hensigtsmæssigt med en glidende skala for

tildeling af tilskud til afvikling af statsgaranteret studiegæld

(§ 4, stk. 2). Udvalget har imidlertid fået oplyst, at indførelsen

af en glidende skala ikke vil kunne gennemføres, før den

igangværende teknologifornyelse i Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte er afsluttet om 3 år. Til den tid bør

spørgsmålet overvejes på ny.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af

undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Paragraffen affattes således

»§ 1. Staten yder efter ansøgning tilskud til tilbagebetaling af

statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og til indfriede

statsgaranterede studielån, der administreres af Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, samt eftergivelse af

studiegæld.«

Nyt kapitel

2) Efter § 11 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 0

Tilskud til studielån i Hypotekbanken

Ingen

Nr BTL 160

Betænkning over Forslag til lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld

Nr L 160 1986-87, 1. samling Blad nr 890

Afgivet af uddannelsesudvalget

Afgivet: 19870513