1986 BTL 151 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FORLÆNGET DAGPENGERET) NR L 151 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 704

Bilag

ÝNogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren

og dennes besvarelse heraf¨

»Spørgsmål 12:§

»Har ministeren overvejet at ændre bekendtgørelsen om mulighederne

for forlængelse af jobtilbud i en mindre restriktiv retning,

således at mulighederne for forlængelse blev forbedret?»

»Spørgsmål 14:§

»Ministeren bedes skitsere forskellen mellem forlængelsesreglerne for

jobtilbud før bekendtgørelsen af 6. juli 1984 og efter

bekendtgørelsens ikrafttræden: hvad kunne forlænge før, og hvad

forlænger ikke mere? Samtidig ønskes ministerens vurdering af, om

det er rimeligt, at en person i et 7-måneders offentligt jobtilbud

kan risikere ikke at få timer nok i jobtilbudet, f.eks. på grund

af skæve helligdage og en før jobtilbudet planlagt 3-ugers

familieferie samt egen sygdom eller børns sygdom, hvor den

pågældende tager fri for egen regning.«

»Svar:§

Arbejdsministeriet har indhentet en udtalelse fra

Arbejdsdirektoratet, der bl.a. har oplyst følgende

De gældende regler om forlængelse som følge af afbrydelser i

arbejdstilbudsperioden indførtes ved Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 550 af 21. november 1983 om arbejdstilbud til

ledige. Reglerne fandt anvendelse på alle, der var ansat i

arbejdstilbud pr. 1. december 1983.

De umiddelbart forud herfor gældende regler om forlængelse, som fandt

anvendelse på arbejdstilbud påbegyndt 1. november 1982 eller

senere - bekendtgørelse nr. 70 af 18. februar 1983 - var de samme,

med den forskel, at der ikke var mulighed for at forlænge ud over

4 uger ved længerevarende sygdom.

Med bekendtgørelse nr. 550 af 21. november 1983 blev dette ændret

således, at der forlænges fuldt ud for hele sygdomsfraværet ved

dokumenteret sammenhængende sygdom ud over 4 uger. Dog fratrækkes

forlængelsen med 4 uger, i det omfang dette fradrag ikke allerede

er anvendt.

Bekendtgørelse nr. 431 af 20. august 1981, som trådte i kraft den 1.

september 1981, foreskrev, at forlængelsen af

arbejdstilbudsperioden skulle ske med den tid, som samtlige

afbrydelser oversteg 6 uger med.

Med hensyn til afbrydelse på grund af sygdom gav kun sygdom ud over 5

sammenhængende uger adgang til forlængelse.

Ferie gav adgang til forlængelse, men med virkning fra 1. november

1982 med bekendtgørelse nr. 70 af 18. februar 1983 ændredes dette

således, at kun tvungen ferie kunne forlænge

arbejdstilbudsperioden.

De oprindelige regler om afbrydelse i arbejdstilbudet -

Arbejdsdirektoratets cirkulære af 16. maj 1980 - indeholdt

bestemmelser om, at afbrydelsen, f.eks. for sygdom, skulle ligge

ud over 3 uger for at give adgang til forlængelse.

Med hensyn til spørgsmålet, om det findes rimeligt, at en person kan

risikere ikke at få timer nok i arbejdstilbuet (nu 1.014 timer for

fuldtidsforsikrede), f.eks. på grund af de i spørgsmålet nævnte

grunde, skal direktoratet oplyse, at alle arbejdstilbudsmodtagere

i henhold til bekendtgørelsen får tilbud om arbejde i mindst 4

uger ud over, hvad tilknytningen til arbejdsmarkedet nødvendiggør,

samt at arbejdsformidlingskontorerne og arbejdsløshedskasserne,

hvis spørgsmålet om ferie berøres, vil gøre den langtidsledige

opmærksom på, at afholdelse af ferie i arbejdstilbudsperioden og

et eventuelt yderligere sygdomsfravær kan medføre, at der ikke i

arbejdstilbudet opnås et tilstrækkeligt antal timer, specielt i

7-måneders arbejdstilbud hos offentlige arbejdsgivere.

I konkrete sager, hvor der ansøgtes om dispensation fra

forlængelsesreglerne, da ansøgeren var ansat som

arbejdstilbudsmodtager i den periode, hvor det ikke var muligt at

forlænge ud over 4 uger ved længerevarende sygdom, har ministeriet

givet tilladelse til anvendelse af de ændrede forlængelsesregler i

henhold til bekendtgørelse nr. 550 af 21. november 1983.

I nogle tilfælde har ministeriet ligeledes dispenseret ud fra en

konkret vurdering, eksempelvis hvor der har været tale om

længerevarende fravær på grund af en arbejdsskade.

Arbejdsministeriet kan henholde sig til direktoratets udtalelse og

tilføje, at i forbindelse med de igangværende overvejelser om

revision af ordningerne med uddannelsesydelse og iværksætterydelse

vil det samtidig blive vurderet, om der er behov for justeringer

af bestemmelserne om forlængelse af arbejdstilbud.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlig og skriftlig henvendelse fra

Den Forebyggende Børneforsorgs Arbejdsløshedskasse.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Arbejdsministeren har i svaret på spørgsmål 12 og 14 redegjort for

udviklingen i reglerne om forlængelse af arbejdstilbud siden 1981,

og det fremgår heraf, at alle arbejdstilbudsmodtagere får tilbud

om arbejde i mindst 4 uger ud over, hvad der er nødvendigt for

fortsat dagpengeret på normal sats.

Der er ikke i forbindelse med lov om uddannelses- og

iværksætterydelse sket ændringer i kommunernes muligheder for at

yde supplerende beskæftigelse ud over reglerne i

arbejdstilbudsloven.

Udvalget har taget arbejdsministerens oplysninger til efterretning.

Herefter indstiller et »flertal§ (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og

Venstresocialisternes medlemmer) lovforslaget til »vedtagelse

uændret.§

Et »mindretal§ (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til »vedtagelse§ med det af et mindretal stillede

ændringsforslag.

Ændringsforslaget tager højde for, at ingen langtidsledige kan få

forlængede dagpenge (70 pct. og 55 pct.) før efter en revision af

arbejdstilbudsloven, som skal finde sted i indeværende

folketingsår.

Hovedårsagen til, at medlemmer ikke har opnået det fornødne antal

timer i jobtilbudsperioden for at opnå ret til dagpenge, kan

findes i, at regeringen har nedsat jobtilbudsperioden fra 9 til 7

måneder. Derved har nogle medlemmer på grund af sygdom, ferie m.v.

ikke opnået en fornyet ret til dagpenge, idet det samtidig må

konstateres, at de regler om forlængelse af jobtilbudet,

regeringen har gennemført, har vist sig ikke at være

tilstrækkelige til at løse problemerne.

Mindretallet finder det uacceptabelt, at tilfældigheder i hverdagen

skal ødelægge eksistensgrundlaget for disse personer, og finder

ændringsforslaget rimeligt på baggrund af den korte tid, der er

tilbage, før loven skal revideres, hvor alle principper skal til

genforhandling i Folketinget.

Et »andet mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til »vedtagelse§ med det stillede

ændringsforslag.

Mindretallet skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at Socialistisk

Folkeparti er imod loven om graduerede dagpenge og ønsker denne

lov helt afskaffet.

Dette lovforslag er blot udtryk for en mindre forbedring for en

gruppe, hvilket mindretallet naturligvis støtter. Mindretallet

ønsker med ændringsforslaget at udvide denne gruppe og anser det

for helt urimeligt, at ikke alle sikres mod graduerede dagpenge,

indtil loven om uddannelsestilbud er blevet revideret på en sådan

måde, at uddannelsesmulighederne for arbejdsløse reelt forbedres,

således at de arbejdsløse får forbedret deres mulighed for at få

arbejde og derved kan undgå dagpengesystemet.

Et »tredje mindretal§ (Venstresocialisternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til »vedtagelse§ med det stillede

ændringsforslag.

Mindretallet mener principielt, at loven om uddannelsestilbud skal

laves om, så sammenkædningen med nedsatte dagpenge fjernes,

samtidig med at retten til flere jobtilbud genindføres. I sin

nuværende form er loven især kvindefjendsk og fjendsk over for de

grupper på arbejdsmarkedet, som har den dårligste

uddannelsesbaggrund og dårlige skoleerfaringer. Jobtilbudene har

aldrig været Venstresocialisternes livret. Men i erkendelse af, at

der ikke her og nu kan skabes politisk flertal for at afskaffe

26-ugers reglen, ser Venstresocialisterne jobtilbudene som en måde

at bevare arbejdsløse i A-kassesystemet med dagpengeret på,

samtidig med at jobtilbudene kan give arbejdserfaringer.

Mindretallet kan stemme for regeringens forslag om, at

overgangspersoner ikke skal kunne komme på nedsatte dagpenge, før

der er taget stilling til en revision af loven, selv om

lovforslaget forekommer mangelfuldt, idet mindretallet ikke

ønsker, at nogen overhovedet skal komme på nedsatte dagpenge,

hvilket fremgår af det stillede ændringsforslag.

Mindretallet mener i øvrigt, at de gældende forlængelsesregler for

personer i jobtilbud er alt for stramme. Et 7-måneders offentligt

arbejdstilbud med kun 4 uger at løbe på kan - i tilfælde af skæve

helligdage, børns sygdom, hvor man tager fri for egen regning,

korterevarende sygdom, en forud planlagt familieferie - alt for

let føre til for få timer i jobtilbudet.

Ændringsforslag

Af et »mindretal§ (S, SF og VS)

Til § 1

I den foreslåede »§ 117§ udgår ordene »har afsluttet sidste

arbejdstilbud inden den 1. juli 1985, og som efter at have

modtaget uddannelsesydelse eller iværksætterydelse efter § 9 i lov

om arbejdstilbud til ledige ville være«, og i stedet indsættes

»er«.

Bemærkninger

Ændringsforslaget udvider lovforslagets moratorieordning, således at

alle får udbetalt almindelige dagpenge indtil 1. januar 1988,

uanset begrundelsen for, at de modtager eller står for at skulle

modtage nedsatte dagpenge.

»Bo Kristensen (KF)§ fmd.» Henning Andersen (KF) Houe (KF)

Jette Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V) Bollmann

(CD) Kofod-Svendsen (KRF) Jytte Andersen (S) Bakholt (S)

Ole Vagn Christensen (S) Søren B. Jørgensen (S) § nfmd.» Kaj

Poulsen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF)

Elisabeth Bruun Olesen (VS) Estrup (RV)§

Partiet FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 151

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlænget dagpengeret)

Nr L 151 1986-87, 1. samling Blad nr 704

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19870408