1986 BTL 149 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (HARMONISERING AF REGLERNE OM BEREGNING AF NEDSATTE DAGPENGE FOR FULDTIDS- OG DELTIDSFORSIKREDE MEDLEMMER, ÆNDRING AF REGLERNE OM UDBETALING AF DAGPENGE TIL MEDLEMMER, DER MODTAGER SOCIAL PENSION, PRÆCISERING AF KLAGEREGLERNE M.V.) NR L 149 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 644
Statutory Text (5 Articles)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren
og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 32
Det ønskes oplyst, hvor mange personer der er omfattet af § 64 og
hvor mange af § 74.
Svar
Der føres ikke løbende statistik over arbejdsløshedskassemedlemmer,
der modtager sociale pensioner, og dermed heller ikke over, hvor
mange heraf der er deltidsforsikrede.
En fyldestgørende besvarelse vil kræve, at der indhentes oplysninger
fra samtlige arbejdsløshedskasser i landet. Kasserne vil
formentlig være i stand til at foretage en sådan opgørelse, idet
de fra de sociale myndigheder modtager oplysning om, hvilke
medlemmer der søger eller bliver tilkendt førtidspension.
Kasserne har imidlertid ingen pligt til at registrere disse
oplysninger, og der eksisterer ikke generelle retningslinjer for,
hvorledes en eventuel registrering skal ske.
Det må derfor forventes, at det, i det mindste for nogle kassers
vedkommende, vil volde en del besvær at fremdrage de ønskede
oplysninger, således at det vil tage nogen tid at udarbejde en
samlet opgørelse.
Endvidere har Socialministeriet oplyst, at det ikke er i besiddelse
af oplysninger om, hvor mange førtidspensionister der er medlem af
en arbejdsløshedskasse eller har lønarbejde.
Spørgsmålet kan derfor ikke umiddelbart besvares mere præcist, end
det er sket ved besvarelsen af spørgsmål 31.
Spørgsmål 33
Kan ministeren oplyse, hvor stor ledighedsgraden er for personer med
social pension?
Svar
Arbejdsløshedsstatistikken opgør ikke ledighedsgraden særskilt for
personer med social pension.
Spørgsmål 34
Hvad vil der ske med de personer, der er omfattet af § 64 og § 74
efter 11/2 år, og hvad ville der være sket, hvis
ændringsforslagene stillet af SF, RV og VS var blevet vedtaget?
Svar
Personer, der er omfattet af §§ 64 og 74, er førtidspensionister, der
er henholdsvis fuld- og deltidsforsikrede
arbejdsløshedskassemedlemmer.
Efter lovforslaget vil disse medlemmer være berettiget til dagpenge,
når de forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde i en
tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige
arbejdstid i mindst 26 uger for fuldtidsforsikrede og mindst 17
uger for deltidsforsikrede inden for de sidste 18 måneder.
Når retten til dagpenge efter disse regler er opbrugt, kan der
udbetales dagpenge, når arbejdsbetingelserne igen er opfyldt. Det
bemærkes, at fuldtidsforsikrede ved en gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid på 13 timer til stadighed vil opfylde arbejdskravet.
Det tilsvarende gælder for deltidsforsikrede med en gennemsnitlig
ugentlig arbejdstid på 9 timer.
Ændringsforslaget stillet af SF, RV og VS indebærer, at ovennævnte
arbejdsbetingelser skal være opfyldt inden for de sidste 3 år.
Opbruges retten til dagpenge efter ændringsforslaget, vil
førtidspensionister som noget nyt yderligere få krav på et
arbejdstilbud, derefter igen eventuelt dagpenge samt uddannelses-
eller iværksætterydelse og derefter eventuelt ret til forlængede
dagpenge.
Ophævelse af §§ 64 og 74 indebærer, at førtidspensionisters
dagpengeret ophører efter §§ 55 eller 72.
Ændringsforslaget indebærer således en udvidelse af den personkreds,
der er omfattet af arbejdstilbudsordningen. Dette følger af, at
arbejdstilbudsloven alene omfatter personer, hvis dagpengeret
ophører efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 og, siden 1981,
§ 72. Fra ordningens start i 1978 har førtidspensionister således
ikke været omfattet af retten til arbejdstilbud.
Der er ikke siden 1981 sket ændringer i personkredsen, heller ikke
ved indførelsen af uddannelsesydelse og iværksætterydelse samt
forlænget dagpengeret i 1985.
Spørgsmål 35
En detaljeret redegørelse ønskes for, hvordan ministeren når frem til
de økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene.
Svar
Som nævnt foreligger der ikke statistiske oplysninger om
arbejdsløshedskassemedlemmer, der modtager sociale pensioner.
Arbejdsministeriet har derfor ud fra lovmodellen »den store
modelbefolkning«, der omfatter ca. 3 pct. af landets husstande,
anslået, at 500-1.000 personer årligt får udbetalt 10-20 mill. kr.
i dagpenge samtidig med, at de modtager social pension.
Lovforslaget medfører først og fremmest en firedobling af den
periode, hvori der kan udbetales dagpenge samtidig med social
pension, nemlig fra 3 måneder (78 dage) til 1 år. Samtidig ophæves
reglen om, at dagpenge, modtaget de sidste 3 måneder før pensionen
begynder at løbe, indgår i beregningen af de 78 dage.
I den forbindelse skal det nævnes, at de eksisterende regler om
generhvervelse af retten til dagpenge er særdeles vanskelige at
opfylde, således at det må formodes, at en meget stor del af
førtidspensionisterne kun modtager dagpenge denne ene gang.
Det er skønsmæssigt anslået, at lovforslaget medfører en merudgift på
10-15 mill. kr. inkl. ændringerne i udgifterne til social pension,
opgjort efter de gældende regler.
Ændringsforslaget, hvorefter de særlige bestemmelser om
førtidspensionister udgår, medfører, at førtidspensionister vil
kunne få dagpenge i 21/2 år.
Da der vil være en løbende tilgang af nye førtidspensionerede
dagpengemodtagere uden en tilsvarende afgang inden for det første
år, vil merudgifterne ved ændringsforslaget dog blive
forholdsmæssigt større end merudgifterne ved lovforslaget.
Det er skønsmæssigt anslået, at ændringsforslaget vil medføre en
merudgift til arbejdsløshedsdagpenge på 40-50 mill. kr. årligt,
således at der, efter at regelændringen er slået fuldt igennem,
vil blive udbetalt 50-70 mill. kr. i dagpenge til personer med
social pension. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.
Der er ikke taget højde for ændringerne i udgifterne til sociale
pensioner og de merudgifter til arbejdstilbud, yderligere
dagpenge, uddannelses- eller iværksætterydelse og eventuelt
forlænget dagpengeret, som ændringsforslaget som nævnt i
besvarelsen af spørgsmål 34 vil indebære.
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 31 har socialministeren den 3.
december 1986 fremsat et forslag til ændring af lov om social
pension, der medfører, at der til en førtidspensionist vil kunne
udbetales ca. 1.000 kr. om måneden af de indtægtsregulerede
pensionsydelser ved siden af dagpengene.
Herudover vil der allerede efter de gældende pensionsregler kunne ske
udbetaling af f.eks. invaliditetsydelse, der hverken er
indtægtsreguleret eller skattepligtig.
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalget har modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra
Arbejdsløshedskassernes Samvirke,
Danmarks Lærerforening,
De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse,
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Den Forebyggende Børneforsorgs Arbejdsløshedskasse,
Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund,
Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter og
Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse.
Henvendelserne fra De Samvirkende Invalideorganisationer er optrykt
som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et »mindretal§ (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til »vedtagelse.§ Mindretallet
vil redegøre for sin stilling til ændringsforslagene ved 2.
behanling.
Et »andet mindretal§ (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) har
stillet ændringsforslag til lovforslaget, og vil ved 2. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de af
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Venstresocialisterne stillede ændringsforslag.
Et »tredje mindretal§ (Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Venstresocialisternes medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til »vedtagelse§ med de under nr. 1 og 3-8
stillede ændringsforslag.
ÆNDRINGSFORSLAG
Til titlen
Af et »mindretal§ (SF, RV og VS)
Ý1)Ý »Undertitlen§ affattes således
»(Ophævelse af reglerne om udbetaling af dagpenge til medlemmer, der
modtager socal pension, præcisering af klagereglerne m.v.)».
Af et »mindretal§ (S)
Ý2)¨ »Undertitlen§ affattes således
»(Ændring af reglerne om udbetaling af dagpenge til medlemmer, der
modtager social pension, præcisering af klagereglerne m.v.).«
Til § 1
Af et »flertal§ (S, SF, RV og VS)
Ý3)¨ »Nr. 2§ og »3§ udgår.
Af et »mindretal§ (SF, RV og VS)
Ý4)¨ »Nr. 4§ affattes således
»4. »§ 64§ ophæves.«
Ý5)¨ »Nr. 5§ og »6§ udgår.
Ý6)¨ »Nr. 7§ affattes således
Ý»7.¨ »§ 74§ ophæves.«
Ý7)¨ Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer
Ý»01.¨ I »§ 98, stk. 4,§ ændres »§§ 61-64« til: »§§ 61-63«.'
Til § 2
Ý8)¨ »Stk. 2§ udgår.
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslagene nr. 3-8.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 3
Ved ændringsforslaget udgår den af ministeren foreslåede ændring af
reglerne om beregningen af supplerende dagpenge.
Til nr. 4-8
Ved ændringsforslagene ophæves lovens særlige bestemmelser om
medlemmer, der modtager social pension, hvorved der opnås en total
ligestilling mellem denne gruppe og de øvrige medlemmer af
arbejdsløshedskasserne.
»Bo Kristensen (KF)§ fmd.» Henning Andersen (KF) Houe (KF)
Jette Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V) Bollmann
(CD) Kofod-Svendsen (KRF) Jytte Andersen (S) Bakholt (S)
Ole Vagn Christensen (S) Søren B. Jørgensen (S) § fmd.» Kaj
Poulsen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF)
Elisabeth Bruun Olesen (VS) Estrup (RV)§
Partiet FP havde ikke medlemmer i udvalget.
ÝBilag
Nogle af henvendelserne til udvalget¨
De Samvirkende Invalideorganisationer
København, den 26. januar 1987
Arbejdsministeriet
Kære Henning Dyremose,
Tak for det fremsendte lovforslag om ændring af lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Og undskyld min
besvarelse har trukket ud.
Jeg forstår lovforslaget sådan, at der for personer, der modtager
social pension, er tale om en væsentlig lempelse af mulighederne
for at modtage dagpenge.
Principielt må jeg naturligvis fastholde, at personer der er kommet
ind i en A-kasse på normale vilkår, ikke bør underlægges et
skærpet arbejdskrav.
Om selve forslaget må jeg nævne en betænkelighed. Det indebærer
forhåbentlig ikke, at man rent administrativt laver et fast andet
arbejdskrav end det i lovforslaget omtalte.
Hvis man f.eks. kombinerer det skærpede arbejdskrav med et krav om 5
eller 13 ugers arbejde, som vi kender i anden sammenhæng, ja, så
må jeg udtrykke betænkelighed.
Jeg håber, at du vil kunne afkræfte disse mine måske uberettigede
betænkeligheder.
Med venlig hilsen
»Svend Jensen§
De Samvirkende Invalideorganisationer
København, den 26. februar 1987
Til
Folketingets arbejdsmarkedsudvalg
»Vedrørende: Lovforslag nr. L 149, ændring af § 64 i lov om
arbejdsløshedsforsikring§
I fortsættelse af den fremsendte kopi af skrivelse af den 26. januar
1987 til arbejdsminister Henning Dyremose, fremsendes hermed kopi
af ministerens svar.
Samtidig vil jeg gerne give udtryk for, at De Samvirkende
Invalideorganisationer herefter kan anbefale den foreslåede
ændring af § 64 i lov om arbejdsløshedsforsikring, som et ikke
ubetydeligt fremskridt.
Det er mit håb, at Folketinget vil kunne gennemføre denne ændring
snarest og i enighed.
Med venlig hilsen
ÝSvend Jensen¨
Arbejdsministeren
Den 17. februar 1987.
Hr. Svend Jensen
De Samvirkende Invalideorganisationer
Kære Svend Jensen
Tak for din tilbagemelding af 26. januar 1987 om lovforslaget
vedrørende ændring af § 64 i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Jeg har forstået, både på drøftelserne på vores møde den 10. november
1986 og på dit brev, at du er positiv over for lovforslaget.
Du er dog betænkelig ved, at forslaget eventuelt skulle kombineres
med særlige krav til de pågældende personers rådighed, f.eks. ved
i administrative forskrifter at kræve, at der yderligere præsteres
arbejde af 5 eller 13 ugers varighed. Jeg kan oplyse, at der ikke
i forslaget ligger intentioner herom. Det skærpede arbejdskrav vil
efter min opfattelse indicere, at der er tale om den fornødne
tilknytning til arbejdsmarkedet, og der er derfor ikke behov for,
således som forslaget er fremsat i Folketinget, at fastsætte
særlige krav til disse medlemmers rådighed udover de hidtil
gældende rådighedsregler.
Jeg er bekendt med, at behovet for at fastsætte regler om arbejde af
en bestemt varighed efter ansøgningstidspunktet for social pension
har været drøftet ved behandlingen af lovforslaget i
landsarbejdsnævnet, hvor lovforslaget i øvrigt fik fuld
tilslutning fra lønmodtagersiden. Drøftelserne fandt sted på
baggrund af den væsentlige lempelse, som forslaget medfører både i
forhold til de gældende regler i § 64 og i forhold til det
forslag, som Bonnerupudvalget var enig om at anbefale. Der var dog
ikke enighed om sådanne supplerende arbejdskravs betingelser i
landsarbejdsnævnet og som nævnt mener jeg ikke, at det skulle være
nødvendigt.
Til dine bemærkninger om det skærpede arbejdskrav vil jeg gerne
understrege, at der faktisk heri ligger en væsentlig lempelse for
de personer, som har en reel tilknytning til arbejdsmarkedet.
Når det skærpede arbejdskrav vurderes i sammenhæng med forslaget om
ophævelse af 78-dages begrænsningen, betyder det, at personer, som
på tidspunktet for tilkendelse af social pension opfylder dette
krav, vil kunne modtage dagpenge samtidig med social pension i op
til et år, uden at der præsteres nyt arbejde i denne periode.
I forslaget er der imidlertid ikke, som i de gældende regler, nogen
egentlig tidsmæssig begrænsning for udbetaling af
arbejdsløshedsdagpenge sammen med social pension, idet et medlem
som fortsat opfylder det skærpede arbejdskrav ved at opnå
arbejdsperioder herved løbende kan forlænge perioden, hvori der
kan udbetales dagpenge samtidig med den sociale pension.
Det skærpede arbejdskrav medfører endvidere en væsentlig forenkling
af de gældende regler, især fordi de komplicerede
generhvervelsesbetingelser kan ophæves. Det betyder dels en
lettelse for arbejdsløshedskassernes administration men medfører
også, at reglerne bliver mere overskuelige for medlemmerne,
hvilket jeg lægger stor vægt på.
Jeg er glad for, at du er positiv over for lovforslaget og jeg kan
oplyse, at jeg netop har modtaget svar fra Jacob Sørensen, Det
Centrale Handicapråd, som fuldt ud kan tilslutte sig forslaget.
Jeg håber på denne baggrund oprigtigt, at forslaget vil få
tilstrækkelig tilslutning fra de øvrige partier i Folketinget.
Jeg har tænkt mig at følge dit eksempel og sende kopi af dette brev
til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, da jeg mener det er
vigtigt, at Folketinget bliver opmærksom på
handicaporganisationernes holdning til forslaget.
Med venlig hilsen
»Henning Dyremose§
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder og har
herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag
til tillægsbetænkningen.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,
hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Ved at ophæve de særlige begrænsninger i lovens § 64 vil der kunne
udbetales dagpenge til alle, der opfylder det almindelige
arbejdskrav (26 uger inden for 3 år).
Det er dog en forudsætning, at det almindelige rådighedskrav er
opfyldt, og der er ingen tvivl om, at kasserne vil være pålagt at
foretage en særlig rådighedsvurdering for eventuelle medlemmer,
der begærer dagpenge og samtidig oplyser at have ansøgt om eller
være tilkendt en social pension.
Der kan således ikke gives klare regler for, at der i tilfælde af
ledighed altid kan udbetales dagpenge, idet der altid skal
foretages en konkret vurdering.
Med de ansvarsregler, som er gældende for A-kasserne, og som
Socialdemokratiet ikke har »lod og del« i, er der næppe tvivl om,
at der vil blive givet afslag i mange tilfælde.
Socialdemokratiet må derfor fastholde, at forslaget i lovforslaget
vil være en bedre løsning, idet medlemmer med en social pension i
langt højere grad vil kende retstilstanden, og det giver samtidig
A-kasserne en tiltrængt forenkling i administrationen.
Det er væsentligt at påpege, at forslaget om at lade medlemmer med
sociale pensioner være omfattet af et særligt arbejdskrav er
ensbetydende med, at der ikke for denne gruppe skal foretages
anden rådighedsvurdering end for alle øvrige medlemmer, og
mindretallet er tilfreds med, at ministeren under lovforslagets 2.
behandling har givet udtryk for, at der ikke ved udbetaling af
dagpenge til pensionister skal foretages en særlig
rådighedsvurdering.
Mindretallet lægger endelig vægt på, at De Samvirkende
Invalideorganisationer og Handicaprådet har tilsluttet sig
forslaget.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2.
behandling.
Mindretallet lægger vægt på, at der skabes en reel ligestilling
mellem medlemmer med social pension, primært handicappede, og
andre medlemmer af A-kassen. Det må i den forbindelse
understreges, at ministerens svar på spørgsmål 34 har klargjort,
at det skærpede arbejdskrav ud over at begrænse dagpengeperioden
til maksimalt 1 år også fjerner den ret til arbejdstilbud og
uddannelses- og iværksætterydelse, som gælder for andre
A-kassemedlemmer.
Mindretallet finder dog ikke, at lovforslaget medfører en cementering
af uligestillingen, men vil fortsat arbejde for, at der gælder de
samme regler for alle medlemmer af A-kassen.
Mindretallet skal derudover fremhæve, at det forekommer lidet
betryggende, at skøn over merudgifterne ved ophævelse af
særreglerne for pensionister hviler på så løst et grundlag, som
det fremgår af svaret på spørgsmål 35.
Et fjerde mindretal (Venstresocialisternes medlem af udvalget) vil
undlade at stemme for lovforslagets vedtagelse.
Mindretallet er tilfreds med, at forslaget om harmonisering af
reglerne om supplerende dagpenge ikke længere er indeholdt i
lovforslaget, og erkender, at reglerne for personer med social
pension er lempet.
Mindretallet finder imidlertid, at reglen om, at personer med social
pension nu skal underkastes et såkaldt skærpet arbejdskrav,
cementerer en fortsat forskelsbehandling af personer med og uden
social pension, hvilket mindretallet finder uacceptabelt.
For begge grupper drejer det sig om personer, der er kommet i en
A-kasse på helt normale vilkår, og som har haft helt normalt
arbejde i arbejdsløshedslovens forstand, men hvor den ene gruppe,
personer med social pension (de handicappede), behandles højst
unormalt i en arbejdsløshedssituation. Det kan
Venstresocialisterne ikke støtte.
Mindretallet skal endelig ikke undlade at pointere, at det er
utilfredsstillende, at Arbejdsministeriet ikke har været i stand
til at fremskaffe relevant statistisk materiale om de personer,
der modtager social pension, til trods for at
arbejdsmarkedsudvalget igennem flere år har forsøgt at få
arbejdsministeren til at fremkomme med disse oplysninger.
Bo Kristensen (KF) fmd. Henning Andersen (KF) Houe (KF) Jette
Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V) Bollmann (CD)
Kofod-Svendsen (KRF) Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn
Christensen (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Kaj Poulsen (S)
Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF) Elisabeth Bruun
Olesen (VS) Estrup (RV)
Partiet FP havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 149
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Harmonisering af reglerne om beregning af nedsatte dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer, ændring af reglerne om udbetaling af dagpenge til medlemmer, der modtager social pension, præcisering af klagereglerne m.v.)
Nr L 149 1986-87, 1. samling Blad nr 644
Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget
Afgivet: 19870325