1986 BTL 122 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM HJORTEHOLD NR L 122 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 667

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på transport

her i landet af levende pattedyr og fugle. For transport til søs

finder reglerne dog kun anvendelse på transport af dyr, der er

indladet i godsvogne, lastbiler eller containere om bord på færger

eller lignende skibe. Udenlandske motorkøretøjer m.v., der

benyttes til transport af dyr her i landet, skal være indrettet i

overensstemmelse med bekendtgørelsens regler, men skal ikke

godkendes i henhold til § 15.

Stk. 2. Reglerne finder ikke anvendelse på transporter, der er

omfattet af reglerne i justitsministeriets bekendtgørelse om

international transport af dyr.

§ 2. Transport af dyr skal foregå således, at dyrene ikke udsættes

for unødig lidelse. Der skal således være tilstrækkelig plads,

fornøden ventilation samt beskyttelse mod blæst, kulde, nedbør og

solskin, ligesom der skal være sørget for drikkevand og føde i

fornødent omfang. Ved af- og pålæsning og ved kørsel på ujævn vej,

i sving, ved start og opbremsning samt ved rangering skal der

udvises fornøden agtpågivenhed og hensyn.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til landbrugsministeren

og dennes svar herpå

SPØRGSMÅL 48

Hvilken indflydelse vil hjortefarme få på den frie bestand af hjorte?

SVAR

Det kan næppe undgås, at dyr fra hjortefarme fra tid til anden bryder

ud og blander sig med fritlevende dyr. Med de begrænsninger, der

er foreslået i loven med hensyn til indsættelse af dyr i

hjortefarme, vil etableringen af hjortefarme ikke få væsentlig

betydning for bestanden af fritlevende dyr.

Jeg vedlægger til orientering for udvalget en undersøgelse foretaget

af Genetisk Institut vedrørende genetiske forskelle blandt danske

krondyr. Det fremgår heraf bl.a., at danske krondyr synes at kunne

opdeles i to hovedgrupper, men at den genetiske afstand mellem de

to grupper ikke er stor.

VETERINÆRINSPEKTØREN FOR KØDKONTROLLEN

15. distrikt Aalborg

August 1986

Vejledende retningslinjer for slagtning af hjorte

holdt som husdyr

Gennemførelse af kødkontrol og stempling af kød og kroppe af

hjortevildt fra egentlige produktionsfarme kan udføres på følgende

betingelser

SKYDEFOLD

Farmene skal inden august 1987 være indrettet med en

skydefold/sorteringsfold af begrænsede dimensioner (f.eks. 30 x 80

meter), hvori de dyr, der ønskes slagtet lokkes/drives på de dage,

slagtningen skal foretages. Langs siden her af denne fold skal der

etableres en eller flere høje platforme til brug for dyrlægen og

skytten. Platformene skal være afskærmet, så dyrene ikke stresses

ved personbevægelse eller under arbejdets udførelse.

Uanset dette krav kan aflivningen i forbindelse med nødslagtningen

foretages i almindeligt hegn.

AFLIVNINGEN

Aflivningen skal foretages med lyddæmpet riffel under overvågning af

en dyrlæge, der samtidig foretager levende syn.

Dyrene nedlægges ved skud højt på hovedet. I tilfælde af anskydning,

ellers hvis dyret ikke straks falder, skal aflivning standses, og

det anskudte dyr indfanges og ombringes.

INDTRANSPORT

De aflivede dyr må ikke slæbes på jorden eller tages ud (brækkes),

men skal anbringes enkeltvis i passende beholdere (baljer, sække,

poser) og umiddelbart transporteres til slagteri/slagtebus.

Det må sikres, at der ikke forløber længere end 1-2 timer fra

skydningen til den slagtemæssige behandling er påbegyndt.

SLAGTNINGEN

Slagtemæssig behandling kan foregå i et godkendt privat slagtehus

eller i godkendt slagtebus.

Kroppe og organer skal snarest bringes under køling.

Ved slagtningen skal udvises god håndværksmæssig og hygiejnisk

praksis.

Såfremt kroppene skal leveres med hud på, skal de anbringes i separat

kølerum og på en sådan måde, at forurening af kødflader undgås.

KØDKONTROL

Mindst 24 timer før en planlagt slagtedag skal kontroldyrlægen ved et

nærliggende godkendt privat slagtehus varskos og underrettes om,

hvor, hvilke og hvor mange dyr der ønskes indbragt til pågældende

slagtehus eller om der ønskes anvendt en godkendt slagtebus ved

den slagtemæssige behandling.

Dyrlægen foretager kontrollen i overensstemmelse med Instruks om

Udøvelse af Kødkontrol af 27. september 1974, specielt § 8 om

kontrol med fedekalve. Der føres slagteprotokol. Dyrlægen

honoreres efter den af landbrugsministeriet fastsatte takst for

kontrol med fedekalve.

MÆRKNING

Kroppen forsynes med rundt 1. klasses kødkontrolstempel på sædvanlig

måde (3 stempler på hver halve krop) såfremt dyret er afhudet.

Hvis dette ikke er tilfældet, anbringes kun 2 stempler indvendigt.

Kroppen påsættes efter ønske en mærkeseddel forsynet med

kontrolstempel og oplysning om slagtedato, dyreart, slagteriets

eller farmens adresse samt ordet »dyrlægekontrolleret«. For

eksportslagtning gælder særlige mærknings og attest regler.

JUSTITSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR. 208 AF 17. JUNI 1964

Bekendtgørelse om transport af dyr

(Som ændret ved bekendtgørelse nr. 139 af 20. marts 1970,

bekendtgørelse nr. 525 af 7. oktober 1975, bekendtgørelse nr. 510

af 19. oktober 1976 og bekendtgørelse nr. 440 af 10. august 1982)

I medfør af § 16 i lov nr. 256 af 27. maj 1950 om værn for dyr

fastsættes følgende

I. Almindelige bestemmelser

§ 3. Forinden transportens påbegyndelse påhviler det afsenderen ved

aftale med transportføreren eller modtageren eller på anden måde

at drage omsorg for, at dyrene kan modtages forsvarligt ved

transportens afslutning. Er modtageren underrettet om tidspunktet

for transportens afslutning, påhviler det denne at tage vare på

dyrene ved ankomsten til bestemmelsesstedet.

§ 4. Det er forbudt at transportere dyr i sække eller med

sammensnørede ben. Spædekalve kan dog under transport anbringes

enkeltvis i sække med hovedet frit, når transporten ikke varer

mere end 3 timer. Kalvens hoved må ikke rage uden for underlaget,

og dyret skal også i øvrigt være beskyttet mod overlast.

Stk. 2. Nyfødte, endnu ikke tørre dyr, f.eks. spædekalve, skal

forinden transportens påbegyndelse være behørigt afgnedet.

§ 5. De til transporten benyttede køretøjer, kasser m.v. skal inden

læsningen være tilbørligt rengjorte og må ikke på indersiden have

fremstående kanter og dele, bolte, beslag, søm, metaltråd eller

lignende, som kan beskadige dyrene.

§ 6. Dyr, der kan antages at ville tilføje hinanden skade, f.eks.

fordi dyrene er af væsentlig forskellig størrelse eller af

forskellig art, skal under transporten være afsondrede fra

hinanden ved forsvarlige og velbefæstede skillerum eller

transporteres i kasser. Adskillelse ved hjælp af reb eller

lignende er ikke tilstrækkelig.

Stk. 2. Heste og kvæg anses for at være af væsentlig forskellig

størrelse, når det mindre dyrs vægt er under 40 pct. af det større

dyrs vægt.

Stk. 3. Transporteres dyr sammen med gods, skal de på betryggende

måde være sikret mod at blive beskadiget af godset.

II. Særlige bestemmelser om vej- og jernbanetransport (gældende ved

siden af de almindelige bestemmelser i afsnit I)

A. FJERKRÆ OG ANDRE FUGLE

§ 7. Fjerkræ skal transporteres i kasser, bure eller kurve med tæt

bund og af en sådan størrelse, at dyrene kan bevæge sig mellem

hinanden og stå oprejst uden at berøre låget med ryggen. Ved

transport af længere varighed end 12 timer skal dyrene dog kunne

stå oprejst uden at berøre låget med hovedet. Mindst to af kassens

sider, eventuelt en af disse og låget, skal være forsynet med

trådnet, tremmer eller ventilationsåbninger, således at en rigelig

luftcirkulation er sikret under transporten, uden at dyrets hoved

eller ben kan passere åbningerne. Kasserne (kurvene) må ikke

stables således, at den fornødne luftcirkulation hindres.

Stk. 2. Ved transport af slagtefjerkræ direkte fra producent til

slagteri gælder kravene i stk. 1, 1. pkt., til transportkassens

størrelse ved transport af kortere varighed end 12 timer ikke, når

den anvendte kasse (kurv, bur) har en indvendig højde på mindst 35

cm, og alle dyr under transporten kan ligge ned samtidig uden at

ligge ind over hinanden.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke ved transport af kalkuner,

der er mere end 20 uger gamle.

Stk. 4. I hver kasse, bur eller kurv skal der enten være en passende

mængde vandholdigt foder, i almindelighed rå, overskårne

rodfrugter, eller en fast anbragt drikkekumme med vand samt en

fast anbragt ædekumme med foder. Dette gælder dog ikke

a. ved transporter af indtil 12 timers varighed,

b. ved transporter af indtil 24 timers varighed af daggamle kyllinger

(herunder kalkunkyllinger) og daggamle gæslinger og ællinger, når

transporten er sluttet senest 72 timer efter klækningen.

§ 8. Transport af andre fugle skal foregå under iagttagelse af

reglerne i § 7 med de ændringer, der følger af de pågældende

fugles art og natur.

B. MINDRE DYR

§ 9. Mindre dyr, såsom smågrise og svin under 40 kg samt hunde,

katte, kaniner og pelsdyr, kan transporteres enten i vogn eller i

rummelige kasser, bure eller kurve, i hvilke dyrene kan stå frit

og oprejst. Benyttes kasser m.v., skal de være forsynet med

luftåbninger, som sikrer en tilstrækkelig ventilation, samt med

egnet strøelse af halm, savsmuld eller lignende. Kasserne (burene)

skal være tilstrækkelig solide og sikkert lukkede. Der må højst

transporteres 30 dyr i hvert aflukke (kasse, vognafdeling m.v.).

C. STØRRE DYR

§ 10. Transport i vogn, herunder jernbanevogn, af heste, kvæg, kalve,

svin på 40 kg og derover, geder, får og lam skal ske under

iagttagelse af bestemmelserne i § 11. For transport af heste,

voksent kvæg og ungkvæg gælder yderligere bestemmelserne i § 12.

For transport af svin på 40 kg og derover gælder yderligere

bestemmelserne i § 13. Transporteres de nævnte dyr i kasser eller

bure, finder reglerne i §§ 9, 11, stk. 4, 12 og 13 anvendelse.

Stk. 2. Ved transport af andre større dyr gælder - hvad enten

transporten sker i vogn eller i kasser alene de almindelige

bestemmelser i afsnit I.

§ 11. I hver vogn må højst transporteres 30 dyr. Er vognen opdelt ved

velbefæstede, solide skillerum, kan der dog transporteres indtil

30 dyr i hvert rum. Antallet af dyr i hver vogn eller vognrum skal

i øvrigt afpasses således, at løse dyr kan bevæge sig mellem

hinanden.

Stk. 2. Vogne, der ikke er forsynet med fast tag, skal være

overdækket med presenning eller lignende. I tiden fra den 1. maj

til den 1. november kan overdækning dog undlades ved transport af

andet end svin inden for en afstand af 50 km.

Stk. 3. Vognens bund skal være forsynet med et efter transportens art

og varighed forsvarligt lag strøelse, såsom grus, sand eller

savsmuld, eventuelt suppleret med halm eller avner. Tørvestrøelse

må ikke anvendes.

Stk. 4. Af- og pålæsning af syge, tilskadekomne eller afmagrede dyr

skal foregå særskilt under hensyntagen til deres tilstand, og de

må ikke drives sammen med raske dyr. Sådanne dyr samt dyr, der på

grund af nervøsitet, uregerlighed, ondskabsfuldhed eller lignende

må antages at ville tilføje andre dyr lidelser under transporten,

skal endvidere holdes adskilt fra disse ved forsvarlige og

velbefæstede skillerum. Ved transport af syge, tilskadekomne eller

afmagrede dyr skal vognbunden være forsynet med et ekstra tykt lag

egnet strøelse.

§ 12. For transport af heste, voksent kvæg og ungkvæg gælder

yderligere følgende

a. Til fastbinding af dyrene må kun anvendes grimer eller halsreb af

blødt materiale. Anvendelse af jerngrimer, hornreb, næsebrems,

næseklemme, næsetang og lign. er forbudt. Ved fastbinding af

dyrene må disse ikke tvinges til at indtage unaturlige stillinger.

b. Tyre på 350 kg og derover samt alle tyre over 1 1/2 år skal under

transport være forsynet med sluttet næsering af metal, der skal

være isat mindst 3 uger inden transporten, således at såret er

helet. Ved transport af tyre på indtil 450 kg er det dog tilladt

at anvende næreholder af en type, der er godkendt af

Veterinærdirektoratet. Fastbinding ved hjælp af næsering eller

næseholder er forbudt.

c. Ved transport af voksent kvæg og ungkvæg af indtil 12 timers

varighed skal dyrene læsses og fastbindes således, at de støtter

hinanden uden at klemmes. Ved transport af over 12 timers varighed

skal de læsses og bindes således, at alle dyrene samtidig kan

ligge ned uden at beskadige hinanden. Foretages transporten med et

af de i afsnit IV omhandlede køretøjer, skal der mindst for hver

10 stykker kvæg indsættes et velbefæstet, solidt skillerum. En

tilsvarende støtteforanstaltning skal forefindes, hvis køretøjet

ikke er fuldt lastet.

d. Ved transport af højt drægtige dyr skal der udvises særlig omhu

for at undgå, at dyrene klemmes. Ved transport af hopper og køer

med diende afkom skal der for hvert moderdyr med afkom etableres

et så rummeligt aflukke, at både moderdyr og afkom bekvemt kan

ligge ned samtidig.

e. Dyrene skal anbringes således, at de ikke under transporten er

udsat for beskadigelse af haleroden eller sædebensknuderne. Ved

anbringelse på tværs i vognen må dyrene ikke rage uden for

vognkanten.

f. Ved transport af flere løsgående heste sammen skal bagskoene være

fjernede.

g. Malkende køer skal malkes umiddelbart inden indladningen og påny

senest hver 12. time efter denne.

h. Dyrene skal have lejlighed til at optage vand senest hver 12. time

efter indladningen.

§ 13. For transport af svin på 40 kg og derover gælder yderligere

følgende

a. For svin mellem 80 og 100 kg levende vægt skal være beregnet et

mindsteareal på 0,35 m2 for hvert dyr.

b. Der må ikke foretages binding, hverken af selve dyret eller af

dette til vognen. Anvendelse af næsebrems (næseklemme, næsetang,

»transportring« og lign.) er forbudt.

c. Orner, søer og synligt drægtige gylte skal holdes adskilt fra

andre svin ved opstilling af solide og velbefæstede skillerum

eller ved anbringelse i kasser. Større orner skal anbringes hver

for sig.

III. Særlige bestemmelser om transport af dyr i fly (gældende ved

siden af de almindelige bestemmelser i afsnit I)

§ 14. Transport af fjerkræ og pattedyr i fly skal foregå i

overensstemmelse med reglerne i afsnit II under tilbørlig

hensyntagen til transportmidlets art. Transporteres dyrene i

kasser, skal disse være solidt fikseret til flyets gulv eller

sider.

IV. Særlige regler om motorkøretøjer samt påhængs- og sættevogne, der

anvendes til transport af større dyr

§ 15. Motorkøretøj samt påhængs- og sættevogn til motorkøretøj og til

registreret eller godkendt traktor, der anvendes til transport af

de i § 10, stk. 1, omhandlede dyr, skal, såfremt dyrene ikke

anbringes i kasser eller lignende, jf. § 10, stk. 1, 4. pkt.,

forinden godkendes af en af Justitsministeriets bilinspektører.

Godkendelse kræves dog ikke, såfremt køretøjet kun anvendes af

landbrugere til transport af dyr til eller fra egen bedrift.

Godkendelsen må kun meddeles, når køretøjet opfylder de i §§ 16-24

fastsatte krav.

Stk. 2. Politiet udsteder skriftlig erklæring om godkendelsen med

angivelse af størrelsen af vognbundens areal, hvilke dyr der må

transporteres med vognen, og, såfremt vognen er godkendt til

transport af heste, voksent kvæg eller ungkvæg, om disse dyr må

transporteres anbragt på tværs eller på langs i vognen eller

eventuelt på begge måder. Erklæringen skal medbringes under

kørslen.

Stk. 3. De almindelige bestemmelser om syn af motorkøretøjer med

henblik på registrering, herunder om gebyr, finder anvendelse på

bilinspektørens syn i medfør af denne bekendtgørelse. Godkendes

køretøjet til dyretransport i forbindelse med syn til

registrering, betales intet særskilt gebyr.

§ 16. Vognkassens sider skal have en højde af mindst 110 cm. Agtes

køretøjet anvendt til transport af heste, voksent kvæg eller

ungkvæg, skal højden kunne forøges til mindst 140 cm. Vognkassens

sider skal være helt tætte. Ved transport af svin skal der, og ved

transport af heste, voksent kvæg eller ungkvæg kan der dog i en

højde af 10-20 cm over ladbunden være ventilationsåbninger i

siderne til benyttelse i den varme årstid. Åbningerne kan være

udformet som lufthuller med 4-5 cm i diameter, anbragt med 5-7

cm's mellemrum (se bilaget, figur 1), eller der kan udtages et

5-10 cm bredt bræt fra hver side af vognkassen. Er vognen udstyret

med et effektivt mekanisk ventilationssystem, der også kan

fungere, når vognen holder stille, er ventilationsåbninger dog

unødvendige.

Stk. 2. Til beskyttelse af dyrene mod blæst, kulde, nedbør, solskin

m.m. skal vognkassen kunne overdækkes i overensstemmelse med

reglen i § 11, stk. 2. For at skabe tilstrækkelig ventilation skal

der være en 10-15 cm bred åbning mellem den øverste kant af

vognens sider og overdækningen (se bilaget, figur 1).

Overdækningen skal såvel fortil som bagtil kunne reguleres,

således at lufttilgangen kan tilpasses vejrliget. (Princippet er

vist i bilaget, figur 2, hvor 1 og 3 viser yderpunkterne, helt

tillukket og helt åben). Overdækningen skal overalt være så høj,

at der til større dyr ved normal binding er plads til almindelig

hovedrejsning.

Stk. 3. Til forøgelse af ventilationen i varmt vejr kan - ved

transport af svin skal - køretøjet være forsynet med et vindfang

fortil. Vindfanget kan bestå af et 50 cm bredt bræt, der

anbringes skråt over vognkassen ca. 40 cm bag dennes forkant med

en hældning fremover mod førerhuset på ca. 45 (se bilaget, figur

1).

§ 17. Agtes køretøjet anvendt til transport af heste, voksent kvæg

eller ungkvæg anbragt på langs i vognen, skal vognkassens

indvendige længde være mindst 250 cm. Skal dyrene anbringes på

tværs i vognen, skal den indvendige bredde være mindst 240 cm.

§ 18. Indersiden af vognkassen samt eventuelle skillerum skal være

jævne uden fremstående kanter, bolte, beslag el. lign., og skal

være udført af materiale, der er let at renholde, f.eks. malede

eller imprægnerede, høvlede brædder eller planker. Kun indfældede

bindselsringe må forefindes.

Stk. 2. Vognens bund skal være plan, tæt og uden opstående hjulkasser

eller lignende. Den må ikke være glat, f.eks. bestå af glatte

metalplader.

§ 19. Vognkassens sider og vognbunden skal være solidt udført og

indbyrdes forbundet tætsluttende på en sådan måde, at siderne vil

kunne modstå trykket fra dyrene, selv om bagsmækken er slået ned.

Aftagelige vognkasser eller dele heraf skal være konstrueret

således, at en forsvarlig fastgørelse af de aftagelige dele er

sikret.

§ 20. Foregår af- og pålæsning ad vognens bagende, skal bagsmækken i

hele sin bredde eller dog i et sådant omfang, at af- og pålæsning

ikke hæmmes, enten kunne slås ned som rampe eller kunne fjernes.

§ 21. Er bagsmækken på vognen indrettet til at slås ned som rampe,

skal der være draget omsorg for, at dyrene ikke ved afeller

pålæsningen kan træde uden for rampen. Har bagsmækken samme bredde

som vognkassen, kan dette ske f.eks. ved anbringelse af

endestykker af mindst 30 cm's bredde, fastgjort til vognens

bageste hjørnestolper vinkelret på siderne. Har bagsmækken ikke

samme bredde som vognkassen, kan der f.eks. anbringes

hensigtsmæssige sideværn.

Stk. 2. Er bagsmækken på vognen indrettet til at slås ned som rampe,

skal den også i nedslået stand slutte tæt til vognbunden og skal

være forsynet med afrundede, høvlede lister, der ikke må være

mere end 3 cm høje.

Stk. 3. De lodrette afstande fra kanten af vognbunden til bagsmækken

i nedslået stand og fra bagsmækken til jorden må ikke overstige

henholdsvis 15 cm og 25 cm. Højdeforskellen mellem bagsmækkens

endepunkter må under benyttelse på plant terræn ikke overstige

halvdelen af bagsmækkens længde.

Stk. 4. Er vognen udstyret med særskilt læsserampe, skal vognen og

rampen være således konstrueret, at aflæsningsforholdene er lige

så betryggende som angivet i stk. 1-3.

§ 22. I tilfælde, hvor specielt byggede køretøjer ønskes anvendt til

transport af enkelte eller enkeltvis adskilte dyr, f.eks.

sygetransporter eller ornecentralers transporter af orner og søer,

kan køretøjernes vognkasser godkendes, når dyrenes opholdsrum og

rampen til på- og aflæsning skønnes egnede til formålet, og

køretøjet i øvrigt er indrettet i overensstemmelse med

bekendtgørelsens almindelige bestemmelser.

§ 23. Påhængsvogne med påløbsbremser må kun anvendes, når

påløbsbremsesystemet har indbygget gastrykstøddæmper til dæmpning

af trykstangens bevægelse.

§ 24. Statens Biltilsyn kan godkende anvendelsen af vognkasser af

anden konstruktion, når de på fyldestgørende måde tilfredsstiller

bekendtgørelsens almindelige krav. Godkendelse kan meddeles for en

enkelt vognkasse eller for bestemt angivne typer.

V. Ikrafttrædelse

§ 25. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1965.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 144 af 4. maj 1934 angående

transport af levende dyr med motorkøretøjer og cirkulære af 22.

oktober 1934 angående mærkning af motorkøretøjer, der er godkendt

til kreaturtransport.

Stk. 2. Motorkøretøjer m.v., der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er

godkendt til transport af heste, voksent kvæg eller ungkvæg i

henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 144 af 4. maj 1934, kan

fortsat anvendes til transport af sådanne dyr på de hidtil

gældende vilkår i indtil 3 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, har udvalget behandlet dette i et møde og har

desuden stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene er optrykt som bilag

til denne tillægsbetænkning.

Der er af udvalget og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget har noteret sig, at landbrugsministeren fortolker § 4, stk.

3, i den form, hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling

(§ 4, stk. 4, i det fremsatte forslag) sådan, at ministeren kan

forbyde indførsel af krondyr, der genetisk afviger fra den danske

stamme, at ministeren agter at udnytte bemyndigelsen til at

forhindre indførsel af krondyr fra bl.a. Skotland og Norge, og at

ministeren finder, at der derimod ikke synes at være grundlag for

at forbyde indførsel fra f.eks. Nordtyskland.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de af udvalget under nr. 2 og 3

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget), der er medforslagsstiller til eller har

tiltrådt de stillede ændringsforslag, indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Mindretallet har ikke noget imod hjortefarme, hvis forholdene er

hjortevenlige og opfylder vildtets krav, samtidig med at det

fritlevende hjortevildt sikres.

Udvalgsarbejdet har i starten været meget grundigt og har afsløret,

at lovforslaget ikke tilgodeser dyrevelfærdshensyn og hensyn til

de fritlevende hjortedyr.

Der er ikke i lovforslaget stillet krav om, at hjortefarme skal

indeholde skærmbeplantning, afskærmning, læskure m.v.

Angående aflivning af dyrene kender man ikke indholdet af den

vejledning, der skal udarbejdes af landbrugsministeren.

De fritlevende hjortedyr er ikke sikret mod et for stort jagttryk i

nærheden af hjortefarmen.

Landbrugsministeren har foreslået en 300 meters fredningsgrænse, men

den gælder kun på egen ejendom - så det er en utilstrækkelig

sikring af hjortevildtet.

Mindretallet finder det uacceptabelt, at hjortefarme afskærmes ved

opsætning af trådhegn med blikdåser og lignende.

Mindretallet finder, at der burde være bestemmelser, der pålagde

ejere af nedlagte hjortefarme at fjerne trådhegn og lignende, da

hegnene dels kan virke som fangstfælder på fritlevende dyr og dels

kan skæmme naturen.

Endelig har efter mindretallets opfattelse vedtagelsen ved 2.

behandling af en nedsættelse af hektargrænsen fra 5 ha til 1 ha

indebåret en forringelse set med dyrevelfærdsøjne.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) har desuden stillet forslag om at fastsætte

antallet af moderdyr pr. ha til 3, idet mindretallet henholder sig

til ministerens egne bemærkninger til lovforslaget, hvoraf

fremgår, at: »Etableres en hjortefarm på tidligere landbrugsjord,

dvs. uden naturligt læ og naturlige fodringsmuligheder, er det

Vildbiologisk Stations forsigtige skøn, at der på et areal på 5 ha

ikke forsvarligt kan holdes mere end 15 moderdyr. Det forudsættes

herved, at terrænet er rimeligt tørt, at der er etableret

fornødent læ for dyrene, og at dyrene fodres forsvarligt«

(bemærkningerne side 4). Forslaget stilles desuden, uagtet at

Socialistisk Folkeparti i øvrigt indstiller selve lovforslaget til

forkastelse, for i det mindste at sikre, at der ikke bliver tale

om en voldsomt intensiv drift, der efter forslagsstillernes

opfattelse vil mindske dyrenes velfærd.

Ændringsforslag

Af

et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S)

Til § 3 1) I stk. 1 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer

»3) der højst er 3 moderdyr pr. ha,».

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

Af udvalget

Til § 6

2) Som stk. 2 indsættes

»Stk. 2. Hjortedyr i en hjortefarm må alene aflives af ejeren,

dennes personale eller af en dertil af Landbrugsministeriet

autoriseret eller bemyndiget person.«

Til § 10

3) Som stk. 2 indsættes

»Stk. 2. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget

senest 3 år efter denne lovs ikrafttræden.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Begrundelsen for ændringsforslaget skal søges i landbrugsministerens

egne bemærkninger til lovforslaget, hvoraf fremgår, at

Vildtbiologisk Station forsigtigt skønner, at der på et areal på 5

ha ikke forsvarligt kan holdes mere end 15 moderdyr, hvis

hjortefarmen etableres på tidligere landbrugsjord, dvs. uden

naturligt læ og uden naturlige fodringsmuligheder.

Til nr. 2

Udvalget har ønsket at foretage denne præcisering.

Til nr. 3

Da der er tale om lovgivning på et nyt område, har udvalget ønsket at

sikre, at loven tages op til revision.

Grove (KF) fmd. Carl Martin Christensen (KF) Collet (KF) Rønholt

(KF) Povl Brøndsted (V) Sønderby (V) Steffensen (KRF)

Steenholdt (Grønl.) Svend Andersen (S) Arne Jensen (S)

Lohmann (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) Bjørn Westh (S)

nfmd. Gade (SF) Inger Harms (SF) Larsen-Ledet (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Landbrugsministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene

Vedr. bestemmelser om aflivning af hjortedyr

Med hjemmel i lov om kød vil det blive fastsat, at aflivning af

hjortedyr i registrerede hjortefarme samt i andre indhegninger med

hjortedyr på under 50 ha kun må foretages af ejeren eller af

personer antaget af denne til at foretage aflivningen.

- arealgrænsen omfatter kun adgangen til at aflive hjortedyr i

indhegninger

- samtlige jagtorganisationer m.fl. har været enige om, at det ikke

vil være god jagtetik at drive egentlig jagt på så store dyr på

indhegnede arealer på mindre end 50 ha

- jagt på andre vildtarter er ikke omfattet af dette arealkrav

(f.eks. harer, fasaner, agerhøns m.m.)

- forbudet mod egentlig jagt på hjortedyr, dvs. udlejning eller

afholdelse af egentlige jagter med indbudte gæster, er en

begrænsning af jagtlovens bestemmelser om udlejning af jagtretten

for så vidt angår de små arealer under 50 ha, men igen kun for så

vidt angår jagt på hjortedyr

- det er ikke hensigten at foreskrive, hvorledes aflivning af

hjortedyr skal ske, men der vil normalt kun være tale om aflivning

ved skydning, enten i indhegningen eller i en godkendt virksomhed.

Spørgsmål

300 meter grænsen og mulighederne for jagt på anden mands ejendom.

Svar

Efter § 6 foreskrives et jagtforbud for så vidt angår hjortedyr inden

for en afstand af 300 meter fra en indhegning, men begrænset til

ejendommen, hvorpå indhegning ligger.

Jagtforbudet gælder ikke

- andre vildtarter

- tilstødende ejendomme.

Spørgsmål

Ad bilag 43 (franske regler for parforcejagt).

Hvordan sikres det, at dyr solgt til Frankrig ikke anvendes til jagt?

Svar

De nærmere bestemmelser til regulering af udførsel er endnu ikke

udformet.

Det overvejes at foreskrive som vilkår, at eksportøren skal fremlægge

en erklæring, hvoraf fremgår, at dyrene ikke udføres med henblik

på jagt.

Begrundelsen herfor er, at dyr fra en hjortefarm efter loven

betragtes som husdyr.

Spørgsmål

I tilfælde af en fredning i brunsttiden vil ministeren da fremlægge

en generel eller en selektiv fredning?

Svar

Jagttiden for kronhjort og dåhjort går ind den 1. september og

slutter den 31. januar.

En fredning i brunsttiden ville indebære en indskrænkning i jagttiden

til perioden 15. november-31. januar.

En begrænsning af jagttiden må forudses at øge antallet af skader på

mark og skov forårsaget af hjorte, der er særlig skadevoldende i

brunsttiden.

En selektiv fredning indebærer, at en ejer af en hjortefarm kan gøre

indskrænkende indgreb i naboers jagtret.

Hvis fredning skal gennemføres i brunsttiden, bør en generel fredning

foretrækkes, evt. begrænset til handyrene.

Spørgsmål

Hvem skal så betale?

Svar

En generel fredning kan gennemføres uden erstatning, medens en

selektiv fredning må antages at udløse et erstatningskrav mod

statskassen.

Spørgsmål

Maskestørrelser?

Svar

Lovforslaget indeholder hjemmel til at fastsætte maskestørrelser m.m.

i § 3, stk. 2.

Maskestørrelser vil blive fastsat ud fra hensynene til bl.a.

- at holde kalvene inde i indhegningen

- at sikre, at dyrene ikke i øvrigt kan komme til skade ved kontakt

med hegnet,

- at hegnet ikke må virke som fælde over for andre vildtarter,

- økonomi (groftmaskede hegn er billigere end fintmaskede).

Spørgsmål

Hvorfor er der ikke fastsat forbud mod transport af drægtige dyr?

Svar

Spørgsmålet vil blive taget op til drøftelse med Justitsministeriet.

Fremkomsten af hjortefarme i større tal gør det naturligt med en

revision af den gældende bekendtgørelse om transport af dyr.

Spørgsmål

Vil ministeren i en kommende bekendtgørelse præcisere, hvad der menes

med »optimale terrænmæssige forhold?»

Svar

I den kommende vejledning vil der også blive peget på, under hvilke

forhold hjorte trives bedst.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har i den

forbindelse stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne

har besvaret dels skriftligt og dels i samråd. Et af disse

spørgsmål er optrykt som bilag til nærværende betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlig og/eller skriftlig

henvendelse fra

Dansk Skovforening,

Landsforeningen af Danske Hjorteavlere og

Naturskolen i Holbæk Kommune.

Der er af landbrugsministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer)

lovforslaget til VEDTAGELSE med de af landbrugsministeren stillede

og af flertallet tiltrådte ændringsforslag.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget), der kan

tiltræde det af landbrugsministeren under nr. 3 stillede

ændringsforslag, vil redegøre for sin stilling ved lovforslagets

2. behandling og anmoder samtidig om, at lovforslaget går tilbage

til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Et ANDET MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

vil ligeledes redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2.

behandling, men kan tiltræde det af landbrugsministeren under nr.

3 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af

LANDBRUGSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (udvalget med undtagelse

af S og SF)

Til § 3

1) I STK. 1, NR. 2, ændres »5 ha« til: »1 ha«.

Til § 4

2) Stk. 3 udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Til § 7

Af

LANDBRUGSMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET

3) PARAGRAFFEN affattes således

»§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte vilkår for udførsel af

hjortedyr fra indhegninger.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ved ændringsforslaget imødekommes et ønske fra hjorteavlerne om, at

også mindre hjortefarme, der f.eks. er under etablering og

opbygning, kan opnå de fordele, som er forbundet med at blive

registreret som »hjortefarm« efter § 3.

Ændringsforslaget indebærer en betydelig forøgelse af antallet af

indhegninger med hjortedyr, som vil kunne opnå registrering som

»hjortefarme«, og dermed et øget behov for administrative

ressourcer i forhold til det i lovforslagets bemærkninger angivne.

Landbrugsministeriet agter at udsende vejledende retningslinjer om

antallet af hjortedyr pr. ha, jf. lovforslagets bemærkninger.

Vejledningen vil blive baseret på, at der i en indhegning med

hjortedyr skal kunne produceres det nødvendige græs i

sommerperioden.

Hjortefarme skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i bekendtgørelse nr.

15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v.

Til nr. 2

Der ses ikke at være grundlag for at forbyde etablering eller

opretholdelse af indhegninger med krondyr syd for Limfjorden, jf.

mit svar på spørgsmål 48, hvormed jeg fremsendte rapporten fra

Genetisk Institut ved Århus Universitet.

Til nr. 3

Det findes ønskeligt at opretholde adgangen til at påklage afgørelser

efter loven eller bestemmelser fastsat efter denne til ministeren.

Teksten i lovforslagets § 7 bør derfor udgå.

Hensigten med den ændrede tekst er at bemyndige ministeren til at

fastsætte bestemmelser, der bl.a. søger at sikre, at hjortedyr fra

indhegninger ikke udføres med henblik på jagt.

GROVE (KF) fmd. CARL MARTIN CHRISTENSEN (KF) COLLET (KF) RØNHOLT

(KF) POVL BRØNDSTED (V) SØNDERBY (V) STEFFENSEN (KRF)

STEENHOLDT (GRØNL.) SVEND ANDERSEN (S) ARNE JENSEN (S)

LOHMANN (S) HENNING NIELSEN (S) STAVAD (S) BJØRN WESTH (S)

nfmd. GADE (SF) INGER HARMS (SF) LARSEN-LEDET (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 122

Betænkning over Forslag til lov om hjortehold

Nr L 122 1986-87, 1. samling Blad nr 667

Afgivet af landbrugs- og fiskeriudvalget

Afgivet: 19870402