1986 BTL 134 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ADGANG TIL PRÆSTESTILLINGER I FOLKEKIRKEN NR L 134 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 755

Bilag

Udvalgets spørgsmål til kirkeministeren og dennes svar herpå

SPØRGSMÅL 2

»Ministerens kommentar til de forskellige udlægninger af

lovforslaget, som der gives udtryk for i vedlagte artikel af 23.

februar 1987 fra Kristeligt Dagblad, udbedes.«

SVAR

Lovforslagets § 2, hvorefter kirkeministeren undtagelsesvis kan give

personer, der ikke opfylder betingelserne i § 1, tilladelse til at

søge præstestilling, stiller ikke krav om nogen forudgående

bestemt uddannelse, for at en person kan tages i betragtning. I

bemærkningerne til bestemmelsen redegøres der for forslagets

forudsætninger. Det anføres bl.a. i denne forbindelse, at de

betingelser, som forslaget forudsætter opfyldt af en ansøger, ikke

knytter sig til nogen bestemt uddannelse eller et bestemt

uddannelsesniveau. Det anføres endvidere, at en af ulemperne ved

den tidligere gældende »akademikerparagraf« netop var, at den

knyttede an til et bestemt uddannelsesniveau og dermed i praksis

gjorde dette til den afgørende faktor. Det er således ikke

lovforslagets hensigt, at bestemmelsen i § 2 alene skal anvendes

på personer med akademisk uddannelse, men at kirkeministeren

tværtimod skal være ubundet af, hvorledes en person, der i øvrigt

skønnes at opfylde lovforslagets betingelser, har erhvervet de

fornødne forudsætninger.

SPØRGSMÅL 3

»Af bemærkningerne til § 2, side 6, i lovforslaget fremgår det, at en

person, der søger tilladelse til at søge præstestilling, skal

vurderes af biskoppen i det stift, hvor den pågældende har sin

bopæl.

Der kan i praksis være mange situationer, der tilskikker, at en anden

af landets biskopper kender vedkommende bedre. Vil der således

efter lovforslagets udformning være noget til hinder for, at

vurderingen foretages af en anden af landets 10 biskopper?»

SVAR

I bemærkningerne til § 2 er det forudsat, at det er biskoppen i det

stift, hvor den pågældende ansøger har bopæl, der skal foretage

indstilling til kirkeministeren om ansøgerens egnethed. Det vil

være naturligt, at biskoppen rådfører sig med kolleger, der har et

bedre kendskab til den pågældende ansøger end biskoppen selv.

Derimod vil det kunne have uheldige virkninger at stille ansøgere

frit med hensyn til, hvilken biskop de ønsker sig vurderet af, og

det forekommer derfor mest hensigtsmæssigt at fastholde den

skitserede løsning.

SPØRGSMÅL 4

»Ministeren meddelte under 1. behandling af lovforslaget, at det

endnu ikke var besluttet, hvem der skulle bestemme, hvilke prøver

der skal aflægges af ansøgerne. Det blev nævnt, at biskoppen i

samarbejde med eventuelt et teologisk fakultet eller med provster

skulle foreslå, hvilke prøver ansøgeren skal aflægge.

Ministeren bedes oplyse, om overvejelserne går på det teoretiske

og/eller det praktiske, samt hvornår beslutningen forventes

taget.«

SVAR

Efter bestemmelsen skal prøvekravene fastsættes af kirkeministeren i

hvert enkelt tilfælde efter indstilling fra vedkommende biskop.

Prøvekravene behøver således ikke i alle tilfælde at være ens, og

fag, som ansøgeren på anden måde kan dokumentere - eller i praksis

har dokumenteret - tilfredsstillende viden om, kan udelades. Det

må som minimum sikres, at den pågældende ansøger har et godt

kendskab til de teologiske hovedfag, nemlig: Gammel Testamente, Ny

Testamente, Kirkehistorie, Dogmatik og Religionsfilosofi.

De teologiske fakulteters bistand kan af biskoppen - eventuelt

naturligvis også af kirkeministeren benyttes ved fastlæggelse af

prøvekravene og navnlig ved prøvens afvikling og bedømmelsen af

udfaldet.

Da bestemmelsen har undtagelseskarakter, er det ikke hensigten at

fastlægge en prøveordning med et generelt indhold. Når det bør

foretrækkes, at prøven fastlægges i hvert enkelt tilfælde, er det

tillige for ikke på ny at institutionalisere en egentlig anden

uddannelse til præstestillinger ved siden af den teologiske

kandidateksamen.

SPØRGSMÅL 5

»I betænkningen om præsters uddannelse side 48, sidste afsnit,

omtales, at den ny bestemmelse i særlig grad tænkes at skulle

benyttes af »personer, der på en fortjenstfuld måde« etc.

Anser ministeren begrebet »fortjenstfuld« som en særlig kvalifikation

i forhold til ønsket om at blive præst i folkekirken?»

SVAR

Betænkningens side 48, sidste afsnit, opregner eksempler på områder,

inden for hvilke der efter udvalgets skøn er særlige muligheder

for at vise egenskaber, som gør en person velegnet som præst i

folkekirken. At mulighederne er til stede, er naturligvis ikke

nok. Ansøgeren må gennem sin måde at udnytte mulighederne på have

vist de egenskaber, der er af betydning for præstegerningen. Jeg

har opfattet betænkningen således, at det er dette sidstnævnte,

hvortil der sigtes med udtrykket »fortjenstfuld måde«.

SPØRGSMÅL 6

Ministeren bedes oplyse om, hvornår udvalgsarbejdet i

undervisningsministeriet vedrørende teologistudiet inklusive

Pastoralseminariet begynder, og hvorledes udvalget forventes

sammensat.

SVAR

Jeg har anmodet undervisningsministeren om at blive repræsenteret

under forhandlingerne med universitetsmyndighederne om det

teologiske studium og henstillet, at disse forhandlinger optages

senest efter sommerferien. Når der af undervisningsministeren er

taget stilling til forhandlingernes påbegyndelse, vil jeg som

foreslået i udvalgsbetænkningen, side 38, nedsætte en

baggrundsgruppe for den eller dem, der skal repræsentere

kirkeministeriet under forhandlingerne.

Det vil være baggrundsgruppens opgave at formulere forslag og ønsker

vedrørende det teologiske studium, som begrundes i folkekirkens

erfaring. Det må særligt sikres, at de praktisk-teologiske fags

placering i studiet klarlægges med henblik på en efterfølgende

overvejelse af den supplerende uddannelse i folkekirkens regie med

sigte på overtagelse af præstestilling i folkekirken.

Baggrundsgruppens kommissorium vil blive udformet i

overensstemmelse hermed, og gruppen vil blive sammensat af en

eller flere biskopper, repræsentanter for menighedsråd og præster

efter indstilling fra henholdsvis Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer og Den danske Præsteforening,

Præstehøjskolens rektor og Pastoralseminariets rektor.

SPØRGSMÅL 7

Såfremt udvalgskommissoriet er udformet, bedes dette tilsendt

udvalget.

SVAR

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kirkeministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af disse spørgsmål og kirkeministerens svar herpå er optrykt

som bilag til betænkningen.

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget har udvalget aflagt et

besøg på Pastoralseminariet. Det har ligget udvalget meget på

sinde, at uddannelsen til praktisk præstegerning ikke bliver

elimineret i forbindelse med et kommende udvalgsarbejde, da den

del af præsteuddannelsen har stor betydning for såvel præstens som

menighedsrådets arbejde.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til VEDTAGELSE UÆNDRET.

ALICE BRASK (KF) KAREN THURØE HANSEN (KF) IKAST (KF) EVA MØLLER

(KF) POVL BRØNDSTED (V) fmd. BIRTHE RØNN HORNBECH (V) ADDI

ANDERSEN (CD) STEFFENSEN (KRF) ARNE JENSEN (S) QVIST

JØRGENSEN (S) KORNELIUSEN (S) TOVE LINDBO LARSEN (S) nfmd.

HENNING NIELSEN (S) NØRGAARD-SØRENSEN (S) INGER HARMS (SF)

HANNE THANNING JACOBSEN (SF) OLE VIG JENSEN (RV)

Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 134

Betænkning over Forslag til lov om adgang til præstestillinger i folkekirken

Nr L 134 1986-87, 1. samling Blad nr 755

Afgivet af kirkeudvalget

Afgivet: 19870422