Legislator Case Law & Legislation
198614K00143 DK

1986 BTL 143 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING VED FUSION AF AKTIESELSKABER M.V. NR L 143 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 598

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1986 143 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal og af ministeren for skatter og afgifter

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et MINDRETAL (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

VEDTAGELSE med det af ministeren for skatter og afgifter stillede

ændringsforslag.

Et ANDET MINDRETAL (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med

det af mindretallet stillet ændringsforslag.

Et MINDRETAL INDEN FOR MINDRETALLET (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) finder, at lovforslaget er et fremskridt,

men mindretallet havde også ønsket sig, at hvor aktionærkredsen

ændres grundlæggende, kan en ny aktionærkreds ikke bruge et

tidligere oparbejdet underskud til fradrag. Man vil derfor fortsat

se annoncering efter såkaldte tomme selskaber med underskud.

Et TREDJE MINDRETAL (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dettes 2.

behandling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 2

Af et MINDRETAL (S), tiltrådt af et MINDRETAL (SF)

1) SIDSTE PUNKTUM udgår.

Af MINISTEREN FOR SKATTER OG AFGIFTER, tiltrådt af et MINDRETAL (KF,

V, RV, CD og KRF)

2) SIDSTE PUNKTUM affattes således

»De hidtil gældende regler finder dog anvendelse ved fusion med et

datterselskab, såfremt betingelserne i selskabsskattelovens § 31,

stk. 1, 3. og 4. pkt., var opfyldt den 14. januar 1987.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Med ændringsforslaget opnås, at loven alene har virkning for

fusioner, der finder sted efter den 14. januar 1987, idet

selskaberne med den foreslåede overgangsregel bliver bedre stillet

ved fusionen end ved at opretholde sambeskatningen.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en præcisering af lovforslagets

ikrafttrædelsesbestemmelse.

Efter § 2 skal lovforslaget finde anvendelse på fusioner, der finder

sted efter den 14. januar 1987. Lovforslaget skal ikke have

virkning for selskaber, der har disponeret i tillid til de

gældende regler, da de købte datterselskabet. De hidtil gældende

regler skal derfor finde anvendelse, såfremt et moderselskab

fusionerer med et datterselskab, hvormed det var sambeskattet den

14. januar 1987. Denne formulering er dog upræcis, da ansøgning om

sambeskatning fra et givet indkomstår skal indsendes senest

samtidig med indsendelse af rettidig selvangivelse for det

pågældende indkomstår. Er der givet henstand med indgivelsen af

selvangivelsen, gælder udsættelsen tillige ansøgningen om

sambeskatning. F.eks. skal ansøgning om sambeskatning for

indkomståret 1987 normalt indgives senest den 30. april 1988.

Det foreslås derfor, at § 2, 2. pkt., ændres således, at de hidtil

gældende regler finder anvendelse ved fusion med et datterselskab,

såfremt betingelserne i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 3. og

4. pkt., var opfyldt den 14. januar 1987. Det vil sige, at

lovforslaget ikke finder anvendelse på fusioner efter den 14.

januar 1987, såfremt moderselskabet eventuelt sammen med andre af

de datterselskaber, som inddrages under sambeskatningen, ejer

samtlige aktier i datterselskabet den 14. januar 1987. Er der tale

om et udenlandsk datterselskab, er det tilstrækkeligt, at de

danske selskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv

eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene

den 14. januar 1987 ejer hele den del af det udenlandske

datterselskabs aktiekapital, som efter lovgivningen i det

pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet.

HAGEN HAGENSEN (KF) COLLET (KF) STETTER (KF) FOGH RASMUSSEN

(V) SKRUMSAGER SKAU (V) BENTE JUNCKER (CD) OVE JENSEN (FP)

KOFOD-SVENDSEN (KRF) nfmd. JYTTE HILDEN (S) HANS HÆKKERUP (S)

CAMRE (S) LOHMANN (S) STAVAD (S) fmd. TASTESEN (S) RUTH

OLSEN (SF) THOFT (SF) BERNHARD BAUNSGAARD (RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1986 143 Valid

Nr BTL 143

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v.

Nr L 143 1986-87, 1. samling Blad nr 598

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19870305

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →