1986 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT VED OVERDRAGELSE AF AKTIER M.V. (AKTIEAFGIFTSLOVEN) NR L 147 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 664

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

samt dennes besvarelse heraf

SPØRGSMÅL 2

Hvor stor omsætning samt omsætningsforøgelse er nødvendig for at

opfylde forslagets forudsætning om uændret provenu af afgiften?

SPØRGSMåL 3

Hvor stor ville provenuændringen være, såfremt der forudsættes

uændret omsætning?

SVAR

Når børsreformen er gennemført, er det ikke længere muligt at skelne

mellem kommissionshandler og handler til eller fra egen beholdning

ved handel med aktier m.v. på Københavns Fondsbørs.

Som en konsekvens heraf fritages salg af aktier m.v. efter L 147

derfor for afgift, selv om salget foretages fra fondshandlernes

egen beholdning af aktier m.v. I forhold til gældende regler

betyder dette en udvidelse af området for de afgiftsfrie handler.

Der vil derfor ved uændret omsætning opstå et provenutab.

Der findes imidlertid ikke tilgængelige oplysninger, der gør det

muligt at belyse, hvor meget afgiften af fondshandlernes egen

beholdning udgør af den samlede børsstempelafgift, der i 1986 gav

et provenu på ca. 800 mill. kr.

Det er derfor heller ikke muligt at give et underbygget skøn over,

hvor stor en omsætning samt omsætningsforøgelse der er nødvendig

for, at L 147 skal give et uændret provenu af afgiften.

Af samme årsager er det heller ikke muligt at skønne over, hvor stor

provenuændringen ville være, såfremt der forudsættes uændret

omsætning.

SPØRGSMÅL 10

Vil en afgift på 1,2 pct. i stedet for lovforslagets 1 pct. kunne

sikre uændret provenu ved uændret omsætning?

SVAR

Der findes ikke tilgængelige oplysninger, der gør det muligt at

belyse, hvor meget afgiften af fondshandlernes egen beholdning af

aktier m.v. udgør af den samlede børsstempelafgift. Det er derfor

ikke muligt at skønne over, om en afgift på 1,2 pct. i stedet for

lovforslagets 1 pct. vil kunne sikre uændret provenu ved uændret

omsætning.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 2 og 3 i udvalgets

skrivelse af 27. januar 1987.

SPØRGSMÅL 14

Skal der efter den nugældende børsstempellov og efter lovforslaget

betales afgift ved omsætning af såkaldte warrants?

SVAR

Der henvises til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 12 og 13 i

udvalgets skrivelse af 25. marts 1987.

SPØRGSMÅL 15

Skal der efter den nugældende børsstempellov og efter lovforslaget

betales afgift ved omsætning af aktieoptioner?

SPØRGSMÅL 16

Skal der efter den nugældende børsstempellov og efter lovforslaget

betales afgift ved omsætning af konvertible obligationer, der

ellers i skattemæssig henseende sidestilles med aktier?

SPØRGSMÅL 17

Skal der efter den nugældende børsstempellov og efter lovforslaget

betales afgift ved omsætning af aktiefutures?

SPØRGSMÅL 18

Skal der efter den nugældende børsstempellov og efter lovforslaget

betales afgift ved omsætning af såkaldte stock-index options?

SPØRGSMÅL 19

Skal der efter den nugældende børsstempellov og efter lovforslaget

betales afgift ved omsætning af såkaldte ADRs (udenlandske aktier,

f.eks. NOVOs, der handles på amerikanske børser).

SPØRGSMÅL 20

Hvis de under 14-19 anførte spørgsmål besvares benægtende, anmodes om

ministerens begrundelse for at undtage de pågældende handelsformer

for afgiftspligten, da den nuværende udvikling, både

internationalt og nationalt, viser, at de pågældende handelsformer

har et vældigt opsving, specielt til spekulative transaktioner.

SVAR På SPØRGSMÅL 15-20

De stillede spørgsmål om aktieoptioner, aktiefuturer, stock-index

options og såkaldte ADRs drejer sig om nogle særlige

kontraktsformer, der anvendes eller som kan tænkes anvendt på

bl.a. de finansielle markeder. Der har ikke tidligere været taget

stilling til de afgiftsmæssige konsekvenser af disse særlige

kontraktsformer. Det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt siges,

om de forskellige kontraktsformer, der er nævnt, er omfattet af

den gældende lov og af lovforslaget.

Både efter den gældende lov og efter lovforslaget skal der betales

afgift ved overdragelse af bl.a. aktier, aktieretter og

tegningsretter. I det omfang de enkelte kontraktsformer kan

karakteriseres som f.eks. tegningsretter, vil de derfor være

omfattet af afgiftspligten.

I praksis efter børsstempelafgiftsloven er overdragelse af

konvertible obligationer ikke afgiftspligtig.

I skattemæssig henseende hersker der ligeledes nogen usikkerhed om de

pågældende kontraktsformer. Jeg har derfor besluttet at nedsætte

et udvalg, der skal beskrive det nærmere indhold af sådanne

kontrakter og undersøge den skattemæssige behandling af de enkelte

kontraktsformer. Resultatet af dette udvalgsarbejde kan have

betydning også for de afgiftsmæssige spørgsmål på området.

Udvalgets kommissorium vedlægges.

SKATTEDEPARTEMENTET

2. marts 1987

KOMMISSORIUM

Udvalget har til opgave at undersøge de særlige kontraktsformer, der

anvendes eller som kan tænkes anvendt på de finansielle markeder

eller i forbindelse med virksomhedernes omsætning af varer og

tjenesteydelser. De kendes f.eks. under betegnelser som

terminskontrakter, warrants, futures, options og swaps. Der tænkes

herved navnlig på kontrakter om køb og salg på termin samt på

kontrakter om køberettigheder og salgsrettigheder.

Udvalget skal søge at beskrive det nærmere indhold af sådanne

kontrakter og undersøge den skattemæssige behandling af de enkelte

kontraktsformer efter gældende ret.

Undersøgelsen skal omfatte dels de ordninger, som allerede findes på

det danske marked, dels de ordninger, som kendes i udlandet og som

kan tænkes anvendt af danske skattepligtige. Udvalget skal

behandle såvel kontrakter på de finansielle markeder som på

varemarkederne.

Udvalget har endelig til opgave at vurdere, om de gældende

skatteregler på området er hensigtsmæssige og tilstrækkelige. Er

det ikke tilfældet, bør udvalget søge at formulere forslag til

ændrede regler. Udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper og knytte

eksterne sagkyndige til disse arbejdsgrupper eller til

sekretariatet.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af disse spørgsmål samt

ministerens besvarelse heraf er optrykt som et bilag til denne

betænkning.

Skriftlige og/eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Advokatfirmaet Grubbe,

Danmarks Sparekasseforening,

Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation,

Den Danske Bankforening,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Foreningen af Fondsbørsvekselerere og

Københavns Fondsbørs.

Der er af ministeren for skatter og afgifter og af et mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer)

lovforslaget til VEDTAGELSE med de af ministeren for skatter og

afgifter stillede ændringsforslag.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med

de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af

et MINDRETAL (S), tiltrådt af et MINDRETAL (SF)

Til § 3

1) I PARAGRAFFEN ændres »1 pct.« til: »1,2 pct.«

Til § 14

2) I STK. 3 ændres »1 pct.« til: »1,2 pct.«

Af

MINISTEREN FOR SKATTER OG AFGIFTER, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V,

RV, CD, KRF og FP)

3) I STK. 3 indsættes efter »kursværdi«: », jf. dog stk. 4«.

4) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. De afgiftspligtige kan undlade betaling af afgiften efter

stk. 3 for ikke-børsnoterede aktier i selskaber, der som led i

virksomheden ejes af en eller flere af de nævnte afgiftspligtige.

Afgift skal i disse tilfælde betales ved den første overdragelse

af aktierne med 1 pct. af kursværdien på dette tidspunkt. Reglerne

i 1. og 2. pkt. gælder også for fondsbørsvekselereres

ikke-børsnoterede aktier i børsmæglerselskaber og i

kreditinstitutter med særlig tilladelse, selv om andre end

afgiftspligtige efter stk. 1 også ejer aktier i de pågældende

børsmæglerselskaber og kreditinstitutter. Ministeren for skatter

og afgifter kan fastsætte regler om betaling af afgiften, herunder

regler om udskillelse af de aktier, der er omfattet af

bestemmelsen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Af

et MINDRETAL (S), tiltrådt af et MINDRETAL (SF)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 4

5) I det ved ændringsforslag nr. 4 foreslåede nye STK. 4 ændres i 2.

PKT. »1 pct.« til: »1,2 pct.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1, 2 og 5

Ændringsforslagene indebærer, at børsstemplingssatsen og

engangsafgiften forhøjes fra 1 pct. til 1,2 pct. Herved imødegås

det provenutab, som ministerens lovforslag indebærer, og som er

omtalt i bemærkningerne til lovforslaget under punkt 23 på side 7.

Forsøget på at opretholde uændret provenu skal også ses på

baggrund af, at Folketinget vedtog et af Det Radikale Venstre

fremsat lovforslag om en fordobling af afgiften den 21. marts

1986, jf. forslag til lov om ændring af lov om en særlig

stempelafgift ved overdragelse af offentlige værdipapirer

(Fordobling af stempelafgift af aktier), se Folketingstidende

1985-86, forhandlingerne sp. 8072, 8124, 8666 og 8836, samt tillæg

A, sp. 5193, tillæg B, sp. 1175, og tillæg C, sp. 433.

Lovforslaget blev vedtaget med 109 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD,

VS og KRF) mod 5 (FP og FD). Vedtages regeringens lovforslag

uændret, vil det udhule det radikale initiativ.

Det har desværre været fuldstændig umuligt at få noget provenuskøn

fra ministeren for skatter og afgifter over såvel ministerens eget

lovforslag som over de af mindretallet stillede ændringsforslag,

som det fremgår af de optrykte svar på udvalgets spørgsmål 2, 3 og

10.

Vedtages ændringsforslag nr. 1, 2 og 5, kan Socialdemokratiet stemme

for de af ministeren under nr. 3 og 4 stillede ændringsforslag.

Til nr. 3 og 4

Formålet med lovforslagets § 14 er, at der skal opkræves en

eengangsafgift af de aktier m.v., hvoraf der efter de gældende

regler skal betales afgift i tilfælde af omsætning, men som efter

lovforslagets regler fritages for afgift.

De ikke-børsnoterede aktier, som de afgiftspligtige ejer i helejede

datterselskaber, vil typisk være værdipapirer, der ikke omsættes.

Baggrunden for ændringsforslagene er, at det er fundet rimeligt at

udskyde betalingen af afgiften for aktier, som ikke er potentielle

omsætningspapirer. Skulle de pågældende aktier senere blive

overdraget, skal der efter ændringsforslagene betales afgift med 1

pct. af kursværdien på overdragelsestidspunktet. Hermed kommer

afgiften til at svare til den afgift, der skulle have været betalt

efter de hidtidige regler i børsstempelafgiftsloven.

Ændringsforslagene åbner således mulighed for enten at betale

eengangsafgiften senest den 30. november 1987 eller at betale en

afgift på 1 pct. af kursværdien på det tidspunkt, hvor aktierne

måtte blive overdraget.

Bestemmelsen om, at den afgiftspligtige skal eje aktierne som led i

virksomheden, betyder, at der skal være tale om aktier i

selskaber, der drives i naturlig forlængelse af den

afgiftspligtiges egen virksomhed. Som eksempel på aktier, der er

omfattet af ændringsforslagene, kan nævnes unoterede aktier i

pengeinstitutejede børsmæglerselskaber og unoterede aktier i

Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S. Ændringsforslagene

omfatter ligeledes unoterede aktier i børsmæglerselskaber og i

kreditinstitutter med særlig tilladelse, der ejes af

fondsbørsvekselerere. Dette gælder, uanset om også

»ikke-eengangsafgiftspligtige« ejer aktier i det pågældende

selskab. Aktier i andre selskaber omfattes ikke af

ændringsforslagene.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af bestemmelserne i ændringsforslagene. Der kan

således bl.a. fastsættes regler om et særligt

»aktieafgiftsregnskab« for de aktier, den afgiftspligtige ønsker

at lade omfatte af reglerne i ændringsforslagene.

Ændringsforslagene vil medføre en udskydelse af eengangsafgiften på

beholdningen af fondshandlernes aktier i datterselskaber.

Provenuet af eengangsafgiften, der efter det oprindelige lovforslag

skønnedes at blive ca. 250 mill. kr., antages herefter at blive i

størrelsesordenen 190 mill. kr. i 1987. Et yderligere provenu

vedrørende aktier i datterselskaber vil først fremkomme i følgende

år, efterhånden som de pågældende aktier overdrages første gang.

HAGEN HAGENSEN (KF) COLLET (KF) STETTER (KF) FOGH RASMUSSEN

(V) SKRUMSAGER SKAU (V) BENTE JUNCKER (CD) DAMGAARD NIELSEN

(FP) KOFOD-SVENDSEN (KRF) nfmd. JYTTE HILDEN (S) HANS

HÆKKERUP (S) CAMRE (S) LOHMANN (S) STAVAD (S) fmd.

TASTESEN (S) RUTH OLSEN (SF) THOFT (SF) BERNHARD BAUNSGAARD

(RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 147

Betænkning over Forslag til lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v. (aktieafgiftsloven)

Nr L 147 1986-87, 1. samling Blad nr 664

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19870402