1986 BTL 125 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (ÆNDRING AF VISSE OVERGANGSBESTEMMELSER) NR L 125 1986-87, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
§ 4 har været ophævet for disse skattepligtige. De har derfor
kunnet realisere deres fordringer uden skattemæssige konsekvenser.
Ændringsforslagene sikrer, at der ikke i disse tilfælde sker
beskatning af gevinst og tab på fordringer, som efter reglerne på
dispositionstidspunktet kunne holdes uden for indkomstopgørelsen.
HAGEN HAGENSEN (KF) COLLET (KF) STETTER (KF) FOGH RASMUSSEN (V) SKRUMSAGER SKAU (V) BENTE JUNCKER (CD) DAMGAARD NIELSEN (FP) KOFOD-SVENDSEN (KRF) nfmd. JYTTE HILDEN (S) HANS HÆKKERUP (S) CAMRE (S) LOHMANN (S) STAVAD (S) fmd. TASTESEN (S) RUTH
OLSEN (SF) THOFT (SF) BERNHARD BAUNSGAARD (RV)
Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som
denne har besvaret skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra Erhvervenes
Skatteudvalg.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer) udtaler, at forlængelsen af
bestemmelserne i ligningslovens § 4 og statsskattelovens
spekulationsbestemmelser med 1 år skal ses som en yderligere frist
for at overvåge udviklingen og om fornødent justere reglerne om
beskatning af kursgevinster hos næringsskattepligtige i
overensstemmelse med skatteforligspartiernes betænkningsbidrag ved
lovens vedtagelse i december 1985.
Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til VEDTAGELSE med det
stillede ændringsforslag.
Et MINDRETAL INDEN FOR FLERTALLET (Socialistisk Folkepartis medlemmer
af udvalget) beklager, at ministeren for skatter og afgifter og
skattereformpartierne ikke i tide har kunnet udforme de nødvendige
regler.
Et MINDRETAL (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til FORKASTELSE ved 3. behandling.
ÆNDRINGSFORSLAG
Til teksten
Af et MINDRETAL (S), tiltrådt af et FLERTAL (udvalget i øvrigt)
1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. I § 10, STK. 1, indsættes som 3. PKT.
»Reglen i 2. pkt. gælder dog ikke salg, der er foretaget i
indkomståret 1987 før den 12. december 1986.«»
2) NR. 2 affattes således
»02. § 10, STK. 6, affattes således
»Stk. 6. Selskaber m.v., som for indkomstårene 1986 eller 1987
omfattes af ligningslovens § 4 uden at være omfattet af § 2, skal
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i senere indkomstår
medregne gevinst og tab på de fordringer, som er i selskabets
besiddelse ved udgangen af det seneste indkomstår, hvori selskabet
er omfattet af ligningslovens § 4, og som omfattes af beskatning
efter ligningslovens § 4. Dette gælder ikke gevinst og tab på
fordringer, der er anskaffet i indkomståret 1987 før den 12.
december 1986. Ligningslovens § 4, stk. 3 og stk. 4, har fortsat
virkning for lån optaget før den 1. januar 1986.«»
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1 og 2
Efter kursgevinstloven ophæves spekulationsbeskatningen for
pengefordringer og ligningslovens § 4 med virkning fra og med
indkomståret 1987.
I lovforslaget er ophævelsen foreslået udskudt således, at den først
får virkning fra og med indkomståret 1988.
For skattepligtige personer eller selskaber, der har et forskudt
indkomstår, kan indkomståret 1987 allerede være begyndt i
begyndelsen af 1986, f.eks. den 1. april. Det betyder, at
bestemmelserne i statsskattelovens § 5, litra a, og ligningslovens
Ingen
Nr BTL 125
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (Ændring af visse overgangsbestemmelser)
Nr L 125 1986-87, 1. samling
Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget
Afgivet: 19861212