1986 BTL 141 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (INDVANDRERKOMMUNER, ØKOMMUNER) NR L 141 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 807
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
To skriftlige henvendelser
til kommunaludvalget fra Læsø, Samsø, Marstal og Ærøskøbing Kommuner
samt
indenrigsministerens kommentarer til henvendelserne
Til Folketingets kommunaludvalg
Den 17. marts 1987
Bemærkninger til L 141 om støtten til økommuner
Indenrigsministeren har den 13. januar 1987 fremsat et lovforslag (L
141) om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner og amtskommuner. (Indvandrerkommuner, Økommuner).
Lovforslaget indebærer en forøgelse af støtten til de større øer med
godt 5 mill. kr. fra 1987. Beløbet modregnes i det kommunale
bloktilskud. Vi ønsker hermed at give nogle bemærkninger til
forslaget.
Forhøjelsen af støtten fra ca. 11 mill. kr. til ca. 16 mill. kr. må
ses på baggrund af, at støtten har været låst fast i en årrække.
Forøgelsen vil ikke være tilstrækkelig til at ligestille
transportvilkårene for erhvervslivet og befolkningen på øerne med
vilkårene i resten af landet. Dette underbygges af beregninger om
fragtudgifter og udgifter til persontransport til og fra Samsø,
som vedlægges til kommunaludvalgets orientering.
Den meget vanskelige kommunaløkonomiske situation, som de fire
ø-kommuner befinder sig i, forbedres således ikke ved det
fremsatte lovforslag, idet beløbet helt givet vil medgå til
sejlstøtte og unges uddannelse.
Vi er enige i lovforslagets ophævelse af det nugældende system, hvor
tilskuddet fordeles efter aftaler indgået mellem
Indenrigsministeriet og de enkelte amtskommuner og kommuner, men
det er vores opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, om den
foreslåede indstillingsprocedure i forslagets § 22, stk. 2,
ændres, så reglerne for ydelse af tilskud fastsættes af
Indenrigsministeriet efter indstilling fra vedkommende
kommunalbestyrelse og amtsråd (i stedet for amtsrådet alene som
foreslået).
Det er endvidere vores opfattelse, at støtten til de unge ø-boeres
uddannelse, der i dag er skattepligtig, bør friholdes for
beskatning. Den oprindelige udmåling af støtten var baseret på en
forudsætning om, at ydelsen var skattefri.
Da statens tilskud er en støtte til lokalsamfundene, finder vi, at
primærkommunernes egne bidrag til støtteordningerne ikke må være
større end de nuværende bidrag, ligesom det bør præciseres, at det
øgede statstilskud ikke må medføre, at amtskommunernes nuværende
bidrag nedsættes.
De fire kommuner vil rette henvendelse til indenrigsministeren om
tilskud som særlig vanskeligt stillede kommuner efter § 19 i lov
om kommunal udligning og tilskud. I skrivelsen dokumenteres de
fire økommuners ugunstige økonomiske udvikling i de senere år
sammenlignet med andre kommuner. Sammenfaldet mellem meget høje
udgiftsbehov og meget lave beskatningsgrundlag pr. indbygger
forstærker den vanskelige økonomiske situation i disse kommuner.
--------------------------------------------------------------------- udgiftsbehov i forhold Beskatningsgrundlag i forhold Hele landet til landsgennemsnittet til landsgennemsnittet = 100 1983 1986 1984 1987 --------------------------------------------------------------------- Marstal 102 107 83 71 Ærøskøbing 108 110 75 72 Samsø 108 112 76 77 Læsø 116 115 79 77
Det er vores konklusion, at det fremsatte forslag indebærer en
nødvendig støtte til øernes lokalsamfund i form af fragtstøtten og
støtten til unges uddannelse. Det giver derimod ikke noget bidrag
til løsning af den meget vanskelige økonomiske situation, som de
fire kommuner befinder sig i, og som i disse år forstærkes af
stigende udgiftsbehov som følge af flere ældre og vigende
beskatningsgrundlag.
Kommunalbestyrelserne i de fire kommuner bestræber sig så langt som
muligt på at modvirke tilbagegang og stagnation i erhvervslivet på
øerne. Den forværring af de kommunaløkonomiske vilkår, som er
indtruffet i de senere år i forhold til andre kommuner, vil skade
disse bestræbelser og forringe levevilkårene for befolkningen på
øerne.
Borgmester Erik Malmose
Læsø Kommune
Borgmester Emil Davidsen
Samsø Kommune
Borgmester Ole Pihl
Marstal Kommune
Borgmester Jens Groth-Lauritsen
Ærøskøbing Kommune.
Samsø Kommune
Merudgifter ved kollektiv transport af personer, personbiler
og busser mellem Hou og Samsø
Sejllængde: Hou-Samsø = 11,5 sømil (1 sømil = 1,8 km) = 21 km Afstanden: = Århus-Odder. Pris: Bus: enkelt 20,00 kr. Overført på Hou-Samsø-ruten i 1986: Antal personer: 231.467 stk. (heraf 18 pct. samsinger = 41.000 stk.) Antal biler: 44.986 stk. (heraf 18 pct. samsinger = 8.000 stk.) Antal busser: 493 stk. (heraf 18 pct. samsinger = 89 stk.) Personbilletter (voksne): Færgeudgift: 41.000 stk. a 43,00 kr. = 1.763.000 kr. Kollektiv transportudg.: 41.000 stk. a 20,00 kr. = 820.000 kr. Merudgift 943.000 kr. Personbilletter (børn/ pens.): Færgeudgift: 8.000 stk. a 21,50 kr. = 172.000 kr. Kollektiv transportudg.: 8.000 stk. a 10,00 kr. = 80.000 kr. Merudgift 92.000 kr. Personbiler: Færgeudgift (ekskl. fører): 8.000 stk. a 90,00 kr. = 720.000 kr. Landevejen: 8.000 stk. a 21 km 168.000 km a 1,89 kr. = 317.520 kr. Merudgift 402.480 kr. Busser: Færgeudgift: 89 stk. a 290,00 kr. = 25.810 kr. Landevejen: 89 stk. a 21 km = 1.869 km a 6,00 kr. = 11.214 kr. Merudgift 14.596 kr. Merudgifter: Personbilletter (voksne) 943.000 kr. Personbilletter (børn/ pens.) 92.000 kr. Personbiler (ekskl. fører) 402.480 kr. Busser 14.596 kr. Merudgift i alt 1.452.076 kr. Samsø Kommune Merudgifter ved samtlige antal overførte personer, personbiler og busser mellem Hou og Samsø Personbilletter: Færgeudgift: 231.467 stk. a 43,00 kr. = 9.953.081 kr. Kollektiv transportudg.: 231.467 stk. a 20,00 kr. = 4.629.340 kr. Merudgift 5.327.741 kr. Personbiler (ekskl. fører): Færgeudgift: 44.986 stk. a 90,00 kr. = 4.048.740 kr. Landevejen: 44.986 stk. a 21 km = 944.706 km a 1,89 kr. = 1.785.494 kr. Merudgift 2.263.246 kr. Busser: Færgeudgift: 493 stk. a 290,00 kr. = 142.970 kr. Landevejen: 493 stk. a 21 km = 10.353 km a 6,00 kr. = 62.118 kr. Merudgift 80.852 kr. Merudgifter: Personbilletter 5.327.741 kr. Personbiler (ekskl. fører) 2.263.246 kr. Busser 80.852 kr. I alt 7.671.839 kr. - samsinger 1.452.076 kr. Merudgifter øvrige rejsende 6.219.763 kr. Fragtmængder 1986 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt 70 kr. 4.910.044 7.510.628 3.334.817 5.143.835 20.899.324 140 kr. 997.519 840.029 930.867 1.174.683 3.943.098 Ulige 154.015 515.980 440.470 525.325 1.635.790 Kreaturer 170.000 151.500 142.000 181.000 644.500 I alt tons 6.231.578 9.018.137 4.848.154 7.024.843 27.122.712 Fragtstøtte Beregningsgrundlag Takster pr. 1. april 1982 Takster pr. 1. nov. 1986 Takstgruppe 12 (69) Samsø-Århus 133 kr. ekskl. moms 258 kr. ekskl. moms Takstgruppe 4 Århus-Horsens - 84 kr. ekskl. moms - 102 kr. ekskl. moms --------------------------------------------------------------------- 49 kr. ekskl. moms 156 kr. ekskl. moms --------------------------------------------------------------------- Stigning i merfragtudgiften Stigning fra 1982 til 1986 ved fuld kompensation for merudgiften 107 kr. pr. ton 1982 1986 Ydet fragtstøtte 50 kr. pr. ton 70 kr. pr. ton Fragtstøtte - budgettering 1987, beregnet ud fra fragtmængden i 1986 --------------------------------------------------------------------- Støttebeløb 1986 Støttebeløb 1987 ved fuld kompensation for merudgiften 70 kr. 20.899.324 t x 156 kr. = 3.260.295 kr. 140 kr. 3.943.098 t x 312 kr. = 1.230.247 kr. Ulige 1.635.790 t x 50 kr. = 81.790 kr. Kreaturer 644.500 t x 78 kr. = 50.271 kr. --------------------------------------------------------------------- I alt 27.122.712 t = 4.622.603 kr. Til rådighed, fragtstøtte 1987 2.674.000 kr. Manglende beløb til fragtstøtte i 1987 1.948.603 kr.
Bemærkninger til beregning over merudgifter ved transport af
personer,
personbiler og busser mellem Jylland og Samsø
Beregningen er lavet ud fra følgende forudsætninger
- Ligestilling af befolkningen og erhvervslivet på Samsø med det
øvrige Danmark.
- Sejlruten mellem Samsø og Jylland betragtes som en regional
trafikforbindelse, der forbinder Samsø Kommune med Århus
Amtskommune.
- Sejlruten mellem Samsø og Kalundborg betragtes som en
landsdelsrute, der forbinder Samsø med landsdelen Sjælland.
- At omkostningerne til transport udgør det samme som ved transport
af samme afstand på fastlandet, med det formål at fjerne en reel
forskelsbehandling af øboerne og erhvervslivet på Samsø, som i
dag påføres større udgifter til transport end den øvrige del af
befolkningen i Århus Amt.
- Antal overførte person-, bil- og busenheder er opgjort efter
indhentede oplysninger ved Hou-Samsø-ruten.
- Som det fremgår af beregningen, udgør merudgifterne følgende
I beregningen er der regnet med enkeltbilletter.
Personbillet (voksen)
Merudgift 23,00 kr. pr. person.
Personbillet (børn/ pensionister)
Merudgift 11,50 kr. pr. person.
Personbiler
Til brug ved beregningen er anvendt statens takster som et gennemsnit
af omkostningerne ved kørsel af den samme afstand på fastlandet;
der er ikke taget hensyn til sparet brændstof og slitage ved, at
bilen ikke kører under transport med færge.
Denne besparelse er omregnet til merudgifter ved terminaltid, hvor
bilen ikke kan anvendes til andet, samtidig med at den er belastet
med de samme afgifter og forsikringsomkostninger m.v. som biler i
det øvrige Danmark.
Med udgangspunkt i denne beregning udgør merudgiften 50,00 kr. pr.
bil.
Busser
Her er anvendt den samme beregning af merudgifter som ved personbiler
med den tilføjelse, at der er anvendt et skønnet beløb på 6,00 kr.
pr. km ved kørsel med bus (en bus skønnet til lig med ca. 3
personbilenheder i gennemsnit).
Med udgangspunkt i denne beregning udgør merudgiften 164,00 kr. pr.
bus.
Lastbiler
Merudgiften ved transport af disse er dækket gennem
fragtstøttemodellen.
Den samlede merudgift udgør herefter
Totalt 7.671.839 kr. Fastboende på Samsø 1.452.076 kr.
Bemærkninger til beregning over merudgiften ved
fragt af gods fra Samsø
Beregningen er lavet ud fra følgende forudsætninger
Eksisterende aftale mellem Indenrigsministeriet og Samsø Kommune om
ydelse af støtte til nedbringelse af merudgifterne til fragt af
gods fra Samsø.
Som det fremgår af vedhæftede beregningsbilag, er de anvendte
fragtmængder dem, der er udbetalt fragtstøtte til i 1986.
Merudgiften pr. ton er beregnet som forskellen mellem takstgruppe 69
og 4 = 156 kr. pr. ton.
Såfremt der i 1987 skal ydes fuld kompensation for merudgiften på 156
kr. pr. ton, vil den samlede udgift udgøre 4.622.603 kr.
Den 28. april 1987
Til
Folketingets kommunaludvalg
På vores foretræde for kommunaludvalget torsdag den 23. april 1987
blev der spurgt, om der kan fremlægges beregninger over behovet
for sejlstøtte i alle fire kommuner. Samsø Kommune har, som vist i
bilaget til vores brev af 17. marts, beregnet, at det udækkede
støttebehov udgør godt 1,4 mill. kr. for persontransport for de
fastboende på Samsø samt godt 1,9 mill. kr. i manglende beløb til
fragtstøtte.
På grund af den korte tidsfrist har det ikke været muligt at foretage
tilsvarende beregninger for de andre kommuner. Disse
vanskeliggøres af, at de nuværende støtteordninger er opbygget ud
fra helt forskellige principper.
Udviklingen i fragtmængder har været nogenlunde den samme for de
andre kommuner som på Samsø, ligesom omkostningsudviklingen for
færgetransport har været parallel.
Med udgangspunkt i Samsø Kommunes beregninger er det derfor vores
opfattelse, at en forhøjelse af tilskuddet efter § 22 i lov om
udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner på
mindst 10 mill. kr. er nødvendig for at bringe
transportsomkostningerne for øernes erhvervsliv og befolkning på
linje med det øvrige lands. Vi vil gerne på et senere tidspunkt
fremlægge de nødvendige beregninger.
Det ligger os stærkt på sinde at understrege, at der med dette
tilskud ikke vil være noget overskud, der kan bruges til
afhjælpning af vore kommuners meget vanskelige kommunaløkonomiske
situation.
Med venlig hilsen
Borgmester Erik Malmose
Læsø Kommune
Borgmester Emil Davidsen
Samsø Kommune
Borgmester Ole Pihl
Marstal Kommune
Borgmester Jens Groth-Lauritsen
Ærøskøbing Kommune
INDENRIGSMINISTERIET
Den 28. april 1987
Kommentar til fællesskrivelse
af 17. marts 1987 til Folketingets kommunaludvalg fra borgmestrene
fra Læsø,
Samsø, Marstal og Ærøskøbing Kommuner
Med udgangspunkt i regeringens lovforslag L 141 om ændring af lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner § 22, stk. 3, hævder de fire borgmestre, at
forøgelsen af det årlige tilskud til større øer ikke løser den
vanskelige kommunaløkonomiske situation, disse kommuner befinder
sig i. Borgmestrene vurderer, at den samlede forøgelse ikke er
stor nok til at ligestille transportvilkårene for erhvervslivet og
befolkningen på øerne med vilkårene i resten af landet.
Ligeledes fremhæver borgmestrene, at den økonomiske situation i de 4
kommuner er af en sådan karakter, at kommunerne bør kunne modtage
støtte som særlig vanskeligt stillede kommuner efter § 19. I denne
forbindelse fremhæves kommunernes meget høje udgiftsbehov pr.
indbygger, sammenholdt med et tilsvarende meget lavt
beskatningsgrundlag pr. indbygger.
Endelig har kommunerne oplevet en markant befolkningsnedgang siden
1982.
Hertil bemærkes følgende
Da den nuværende særlige tilskudsordning blev indført i 1982, blev
det samlede tilskudsbeløb - på baggrund af et omfattende
udvalgsarbejde - fastsat til 9,3 mill. kr.
En regulering af dette beløb svarende til pris- og lønudviklingen
siden 1982 ville føre til et samlet 1987-tilskud på 11,8 mill.
kr., mens regeringen har foreslået i alt 16 mill. kr.
Det samlede tilskud svarer til 2 pct. af de fire kommuners
beskatningsgrundlag, og realforøgelsen svarer til 0,5 pct. af
beskatningsgrundlaget.
Indenrigsministeriet finder derfor, at forslaget vil indebære en
væsentlig forbedring i forhold til den gældende ordning.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er nogen betingelse for
tilskuddet, at pengene anvendes til sejlstøtte og
uddannelsesstøtte.
Det tilføjes, at det er Indenrigsministeriets hensigt at fastholde
amtskommunernes tilskud på det hidtidige niveau.
I betragtning af den væsentlige forøgelse af det samlede tilskud til
øerne, som lovforslaget indebærer, finder Indenrigsministeriet
ikke anledning til derudover at yde de pågældende kommuner tilskud
som særlig vanskeligt stillede kommuner i 1987.
De pågældende kommuner vil imidlertid - ligesom alle andre kommuner i
vanskeligheder - indgå i vurderingen af behovet for tilskud i
1988. Indenrigsministeriet er i den forbindelse opmærksomt på, at
den økonomiske udvikling i de fire kommuner har medført, at disse
i højere grad end tidligere må siges at opfylde betingelserne som
særlig vanskeligt stillede kommuner, ligesom Indenrigsministeriet
vil overveje, om der ved fordelingen af midlerne skal tages et
specielt hensyn til de større økommuner.
Det kan i fortsættelse heraf nævnes, at den specielle tilskudsordning
for kommuner med svagt beskatningsgrundlag indebærer, at kommuner,
der - som de fire økommuner - har et beskatningsgrundlag under 85
pct. af landsgennemsnittet, får kompensation for næsten hele
nedgangen i beskatningsgrundlaget.
Økommunerne kan derfor ad denne vej påregne en ikke uvæsentlig
tilskudsforøgelse i 1988.
INDENRIGSMINISTERIET
Den 30. april 1987
Kommentar til fællesskrivelse
af 28 april 1987 til Folketingets kommunaludvalg fra borgmestrene fra
Læsø, Samsø, Marstal og Ærøskøbing Kommuner
I skrivelse af 28. april 1987 præsenterer borgmestrene fra de fire
økommuner en vurdering af den merudgift, kommunerne har i
forbindelse med gods- og persontransport til og fra øerne. På
baggrund af materiale tilsendt kommunaludvalget i fællesskrivelse
af 17. marts 1987 har Samsø Kommune beregnet et udækket
støttebehov ved sejlads til og fra øen på henholdsvis 1,4 mill.
kr. for persontransport og 1,9 mill. kr. til fragttransport.
Borgmestrene konkluderer, at det samlede støttebehov for de fire
kommuner beløber sig til ca. 10 mill. kr.
Hertil bemærkes følgende
I Indenrigsministeriets betænkning om økommunernes økonomiske og
servicemæssige problemer af 25. april 1979 er gennemgået de
betragtninger, der ligger til grund for tilskuddet til økommuner
efter § 22.
I betænkningen redegøres der for, at tilskuddet primært skal tjene
til at udligne de ekstra fragtomkostninger, en virksomhed på
f.eks. Samsø må afholde i forhold til en tilsvarende virksomhed i
det øvrige Danmark. Det betyder, at det ikke har været ordningens
hensigt at dække de udgifter, der er forbundet med persontransport
til og fra øerne.
Med hensyn til udgifterne i forbindelse med godstransporten beskrives
det i betænkningen på side 81, hvorledes merudgiften ved fragt bør
beregnes. Det fastslås, at det ikke er nok blot at beregne
fragtudgiften til øen fratrukket den kilometerbesparelse ved
landevejstransport, der er opnået på grund af sejladsen.
Betænkningen finder det nødvendigt at skønne over
meromkostningerne for forskellige virksomhedstyper i landet. Der
nævnes bl.a. ekspemplet, at en virksomhed på Sjælland, der
modtager råvarer fra oplandet, men afsætter produktionen over det
meste af Danmark, for ca. 50 pct. af denne afsætning vil blive
belastet af færgefragt mellem landsdelene.
I betænkningen konkluderes, at ca. 70-80 pct. af fragtomkostningerne
således kan defineres som meromkostninger. I beregningerne fra
Samsø Kommune er de udækkede merudgifter ved fragt beregnet til
ca. 1,9 mill. kr., men dette beløb er netop beregnet som den rene
fragtudgift fratrukket kilometerbesparelsen ved landevejstransport
opnået på grund af sejlads. Det betyder, at udgiften på 1,9 mill.
kr. er overvurderet og nok burde fastsættes til ca. 1,5 mill. kr.
Hvis der således korrigeres for såvel udgifter til persontransport
som fragtudgifter, reduceres de beregnede merudgifter til det
halve.
Sluttelig ønsker Indenrigsministeriet at påpege, at støtten til de
større øer ikke udlukkende er et statsligt anliggende, men at også
amtskommunerne forudsættes at yde tilskud.
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige
henvendelser fra
Borgmestrene i Læsø, Samsø, Marstal og Ærøskøbing Kommuner,
Helsingør Byråd,
Kommunernes Landsforening og
Århus Amtskommune.
To af de skriftlige henvendelser til udvalget er optrykt som bilag
til betænkningen tillige med indenrigsministerens kommentarer
hertil.
Der er af udvalget og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et »flertal§ (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til »vedtagelse§ med det af
udvalget stillede ændringsforslag.
For så vidt angår mindretallets ændringsforslag nr. 1 og 2 bemærker
flertallet, at spørgsmålet om flygtningeudgifternes relation til
udgiftsrammen (ændringsforslag nr. 1) indgår i forhandlingerne
mellem regeringen og de kommunale parter om udgiftsrammerne i 1987
og 1988 og efter flertallets opfattelse bør finde sin afgørelse
her.
Det samme gælder spørgsmålet om statens bidrag til dækning af
kommunernes udgifter vedrørende indvandrere (sammenhold
ændringsforslag nr. 2, der indebærer, at tilskuddet til
indvandrerkommunerne alene finansieres af staten).
Flertallet indstiller på denne baggrund ændringsforslag nr. 1 og 2 og
i konsekvens heraf ligeledes ændringsforslag nr. 4 og 5 til
forkastelse.
Et »mindretal§ (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til »vedtagelse§
med de stillede ændringsforslag.
ÆNDRINGSFORSLAG
Til § 1
Af et »mindretal§ (S og SF)
1) Før nr. 1 indsættes som nye numre
»01. »§ 10, stk. 15,§ affattes således
»Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til
stigningen i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter, ekskl.
forsyningsvirksomheder og særlige udgifter vedrørende flygtninge,
fra regnskabet for 1984, opregnet til 1986-pris- og lønniveau, til
regnskabet for 1986.«
02. I »§ 10, stk. 22,§ indsættes efter nr. 5 som nyt nummer
»6) særlige udgifter vedrørende flygtninge indgår ikke i opgørelsen.«
03. I »§ 10, stk. 23,§ indsættes efter nr. 3 som nyt nummer
»4) særlige udgifter vedrørende flygtninge indgår ikke i opgørelsen.«
04. I »§ 10, stk. 29,§ indsættes efter nr. 5 som nyt nummer
»6) særlige udgifter vedrørende flygtninge indgår ikke i opgørelsen.«
05. I »§ 10, stk. 30,§ indsættes efter nr. 4 som nyt nummer
»5) særlige udgifter vedrørende flygtninge indgår ikke i
opgørelsen.«»
2) »Nr. 1§ affattes således
»1. »§ 21§ affattes således
»§ 21. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner, der
har udgifter til særlige foranstaltninger vedrørende indvandrere
og flygtninge.
Stk. 2. I 1987 udgør tilskuddet 125,159 mill. kr. Heraf fordeles
122,720 mill. kr. efter antallet af indvandrere og flygtninge og
disses aldersfordeling. De resterende 2,439 mill. kr. ydes til de
kommuner, hvis andel af indvandrere og flygtninge i forhold til
befolkningstallet væsentligt overstiger de øvrige kommuners.
Stk. 3. Tilskuddet reguleres fra 1988 een gang årligt med en procent,
der fastsættes på finansloven for det pågældende år.«»
Af udvalget
3) Nr. 3 affattes således
»3. I »§ 22, stk. 3, 2. pkt.,§ ændres »10,986 mill. kr.« til: »21
mill. kr.«»
Af et »mindretal§ (S og SF)
4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer
»06. I »§ 30, stk. 1,§ indsættes efter 2. pkt.
»Tilskud i 1987 efter § 21 meddeles endeligt senest den 1. juli
1987.«»
Til § 2
5) Paragraffen affattes således
»§ 2
Loven har virkning fra og med tilskudsåret 1987.«
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1
Kommuner, der har en realvækst i driftsudgifterne i 1986 i forhold
til 1984, vil i efteråret 1987 få reduceret deres statstilskud.
Det forekommer åbenlyst urimeligt, at merudgiften i forbindelse
med flygtninge (for eksempel undervisning i folkeskolen, udgifter
til rådgivning og bistand i forbindelse med integration af
flygtninge m.m.) ikke alene giver den enkelte kommune en
merudgift, men tillige en tilskudsreduktion i samme
størrelsesorden. Det foreslås derfor, at særlige udgifter
vedrørende flygtninge holdes uden for beregningsgrundlaget for
tilskudsnedsættelsen. Tilsvarende skal udgifter til flygtninge
holdes uden for en eventuel deponering i 1988 og 1989.
Ministeren er allerede i § 27, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om beregningsgrundlag for tilskudsnedsættelse og
deponering. Det forudsættes, at ministeren på grundlag af
opgørelser fra Dansk Flygtningehjælp og efter drøftelse med de
kommunale organisationer fastsætter de beløb, der skal indgå som
korrektion.
Til nr. 2, 4 og 5
Efter ændringsforslagene skal udgifter til udligning af særlige
udgifter vedrørende flygtninge og indvandrere afholdes af
statskassen, således at der gives et tilskud proportionalt med
kommunens udgiftsbehov på området.
Den foreslåede tilskudspulje fremkommer som det eksisterende
statslige tilskud i henhold til § 21, tillagt de 80 mill. kr.,
svarende til den ikke fordelte del i 1987 af § 19-tilskuddet
(tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner).
Ændringsforslagene vil således ikke påføre staten merudgifter i
forhold til gældende lovgivning. En tilskudspulje af denne
størrelsesorden vil i 1987 indebære et tilskud pr. skolebarn på
5.916 kr. Hertil kommer et tilskud på 777 kr., der gives pr.
indvandrer eller flygtning uanset alder.
Det foreslås endvidere, at ordningen får virkning fra og med 1987,
således at der i forbindelse med midtvejsreguleringen af de
generelle tilskud for 1987 foretages en korrektion for tidligere
udmeldte tilskud i henhold til § 21.
Til nr. 3
Forhøjelsen af tilskuddet til de større øer må ses på baggrund af, at
støtten har været fastlåst i en årrække.
En forhøjelse på kun ca. 5 mill. kr. vil ikke være tilstrækkelig til
at ligestille transportvilkårene for erhvervslivet og befolkningen
på øerne med vilkårene i resten af landet.
Borgmestrene fra Læsø, Samsø, Marstal og Ærøskøbing Kommuner har haft
foretræde for udvalget, og de var her ledsaget af repræsentanter
for Kommunernes Landsforening, som på landsforeningens vegne
stærkt anbefalede en forøgelse af tilskuddet på ca. 10 mill. kr.
Dette er baggrunden for ændringsforslaget om, at tilskuddet forhøjes
med ca. 10 mill. kr. til 21 mill. kr.
Der henvises til de som bilag til betænkningen optrykte to skriftlige
henvendelser fra borgmestrene i de nævnte økommuner samt de
ligeledes optrykte kommentarer fra indenrigsministeren til
henvendelserne.
Det er forudsat, at den amtskommunale støtte til de større øer ikke
reduceres, og udvalget finder det ønskeligt, at de implicerede
amtskommuner tilsvarende vurderer øernes tilskudsbehov.
Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF) Lizzie
Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Niels
Anker Kofoed (V) Maisted (V) Steffensen (KRF) Hanne Andersen
(S) Dorte Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S)
Henning Rasmussen (S) fmd. Taanquist (S) Agerschou (SF)
Tommy Dinesen (SF) Ole Vig Jensen (RV)
Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
»
Nr BTL 141
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Indvandrerkommuner, økommuner)
Nr L 141 1986-87, 1. samling Blad nr 807
Afgivet af kommunaludvalget
Afgivet: 19870430