1986 BTL 130 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TIPNING NR L 130 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 633

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af disse spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som et bilag til denne

betænkning. Lovforslaget er blevet behandlet i udvalget sammen med

et af Socialdemokratiet fremsat forslag om ændring af tipsloven (L

115). I forbindelse med behandlingen af disse lovforslag har

udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra

Dansk Røde Kors,

Dansk Travsports Centralforbund,

Dansk Ungdoms Fællesråd,

Idrættens Fællesråd,

Kræftens Bekæmpelse,

Muskelsvindfonden og

Scleroseforeningen.

En af disse henvendelser er tillige med ministerens kommentarer

optrykt som bilag til denne betænkning.

Der er af ministeren for skatter og afgifter og af et mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et »mindretal§ (Socialdemokratiets og

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

»vedtagelse§ med det af ministeren for skatter og afgifter

stillede ændringsforslag og det af mindretallet stillede

underændringsforslag til ministerens ændringsforslag.

Et »mindretal inden for mindretallet§ (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) ønsker at fremsætte følgende bemærkninger i

anledning af den diskussion om statslotto, som lovforslagets

bemærkninger m.v. har givet anledning til

Mindretallet mener, at det voksende ønske om at indføre et statsligt

lotto udspringer af, at en række idrætsorganisationer ikke har

kunnet opnå de nødvendige offentlige tilskud til at dække deres

stigende økonomiske behov. Det er derfor relevant at overveje

idrætsorganisationernes økonomiske situation. Sådanne

overvejelser bør imidlertid ikke begrænse sig til overvejelser om

statslotto. Tværtimod spiller idrætsorgansiationerne en så vigtig

rolle i samfundet, at det ville være mere rimeligt at overveje en

forøgelse af dels de statslige tilskud og dels kommunernes

økonomiske muligheder for at støtte idrætten. En nedsættelse af

statsafgiften på tipning, som lovforslaget jo omhandler, har den

samme nettovirkning som et direkte statsligt tilskud, og

mindretallet vil derfor være velvilligt indstillet, såfremt

regeringen i stedet vælger at tilgodese idrætten gennem yderligere

nedsættelser af statsafgiften.

Det forekommer ikke rimeligt, at idrætsorganisationerne skal basere

deres vigtige arbejde på befolkningens spillelyst og dermed leve

med den usikkerhed om de kommende års indtægter, som variationer i

spillelysten kan give anledning til.

Mindretallet opfordrer derfor ministeren til at udvide kommissoriet

for det nedsatte udvalg til også at overveje andre

finansieringskilder end et statsligt lotto.

Betænkelighederne ved indførelse af et statsligt lotto vejer så meget

desto tungere, fordi en række humanitære og sygdomsbekæmpende

organisationer med stor vægt har sandsynliggjort, at deres

lotteriindtægter vil falde, såfremt der indføres et statsligt

lotto. Nettovirkningen af et sådant lotto vil derfor med stor

sandsynlighed være, at disse organisationer for en stor dels

vedkommende vil komme til at finansiere idrætsorganisationernes

rimelige behov. Dette anser mindretallet for at være urimeligt, da

også disse humanitære og sygdomsbekæmpende organisationer udfører

vigtige samfundsmæssige opgaver.

Ganske vist ligger det i luften, at en kompensation vil kunne komme

på tale, men for det første vil en sådan kompensation næppe kunne

dække fuldt ud, såfremt der også skal kunne skaffes øgede midler

til idrætsorganisationerne. For det andet vil den være svær at

opgøre. For det tredje vil de humanitære og sygdomsbekæmpende

organisationers tab af goodwill og sideindtægter ikke kunne

erstattes. Det drejer sig f.eks. om, at de samtidig med deres

lotterier henvender sig til befolkningen med et budskab om deres

arbejde, og at de som følge af deres lotterier sædvanligvis også

opnår en ikke uvæsentlig medlemsfremgang samt betydelige

ekstrabeløb og endog testamentariske gaver. Såfremt regeringen

opnår flertal for et statsligt lotto, og såfremt der gennemføres

en erstatning, bør også disse tab erstattes. Dette kunne i givet

fald ske ved, at staten garanterede et mindstebeløb til såvel

idræts- som humanitære og sygdomsbekæmpende organisationer,

uafhængigt af omsætningen i statslotto. Et sådant mindstebeløb

skulle både forbedre idrætsorganisationernes økonomiske situation

og erstatte alle såvel direkte som indirekte tab for de humanitære

og sygdomsbekæmpende organisationer.

Endelig ønsker mindretallet generelt at udtrykke sin afstandtagen

fra, at regeringen forsøger at spille idrætsorganisationerne på

den ene side og de humanitære og sygdomsbekæmpende organisationer

på den anden side ud mod hinanden.

Et »andet mindretal§ (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til »vedtagelse§ med det af

ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod

det af Socialdemokratiet stillede underændringsforslag.

Et »tredje mindretal§ (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller på vegne af flertallet i Det Radikale Venstres

folketingsgruppe lovforslaget til »vedtagelse§ og udtaler, at Det

Radikale Venstres folketingsgruppe går ind for ministerens

ændringsforslag og imod det socialdemokratiske ændringsforslag, og

et flertal af Det Radikale Venstres folketingsgruppe indstiller

derefter lovforslaget til vedtagelse.

Et »fjerde mindretal§ (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dettes 2.

behandling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af »ministeren for skatter og afgifter,§ tiltrådt af et »flertal§

(udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1

Ý1)¨ Paragraffen affattes således

ݧ 1¨

I lov om tipning, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 25. februar 1977,

som ændret senest ved lov nr. 613 af 19. december 1984, foretages

følgende ændringer

Ý1.¨ I »§ 1, stk. 1,§ indsættes som nyt »2. pkt.:§

»Afgiften til staten udgør dog i tiden fra 1. juli 1986 til 31.

december 1986 14,5 pct. af indskudssummen, medens den i tiden fra

1. januar 1987 til 31. december 1988 udgør 13,5 pct. af

indskudssummen.«

Ý2.¨ I »§ 7, stk. 3,§ ændres »indenrigsministeren« til: »ministeren

for kulturelle anliggender«.'

Af et »mindretal§ (S), tiltrådt af et »mindretal§ (SF)

Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 1

Ý2)¨ I den ved ændringsforslag nr. 1 under »nr. 1§ foreslåede

affattelse af et nyt »2. pkt.§ i »§ 1, stk. 1,§ ændres »31.

december 1988« til: »31. december 1989«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget er det regeringens

hensigt at nedsætte et udvalg, der kan undersøge muligheden for en

forøgelse af tipsmidlerne f.eks. ved introduktion af nye

spilleformer i tipstjenestens regi.

Regeringen har herved i første række tænkt på indførelse af et

lottospil.

Da et sådant spil af markedsføringsmæssige grunde bør startes en 1.

februar eller en 1. oktober og spillet må antages at kræve en

forberedelsestid på ca. 9 måneder, vil det være realistisk at

forestille sig igangsætning af spillet pr. 1. februar 1989.

For at imødekomme organisationernes finansieringsbehov indtil da,

foreslås det derfor at forlænge den periode, hvori statsafgiften

af tipsomsætningen er nedsat, med i alt halvandet år, således at

nedsættelsen iværksættes med virkning allerede fra 1. juli 1986 og

først ophører med udgangen af 1988.

Efter fornyede overvejelser om finansieringsbehovet hos modtagerne af

tipsmidler foreslås det samtidig at nedsætte statsafgiften med

yderligere et halvt procentpoint til 14,5 pct. af omsætningen i

sidste halvår af 1986 og 13,5 pct. i 1987 og 1988. Efter gældende

lov udgør statsafgiften 18 pct. af omsætningen i 1986 og 17 pct.

af omsætningen i såvel 1987 som 1988.

Den nu foreslåede forlængelse af nedsættelsesperioden og nedsættelse

af statsafgiften vil i forhold til det oprindelige lovforslag

betyde en yderligere forøgelse af tipsmidlerne med ca. 23 mill.

kr. for 1986, 6 mill. kr. for 1987 og - under forudsætning af

uændret tipsomsætning - med ca. 46 mill. kr. for 1988. Denne

forøgelse vil modsvares af et tilsvarende provenutab for staten.

Ændringsforslaget vedrørende § 7, stk. 3, er af redaktionel karakter.

De tipsmidler, der i henhold til § 7, stk. 3, skal anvendes til

idrætsformål, blev oprindelig fordelt af indenrigsministeren. Ved

kongelig resolution af 11. november 1976 blev det bestemt, at

bl.a. sager vedrørende fordelingen af A/S Dansk Tipstjenestes

overskud til idrætsformål skulle overføres til ministeren for

kulturelle anliggender fra 1. december 1976.

Til nr. 2

Ved underændringsforslaget forlænges perioden for den lave statslige

afgift på 13,5 pct. med 1 år til 31. december 1989. Det vil uanset

en eventuel enig indstilling fra det nedsatte udvalg angående

lotto og uanset en hurtig politisk behandling være umuligt rent

praktisk at opnå et provenu til de berørte organisationer fra et

eventuelt lottospil før tidligst i 1990.

Derfor er det uforståeligt, at skatteministerens lovforslag kun

omfatter en ændring indtil 31. december 1988, når der tages

udgangspunkt i ministerens egen argumentation.

»Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Stetter (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove Jensen (FP)

Kofod-Svendsen (KRF)§nfmd. » Jytte Hilden (S) Hans Hækkerup (S) Bakholt (S) Lohmann (S) Stavad (S)§fmd.» Tastesen (S)

Ruth Olsen (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)§

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

ÝBilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå¨

»Spørgsmål 1:§

Hvilke beregninger ligger til grund for lovforslagets økonomiske

forudsætninger?

»Svar:§

Ved en tipsomsætning på ca. 1,3 mia kr. vil den foreslåede reduktion

i statsafgiften på 3 pct. indebære en forøgelse af tipstjenestens

overskud på ca. 40 mill. kr.

De organisationer, der får deres virksomhed finansieret ved

tipstilskud, får dermed mulighed for at få forøget deres tilskud

med ca. 40 mill. kr. Der foreligger ikke egentlige beregninger,

men overslag viser, at tipstilskuddene hermed bringes på niveau

med tipstilskuddene fra 1982/83, når der tages hensyn til

prisudviklingen, det øgede medlemstal i organisationerne samt

tipstjenestens forventede investeringer.

»Spørgsmål 2:§

Hvor store beløb skønner ministeren for skatter og afgifter, at

danskerne omsætter ved spil i udlandet?

»Svar:§

Dansk Tipstjeneste har over for mig meddelt, at navnlig 3

bookmakerfirmaer i London ugentlig modtager indskud fra danske

spillere. Meget tyder på, at der i højsæsonen (efterår/vinter)

omsættes for mere end 1 mill. kr. ugentlig. Spillelysten er dog

meget afhængig af årstiden og de forhåndenværende spilleobjekter,

men det er ikke urealistisk efter tipstjenestens opfattelse at

antage, at der på årsbasis omsættes for op mod 50 mill. kr. hos de

engelske bookmakere.

Tipstjenesten antager endvidere, at det tyske lottospil har en del

kunder navnlig i Syd- og Sønderjylland. Forsigtige skøn viser, at

der nok omsættes for op mod 1/2 mill. kr. i tysk lotto ugentlig.

Danskere deltager også i andre udenlandske spil (navnlig i

Tyskland og Sverige), men her er der formodentlig tale om relativt

beskedne omsætninger.

»Spørgsmål 17:§

Ministeren bedes oplyse om holdningen til det norske LOTTO hos de

humanitære organisationer i Norge.

»Svar:§

En del af norske humanitære organisationers indtægter hidrører som i

Danmark fra offentlige lotterier. I 1985 skønnes det, at

lotterierne har haft en omsætning på op mod ca. 320 mill. nkr.

Ifølge norsk lovgivning skal mindst 25 pct. af indskudssummen

tilfalde spillerne i form af gevinster. Lotterierne appellerer

derfor formentlig mere end mange af de danske lotterier til det

spilleinteresserede publikum, og fra organisationernes side var

der derfor betænkelighed ved, at lottospillet blev indført i

Norge. I lottoloven blev der derfor åbnet mulighed for, at

»humanitære, religiøse og andre organisationer kan tilgodeses med

midler af indtægterne fra lottospillet for at modvirke tab, som

lotto måtte påføre dem ved bortfald af spille- og

lotteriindtægter«.

Under henvisning til at spillet kun har varet 3/4 år, er det efter

det norske finansdepartements mening for tidligt at bedømme, i

hvilket omfang der er påført organisationerne tab som følge af

lottospillet. Fra nogle af de humanitære organisationers side er

der imidlertid allerede indsendt ansøgning om kompensation til

finansdepartementet. Organisationerne er i øvrigt utilfredse med,

at bestemmelserne i lottolovens § 3 ikke er udformet som en

garanti, samt med at det påhviler organisationerne at påvise, at

nedgang i lotteriindtægterne skyldes lottospillet. Denne

bevisbyrde kan efter de pågældende organisationers mening være

svær at løfte.

»Spørgsmål 24:§

Nøgletallene i Tipstjenestens regnskab i perioden 1980-85 (om muligt)

1986 udbedes, således at det vil være muligt at se både tjenestens

resultat af primær og sekundær drift.

»Svar:§

Tipstjenestens regnskabsår er perioden 1. juli-30. juni. For perioden

1. juli 1980 til 30. juni 1987 kan følgende nøgletal (i mill. kr.)

opstilles

------------------------------------------------------------------- Overskud Renteindtægter Omsætning før renter (sekundær (primær drift) drift) ------------------------------------------------------------------- 1980/80........ 828,2 171,2 30,6 1981/82........ 997,2 205,3 33,9 1982/83........ 1.104,7 222,1 45,0 1983/84........ 1.152,5 229,2 45,2 1984/85........ 1.161,5 209,3 27,8 1985/86........ 1.300,5 246,0 20,9 1986/87 anslået... 1.275,0 237,0 23,0 ------------------------------------------------------------------- Anvendelse af overskud Overskud Henlæggelse Overskud til i alt fordeling ------------------------------------------------------------------- 1980/81....... 201,8 9,0 192,8 1981/82....... 239,2 18,0 221,3 1982/83....... 267,1 22,0 245,1 1983/84....... 274,4 16,0 258,4 1984/85....... 237,1 0 241,9(* 1) 1985/86....... 266,9 8,9 258,0 1986/87 anslået.. 260,0 - -------------------------------------------------------------------

(* 1) Delvist finansieret ved brug af reserver.

»Spørgsmål 25:§

Hvilke forudsætninger og beregninger ligger bag de »forsigtige skøn«

og »ikke urealistiske antagelser« i svaret på spm. 2?

»Svar:§

De engelske bookmakerfirmaer, der specielt henvender sig til danske

kunder, er DOBS (Danish Overseas Betting Services), SSP (Special

Sport Prices) samt et firma ved navn Kesak. Firmaernes aktivitet

på det danske marked har påkaldt sig betydelig journalistisk

opmærksomhed, og firmaerne har i den forbindelse oplyst følgende

om deres omsætninger m.v.

DOBS: ca. 15.000 danske kunder - ugentlig omsætning 500.000-600.000

kr.

SSP ca. 5.000 danske kunder - ugentlig omsætning 250.000-300.000 kr.

Kesak

(som er helt ny på markedet) ca 500 danske kunder - ugentlig

omsætning 100.000 kr.

At der er en betydelig (og stigende) interesse for at spille hos de

engelske bookmakerselskaber, bekræftes i øvrigt af mange af

tipstjenestens forhandlere. Det er derfor efter tipstjenestens

mening realistisk at lægge de journalistiske oplysninger til grund

for det afgivne skøn.

Hvad angår danskernes spil i det tyske lotto, bygger tipstjenestens

skøn navnlig på det faktum, at tipsinteressen i Syd- og

Sønderjylland er lavere end i andre dele af landet, hvor tysk

fjernsyn ikke kan ses. En sammenligning med f.eks. det

vestsjællandske område viser således, at der »mangler« en

omsætning i Sønderjylland på ca. 25 mill. kr. på årsbasis. Ved at

anføre at skønnet er forsigtigt, har tipstjenesten søgt at

markere, at der ikke er taget højde for, at mange tippere

fortsætter med at tippe ved siden af spil i det tyske lotto.

ÝBilag 2b

Redegørelse fra repræsentanter fra Dansk Røde Kors, Kræftens

Bekæmpelse, Muskelsvindfonden og Scleroseforeningen til

Folketingets skatte- og afgiftsudvalg den 4/3 1987 vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om tipning samt ministeren for

skatter og afgifters kommentarer hertil¨

På de fremmødte organisationers vegne vil jeg gerne indlede med at

rette en tak til skatteudvalget, fordi man har givet os denne

mulighed for at redegøre for vore synspunkter i tilslutning til

»Forslaget til lov om ændring af lov om tipning«.

Jeg vil gerne starte med at sige, at vi kan tilslutte os forslaget

om, at statsafgiften af tipsomsætningen nedsættes fra 17 til 14

pct., men med den tilføjelse, at vi gerne ser denne nedsættelse

gjort permanent med henblik på, at en sådan øgning af

Tipstjenestens i øvrigt stigende indtjening kan løse de økonomiske

problemer, som idræts- og ungdomsorganisationerne står over for.

Vort ønske om, at nedsættelsen af statsafgiften bliver gjort

permanent, skal ses i lyset af, at vi ikke finder det rimeligt, at

debatten om, hvorvidt der skal indføres lotto eller andre talspil

i Tipstjenestens regie, skal behandles isoleret i lyset af idræts-

og ungdomsorganisationernes behov for yderligere økonomiske

tilskud.

Vi finder det i denne forbindelse heller ikke rimeligt, at den

procedure, man fra regeringens og Folketingets side ellers lægger

op til i denne sag, uvilkårligt må tvinge idrætsorganisationerne

ind i en konfrontation med humanitære organisationer, som har

fuldt så vigtige - og jeg tør måske endog sige livsvigtige opgaver

at varetage, - opgaver, hvis løsning kræver stigende ressourcer i

et omfang, som ikke er mindre end idræts- og

ungdomsorganisationernes.

Jeg er ikke i tvivl om, at skatteudvalgets medlemmer er klar over,

hvordan holdningen til indførelse af et statslotto i Danmark er

blandt de humanitære landsforeninger, som har væsentlige indtægter

fra deres respektive lotterier. Disse lotterier har for de flestes

vedkommende været inde i en meget positiv udvikling gennem de

seneste år, karakteriseret af de postomdelte lotteriers stærkt

stigende omsætning og - bortset fra 1986, hvor særlige problemer

gjo rde sig gældende - stigende overskud. Det var problemerne med

et næsten uhæmmet udbud af nye lotterier, som satte sit præg på

1986. Disse problemer skulle imidlertid være løst med

justitsministerens revision af lottericirkulæret fra november

måned sidste år, et cirkulære, som i øvrigt nok kunne trænge til

yderligere revision.

Der er herefter grund til at tro, at de private humanitære

organisationers landslotterier fremover vil kunne fortsætte deres

meget positive udvikling til gavn for løsningen af de stærkt

stigende og dybt alvorlige opgaver, som det er overladt til disse

organisationer at løse. (For god ordens skyld vil vi i øvrigt

gerne benytte denne lejlighed til at oplyse, at de postomdelte

landslotteriers omsætning og overskud er væsentlig større end

anført i de skøn, som skatteministeriet har afgivet. Alene

overskuddet af Kræftens Bekæmpelses landslotterier i 1985 er

større end det overskud af samtlige lotterier, som er meddelt som

svar på spørgsmål nr. 3 fra skatteudvalget).

Der er således ikke alene tale om, at vore lotteriindtægter skal

finansiere en væsentlig del af de samfundsvigtige opgaver, som vi

løser i dag. En afgørende forudsætning for, at vi fremover vil

kunne klare den fortsatte stgning i opgavernes omfang, er således,

at vore landslotterier kan få mulighed for at fortsætte deres

ekspansion.

Et statslotto vil af grunde, vi ved gentagne lejligheder tidligere

offentligt har fremført, ødelægge denne ekspansion, og flere

landslotterier vil formentligt slet ikke kunne overleve.

Det er som bekendt foreslået, at vi kan få ersattet tabte

lotteriindtægter med midler fra et statslotto. Dette er vi imod,

og det er der flere grunde til.

En er, at vore landslotterier giver os mulighed for en eller flere

gange om året at komme i kontakt med hele den danske befolkning,

og dermed mulighed for at præsentere ikke blot, hvem vi er, men

også hvad vi vil.

En anden er, at det er væsentligt for os, at vi har et tilstrækkeligt

bredt privatfinansieret grundlag for vort arbejde, hvis vi skal

opfylde den væsentlige demokratiske funktion, vi har som

uafhængige organisationer, som kan være spydspidser med nye

initiativer samt øve pression over for det offentlige, når dette

måtte være af betydning for de samfundsinteresser, som vi hver

især har påtaget os at varetage.

Vi finder, at der er dårlig grund eller råd til at stille dette

folkelige system og dets muligheder for at løse meget store

menneskelige og samfundsmæssige opgaver på spil, fordi regeringen

skal finde en løsning på idræts- og ungdomsorganisationernes

økonomiske problemer.

Vi skal derfor indtrængende anmode om, at idrættens økonomiske

problemer nu og fremover løses ved lempelse af statsafgiften på

den finansieringskilde, som måske kan siges at være naturlig i

denne sammenhæng, nemlig spil i forbindelse med sportskampe, og

at debatten om, hvorvidt statslotto eller andre talspil skal

indføres i Danmark, kan finde sted uafhængig heraf.

Vi forstår, at det allerede er besluttet, at denne debat om

hensigtsmæssigheden af at indføre et statslotto i Danmark skal

finde sted i et af skatteministeren nedsat udvalg. Vi skal derfor

anmode om udvalgets anbefaling af, at vi bliver repræsenteret i

det omhandlede udvalg på lige fod med de interessegrupper, som

arbejder for indførelsen af et statslotto, dvs. sports-, idræts-

og ungdomsorganisationerne samt Dansk Tipstjeneste A/S.

»Ole Bang§

Direktør for Kræftens Bekæmpelse

Til Folketingets skatte- og afgiftsudvalg

Under et fremmøde den 4. marts 1987 har Dansk Røde Kors, Foreningen

til Kræftens Bekæmpelse, Muskelsvindfonden og Scleroseforeningen

overgivet en redegørelse til udvalget (L 130 - bilag 15) om

organisationernes syn på indførelse af et statsligt lottospil.

I redegørelsen gør organisationerne gældende, at indførelse af et

lottospil vil få uheldig indvirkning på organisationernes

landslotterier og dermed på organisationernes mulighed for at løse

deres samfundsvigtige opgaver. Organisationerne beder om udvalgets

anbefaling af, at de bliver repræsenteret i det udvalg, der skal

behandle spørgsmålet om eventuel indførelse af et lottospil.

Samme dag blev der i udvalget omdelt en kopi af en artikel i

Muskelsvindfondens tidsskrift, »Muskelkraft«, (L 130 - bilag 14).

I artiklen taler foreningens landsformand Evald Krog imod indførelse

af et lotto, idet Evald Krog gør gældende, at et statsligt lotto

vil have en negativ indvirkning på handicaporganisationeres

landslotteri og dermed på det arbejde, som organisationerne

udfører.

I den anledning kan jeg oplyse, at regeringen er opmærksom på frygten

hos de humanitære organisationer for, at indførelse af et

lottospil vil kunne få en negativ indvirkning på

organisationernes lotterier.

Jeg har derfor indbudt 3 repræsentanter for de humanitære

organisationer til at deltage i udvalgsarbejdet, nemlig Dansk Røde

Kors, Foreningen til Kræftens Bekæmpelse og De Samvirkende

Invalideorganisationer.

Det kan tilføjes, at udvalgets kommissorium pålægger udvalget at

undersøge, hvorvidt et eventuelt lotto vil få indvirkning på de

humanitære foreningers lotteriindtægter, og - såfremt en negativ

indvirknig må påregnes - da undersøge, hvorledes de pågældende

foreninger kan friholdes for tab.

»Isi Foighel§

/Mogens Winther

Ingen

Nr BTL 130

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tipning

Nr L 130 1986-87, 1. samling Blad nr 633

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19870320