1986 BTL 122 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM HJORTEHOLD NR L 122 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 667
Table of Provisions (30)
Statutory Text (30 Articles)
§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på transport
her i landet af levende pattedyr og fugle. For transport til søs
finder reglerne dog kun anvendelse på transport af dyr, der er
indladet i godsvogne, lastbiler eller containere om bord på færger
eller lignende skibe. Udenlandske motorkøretøjer m.v., der
benyttes til transport af dyr her i landet, skal være indrettet i
overensstemmelse med bekendtgørelsens regler, men skal ikke
godkendes i henhold til § 15.
Stk. 2. Reglerne finder ikke anvendelse på transporter, der er
omfattet af reglerne i justitsministeriets bekendtgørelse om
international transport af dyr.
§ 2. Transport af dyr skal foregå således, at dyrene ikke udsættes
for unødig lidelse. Der skal således være tilstrækkelig plads,
fornøden ventilation samt beskyttelse mod blæst, kulde, nedbør og
solskin, ligesom der skal være sørget for drikkevand og føde i
fornødent omfang. Ved af- og pålæsning og ved kørsel på ujævn vej,
i sving, ved start og opbremsning samt ved rangering skal der
udvises fornøden agtpågivenhed og hensyn.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til landbrugsministeren
og dennes svar herpå
SPØRGSMÅL 48
Hvilken indflydelse vil hjortefarme få på den frie bestand af hjorte?
SVAR
Det kan næppe undgås, at dyr fra hjortefarme fra tid til anden bryder
ud og blander sig med fritlevende dyr. Med de begrænsninger, der
er foreslået i loven med hensyn til indsættelse af dyr i
hjortefarme, vil etableringen af hjortefarme ikke få væsentlig
betydning for bestanden af fritlevende dyr.
Jeg vedlægger til orientering for udvalget en undersøgelse foretaget
af Genetisk Institut vedrørende genetiske forskelle blandt danske
krondyr. Det fremgår heraf bl.a., at danske krondyr synes at kunne
opdeles i to hovedgrupper, men at den genetiske afstand mellem de
to grupper ikke er stor.
VETERINÆRINSPEKTØREN FOR KØDKONTROLLEN
15. distrikt Aalborg
August 1986
Vejledende retningslinjer for slagtning af hjorte
holdt som husdyr
Gennemførelse af kødkontrol og stempling af kød og kroppe af
hjortevildt fra egentlige produktionsfarme kan udføres på følgende
betingelser
SKYDEFOLD
Farmene skal inden august 1987 være indrettet med en
skydefold/sorteringsfold af begrænsede dimensioner (f.eks. 30 x 80
meter), hvori de dyr, der ønskes slagtet lokkes/drives på de dage,
slagtningen skal foretages. Langs siden her af denne fold skal der
etableres en eller flere høje platforme til brug for dyrlægen og
skytten. Platformene skal være afskærmet, så dyrene ikke stresses
ved personbevægelse eller under arbejdets udførelse.
Uanset dette krav kan aflivningen i forbindelse med nødslagtningen
foretages i almindeligt hegn.
AFLIVNINGEN
Aflivningen skal foretages med lyddæmpet riffel under overvågning af
en dyrlæge, der samtidig foretager levende syn.
Dyrene nedlægges ved skud højt på hovedet. I tilfælde af anskydning,
ellers hvis dyret ikke straks falder, skal aflivning standses, og
det anskudte dyr indfanges og ombringes.
INDTRANSPORT
De aflivede dyr må ikke slæbes på jorden eller tages ud (brækkes),
men skal anbringes enkeltvis i passende beholdere (baljer, sække,
poser) og umiddelbart transporteres til slagteri/slagtebus.
Det må sikres, at der ikke forløber længere end 1-2 timer fra
skydningen til den slagtemæssige behandling er påbegyndt.
SLAGTNINGEN
Slagtemæssig behandling kan foregå i et godkendt privat slagtehus
eller i godkendt slagtebus.
Kroppe og organer skal snarest bringes under køling.
Ved slagtningen skal udvises god håndværksmæssig og hygiejnisk
praksis.
Såfremt kroppene skal leveres med hud på, skal de anbringes i separat
kølerum og på en sådan måde, at forurening af kødflader undgås.
KØDKONTROL
Mindst 24 timer før en planlagt slagtedag skal kontroldyrlægen ved et
nærliggende godkendt privat slagtehus varskos og underrettes om,
hvor, hvilke og hvor mange dyr der ønskes indbragt til pågældende
slagtehus eller om der ønskes anvendt en godkendt slagtebus ved
den slagtemæssige behandling.
Dyrlægen foretager kontrollen i overensstemmelse med Instruks om
Udøvelse af Kødkontrol af 27. september 1974, specielt § 8 om
kontrol med fedekalve. Der føres slagteprotokol. Dyrlægen
honoreres efter den af landbrugsministeriet fastsatte takst for
kontrol med fedekalve.
MÆRKNING
Kroppen forsynes med rundt 1. klasses kødkontrolstempel på sædvanlig
måde (3 stempler på hver halve krop) såfremt dyret er afhudet.
Hvis dette ikke er tilfældet, anbringes kun 2 stempler indvendigt.
Kroppen påsættes efter ønske en mærkeseddel forsynet med
kontrolstempel og oplysning om slagtedato, dyreart, slagteriets
eller farmens adresse samt ordet »dyrlægekontrolleret«. For
eksportslagtning gælder særlige mærknings og attest regler.
JUSTITSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR. 208 AF 17. JUNI 1964
Bekendtgørelse om transport af dyr
(Som ændret ved bekendtgørelse nr. 139 af 20. marts 1970,
bekendtgørelse nr. 525 af 7. oktober 1975, bekendtgørelse nr. 510
af 19. oktober 1976 og bekendtgørelse nr. 440 af 10. august 1982)
I medfør af § 16 i lov nr. 256 af 27. maj 1950 om værn for dyr
fastsættes følgende
I. Almindelige bestemmelser
§ 3. Forinden transportens påbegyndelse påhviler det afsenderen ved
aftale med transportføreren eller modtageren eller på anden måde
at drage omsorg for, at dyrene kan modtages forsvarligt ved
transportens afslutning. Er modtageren underrettet om tidspunktet
for transportens afslutning, påhviler det denne at tage vare på
dyrene ved ankomsten til bestemmelsesstedet.
§ 4. Det er forbudt at transportere dyr i sække eller med
sammensnørede ben. Spædekalve kan dog under transport anbringes
enkeltvis i sække med hovedet frit, når transporten ikke varer
mere end 3 timer. Kalvens hoved må ikke rage uden for underlaget,
og dyret skal også i øvrigt være beskyttet mod overlast.
Stk. 2. Nyfødte, endnu ikke tørre dyr, f.eks. spædekalve, skal
forinden transportens påbegyndelse være behørigt afgnedet.
§ 5. De til transporten benyttede køretøjer, kasser m.v. skal inden
læsningen være tilbørligt rengjorte og må ikke på indersiden have
fremstående kanter og dele, bolte, beslag, søm, metaltråd eller
lignende, som kan beskadige dyrene.
§ 6. Dyr, der kan antages at ville tilføje hinanden skade, f.eks.
fordi dyrene er af væsentlig forskellig størrelse eller af
forskellig art, skal under transporten være afsondrede fra
hinanden ved forsvarlige og velbefæstede skillerum eller
transporteres i kasser. Adskillelse ved hjælp af reb eller
lignende er ikke tilstrækkelig.
Stk. 2. Heste og kvæg anses for at være af væsentlig forskellig
størrelse, når det mindre dyrs vægt er under 40 pct. af det større
dyrs vægt.
Stk. 3. Transporteres dyr sammen med gods, skal de på betryggende
måde være sikret mod at blive beskadiget af godset.
II. Særlige bestemmelser om vej- og jernbanetransport (gældende ved
siden af de almindelige bestemmelser i afsnit I)
A. FJERKRÆ OG ANDRE FUGLE
§ 7. Fjerkræ skal transporteres i kasser, bure eller kurve med tæt
bund og af en sådan størrelse, at dyrene kan bevæge sig mellem
hinanden og stå oprejst uden at berøre låget med ryggen. Ved
transport af længere varighed end 12 timer skal dyrene dog kunne
stå oprejst uden at berøre låget med hovedet. Mindst to af kassens
sider, eventuelt en af disse og låget, skal være forsynet med
trådnet, tremmer eller ventilationsåbninger, således at en rigelig
luftcirkulation er sikret under transporten, uden at dyrets hoved
eller ben kan passere åbningerne. Kasserne (kurvene) må ikke
stables således, at den fornødne luftcirkulation hindres.
Stk. 2. Ved transport af slagtefjerkræ direkte fra producent til
slagteri gælder kravene i stk. 1, 1. pkt., til transportkassens
størrelse ved transport af kortere varighed end 12 timer ikke, når
den anvendte kasse (kurv, bur) har en indvendig højde på mindst 35
cm, og alle dyr under transporten kan ligge ned samtidig uden at
ligge ind over hinanden.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke ved transport af kalkuner,
der er mere end 20 uger gamle.
Stk. 4. I hver kasse, bur eller kurv skal der enten være en passende
mængde vandholdigt foder, i almindelighed rå, overskårne
rodfrugter, eller en fast anbragt drikkekumme med vand samt en
fast anbragt ædekumme med foder. Dette gælder dog ikke
a. ved transporter af indtil 12 timers varighed,
b. ved transporter af indtil 24 timers varighed af daggamle kyllinger
(herunder kalkunkyllinger) og daggamle gæslinger og ællinger, når
transporten er sluttet senest 72 timer efter klækningen.
§ 8. Transport af andre fugle skal foregå under iagttagelse af
reglerne i § 7 med de ændringer, der følger af de pågældende
fugles art og natur.
B. MINDRE DYR
§ 9. Mindre dyr, såsom smågrise og svin under 40 kg samt hunde,
katte, kaniner og pelsdyr, kan transporteres enten i vogn eller i
rummelige kasser, bure eller kurve, i hvilke dyrene kan stå frit
og oprejst. Benyttes kasser m.v., skal de være forsynet med
luftåbninger, som sikrer en tilstrækkelig ventilation, samt med
egnet strøelse af halm, savsmuld eller lignende. Kasserne (burene)
skal være tilstrækkelig solide og sikkert lukkede. Der må højst
transporteres 30 dyr i hvert aflukke (kasse, vognafdeling m.v.).
C. STØRRE DYR
§ 10. Transport i vogn, herunder jernbanevogn, af heste, kvæg, kalve,
svin på 40 kg og derover, geder, får og lam skal ske under
iagttagelse af bestemmelserne i § 11. For transport af heste,
voksent kvæg og ungkvæg gælder yderligere bestemmelserne i § 12.
For transport af svin på 40 kg og derover gælder yderligere
bestemmelserne i § 13. Transporteres de nævnte dyr i kasser eller
bure, finder reglerne i §§ 9, 11, stk. 4, 12 og 13 anvendelse.
Stk. 2. Ved transport af andre større dyr gælder - hvad enten
transporten sker i vogn eller i kasser alene de almindelige
bestemmelser i afsnit I.
§ 11. I hver vogn må højst transporteres 30 dyr. Er vognen opdelt ved
velbefæstede, solide skillerum, kan der dog transporteres indtil
30 dyr i hvert rum. Antallet af dyr i hver vogn eller vognrum skal
i øvrigt afpasses således, at løse dyr kan bevæge sig mellem
hinanden.
Stk. 2. Vogne, der ikke er forsynet med fast tag, skal være
overdækket med presenning eller lignende. I tiden fra den 1. maj
til den 1. november kan overdækning dog undlades ved transport af
andet end svin inden for en afstand af 50 km.
Stk. 3. Vognens bund skal være forsynet med et efter transportens art
og varighed forsvarligt lag strøelse, såsom grus, sand eller
savsmuld, eventuelt suppleret med halm eller avner. Tørvestrøelse
må ikke anvendes.
Stk. 4. Af- og pålæsning af syge, tilskadekomne eller afmagrede dyr
skal foregå særskilt under hensyntagen til deres tilstand, og de
må ikke drives sammen med raske dyr. Sådanne dyr samt dyr, der på
grund af nervøsitet, uregerlighed, ondskabsfuldhed eller lignende
må antages at ville tilføje andre dyr lidelser under transporten,
skal endvidere holdes adskilt fra disse ved forsvarlige og
velbefæstede skillerum. Ved transport af syge, tilskadekomne eller
afmagrede dyr skal vognbunden være forsynet med et ekstra tykt lag
egnet strøelse.
§ 12. For transport af heste, voksent kvæg og ungkvæg gælder
yderligere følgende
a. Til fastbinding af dyrene må kun anvendes grimer eller halsreb af
blødt materiale. Anvendelse af jerngrimer, hornreb, næsebrems,
næseklemme, næsetang og lign. er forbudt. Ved fastbinding af
dyrene må disse ikke tvinges til at indtage unaturlige stillinger.
b. Tyre på 350 kg og derover samt alle tyre over 1 1/2 år skal under
transport være forsynet med sluttet næsering af metal, der skal
være isat mindst 3 uger inden transporten, således at såret er
helet. Ved transport af tyre på indtil 450 kg er det dog tilladt
at anvende næreholder af en type, der er godkendt af
Veterinærdirektoratet. Fastbinding ved hjælp af næsering eller
næseholder er forbudt.
c. Ved transport af voksent kvæg og ungkvæg af indtil 12 timers
varighed skal dyrene læsses og fastbindes således, at de støtter
hinanden uden at klemmes. Ved transport af over 12 timers varighed
skal de læsses og bindes således, at alle dyrene samtidig kan
ligge ned uden at beskadige hinanden. Foretages transporten med et
af de i afsnit IV omhandlede køretøjer, skal der mindst for hver
10 stykker kvæg indsættes et velbefæstet, solidt skillerum. En
tilsvarende støtteforanstaltning skal forefindes, hvis køretøjet
ikke er fuldt lastet.
d. Ved transport af højt drægtige dyr skal der udvises særlig omhu
for at undgå, at dyrene klemmes. Ved transport af hopper og køer
med diende afkom skal der for hvert moderdyr med afkom etableres
et så rummeligt aflukke, at både moderdyr og afkom bekvemt kan
ligge ned samtidig.
e. Dyrene skal anbringes således, at de ikke under transporten er
udsat for beskadigelse af haleroden eller sædebensknuderne. Ved
anbringelse på tværs i vognen må dyrene ikke rage uden for
vognkanten.
f. Ved transport af flere løsgående heste sammen skal bagskoene være
fjernede.
g. Malkende køer skal malkes umiddelbart inden indladningen og påny
senest hver 12. time efter denne.
h. Dyrene skal have lejlighed til at optage vand senest hver 12. time
efter indladningen.
§ 13. For transport af svin på 40 kg og derover gælder yderligere
følgende
a. For svin mellem 80 og 100 kg levende vægt skal være beregnet et
mindsteareal på 0,35 m2 for hvert dyr.
b. Der må ikke foretages binding, hverken af selve dyret eller af
dette til vognen. Anvendelse af næsebrems (næseklemme, næsetang,
»transportring« og lign.) er forbudt.
c. Orner, søer og synligt drægtige gylte skal holdes adskilt fra
andre svin ved opstilling af solide og velbefæstede skillerum
eller ved anbringelse i kasser. Større orner skal anbringes hver
for sig.
III. Særlige bestemmelser om transport af dyr i fly (gældende ved
siden af de almindelige bestemmelser i afsnit I)
§ 14. Transport af fjerkræ og pattedyr i fly skal foregå i
overensstemmelse med reglerne i afsnit II under tilbørlig
hensyntagen til transportmidlets art. Transporteres dyrene i
kasser, skal disse være solidt fikseret til flyets gulv eller
sider.
IV. Særlige regler om motorkøretøjer samt påhængs- og sættevogne, der
anvendes til transport af større dyr
§ 15. Motorkøretøj samt påhængs- og sættevogn til motorkøretøj og til
registreret eller godkendt traktor, der anvendes til transport af
de i § 10, stk. 1, omhandlede dyr, skal, såfremt dyrene ikke
anbringes i kasser eller lignende, jf. § 10, stk. 1, 4. pkt.,
forinden godkendes af en af Justitsministeriets bilinspektører.
Godkendelse kræves dog ikke, såfremt køretøjet kun anvendes af
landbrugere til transport af dyr til eller fra egen bedrift.
Godkendelsen må kun meddeles, når køretøjet opfylder de i §§ 16-24
fastsatte krav.
Stk. 2. Politiet udsteder skriftlig erklæring om godkendelsen med
angivelse af størrelsen af vognbundens areal, hvilke dyr der må
transporteres med vognen, og, såfremt vognen er godkendt til
transport af heste, voksent kvæg eller ungkvæg, om disse dyr må
transporteres anbragt på tværs eller på langs i vognen eller
eventuelt på begge måder. Erklæringen skal medbringes under
kørslen.
Stk. 3. De almindelige bestemmelser om syn af motorkøretøjer med
henblik på registrering, herunder om gebyr, finder anvendelse på
bilinspektørens syn i medfør af denne bekendtgørelse. Godkendes
køretøjet til dyretransport i forbindelse med syn til
registrering, betales intet særskilt gebyr.
§ 16. Vognkassens sider skal have en højde af mindst 110 cm. Agtes
køretøjet anvendt til transport af heste, voksent kvæg eller
ungkvæg, skal højden kunne forøges til mindst 140 cm. Vognkassens
sider skal være helt tætte. Ved transport af svin skal der, og ved
transport af heste, voksent kvæg eller ungkvæg kan der dog i en
højde af 10-20 cm over ladbunden være ventilationsåbninger i
siderne til benyttelse i den varme årstid. Åbningerne kan være
udformet som lufthuller med 4-5 cm i diameter, anbragt med 5-7
cm's mellemrum (se bilaget, figur 1), eller der kan udtages et
5-10 cm bredt bræt fra hver side af vognkassen. Er vognen udstyret
med et effektivt mekanisk ventilationssystem, der også kan
fungere, når vognen holder stille, er ventilationsåbninger dog
unødvendige.
Stk. 2. Til beskyttelse af dyrene mod blæst, kulde, nedbør, solskin
m.m. skal vognkassen kunne overdækkes i overensstemmelse med
reglen i § 11, stk. 2. For at skabe tilstrækkelig ventilation skal
der være en 10-15 cm bred åbning mellem den øverste kant af
vognens sider og overdækningen (se bilaget, figur 1).
Overdækningen skal såvel fortil som bagtil kunne reguleres,
således at lufttilgangen kan tilpasses vejrliget. (Princippet er
vist i bilaget, figur 2, hvor 1 og 3 viser yderpunkterne, helt
tillukket og helt åben). Overdækningen skal overalt være så høj,
at der til større dyr ved normal binding er plads til almindelig
hovedrejsning.
Stk. 3. Til forøgelse af ventilationen i varmt vejr kan - ved
transport af svin skal - køretøjet være forsynet med et vindfang
fortil. Vindfanget kan bestå af et 50 cm bredt bræt, der
anbringes skråt over vognkassen ca. 40 cm bag dennes forkant med
en hældning fremover mod førerhuset på ca. 45 (se bilaget, figur
1).
§ 17. Agtes køretøjet anvendt til transport af heste, voksent kvæg
eller ungkvæg anbragt på langs i vognen, skal vognkassens
indvendige længde være mindst 250 cm. Skal dyrene anbringes på
tværs i vognen, skal den indvendige bredde være mindst 240 cm.
§ 18. Indersiden af vognkassen samt eventuelle skillerum skal være
jævne uden fremstående kanter, bolte, beslag el. lign., og skal
være udført af materiale, der er let at renholde, f.eks. malede
eller imprægnerede, høvlede brædder eller planker. Kun indfældede
bindselsringe må forefindes.
Stk. 2. Vognens bund skal være plan, tæt og uden opstående hjulkasser
eller lignende. Den må ikke være glat, f.eks. bestå af glatte
metalplader.
§ 19. Vognkassens sider og vognbunden skal være solidt udført og
indbyrdes forbundet tætsluttende på en sådan måde, at siderne vil
kunne modstå trykket fra dyrene, selv om bagsmækken er slået ned.
Aftagelige vognkasser eller dele heraf skal være konstrueret
således, at en forsvarlig fastgørelse af de aftagelige dele er
sikret.
§ 20. Foregår af- og pålæsning ad vognens bagende, skal bagsmækken i
hele sin bredde eller dog i et sådant omfang, at af- og pålæsning
ikke hæmmes, enten kunne slås ned som rampe eller kunne fjernes.
§ 21. Er bagsmækken på vognen indrettet til at slås ned som rampe,
skal der være draget omsorg for, at dyrene ikke ved afeller
pålæsningen kan træde uden for rampen. Har bagsmækken samme bredde
som vognkassen, kan dette ske f.eks. ved anbringelse af
endestykker af mindst 30 cm's bredde, fastgjort til vognens
bageste hjørnestolper vinkelret på siderne. Har bagsmækken ikke
samme bredde som vognkassen, kan der f.eks. anbringes
hensigtsmæssige sideværn.
Stk. 2. Er bagsmækken på vognen indrettet til at slås ned som rampe,
skal den også i nedslået stand slutte tæt til vognbunden og skal
være forsynet med afrundede, høvlede lister, der ikke må være
mere end 3 cm høje.
Stk. 3. De lodrette afstande fra kanten af vognbunden til bagsmækken
i nedslået stand og fra bagsmækken til jorden må ikke overstige
henholdsvis 15 cm og 25 cm. Højdeforskellen mellem bagsmækkens
endepunkter må under benyttelse på plant terræn ikke overstige
halvdelen af bagsmækkens længde.
Stk. 4. Er vognen udstyret med særskilt læsserampe, skal vognen og
rampen være således konstrueret, at aflæsningsforholdene er lige
så betryggende som angivet i stk. 1-3.
§ 22. I tilfælde, hvor specielt byggede køretøjer ønskes anvendt til
transport af enkelte eller enkeltvis adskilte dyr, f.eks.
sygetransporter eller ornecentralers transporter af orner og søer,
kan køretøjernes vognkasser godkendes, når dyrenes opholdsrum og
rampen til på- og aflæsning skønnes egnede til formålet, og
køretøjet i øvrigt er indrettet i overensstemmelse med
bekendtgørelsens almindelige bestemmelser.
§ 23. Påhængsvogne med påløbsbremser må kun anvendes, når
påløbsbremsesystemet har indbygget gastrykstøddæmper til dæmpning
af trykstangens bevægelse.
§ 24. Statens Biltilsyn kan godkende anvendelsen af vognkasser af
anden konstruktion, når de på fyldestgørende måde tilfredsstiller
bekendtgørelsens almindelige krav. Godkendelse kan meddeles for en
enkelt vognkasse eller for bestemt angivne typer.
V. Ikrafttrædelse
§ 25. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1965.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 144 af 4. maj 1934 angående
transport af levende dyr med motorkøretøjer og cirkulære af 22.
oktober 1934 angående mærkning af motorkøretøjer, der er godkendt
til kreaturtransport.
Stk. 2. Motorkøretøjer m.v., der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er
godkendt til transport af heste, voksent kvæg eller ungkvæg i
henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 144 af 4. maj 1934, kan
fortsat anvendes til transport af sådanne dyr på de hidtil
gældende vilkår i indtil 3 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, har udvalget behandlet dette i et møde og har
desuden stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har
besvaret dels skriftligt, dels i samråd.
Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene er optrykt som bilag
til denne tillægsbetænkning.
Der er af udvalget og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Udvalget har noteret sig, at landbrugsministeren fortolker § 4, stk.
3, i den form, hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling
(§ 4, stk. 4, i det fremsatte forslag) sådan, at ministeren kan
forbyde indførsel af krondyr, der genetisk afviger fra den danske
stamme, at ministeren agter at udnytte bemyndigelsen til at
forhindre indførsel af krondyr fra bl.a. Skotland og Norge, og at
ministeren finder, at der derimod ikke synes at være grundlag for
at forbyde indførsel fra f.eks. Nordtyskland.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse med de af udvalget under nr. 2 og 3
stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget), der er medforslagsstiller til eller har
tiltrådt de stillede ændringsforslag, indstiller lovforslaget til
forkastelse.
Mindretallet har ikke noget imod hjortefarme, hvis forholdene er
hjortevenlige og opfylder vildtets krav, samtidig med at det
fritlevende hjortevildt sikres.
Udvalgsarbejdet har i starten været meget grundigt og har afsløret,
at lovforslaget ikke tilgodeser dyrevelfærdshensyn og hensyn til
de fritlevende hjortedyr.
Der er ikke i lovforslaget stillet krav om, at hjortefarme skal
indeholde skærmbeplantning, afskærmning, læskure m.v.
Angående aflivning af dyrene kender man ikke indholdet af den
vejledning, der skal udarbejdes af landbrugsministeren.
De fritlevende hjortedyr er ikke sikret mod et for stort jagttryk i
nærheden af hjortefarmen.
Landbrugsministeren har foreslået en 300 meters fredningsgrænse, men
den gælder kun på egen ejendom - så det er en utilstrækkelig
sikring af hjortevildtet.
Mindretallet finder det uacceptabelt, at hjortefarme afskærmes ved
opsætning af trådhegn med blikdåser og lignende.
Mindretallet finder, at der burde være bestemmelser, der pålagde
ejere af nedlagte hjortefarme at fjerne trådhegn og lignende, da
hegnene dels kan virke som fangstfælder på fritlevende dyr og dels
kan skæmme naturen.
Endelig har efter mindretallets opfattelse vedtagelsen ved 2.
behandling af en nedsættelse af hektargrænsen fra 5 ha til 1 ha
indebåret en forringelse set med dyrevelfærdsøjne.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) har desuden stillet forslag om at fastsætte
antallet af moderdyr pr. ha til 3, idet mindretallet henholder sig
til ministerens egne bemærkninger til lovforslaget, hvoraf
fremgår, at: »Etableres en hjortefarm på tidligere landbrugsjord,
dvs. uden naturligt læ og naturlige fodringsmuligheder, er det
Vildbiologisk Stations forsigtige skøn, at der på et areal på 5 ha
ikke forsvarligt kan holdes mere end 15 moderdyr. Det forudsættes
herved, at terrænet er rimeligt tørt, at der er etableret
fornødent læ for dyrene, og at dyrene fodres forsvarligt«
(bemærkningerne side 4). Forslaget stilles desuden, uagtet at
Socialistisk Folkeparti i øvrigt indstiller selve lovforslaget til
forkastelse, for i det mindste at sikre, at der ikke bliver tale
om en voldsomt intensiv drift, der efter forslagsstillernes
opfattelse vil mindske dyrenes velfærd.
Ændringsforslag
Af
et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S)
Til § 3 1) I stk. 1 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer
»3) der højst er 3 moderdyr pr. ha,».
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
Af udvalget
Til § 6
2) Som stk. 2 indsættes
»Stk. 2. Hjortedyr i en hjortefarm må alene aflives af ejeren,
dennes personale eller af en dertil af Landbrugsministeriet
autoriseret eller bemyndiget person.«
Til § 10
3) Som stk. 2 indsættes
»Stk. 2. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget
senest 3 år efter denne lovs ikrafttræden.«
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1
Begrundelsen for ændringsforslaget skal søges i landbrugsministerens
egne bemærkninger til lovforslaget, hvoraf fremgår, at
Vildtbiologisk Station forsigtigt skønner, at der på et areal på 5
ha ikke forsvarligt kan holdes mere end 15 moderdyr, hvis
hjortefarmen etableres på tidligere landbrugsjord, dvs. uden
naturligt læ og uden naturlige fodringsmuligheder.
Til nr. 2
Udvalget har ønsket at foretage denne præcisering.
Til nr. 3
Da der er tale om lovgivning på et nyt område, har udvalget ønsket at
sikre, at loven tages op til revision.
Grove (KF) fmd. Carl Martin Christensen (KF) Collet (KF) Rønholt
(KF) Povl Brøndsted (V) Sønderby (V) Steffensen (KRF)
Steenholdt (Grønl.) Svend Andersen (S) Arne Jensen (S)
Lohmann (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) Bjørn Westh (S)
nfmd. Gade (SF) Inger Harms (SF) Larsen-Ledet (RV)
Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Landbrugsministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene
Vedr. bestemmelser om aflivning af hjortedyr
Med hjemmel i lov om kød vil det blive fastsat, at aflivning af
hjortedyr i registrerede hjortefarme samt i andre indhegninger med
hjortedyr på under 50 ha kun må foretages af ejeren eller af
personer antaget af denne til at foretage aflivningen.
- arealgrænsen omfatter kun adgangen til at aflive hjortedyr i
indhegninger
- samtlige jagtorganisationer m.fl. har været enige om, at det ikke
vil være god jagtetik at drive egentlig jagt på så store dyr på
indhegnede arealer på mindre end 50 ha
- jagt på andre vildtarter er ikke omfattet af dette arealkrav
(f.eks. harer, fasaner, agerhøns m.m.)
- forbudet mod egentlig jagt på hjortedyr, dvs. udlejning eller
afholdelse af egentlige jagter med indbudte gæster, er en
begrænsning af jagtlovens bestemmelser om udlejning af jagtretten
for så vidt angår de små arealer under 50 ha, men igen kun for så
vidt angår jagt på hjortedyr
- det er ikke hensigten at foreskrive, hvorledes aflivning af
hjortedyr skal ske, men der vil normalt kun være tale om aflivning
ved skydning, enten i indhegningen eller i en godkendt virksomhed.
Spørgsmål
300 meter grænsen og mulighederne for jagt på anden mands ejendom.
Svar
Efter § 6 foreskrives et jagtforbud for så vidt angår hjortedyr inden
for en afstand af 300 meter fra en indhegning, men begrænset til
ejendommen, hvorpå indhegning ligger.
Jagtforbudet gælder ikke
- andre vildtarter
- tilstødende ejendomme.
Spørgsmål
Ad bilag 43 (franske regler for parforcejagt).
Hvordan sikres det, at dyr solgt til Frankrig ikke anvendes til jagt?
Svar
De nærmere bestemmelser til regulering af udførsel er endnu ikke
udformet.
Det overvejes at foreskrive som vilkår, at eksportøren skal fremlægge
en erklæring, hvoraf fremgår, at dyrene ikke udføres med henblik
på jagt.
Begrundelsen herfor er, at dyr fra en hjortefarm efter loven
betragtes som husdyr.
Spørgsmål
I tilfælde af en fredning i brunsttiden vil ministeren da fremlægge
en generel eller en selektiv fredning?
Svar
Jagttiden for kronhjort og dåhjort går ind den 1. september og
slutter den 31. januar.
En fredning i brunsttiden ville indebære en indskrænkning i jagttiden
til perioden 15. november-31. januar.
En begrænsning af jagttiden må forudses at øge antallet af skader på
mark og skov forårsaget af hjorte, der er særlig skadevoldende i
brunsttiden.
En selektiv fredning indebærer, at en ejer af en hjortefarm kan gøre
indskrænkende indgreb i naboers jagtret.
Hvis fredning skal gennemføres i brunsttiden, bør en generel fredning
foretrækkes, evt. begrænset til handyrene.
Spørgsmål
Hvem skal så betale?
Svar
En generel fredning kan gennemføres uden erstatning, medens en
selektiv fredning må antages at udløse et erstatningskrav mod
statskassen.
Spørgsmål
Maskestørrelser?
Svar
Lovforslaget indeholder hjemmel til at fastsætte maskestørrelser m.m.
i § 3, stk. 2.
Maskestørrelser vil blive fastsat ud fra hensynene til bl.a.
- at holde kalvene inde i indhegningen
- at sikre, at dyrene ikke i øvrigt kan komme til skade ved kontakt
med hegnet,
- at hegnet ikke må virke som fælde over for andre vildtarter,
- økonomi (groftmaskede hegn er billigere end fintmaskede).
Spørgsmål
Hvorfor er der ikke fastsat forbud mod transport af drægtige dyr?
Svar
Spørgsmålet vil blive taget op til drøftelse med Justitsministeriet.
Fremkomsten af hjortefarme i større tal gør det naturligt med en
revision af den gældende bekendtgørelse om transport af dyr.
Spørgsmål
Vil ministeren i en kommende bekendtgørelse præcisere, hvad der menes
med »optimale terrænmæssige forhold?»
Svar
I den kommende vejledning vil der også blive peget på, under hvilke
forhold hjorte trives bedst.
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har i den
forbindelse stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne
har besvaret dels skriftligt og dels i samråd. Et af disse
spørgsmål er optrykt som bilag til nærværende betænkning.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlig og/eller skriftlig
henvendelse fra
Dansk Skovforening,
Landsforeningen af Danske Hjorteavlere og
Naturskolen i Holbæk Kommune.
Der er af landbrugsministeren stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer)
lovforslaget til VEDTAGELSE med de af landbrugsministeren stillede
og af flertallet tiltrådte ændringsforslag.
Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget), der kan
tiltræde det af landbrugsministeren under nr. 3 stillede
ændringsforslag, vil redegøre for sin stilling ved lovforslagets
2. behandling og anmoder samtidig om, at lovforslaget går tilbage
til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.
Et ANDET MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
vil ligeledes redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2.
behandling, men kan tiltræde det af landbrugsministeren under nr.
3 stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af
LANDBRUGSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (udvalget med undtagelse
af S og SF)
Til § 3
1) I STK. 1, NR. 2, ændres »5 ha« til: »1 ha«.
Til § 4
2) Stk. 3 udgår.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Til § 7
Af
LANDBRUGSMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET
3) PARAGRAFFEN affattes således
»§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte vilkår for udførsel af
hjortedyr fra indhegninger.«
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1
Ved ændringsforslaget imødekommes et ønske fra hjorteavlerne om, at
også mindre hjortefarme, der f.eks. er under etablering og
opbygning, kan opnå de fordele, som er forbundet med at blive
registreret som »hjortefarm« efter § 3.
Ændringsforslaget indebærer en betydelig forøgelse af antallet af
indhegninger med hjortedyr, som vil kunne opnå registrering som
»hjortefarme«, og dermed et øget behov for administrative
ressourcer i forhold til det i lovforslagets bemærkninger angivne.
Landbrugsministeriet agter at udsende vejledende retningslinjer om
antallet af hjortedyr pr. ha, jf. lovforslagets bemærkninger.
Vejledningen vil blive baseret på, at der i en indhegning med
hjortedyr skal kunne produceres det nødvendige græs i
sommerperioden.
Hjortefarme skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i bekendtgørelse nr.
15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v.
Til nr. 2
Der ses ikke at være grundlag for at forbyde etablering eller
opretholdelse af indhegninger med krondyr syd for Limfjorden, jf.
mit svar på spørgsmål 48, hvormed jeg fremsendte rapporten fra
Genetisk Institut ved Århus Universitet.
Til nr. 3
Det findes ønskeligt at opretholde adgangen til at påklage afgørelser
efter loven eller bestemmelser fastsat efter denne til ministeren.
Teksten i lovforslagets § 7 bør derfor udgå.
Hensigten med den ændrede tekst er at bemyndige ministeren til at
fastsætte bestemmelser, der bl.a. søger at sikre, at hjortedyr fra
indhegninger ikke udføres med henblik på jagt.
GROVE (KF) fmd. CARL MARTIN CHRISTENSEN (KF) COLLET (KF) RØNHOLT
(KF) POVL BRØNDSTED (V) SØNDERBY (V) STEFFENSEN (KRF)
STEENHOLDT (GRØNL.) SVEND ANDERSEN (S) ARNE JENSEN (S)
LOHMANN (S) HENNING NIELSEN (S) STAVAD (S) BJØRN WESTH (S)
nfmd. GADE (SF) INGER HARMS (SF) LARSEN-LEDET (RV)
Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 122
Betænkning over Forslag til lov om hjortehold
Nr L 122 1986-87, 1. samling Blad nr 667
Afgivet af landbrugs- og fiskeriudvalget
Afgivet: 19870402