Legislator Case Law & Legislation
198614K00138 DK

1986 BTL 138 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ÆNDRET BESKATNING AF STATSANSTALTEN FOR LIVSFORSIKRING) NR L 138 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 610

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1986 138 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer)

lovforslaget til VEDTAGELSE UÆNDRET.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med

det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet anser ministerens lovforslag for uhensigtsmæssigt, da

det under udvalgsbehandlingen er dokumenteret, at virkningen alene

er, at Statsanstalten for Livsforsikring kan hæve et millionbeløb

i statskassen som følge af de gældende skattegodtgørelsesregler.

For at forhindre denne virkning af Statsanstalten for Livsforsikrings

skattepligt har mindretallet stillet ændringsforslag, som

indebærer, at skattegodtgørelsen alene kommer til udbetaling,

såfremt den modsvares af en tilsvarende selskabsskattebetaling.

Mindretallet er betænkelig ved at foreslå en undtagelse i de

generelle skattegodtgørelsesregler alene for Statsanstalten for

Livsforsikring. Men på grund af flertallets indstilling om uændret

vedtagelse af ministerens lovforslag har mindretallet dog anset

det for nødvendigt at stille ændringsforslag for at undgå et nyt

dræn i statskassen.

De gældende regler for skattegodtgørelse har til hensigt at modvirke

dobbeltbeskatning. I de tilfælde, hvor der sker nettoudbetaling af

skattegodtgørelse, er der ikke tale om en ophævelse af

dobbeltbeskatningen, men om en tilbagebetaling af selskabsskat for

det udbytteudloddende selskab, hvorfor de gældende regler er i

modstrid med skattegodtgørelsesreglernes intentioner.

Mindretallet opfordrer derfor ministeren til at tilvejebringe

generelle regler, der sikrer, at skattegodtgørelse aldrig bevirker

nettoskatteudbetalinger.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 3

Af et MINDRETAL (S og SF)

1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»01. I § 17 A, STK. 1, indsættes som nyt 4. PKT.

»Godtgørelsen for Statsanstalten for Livsforsikring, jf. § 1, stk. 1,

nr. 2 b, kan dog ikke overstige den for et givent indkomstår

pålignede indkomstskat.«»

Bemærkninger

Ændringsforslaget har til hensigt at forhindre et nyt dræn i

statskassen, idet det indebærer, at Statsanstalten for

Livsforsikring ikke kan modtage en skattegodtgørelse, der

overstiger betalingen af selskabsskat.

HAGEN HAGENSEN (KF) COLLET (KF) STETTER (KF) FOGH RASMUSSEN

(V) SKRUMSAGER SKAU (V) BENTE JUNCKER (CD) OVE JENSEN (FP)

KOFOD-SVENDSEN (KRF) nfmd. JYTTE HILDEN (S) HANS HÆKKERUP (S)

CAMRE (S) LOHMANN (S) STAVAD (S) fmd. TASTESEN (S) RUTH

OLSEN (SF) THOFT (SF) BERNHARD BAUNSGAARD (RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1986 138 Valid

Nr BTL 138

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ændret beskatning af Statsanstalten for Livsforsikring)

Nr L 138 1986-87, 1. samling Blad nr 610

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19870311

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →